Jeg hader den kommende verden, som jeg har rapporteret fra på alle kontinenter med smeltende arktiske isbjerge, lande, der blive slugt af vandet og krige om det vand og land, der bliver tilbage. Når jeg læser bøger af klimaskeptikere som Nigel Lawson eller Ian Plimer føler jeg mig beroliget. Mareridtet er væk, intet vil ændre sig, verden kan forblive som før. Men så vender jeg tilbage til kendsgerningerne. Uanset hvor meget jeg har lyst til at benægte dem, er de der, hårde og ubevægelige. Ingen betvivler, at drivhusgasser binder varmen i atmosfæren, som et tæppe der omslutter solens stråler. Ingen betvivler, at mængden af drivhusgasser i atmosfæren øges. Og ingen betvivler, at Jorden er blevet betydeligt varmere i løbet af de sidste hundrede år (Hvis du er uenig, ville du ikke bestå en geografieksamen.)

Alligevel vælger halvdelen af vores medborgere at tro på benægterne, der hævder, at hullerne mellem disse udsagn er så store, at der er plads til en undskyldning for at blive ved med at gøre, som vi gør. Det er ikke nok at råbe ad dem. Vores første svar må være at acceptere, at denne benægtelse er et helt naturligt fænomen. Kendsgerningerne vedrørende den globale opvarmning er ifølge sagens natur underlige, fordi de er i strid med de instinkter, vi har udviklet. Vil det få isen til at smelte i de arktiske områder, skabe oversvømmelse i Bangladesh og tørke i Midtvesten i USA, hvis man brænder lugtfri gas af i Europa? Hvis din første reaktion er mistro, er du et normalt menneske.

Ethvert halmstrå

Det er fristende at lade være første reaktion blive til et dogme og bruge det til at dække vores øjne. Olie- og gasindustrien har brugt milliarder på at overbevise os om at blive ved det, fordi deres indtjening ellers vil styrtdykke. Men de videnskabelige kendsgerninger er ikke komplicerede eller svære at forstå. Jo mere kuldioxid, der bliver pumpet ud i atmosfæren, des varmere bliver verden. Hvert eneste år siden 1917 har været varmere end 1917. Hvert eneste år siden 1956 har været varmere end 1956. Hvert eneste år siden 1992 har været varmere end 1992. Hvis vi bliver ved med at forøge udslippet af kuldioxid - som vi gør - vil verden blive markant varmere. Mange egne vil blive oversvømmet, tørre ud eller brænde.

Det er en så ubehagelig påstand, at også jeg har rakt ud efter ethvert halmstrå, der kunne antyde, at det er forkert. En af de mest fristende kom for et par uger siden, da e-mails fra University of East Anglia blev hacket og ved første øjekast syntes at vise, at nogle forskere fremstillede deres resultater på en måde, så situationen tager sig værre ud, end den er. Nogle har set det som dødsstødet for teorien om global opvarmning. Men så tjekkede jeg kendsgerningerne. For mere end hundrede år siden opdagede man, at fossile brændstoffer udløser gasser, der øger den globale temperatur, og siden da er hundredtusinder af forskere uafhængigt af hinanden nået til den konklusion, at det vil få forfærdelige konsekvenser. Det ville være en overraskelse, hvis der blandt dem ikke var en charlatan eller to, der opreklamerede sit eget arbejde. Den slags mennesker findes inden for alle videnskabsområder (og de er sørgelige).

Menneskelig aktivitet

Så lad os se bort fra Hadley Center fra University of East Anglia, som kun er en af mange videnskabelige institutioner, der har påvist, at den menneskeskabte opvarmning er virkelig og farlig. Nasas Goddard Institute for Space Studies, L’Academie des Sciences, US National Academy of Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Royal Society, Academia Brasileira de Ciencias og mange flere. De har ikke kun brugt én metode. De har brugt satellitdata, vandstandsmålinger, boreundersøgelser, afsmeltningsundersøgelser, undersøgelser af tørke osv. Alle disse beviser fra alle disse forskere, som bruger alle disse forskellige metoder, peger i én retning. Tidsskriftet Science har set på 928 tilfældigt udvalgte forskningsartikler, der bruger ordet »klimaændringer«. Alle artiklerne var enige om, at ændringer skyldtes menneskelig aktivitet. Det er ikke til debat blandt klimaforskere. Kun få forskere, der beskæftiger sig med klimaproblematikken, er uenige, men at gå til dem for at få en forklaring på klimaændringerne er lidt som at bede en fodterapeut om at undersøge ens ører. En del af forvirringen skyldes en manglende evne til at forstå, at der sker to ting på én gang. Der har altid været og vil altid være ændringer i klimaet. Skiftene mellem varmt og koldt er en del af planeten Jorden. Men oveni det kommer så en bølge af menneskeskabt varme, der forstyrrer den naturlige rytme. Så når folk i meningsmålinger siger, at opvarmningen er »naturlig«, har de ret, men det er kun en del af historien.

Stiger du om bord?

Når man har forstået det, er det nemt at gennemskue påstanden om, at den globale opvarmning stoppede i 1998, og at verden er blevet koldere lige siden. I 1998 skete der to ting: Opvarmningen af orkanen El Niño var på sit højeste, og udledningen af drivhusgasser steg, så det blev det varmeste år nogensinde. Så stilnede El Niño af, men udledningen af kuldioxid fortsatte. Derfor er verden forblevet varmere end nogensinde før, otte af de ti varmeste år nogensinde har været inden for det seneste årti. Derfor vil jeg ikke bruge ordet »klimaskeptikere« om folk, der benægter sammenhængen mellem drivhusgasser og global opvarmning. Jeg er selv skeptiker. Jeg har set kritisk på forskningen og søgt desperat efter fejl. Det store flertal af forskere er skeptikere: Det ligger i forskningens natur at tjekke igen og igen for at finde fejl i ens teorier og resultater. Enhver redelig skeptisk analyse fører til den konklusion, at den menneskeskabte, globale opvarmning er virkelig. Benægtelse er noget andet: Det er, når ingen beviser, uanset hvor overvældende, ville kunne overbevise dig. Det er en trosbaseret position.

Forestil dig, at du skal stige om bord på et fly. En gruppe flymekanikere siger, at de set på motoren, og at flyet vil styrte ned. De kan bevise, at deres tidligere forudsigelser af flystyrt har været korrekte. Så siger en gruppe journalister, dyrlæger og blikkenslagere, at de har set på beviserne, og at flymekanikere altid vil prøve at skræmme dig. Vil du stige om bord på flyet? Det er dit valg i København.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese