Alle elever i folkeskolen skal til foråret igennem de nationale test i fag som dansk, matematik, engelsk, kemi og fysik. Men ny britisk forskning viser, at test, ranglister og statslig kontrol kan have store skadevirkninger på skolen og elevernes indlæring.
»En af de alvorligste konsekvenser ved test og kontrol er, at undervisningens indhold bliver forvrænget, fordi lærerne fokuserer på det emne, og det fag, der skal testes i,« forklarer Robin Alexander, der er professor i uddannelse på Cambridge University i Storbritannien og redaktør på The Cambridge Primary Review, der har undersøgt, hvad den mangeårige statslige kontrol med den britiske folkeskole har haft af betydning.
I Finland, hvis folkeskoleelever klarer sig til topkarakter i de internationale målinger, mener fagfolk, at test og kontrol fører til mindre innovation, fordi lærerne bliver bange for at lave fejl eller ikke leve op til standarderne. Og det stopper for eksperimenter og nytænkning
»Stærk kontrol har det med at producere middelmådige præstationer. Med kontrolsystemer bliver det mest vigtige at undgå at lave fejl,« siger Jari Koivisto, der er uddannelseskonsulent i Undervisningsstyrelsen i Finland.
Men undervisningsminister Bertel Haarder mener, det er nødvendigt med et sikkerhedsnet, når 15-20 procent af de børn, der forlader folkeskolen ikke læser godt nok til at kunne komme ind på en uddannelse.
»Testene sikrer, at vi finder dem, der ikke kan det, de skal,« siger undervisningsministeren og fortsætter: »Det er muligt, at kontrol og test i visse tilfælde kan føre til middelmådige uddannelser, men jeg kan ikke se, at en 45 minutters test en gang om året pr. elev skulle have den betydning,« siger Bertel Haarder.
34 borgmestre fra hele det politiske spektrum gik i går i rette med kontrol og test i folkeskolen.
»Det er på tide, at folketingspolitikerne drosler ned for kontrol og test i folkeskolen. Vi er nervøse for, at lærerne begynder at indstille undervisningen på, hvad der giver gode testresultater. Det kan godt være, at de nationale test ikke tager særligt lang tid, men de har en afsmittende virkning på, at skolen bliver mere koncentreret om faglighed i dansk, matematik og naturfag, mens de mere kreative fag mister betydning,« siger Jørn Sørensen (R), der er formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening.
Den britiske professor er enig. Faren ved test er, at de risikerer at styre lærernes undervisning - ‘teaching to the test’ - som det hedder på engelsk.
»I modsætning til hvad mange politikere tror, så giver det at koncentrere sig om fag som sprog, matematik og naturfag ikke bedre præstationer eller højere karakterer. Det gør et mere bredt pensum derimod, fordi de kreative fag giver mulighed for at anvende din viden på andre måder,« siger Robin Alexander.
Bertel Haarder mener dog ikke, der er fare for britiske tilstande, når de danske nationale test bliver en realitet til næste år.
»Men det gør sandelig ikke noget, at man i dansk laver ‘teaching to the test’, fordi så betyder det, at man lærer børnene at læse,« siger han og forklarer, at de danske test er unikke, fordi de tilpasser sig barnet.
Kommentarer
Når man læser Lise Richters artikel, og hendes brug af en englænder ‘mod’ danske tests, så viser det klart at LR ikke ved noget om test i den engelske skolesystem, eller om dets indretning.
Kun en tåbe vil sammenligne det engelske med det danske med det danske.
Og med hensyn til Finland, så er det finske system vist lidt mere stramt struktureret end det danske, og iøvrigt
hvis danske skolebørn havde samme resultater som finnerne i PISA testerne var der jo ingen grund til at teste. Test blev netop indført for at have føling med om danske børn blev bedre.
Men hvis man er tilfreds med den danske placering, så drop da alle test og eksaminer.
Test kan være udmærket, hvis det ikke anvendes som benchmarking af alle aspekter af undervisningen. Tests kan simpelthen ikke afsløre alle aspekter af det man skal kunne som elev i dag.
PISA undersøgelser er gode til at måle simple færdigheder som evnen til at læse, osv. Men det måler ikke evnen til at tænke kreativt og analysere, vurdere og fortolke komplekse sammenhænge.
PISA er naturligvis udtryk for et problem der skal tages alvorligt, men det er ikke på nogen måde retvisende for hvad individet kan præstere i en “real-life” situation.
Hvis man reelt skal finde ud af hvad eleven har opnået af kompetencer, så kræver det en dyb indsigt i den enkelte elev. Den dybe indsigt får man ved at give læreren tid til at vurdere, vejlede og motivere den enkelte elev.
Desværre koster det sidste mange penge og er næsten umuligt at måle. Det er langt mere bekvemt at måle kvantitativt på simple færdigheder, så kan vi også lave en cost-benifit analyse på det hele og se om vi får value-for-money.
Mit forslag er at give mere tid til en kvalitativ vurdering af den enkelte elev og systematisere vurderingerne. Ikke ved blot at lægge det på læreren som endnu en sur ekstra-opgave, men ved virkelig at frigøre ressourcerne til at gennemføre det ordentligt. Der er alt for meget: løs opgaven uden ressourcer. Men i sidste ende er der jo nogen der skal betale, enten med dårligt uddannede elever med stort frafald ved senere uddannelse, eller ved at frigive ressourcer(penge) her og nu og på sigt spare mange af dem på en mere effektiv overgang mellem uddannelser.
Det er dog besynderligt den modstand der er imod at teste elver. Testen kan netop bruges til hjalpe mennesker som mig der i mange timer i folkeskolen i fag jeg havde vanskeligt ved, bare kunne side og se ud af Vinduet.
Samt da det kom til den tid hvor vi skulle til exsammen i folkeskoln, kunne jeg gemme mig med alle mine mindrevards foleleser.
Samt hvorfor skulle test dog skade danske brn og ikke finske, og nor de Radikale er siger alt ikke kan molles og vejes so har de ret med det er vanskeligt.
Men nor jeg personligt har larte so meget af deres egen tidligere Landsformand Soren Ball og andre Radikale Hojskole lare, so skyldes det netop de har en hojfaglig kompetance til undervise inde for deres omroder.
Men ellers vil det vare hensigtsmassigt at indfore 5 timers idrat i folkeskolen om ugen, da idrat er et af de omroder hvor man kan opleve ligevard, og de born der ikke har de bedste betingelser, kan opleve de er dygtige til noget.
Samt har motion og idrat en lang rakke andre positive egenskaber som forbyggelse af overvagt og de flest overvagtige og fede mennesker kommer fra de sociale nedre lag i vores samfund, hvor foraldre ikke okonomisk og socialt kan stotte deres born.
Og som i Martin A Hansen novelle ! Tykke ! so bliver fede mennesker forsat udsat for udstodelse og diskriminering.
Mvh Claes Pedersen Ost for Paradis Caloocan Metro Manila
Det kan da ikke undre nogen, og der er vel heller ikke grund til at tro at de siddende regenter ikke ved det. Det hænger vel nok sådan sammen, at man ved at god og kreativ uddannelse gør folk mere uregerlige og den slags har man ikke brug for. Så hellere middelmådighed, den kan kontrolleres, og bedre folks børn kan jo blot gå i en privatskole hvor de lærer noget.
Middelmådigheden man frygter ved implemetering af disse tests, kan hurtigt vise sig at være ubegrundet. Middelmådigheden har forlængst sneget sig ind over vores grænser uden brug af sådanne øvelser, tænk bare på vores politi, militær, presse og ikke mindst vores politikere…Selvfølgelig skal de små poder da fjernstyres mod denne middelmådighed, så det danske system via vores vælgerskares fortræffelige valg, kan forsætte sin stræben efter verdensmesterskabet i middelmådighed!
Når den britiske professor taler om “teaching to the test” er det præcis den målrettede form for undervisning man får hos en kørelærer - men er det den form for undervisning der skal foregå i folkeskolen.
Sådanne test er jo også et måleinstrument i forhold, til læreren, der naturligt nok vil forsøge at nå målene, men på bekostning af andre mere dannende elementer i undervisningen.
Hvis elever oplever test som en dårlig oplevelse vil den så ikke virke modsat og give eleven mindre lyst til at lære noget.
Ligeledes hvis test var så gode, hvorfor er de lande , der har haft den i årevis nu ved at gå væk fra den?
Jeg forstår ikke hvorfor OVK ikke ønsker at styrke kvaliteten i undervisningen i stedet for kvantiteten. Endnu en uhyggelig fornemmelse for at OVKs mål er at underminerer alt det Danmark er rigtig god til. Tidligere viste sammenligninger med internationale skolesystemer at vi havde de elever der var glades for at gå i skole samt de elever der var bedst til selv at finde information og svare selvstændigt og kritisk.
Børn er som danskerne i medierne. De siger det, de tror - eller i avancerede tilfælde ved - de voksne, lærerne, myndighederne og journalisterne gerne vil høre eller vælger at overhøre, indtil de har fundet nogen, der siger det, de har fået besked på eller på forhånd besluttet skal siges. Vi har vel alle lært det efterhånden, og nu er det så børnenes tur, ellers falder Samfundets Hammer. “Ja, jeg er holdt med at mobbe/pjække/slå min kone!”.Godmorgen, Danmark.
Hvorfor stiller man ikke følgende spørgsmål til Bertel.
“Tror du da, at de danske lærere ikke ved, hvilke af deres elever, som har problemer med læsningen”,
når han siger at testene er et sikkerhedsnet under de 15-20 %, der ikke lærer at læse. Glæder mig til at se ham skaffe pengene, som skal til at hjælpe, når en lærer med hans test kan vise det, som læreren allerede vidste.
