Danmark står over for at bruge mellem 20 og 100 mia. på nye kampfly. Både politisk og økonomisk er det et problem. Derfor satte jeg i sidste uge kampflyene til debat i Folketinget. Det blev slet ikke en uinteressant diskussion. Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Poulsen, mente, at forligspartierne kunne udskyde en beslutning om køb. Og Holger K. Nielsen (SF) og Helge Adam Møller (K) kunne ikke rigtig blive enige om, flyene skal bruges til at bombe i Afghanistan eller ej.

Men hvad skal Danmark med nye kampfly? De kampfly, der er på tale, er alle særligt egnet til at bombe og angribe andre lande. Det gælder ikke mindst militærets favorit, Joint Strike Fighter (JSF), der som navnet siger, er beregnet til at bombe og udføre angreb mod mål på landjorden. Sagt på en anden måde: Man planlægger at købe fly, der er beregnet til nye krige som i Irak og Afghanistan. Jeg syntes ikke, vi skal deltage i nye krige. Vi skal bruge vores penge på helt andre ting, der kan fremme fred og udvikling. Før vi bandt os til krigene i Irak og Afghanistan var Danmark bedst kendt for udviklingsbistand og deltagelse i FN-missioner, der kan hjælpe stridende parter til at enes. Deltagelse i krige har vi absolut ingen gode erfaringer med.

Katten i sækken

Det kan kun være af politisk-taktiske hensyn, hvis beslutningen om køb af et nyt kampfly køres igennem nu i forligskredsen. Der er så mange usikkerheder - især om spidskandidaten JSF - at det ville være klogt at vente til, der er større klarhed. Forsvarsminister Søren Gade (V) har lige oplyst mig, at JSF kun er prøvefløjet 125 ud af de nødvendige 5.000 gange. Han mener, at testflyvningerne kan nås, når 13 testfly er i gang hele tiden. Desværre for forsvarsministeren er der ifølge testbasen i USA for tiden kun tre til fire aktive testfly. Det vides heller ikke, hvad de alvorlige problemer med flyets motor vil betyde for prisen. Det er fuldstændig uklart hvilket milliardbeløb, vi snakker om. De andre kandidater er heller ikke for lovende, og stort set ingen lande har købt dem. Hvorfor ikke vente et par år, så der er afklaring på test og pris på varen? En aftale til foråret er at købe katten i sækken.

F-16 kan holde i mange år

Rent sagligt kan selve beslutningen om køb af nye kampfly nemt udskydes. Flyene skal ifølge forsvarsministeren først i gang omkring 2020, og der er max fire års leveringstid. Det vil også være godt for den åbne debat, der ikke har været overvældende, selv om det var et krav i forsvarsforliget. Der har været drøftelser i forligskredsen og på studieture. Men det er altså ikke dét, jeg forbinder med demokratisk debat. Ved at tage beslutning nu signalerer man, at vi vil deltage med kampfly i kommende væbnede konflikter. Hvis formålet med et dansk luftvåben holdes til suverænitetsbeskyttelse og f.eks. klimapatruljering ved Arktis, så viser forsvarets beregninger, at der er flyvetid i F-16 til mere end 30 år. Hvis vi fravælger krig med deltagelse af danske kampfly, kan en vedtagelse om nye fly udskydes i mange, mange år.

Terma scorer din skat

Både Venstre, konservative og Dansk Industri har lovprist kampflykøb for at gavne beskæftigelsen i Danmark. Det hænger ikke sammen. For det første kunne der skabes mange flere job, hvis vi investerede 20 mia. i byggebranchen eller plejesektoren, frem for højteknologisk industri. Det ville også give et løft til velfærden. F.eks. kan man få 1.618.123 besøg fra hjemmeplejen for ét kampfly. For det andet vil pengene fra de modkøbsaftaler, som flyproducenterne lover, kun komme enkelte virksomheder i Danmark til gode. Nærmere bestemt våbenfabrikanten Terma og Mærsk fragtskibe, som ikke bruger dansk arbejdskraft. Hvem tænker erhvervsordførerne egentlig på, når de vil skaffe job til Danmark?

Allersidst skal vi ikke regne med at vedligeholdelse og opdatering af flyene giver beskæftigelse i Danmark. Hvis man vælger JSF, så har det amerikanske våbenfirma Lockheed Martin alle rettighederne til at programmere flyene, hvilket er afgørende for at kunne arbejde med dem.

Så for at opsummere mener jeg selvfølgelig, at Danmark skal opgive at købe nye bombefly til nye krige. Men selv hvis man er uenig, er der så mange løse ender i det nuværende projekt, at alle burde enes om at udskyde beslutningen et par år.

Hvad er der af hastværk i den her sag? Der er god tid til at tage debatten, og det vil jeg håbe, at alle forligspartierne lige fra SF til DF tager med sig ind bag forhandlingsdøren.

Frank Aaen er forsvarsordfører for Enhedslisten