Informations klimaredaktør Jørgen Steen Nielsen har vundet organisationen Earthcoins klimapris.

I begrundelsen hedder det bl.a., at Jørgen Steen Nielsen “har fremlagt klimaproblematikker, så man forstår og opmuntres til at blive en del af de forandringer, der er nødvendige for vores klode”.

Videre hedder det, at Jørgen Steen Nielsen “via sin skribentvirksomhed og bogen ”En lille fortælling om overlevelse” har været en stor inspirator for iværksættelsen af Earthcoin”.

Prisen, som er på 10.000kr., overrækkes på Earthcoins stand på Klimaforum09 I DGI-byen d.15. December. 2009 kl.16.30.

Repræsentanter for Earthcoin og dennes tænketank vil være tilstede, og medlem af tænketanken Peder Agger, der er professor i miljøplanlægning på RUC og formand for Etisk Råd, vil stå for prisoverrækkelsen.