Læreren har lagt råvarerne til hjemkundsskabstimen frem. Han går hen for at finde et papir i sin taske. En elev er hurtig, for her er muligheden for at få mad. Eller for at få andet end toastbrød. Han snupper fire gulerødder og en dåse flåede tomater.
Et andet sted spørger en lærer sine elever, om hvordan de skal holde jul. Den ene af drengene i klassen fortæller, at de ikke holder jul derhjemme. Ikke grundet tradition eller religion. Måske lidt grundet tradition, for der har aldrig været råd. Ingen gaver, ingen særlig mad.
To af pigerne i parallelklassen snakker med deres lærer om, at de glæder sig til næste uge. Klassen skal på tur til Bilka. Der er et julearrangement for børn i Bilkas restaurant, som pigerne kalder den. De har aldrig været ude at spise så fint et sted. De har set frem til det i tre uger og taler tit om, hvilken dejlig oplevelse det bliver.
Dette er tre små eksempler fra min hverdag.
Der, hvor jeg har min daglige gang, er der børn, som ikke lever i det samfund, jeg lever i.
Når jeg kører hjem fra arbejde ændre verden sig fuldstændig. Der bliver tilføjet kulturelle oplevelser, intellektuelle diskussioner, varieret kost og en generel følelse af overskud. Næste morgen møder jeg ind til et helt andet sted. Et sted som, ifølge socialminister Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), slet ikke findes.
Den sidste uges tid har jeg undervejs på cykelturen til arbejde, tænkt på, om det er mig, der har tvangsforestillinger, eller om ministrene ikke vil indse problemet. >
De fattiges egen skyld
Der findes jo ingen fattige børn i Danmark. Ingen børn, som får den samme mad hver dag, som kun får nyt tøj, når børnechecken kommer. Der findes ingen børn, hvis forældre, når husleje, el, vand, varme og andre nødvendige udgifter er betalt, har et rådighedsbeløb under 1.500 kr. om måneden. Børn, hvis forældre har en økonomi, der gør, at nyt tøj, legetøj, tv, forskellige elektronik og alt det, som størstedelen af os tager for givet, ikke er en mulighed. De børn eksisterer slet ikke. Hvis det skulle lykkes mig at finde en eller to, er der selvfølgelig en forklaring - deres forældre kan ikke styre økonomien, forældrene har et misbrug eller de skylder en masse penge og har derfor et lille rådighedsbeløb. Det er sikkert gældende for nogle af de børn, der lever i fattigdom - at det er en konsekvens af deres forældres komplikationer. Men så er der alle de andre, alle dem jeg ser i skolegården, møder i klubben, og som kommer sultne ind ad døren og spørger, om jeg har et stykke frugt, de kan få.
Alle dem som reelt er fattige. Hvor jul, fødselsdage eller bare den nye Disney-film i biografen bliver forbigået i tavshed. For hvorfor tale om noget, man ikke har råd til. Hvorfor skabe drømme, der ikke kan realiseres. Så er det trods alt bedre - ifølge vores to ministre - at tale om, at det er de fattiges egen skyld.
Når jeg parkerer min cykel om morgenen, kigger jeg over på et boligkompleks. Ét af dem i Odense, hvor de fattige bor. I foråret bragte Fyens Stiftstidende en artikelserie om fire socialt hårdt ramte område - et af dem var lige præcis de blokke, jeg ser hver dag. En af de socialbyggerier, hvor gennemsnitsindkomsten er så lav, at det, at få råd til de basale dele af hverdagen, ikke altid er muligt. Men der findes jo ingen fattige børn i Danmark, kun forældre som ikke kan administrere deres økonomi. Eller også er det sådan, at der ikke findes fattige i regeringen, men en manglende forståelse for virkelighedens realiteter.
Sune Pihl er lærer i Odense
Kommentarer
Tak til Sune Pihl for den Påtale.
I går afviste Karen Ellemann og DF muligheden for at staten gav de over 6000 familier en julepakke som de frivillige organisationer ikke havde midler til at hjælpe. Men det nægtede regeringen, da de ikke mente at det var statens opgave og familierne kunne bare administrerer deres penge bedre. Det er bare ”sjovt” at bankerne og de erhvervsdrivene ikke fik samme besked ved Finanskrisen , hvor de fx fik Bankpakker og forlænget deres mons og skatte indbetaling betalt af skatteyderne. Her var der ingen tale om bedre blive bedre til at administrerer ol.
Det er vel nærmest hjernedødt at påstå at der ikke findes fattige i danmark, men såfremt Karen Ellemann, og flere andre venstrefolk, samt naturligvis de konservative og DF, indrømmer situationen, hvorlænge kan de så undgå at oprette en egentlig fattigdomsgrænse.
Det er da for pokker jeres job at skabe det nødvendige overblik. Se nu at få fingerene ud, før i bliver distanceret af jeres politiske modstykker, for disse af jeres udtalelser vidner om manglende forståelse, på et område der er ualmindeligt nemt at beregne.
Julehjælp er kun et tidsbegrænset overfladisk problem i forbindelse med en fattigdomsgrænse. Iøvrigt er det et dårligt argument at begrunde en fjerdedel af involverede med accept af stigende fattigdom, hvilket tillige rammer majoriteten på 75%
En sådan politik forøger kriminalitet, uanset hvem de fattige er.
Det kunne også lige passe at statsreligionen skulle medføre en særlig afladscheck pga juletid lige inden ældre checken udsendes i januar. Hvor er partiernes medfølelse resten af året?
I forbindelse med dette spørgsmål vil jeg vil nu gå så vidt at spørge; Hvor er de involverede partiers forstand blevet af resten af året.
Og jeg som troede at Karen Jespersen var det værste man kunne forestille sig.
Selvfølgelig findes der fattige i Danmark. Ikke at ville erkende at vi ikke allesammen kan drikke Chateau Neuf de Pape og spise tournedous lørdag aften er at vælge virkeligheden fra.
Hvilket det jo ser ud til at den nuværende VKO-regering er eksperter i.
Bare det at de ikke vil fastsætte en fattigdomsgrænse skriger til himle af arrogance overfor den del af befolkningen de selv, i høj grad, har været med til at hægte af.
Tjah, det er vel ikke engagement de to Ministre mangler. Men hvis det så bare var et engagement i deres fagomåder og ikke i Finansministerens ideologiske begejstring for afvikling af det statslige ansvar for de svageste og privatisering af snart sagt hvad som helst. Men det er efterhånden for meget forlangt. Og dog. Den ideologiske spændetrøje strammer måske en anelse for meget efterhånden…
Med venlig hilsen
” De har selvskabt gæld.” Ja, det tror fanden. Hønen og ægget, kender du den, Karen - Karen. Hvem i hede hule baduljen vil ikke skjule elendigheden så længe armodet kan skjules. Miserable druer, og skibs kasjotter, sæt sejl mod afgrunden, for halvdelen af “mandskabet” er røget overbord. Ministeren meddeler at alle er her, og ingen mangler ! MEN kaptajn ! Kaptajn ! DET ER JO LØGN !
Den materielle fattigdom er ikke det største problem, den åndelige fattigdom er langt værre…
Denne kommentar er anbefalet af:
Tja for fanden, Ellemand er født med en guldske i røven, hvordan skulle hun forstå noget som helst og hun skal jo forøvrigt bare klæbe til taburetten og gøre som Løkke og Hjort vil. Hun er jo også sikret økonomisk resten af livet i form af ministerpension, som vi glædeligt betaler. Men at sikre børn en anstændig hverdag, det kan der ikke blive tale om.
Løsningen kan aldrig være almisser men derimod skabelsen af arbejdspladser.
Her har storfinans og virksomhedsejere bestemt også et ansvar.
Men de sender blot arbejdspladserne til fjernøsten for at aktionærerne kan få flere kuponer at klippe.
Engang i min tidlige skoletid talte man om en omfordeling af pengene, så dem der yder arbejdsindsatsne kunne få noget mere og også indflydelse på arbejdsdagen.
desværre flytter det ikke arbejdet tilbage til Danmark, så længe der findes mod nok til at overse det sociale ansvar for samfundet.
Kære Mona
Der er arbejdspladser der ikke kan flyttes væk fra Danmark. Bl.a. fra social- og sundhedssektoren og fra håndværkere, der skal vedligeholde vores huse, veje m.v.
Men måske skal vi indstille os på, at ”den polske blikkenslager” og hans kone engang i fremtiden tager sig af den slags. De er mere nøjsomme m.h.t. lønninger end de forkælede danskere.
Kære Inger
Men alle de produktionsfabrikker som flytter ud?
F’ørst tekstilbranchen, batterifabrik til England, software, skibsophugning, svinefabrikation (halter bagefter eksporten til fjerne lande), ja stort set alt muligt fabriksarbejde sendes ud af landet.
Udelukkende for at der skal skaffes penge til de ikke arbejdende aktionærer.
Det ville klæde dansk erhvervsliv om de deltog i fastholdelsen af beskæftigelsen her til lands.
Så kunne en masse få eget job i stedet for egen julepakke eller mangel på samme
Mona
Jeg er slet ikke uenig. Men få lige aktionærerne til at vedkende sig deres ansvar for Danmarks velfærd og de elendige, der bliver beskyldt for bare ikke har lært at administrere de ”rigelige midler”, som de arbejder for hver dag.
vågn op nu min kære Holger Danske vågn op nu
Holger Danske… Danmark græder
Jeg har lige hørt i tv, at Karen Ellemann udtaler, at julehjælp kun er en ”lappeløsning”. Den kan måske: ”stoppe sulten her og nu”.
Så mangler jeg bare at Karen Ellemann finder en mere længevarende løsning på sult hos børn og familier.
Faktisk er jeg himmelfalden over den udtalelse.
Hvis jeg ikke selv havde hørt Karen Ellemann udtale sig på den måde, ville jeg ikke havde troet det.
http://skysite.dk/delapantera/
Utroligt at man kan fastholde en politik der belnner “initiativtagerne” i at neddrosle eller overflytte virksomheder til billigere arbejdskraft.
Sørgeligt samfund
Utroligt at man kan fastholde en politik der belnner “initiativtagerne” i at neddrosle eller overflytte virksomheder til billigere arbejdskraft.
Sørgeligt samfund
Nu er Johanne Smith-Nielsen ude med nogle ganske fornuftige udmeldinger, hvor hun eksempelvis tager explicit afstand til HUT, men Magrethe Westager markerer sig samtidig med meninger der tidsbegrænset vil åbne grænserne for klimaflygtninge, ved at tale om en periode på et til halvandet år, før disse skal vende tilbage til hjemlandet.
Men intet ser ud til at man er i stand til at sætte en sådan grænse, der vil medføre en massiv indvandring, og hvor man kan mistænke de radikale for at fremsætte forslaget som ultimativt.
Hvis EL ændrer strategi, fortsætter med ikke at modsige sig selv, og erobrer de nødvendige stemmer fra S eller SF, så undgår de måske at falde for spærregrænsen.
Imidlertid er det lige så nødvendigt at R stopper med flere dumheder, med sine vante og stædige evne til at skabe splid i rød stue, samt import af klimaflygtninge, der for alvor vækker blå stues vælgeres modstand.
Hvis bare et af disse to partier ikke opnår stemmer nok, eller kvajer sig på anden måde, er blå stue endnu engang sikret regeringsmagten, uanset Karen Ellemann’s uduelighed og Karl Hjort Frederiksens asociale politik.
Dertil kommer socialdemokraternes Mette Frederiksens udtalelser, at selvom befolkningen ikke billiger et forslag, så er der intet til hindre for alligevel at gennemføre det, hvilket prompte taber stemmer blandt tvivlerne.
Så selvom Karen Ellemann allerede har bevist sin åbenlyse udueligehed, ligger VKO stadig i skarp konkurrence med rød stues stadige interne forvirring.
Jeg græmmes på mit køns vegne med den slags politikere.
De mangler både indsigt og udsigt.
Mona
Jeg kan kun opfordre til ikke at tænke i køn i politiske spørgsmål ;-)
Hans
Ja du har fuldstændig ret, men jeg græmmes alligevel over nogle fremtrædende kvinder som blandt andre Vestager komme med udtalelser af så tåbeligt indhold.
Hun roser politiet og ønsker fri indvandring af klimaflygtninge.
Hvor du har man lov at være?
Hvor dyum hars man lov at være? skulle de have stået
Okay, jeg vil da gerne indrømme at jeg har noget af det samme på mit køns vegne, men på den anden side er jeg vant til det så…. ;-)
Det er rystende så unuancerede kommentarerne til denne artikel er. Nogle af de mest basale makroøkonomiske mekanismer er jo i klassisk stil relevante her.
- Politikere er ikke nødvendigvis hjerteløse mennesker - som alt andet er statens udgifter prioriteringer, medmindre der kan findes en anden indtægtskilde
- Apropo skattekroner - når danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet er det danske skattetryk og heraf mindsteløn jo klart en faktorer. En faktor for overlevelse, ikke nødvendigvis for “bare” at tjene mere (hvilket iøvrigt er helt legitimt)
“Udelukkende for at der skal skaffes penge til de ikke arbejdende auktionærer” - jeg må le. Det er vrøvl på samme niveau som Ellemands udtalelse.
Hans,
Hvad angår Mette og Magrethe, så tror jeg det alt alt for meget at forvente de stopper. Alt håb er ude og har været det længe. Problemet er ikke, at blå stues vælger ikke kan lide dem. Problemet er at rød stues vælger nægter, at påmønstrre galejen, sålænge de to slave piskere insistere på at sætte kadancen.