Vi er nødt til at blive voksne

Hvordan skal der dog blive fred i verden, når I to ikke engang kan enes?, sagde min mor, når min bror og jeg sloges. Fem år gammel forstod jeg godt, hvad hun mente. Alligevel var jeg ikke i stand til at kontrollere mit temperament, men efterhånden som jeg voksede op, afløste skænderier slåskampe, og for mange år siden afløste frugtbare samtaler skænderierne.

Jeg blev voksen.

Og dog måske alligevel ikke helt.

For ifølge Cornelius Magnussen befinder jeg mig, sammen med resten af menneskeheden, i teenagealderen.

Hvem er så Cornelius Magnussen?

Han er hovedpersonen i Lene Andersens fede romanserie Baade-Og. Han sammenligner menneskehedens historie med individets historie, og ifølge ham er det på høje tid, at vi bliver voksne.

I dag, lørdag, har jeg netop afsluttet læsningen af Fredag, femte og sidste bind med undertitlen »Hva saa?« Den handler om de problemer, vi skal løse, hvis vi træffer det voksne valg at forvalte verden sådan, at vores efterkommere kan leve i den.

Seriens 4 første bind, Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag, handler om, hvordan vi er havnet i 00ernes suppedas, hvorfor vi bliver ved med at begå de samme fejl generation efter generation, og hvad der sker, hvis vi ikke bliver voksne.

Serien er et solidt oplysningsprojekt om menneskehedens historie, om evolutionen og bevidsthedshistorien. Og naturvidenskabelig og humanistisk forskning er strikket ind i fiktionen, i en samtale, hvor livsstilsjournalisten Tenna E. Rasmussen interviewer Cornelius Magnussen, tidligere tv-producer, nu patient på en psykiatrisk afdeling. I første omgang har hun planer om at lave et »Hvad blev der af ham?«-interview, men det udvikler sig til et femdagesmaraton, hvor han gør rede for resultatet af, at han i mange år har lukket sig inde og læst et hav af filosofiske, videnskabelige og skønlitterære værker. Resultatet er hans fortolkning af menneskehedens historie, fra vi blev født til i dag, hvor det er bydende nødvendigt for os at påtage os ansvaret for os selv som voksne mennesker, hvis vi altså vælger, at menneskeheden skal overleve global eksistentialisme, som Cornelius kalder det.

Det handler om komplekse problemer, som det kan være vanskeligt at forstå, men som vi er nødt til at sætte os ind i, hvis vi vil løse dem. Og der er kun os selv til at gøre det. Vi er nødt til at slippe vores pubertære trang til, at der kommer nogen og rydder op efter os, for det gør der ikke, som Cornelius siger hverken Gud, Allah eller Obama det, den sidste siger, er jo Yes we can. Ligesom Obama kommer Cornelius med flere forslag, som det er værd at tale med hinanden om, men han understreger, at vi netop skal tale om dem, at vi skal lære af hinanden, og at vi skal lære af historien. For vi skal skabe løsninger, som ikke skaber nye problemer. Og når vi diskuterer løsninger, skal vi ikke kun tænke enten-eller, men også mere eller mindre og både-og.

Det kræver, at vi bryder vores hjerner. Det er hårdt arbejde. Men det er også livet: Jeg tænker, altså er jeg.

Foragtscentrifuge

Og det kræver, at vi taler en ad gangen, tænker, før vi taler, og lytter, før vi svarer. Regler, vi lærer vores børn, men som de hver dag på tv kan opleve overtrådt i interview og debatter, som burde udfordre vores intelligens, men som appellerer til vores åndelige dovenskab. Vi falder for det, fordi det er det letteste og sjoveste. Fordi det giver handling, spænding, dramatik, identitet og tilhørsforhold. Vi hopper på mediekarrusellen og suges lige ind i det, som Cornelius Magnussen beskriver som en foragtcentrifuge, hvor vi slynges væk fra hinanden og fra det, der bør være vores fælles centrum: retssamfund, humanisme, pluralisme og demokrati.

