Kulturminister Carina Christensen (K) morer sig over, at hun i adskillige medier - også Information - bliver kaldt socialdemokrat efter at have lanceret udspillet ‘Kultur for alle’.
»Hvis det har været socialdemokratisk politik siden 1960’erne, så kan jeg da ikke forstå, at de ikke har gjort noget ved det. Der er stadig 30 procent af danskerne, der slet ikke har noget kulturforbrug,« siger hun.
For hende handler udspillet om at gøre kulturtilbuddene relevante for alle.
I går sagde kultursociolog Peter Duelund til Information:
»Man kunne få den tanke, at ønsket om at genskabe en dansk enhedsfølelse også var en del af motivet, ligesom det var det i forbindelse med de mange kanon-projekter,« sagde kultursociolog Peter Duelund i Information i går.
Til det kan Carina Christensen kun sige:
»Ja da! Det er lige præcis det, der er motivet. Der ligger et stort ønske om at styrke sammenhængskraften i det her. Jeg er ikke enig med ham i, at den danske enhedsfølelse ikke længere eksisterer. Den har måske taget en lidt anden form, men vores fælles nationale identitet har stor betydning for mange, og derfor skal den også have en særlig plads i kulturpolitikken. Vi har brug for at kende vores rødder. Det er jo noget, der ligger mig som konservativ minister meget på sinde,« siger Carina Christensen.
Relevant formidling
Dannelsesaspektet fylder meget i de overvejelser, der ligger til grund for udspillet.
»På den rejse, jeg har været på rundt i landet, har jeg ofte hørt, at børn og unge har den oplevelse, at et museum er et kedeligt sted, man bliver tvunget til at besøge med skolen. De ville aldrig selv tage derhen. Det bekymrer mig, for det at være kulturforbruger er noget, man skal lære. Derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi formidler kulturhistorien på en måde, der er relevant for børn og unge. De vil gerne selv være aktive under et museumsbesøg, og det må vi i højere grad give dem mulighed for.«
Og ministeren er bevidst om, at der er en risiko for, at det kommer til at lyde formynderisk og skolelærer- agtigt. Det vil hun helst undgå.
»Det er vigtigt for mig, at kendskab til vores kulturarv er en del af den almene dannelse, men jeg vil ikke proppe det ned i halsen på folk. Problemet er bare, at de slet ikke bliver præsenteret for det. Så de ved ikke, hvad de siger nej tak til. Det er det, jeg vil give dem muligheden for.«
Når Carina Christensen taler om, at kunsten skal ud i det offentlige rum, understreger hun, at man ikke skal gå på kompromis med fagligheden.
»Jeg er da helt bevidst om, at virkeligheden i dag er sådan, at man konstant bliver bombarderet med tilbud og indtryk, og jeg ønsker ikke, at kunsten blot skal være endnu et af de tilbud. Der skal stadig være rum til fordybelsen, men vi bliver nødt til at blive bedre til at formidle muligheden for fordybelse. Det er klart, at når vi sætter kunst ud i en idrætshal eller i en rundkørsel, så bliver det et andet kunstmøde, men det kunne jo være, at det vækkede appetit på mere.«
Formidlingsdelen har en stor betydning i udspillet, og her er det vigtigt at skelne mellem kulturhistoriske museer og kunstmuseer, på- peger Carina Christensen.
»Jeg er sådan set ikke så bekymret for kunstmuseerne. Generelt er folk meget interesserede i at se på kunst. Det er især kulturhistorien, vi skal finde ud af at formidle på en mere relevant måde.«
Mere prestige i kunst
Carina Christensen nævner en oplevelse, hun havde i Herning, hvor hun besøgte det nyåbnede kunstmuseum HART.
»Det var et utrolig smukt museum, men da jeg spurgte, hvilke visioner man så havde for Hernings kulturhistoriske museum, var reaktionen noget i retningen af: ‘Nå, det, der ligger nede i byen? Det har vi ikke lige tænkt over’. Der er bare ikke lige så meget prestige i det kulturhistoriske, som der er i et kunst- museum, der er en arkitektonisk perle, hvor der kommer en eller anden fra København og klipper snoren ude foran.«
Kulturministeren vil altså have kulturen ud, hvor folk er, men samtidig erkender hun, at udspillet også lægger op til museumslukninger.
»Det ene udelukker ikke det andet. Desværre er der meget lave besøgstal på de små lokale museer, og det er en skam, at al den viden går til spilde. Vi bliver nødt til at tænke helt nyt, og der tror jeg, vi kan bruge ressourcerne bedre ved at samle kræfterne. Det er den erfaring, reformen på biblioteksområdet har givet os.«
Kulturministeren har også mødt en erkendelse i museumsverdenen.
»De ved godt, at vi bliver nødt til at gøre noget, hvis kulturhistorien fortsat skal være relevant for kommende generationer.«
Som konservativ minister er det hendes håb, at mødet med den danske kultur- historie har en blivende effekt, så derfor giver hun Peter Duelund ret i, at det ville være interessant at have kvalitativ forskning på området. Om det faktisk styrker sammenhængskraften, kan man ikke læse ud fra besøgstal og kulturvanestatistikker.
»Jeg vil meget gerne høre mere om mulighederne for at forske mere kvalitativt i effekten af kulturvanerne,« siger Carina Christensen.
Kommentarer