Når man i England konstaterer at test og statslig kontrol har store skadevirkninger i skolen og for elevernes læring, så burde undervisningsministeren være den første til at reagere. Når undervisningsminister Bertel Haarder udtaler: ”Men det gør sandelig ikke noget, at man i dansk laver ”teaching to the test”, fordi så betyder det, at man lærer børnene at læse” er det et udtryk for manglende indsigt og viden om, hvad der virker i skolen. Det er samtidig fantasiløs uddannelsespolitik og er med til at underminere lærerens undervisning, fordi lærerens didaktiske viden og valg ikke værdsættes eller udnyttes. Det såkaldte sikkerhedsnet kunne spindes af andre tråde end adaptive nationale test. Hvis man vil fremme kreativitet og selvstændighed i skolen (jf. regeringens globaliseringsstrategi fra 2006), så er det nødvendigt at skoler og dermed elever og lærere, har mulighed for at være kreative og selvstændige. Eftersom der allerede er krav om evaluering i folkeskoleloven, og eftersom lærere allerede benyttede sig af test, så var indførelsen af de nationale test en unødvendig udgift både økonomisk og menneskeligt ikke mindst for eleverne.
Denne kommentar er anbefalet af:
USA har samme negative erfaringer med testkulturen som englænderne.
Sabine: Folkeskolen har til alle tider varet under statslig kontrol, og moske test ikke har den positiv effekt i England, hvis man bruger dem forkert.
Men det andre ikke ved man bruger dem i Finland og ingen vil benagte Finland klare sig udtrollig godt i den globale verden. Og hvorfor er man imod test men ikke exsammen i Folkeskolen ?.
Mvh Claes Pedersen
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kunne jo være at tests er midlet og ikke målet i Finland.
Denne kommentar er anbefalet af:
I Finland bruger man vist ikke test på samme måde som i Danmark. Og i Finland stoler man på, at lærerne kan deres kram og derfor har der ikke været en nævneværdig reform af folkeskolen i Finland i over 30 år.
Desuden arbejder man bevidst med læse-strategier i forskellige fag, og med at læsning skal ind i alle skolens fag. Og lærerne er uddannede, ikke kun i pædagogik mm. - men også i kommunikation og hvordan man evaluerer. F.eks. kan de finde på at spørge eleverne, hvorfor noget ikke virkede som planlagt eller tænkt. Danske lærere vil sikkert bare brokke sig til de andre lærere over, at eleverne er umulige. Men der er altid en grund til, at eleverne er umulige, eller ikke lige kan finde ud af hvad de skal lave mv.
Mht. PISA-undersøgelser er de altså ikke noget som helst værd. Især da ikke i læsning. Man undersøger f.eks. om eleven kan sige lyden h, hvilket er fint, og bagefter undersøger man om eleven kan sige ordet and via et billede. Men der er ingen forbindelse mellem ordet and og lyden h.
Ifht. læsning, der tester man altså aldersgrupper, dva. alle 10-årige, alle 14-årige. Og det er klart at hvis man går i 5.klasse i Finland som 10-årig, og ikke i 3.klasse, som man gør i Danmark, har man jo sikkert lært mere ved at gå i skole i Finland også i læsning.
En anden forskel er måske den, at finske lærere er bedre til at forklare eleverne, hvad de skal lære og hvorfor. Noget som mange danske lærere måske ikke er helt så gode til - selvom nogle af de unge lærere er ved at komme efter det.
Og finnerne tester da også, men testene bliver netop brugt til at se, hvor lærerne skal sætte ind, så de kan hjælpe eleverne med at blive bedre; pædagogiske test er dette.
Hvis man kigger på scoren, så ligger Danmark fra ca. 485-515 point (gennemsnittet er 500), altså inden for den statistiske varians (tror jeg det hedder?) midt i feltet hvad angår scoren; i nogle fag ligger Danmark ca. midt til top…
Hvis man kigger på scoren, så ligger Danmark fra ca. 485-515 point (gennemsnittet er 500), altså inden for den statistiske varians (tror jeg det hedder?) midt i feltet hvad angår scoren; i nogle fag ligger Danmark ca. midt til top…
Nu ved jeg ikke lige hvordan statistikken er skruet sammen i disse test. Men da det er mennesker det handler om. kan vi gå ud fra at der er en binomialfordeling af data.
I en sådan vil alle data som ligger inden for normalfordelingen have samme gyldighed.
Den statistiske usikkerhed gør det simpelt hen til noget vrøvl at tale om top og bund i en normalfordeling, det beviser kun at vi er mennesker, og det er jo næppe nogen overraskelse.
Det er først, når data falder uden for normalfordelingen, det bliver interessant.
Hele debatten om Pisa-test viser bare at politikkerne ikke hørte efter i mattematiktimerne.
Tak Stig :)
Det var netop binonimalfordelingen, jeg mente ;)
I nogle fag for nogle år siden havde Danmark en score på 470-475 og en score på 525 i andre fag (mener jeg?). Men i den seneste test er vi placeret fra ca. 480/485- 510/515 point.
Problemet her er snarere, at danske politikere intet aner om statistik, og om hvordan testene er skruet sammen mm. Finnerne scorer omkring 545/550 point i fag som læsning mm. - og derfor er det selvfølgelig interessant at kigge på, hvorfor det er sådan.