Eftersom jeg synes, Baade-Og er så vigtigt et værk, var det en stor glæde i et tv-interview for nylig at høre Lykke Friis svar på spørgsmålet om, hvorvidt danskerne skulle skære ned på CO2-udledningen ved at lægge deres livsstil om eller ved at udvikle nye teknologier. Hendes svar var, at vi skulle gøre begge dele. Hun er jo et studeret menneske, måske endda voksen?

Cornelius giver os grund til at håbe, at også vi kan blive voksne: Hvis vi studerer evolutionen og lærer os selv at kende, så er der en masse ting, vi kan gøre lettere for os selv. Vi kan tage højde for, hvem vi er, og hvilke tilbøjeligheder vi slæber med os, og så kan vi indrette os på det og måske ligefrem kompensere for det.

>Lene Andersen har arbejdet på Baade-Og i 10 år. Den bygger på omfattende studier, og hun har fået hjælp af en række forskere, blandt andet på Niels Bohr-instituttet. På baade-og.dk ligger en gigantisk litteraturliste, og bøgerne er forsynet med omfattende registre, som man kan slå op i, når man skal finde ud af, hvor det nu var, der stod noget om et eller andet eller en eller anden.

Men man skal ikke lade sig skræmme: Lene Andersen er en glimrende formidler af svært, fagligt stof. Tenna stiller mange spørgsmål undervejs, hun gentager dem, og Cornelius indleder hver morgen med at høre hende i al den viden, som han har fodret hende med.

Baade-Og er, som man måske har gættet, inspireret af Kirkegaards Enten-Eller med dens mange fortællerlag.

Chief editor er Professor Pamfilia Severinsen, som i 2033 har vundet en gammel lap- top i et lotteri. På denne lå et manuskript af en Jesper Knallhatt, skrevet i 2001-2009. Dette manuskript har professoren redigeret sammen med sine studerende. Og det handler så om Tenna og Cornelius og om menneskehedens fremtidsudsigter her i 00erne.

Nemt og sjovt >

Det er vanskeligt læsestof, men det er også både nemt og sjovt. Og der er flere måder at gøre det på. Jeg har slugt dem fra ende til anden ligesom jeg ved, at Hilda Heick gjorde med i hvert fald den første; det citeres hun for på omslaget. På Bogmessen i Forum fortalte Steen Rasmussen (Wikke og Rasmussen), at han indimellem åbner den på en tilfældig side og sætter fingeren et tilfældigt sted. Sådan finder han altid sentenser, som fodrer hans hjerne. Og det er ikke kun Cornelius og Tenna, der kloger sig i Baade-Og. Siderne er dekoreret med citater fra økonomer, samfunds- og klimaforskere, filosoffer, forfattere og videnskabsmænd og Anders And.

Det skal være sjovt at blive klogere, står der på Det Andersenske Forlags hjemmeside; hun udgiver nemlig serien på eget forlag. På hjemmesiden kan man læse hele »Mandag« og få smagsprøver fra de andre bøger i serien. Også Jesper Knallhatt har hjemmeside med smagsprøver. Og så er der oprettet en debatforening, inspireret af Baade-Og. Den har hentet sit navn fra undertitlen på »Mandag«. Den hedder Hvad har vi gang i?

Det handler om hvordan syv milliarder mennesker kan skabe et ordentligt verdenssamfund. Og der er ingen færdige opskrifter.

Det vigtigste er at komme i gang. Hver især. Hvert individ, hver enkelt nation, hver økonomi og hvert fællesskab må selv finde ud af, hvor de kan gå i gang. Hvis de synes, det er vigtigt. Ellers må de jo lade være, siger Cornelius. For selv om det er global eksistentialisme, handler det også om hin enkelte.

Læs mere på: andersenske.dk, baade-og.dk, knallhatt.dk og hvadharvigangi.dk