Opslag til denne artikel

Personer:Edvard Eriksen
Organisationer:VK-regeringen
Steder:Danmark, Kina, København, Shanghai, Tibet

Vor store nationaldigter, H.C. Andersen, berører i sine eventyr forhold, som til alle tider vil være vedkommende for medmenneskelige forhold.

I Den lille Havfrue drømmer den lille havfrue om den store menneskeverden, om prinsen og at vinde en udødelig sjæl. I et forsøg på at opnå dette indgår hun en pagt med havheksen for at få en trolddrik, som kan bibringe hende menneskeskikkelse. Heksen kræver som betaling det bedste, hun ejer, hendes dejlige stemme, og skærer hendes tunge af. Hun må vende sine nærmeste ryggen og gennemgå ufattelige lidelser, men får til trods herfor aldrig opfyldt sit hjertes længsler.

Man kan så spørge, hvilken relevans dette eventyr har i dag. Rigtig meget faktisk.

I sidste uge indgik den danske regering en aftale med Den kinesiske Folkerepublik om, at vi fra dansk side vil modsætte os tibetansk selvstændighed. Danmark har altid været fortaler for frihed og menneskerettigheder. Denne stemme forstummer nu. Prisen for at få genoptaget normale forbindelser til Kina.

Tydelig symbolik

Der har de senere år været en tendens til, at moralske grundprincipper har måttet vige for mere pragmatiske økonomiske overvejelser. Spørgsmålet er imidlertid, om Danmark ikke på længere sigt ville profilere sig bedre i en globaliseret verden ved at udvise integritet og efterleve i handling, hvad vi altid har givet udtryk for.

En af Danmarks største turistattraktioner, billedhugger Edvard Eriksens skulptur Den lille Havfrue, som siden 1913 har siddet på en sten på Langelinie i København, skal nu udstilles i den danske pavillon på verdensudstillingen Expo 2010 i Shanghai i Kina. Mange danskere har været imod dette.

Set i lyset af sidste uges aftale med Kina giver det god mening at sende Den lille Havfrue en tur til Kina. Vi er som havfruen gjort tavse. Symbolikken er tydelig.