Opslag til denne artikel

Emneord:fattigdom
Personer:Karen Ellemann
Organisationer:Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kirkens Korshær, OECD
Steder:Danmark, København

Kirkens Korshær er de seneste uger blevet oversvømmet af ansøgninger fra danskere, som ønsker at modtage hjælp, fordi de har svært ved at få enderne til at mødes i julen.

Inger Marie Warncke leder korshærens hjælpearbejde i Nordvest i København og er med til at dele penge, slik og legetøj ud til 250 trængende københavnere.

»Vi har set en stor stigning i antallet af ansøgninger. I forhold til for fem år siden, er det blevet meget, meget værre. Der er langt flere, der har brug for hjælp,« siger Inger Marie Warncke.

Kirkens Korshær er imidlertid kun én ud af en lang række velgørenhedsorganisationer, som har oplevet en voldsom vækst i antallet af danskere, der har brug for hjælp i julen. Der er således næsten sket en fordobling af ansøgninger om julehjælp siden årtusindskiftet.

Det øgede antal henvendelser til velgørenhedsorganisationerne fik i sidste uge socialminister Karen Ellemann (V) til i de hjemløses blad ‘Hus Forbi’ at kalde det »glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel på julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede danskere er blevet bedre til at bruge de glimrende tilbud, som frivillige tilbyder.«

En udtalelse, der vækker hovedrysten hos AE-rådets chefanalytiker.

»Det er ikke glædeligt. Det er udtryk for en voldsom stigning i fattigdommen«, siger Jonas Schytz Juul, som netop har offentliggjort en stor undersøgelse af fattigdommen i Danmark.

Leder af Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen kalder socialministerens udtalelser for en falliterklæring.

»Det er for mig at se et udsagn, der viser, at regeringen ingen forståelse har for virkeligheden,« siger Bjarne Lenau Henriksen og kalder udviklingen for katastrofal.

»Det skal ikke være private, der har ansvaret for at løse fattigdomsproblemerne. Der er ikke nogen, som med glæde beder om almisser. Det er folk, som har det ad helvede til og som lever i stor nød og elendighed,« siger han.

Socialministerens udtalelse vækker også harme hos formanden for Rådet for Socialt udsatte, Preben Brandt. Han kalder det et »udtryk for en total mangel på forståelse af, hvad et velfærdssamfund har pligt til at levere til de borgere, der ikke kan klare sig selv«.

»Vi skal ikke have det drejet derhen, hvor det er privat støtte, der skal sikre, at fattige har et værdigt og ordentligt liv. Det er det offentliges ansvar. Sådan er loven, og sådan skal det blive ved med at være,« siger Preben Brandt.

Stigende arbejdsløshed

En af grundene til, at så mange danskere søger julehjælp i år, er finanskrisen og den stigende arbejdsløshed, som det sidste år har skubbet en række danskere ud i fattigdom.

»Det er især familier, der er blevet ramt. Hvis den ene bliver fyret, så er familien i stor risiko for at ende under fattigdomsgrænsen,« siger Jonas Schytz Juul, og forklarer, at de hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd arbejder ud fra OECD’s fattigdomsgrænse, hvor man bliver anset for at være fattig, hvis man lever for under halvdelen af median-indkomsten.

Ifølge chefanalytikeren kan krisen imidlertid ikke alene forklare den store stigning i antallet af danskere, som må bede om julehjælp. Ifølge Jonas Schytz Juul er det tværtimod symptomatisk for den markante stigning, der har været i antallet af fattige i Danmark siden 2001.

Hans undersøgelse viser således, at der har været en stigning på 50 procent i antallet af langtidsfattige - det vil sige folk, der lever under fattigdomsgrænsen i over tre år - fra 2001 til 2006.

»Årsagen til den voksende fattigdom er, at man fra politisk side har valgt at bruge pisken over for de fattigste,« siger Jonas Schytz Juul, og nævner som eksempler herpå indførelsen af kontanthjælpsloftet, 300-timers-reglen og den meget lave starthjælp.

De, der er på overførselsindkomster, udgør således en af de største grupper af fattige i Danmark i dag, og antallet af kontanthjælpsmodtagere, som lever under fattigdomsgrænsen er steget år for år siden 2001.

Regeringens skyld

Hos Kirkens Korshær fortæller Inger Marie Warncke, at det især er enlige mødre og folk på overførselsindkomster, der henvender sig til hende for at modtage julehjælp.

»De penge, man får, når man er på kontanthjælp, rækker jo ikke langt, og når huslejen og de faste udgifter er betalt, er der altså ikke ret meget tilbage til mad,« siger hun.

Ifølge formanden for Rådet for Socialt udsatte, Preben Brandt, har stramningerne af reglerne for overførselsindkomster desuden ført til, at der er flere, der bliver hjemløse.

»Hvis man i tre måneder skal klare sig på kontanthjælp, kan man jo hutle sig igennem og tage forbrugslån etc., men derefter begynder man at være tvunget til at søge om almisser,« siger Preben Brandt.

Han mener således, at regeringen og socialministeren bærer ansvaret for den stigende fattigdom, og han mener desuden, at stramningerne bør gentænkes nu, hvor situationen i Danmark ikke længere er præget af mangel på arbejdskræft, men af arbejdsløshed.

»Hvis de her regler er lavet som en pisk for at få folk i arbejde, som regeringen siger, så må man jo fjerne dem nu, hvor de er blevet overflødige,« siger Preben Brandt.

Denne artikel er anbefalet af: