Ude på Frederiksberg står en popmusiker og synger om en politiker på vej på pension. Det er Steffen Brandt, som i forestillingen Baby Blue på Betty Nansens Teater tilegner Ritt Bjerregaard nogle særlige linier:
Og Ritt, min gamle flamme
Har åbnet en salon
Hun sælger skæg til skaldede
Indstøbt i beton
Hun siger, at moden skifter
Paris kræver håret tilbage
Folket ved ikke hvad de ønsker
Men Ritt ved præcis, hvad de vil ha’
Det er store ord om en politiker, som har været udsat og udsat sig selv for aggressive angreb gennem hele sin politiske karriere. Men det er også ord, som træffer en særlig kvalitet hos Ritt Bjerregaard: Hun har ikke givet efter. De har slået på hende, og de har ramt hende. Og Ritt Bjerregaard er ikke uskyldig. Hun har søgt magten, og hun har skabt kontroverser. Det evindelige postulat om Ritt Bjerregaard er, at hun kun har været optaget af sig selv, men det komiske er, at modstanderne og kritikerne selv har været vanvittigt besatte af hendes person. Således har boligsituationen i hovedstaden ikke været nær så ophidsende for offentligheden som spørgsmålet, om overborgmesterens valgløfter. Da hun i en samtalebog for nylig udtalte det banale faktum, at Socialdemokraterne i 2005 valgte en formand uden erfaring, eksploderede journalistikken i forargelse over den intrigante Ritt. Da hun efter det værste valg i 100 år for Socialdemokraterne, lancerede Den Røde Skole som socialdemokratisk basisgruppe, handlede debatten ikke om Socialdemokraternes deroute, men om Ritt som kriger. Nu er det glemt, at Mogens Lykketoft, Mette Frederiksen og Thorning-Schmidt selv deltog i møderne. Nu hedder det sig, at det var en protestaktion mod partiledelsen. Man kunne fortsætte listen i en uendelighed. Det er en særlig forbandelse: Når Ritt Bjerregaard taler, lytter hendes mange kritikere ikke efter, hvad hun siger. De hører, hvem, der taler, og siger: Det handler kun om hende selv.
Fordi hun er kvinde
Det er bemærkelsesværdigt, at en samtid, der dyrker politik som strategisk spil om magten, er blevet så anfægtet af Bjerregaard. Alle med øjne og ører kan se, at hendes engagement altid har handlet om mere end hende selv. Gennem 40 år har hun været engageret i de debatter, hvor Socialdemokratiet var i splid med sig selv: Det går fra kampen om EU til slaget om social udstødelse i skolen. Længe inden opgøret med smagsdommerne sagde hun, at den danske velfærdsstat udstødte folk med diagnoser og trykkede borgere ned som klienter. Årtier før kulturkampen blev borgerlig, slog hun fast, at man ikke bare kan afvise højere straffe med en bemærkning om, at ‘det ikke virker’. Straf er mere end socialpædagogik. Det handler ikke om illoyalitet over for partiet, men om forpligtelse på det ubehagelige spørgsmål: Hvilke former for uretfærdighed skaber velfærdsstaten?
Hun har søgt magten, fordi det er vejen til indflydelse, og hun har søgt kontroverser, fordi politik også er konflikt. Og hvis man vil noget i politik, må man tro på, at kampen for ens egne synspunkter er kampen for en bedre verden. Så selvfølgelig har hun ført sig selv frem - akkurat som Lykketoft, Auken og Nyrup. De har slagtet hinanden uden at blive foragtet på samme måde som Bjerregaard. Kønnet spiller en rolle: Alle vil på papiret gerne have kvinder i toppen af politik, men de skal være pæne, pletfri og korrekte. En kvinde, som søger magten, er en provokation af glansbilledet af den artige elev fra flinkeskolen. Man vil gerne have kvinder i politik, de skal bare ikke opføre sig som politikere. Hvis det i dag er lidt nemmere for kvinder at søge magten uden at blive foragtet som kolde kynikere eller ‘karrierekvinder’, er det ikke mindst Bjerregaards fortjeneste.
Solidaritet med de mobbede
Men det virkeligt provokerende ved Ritt Bjerregaard, er, at hun ikke har bøjet nakken. Den demokratiske offentlighed er et fornemt forum i åbne samfund. Det er her, vi mødes som tænkende menneske og prøver at bestemme i fællesskab. Vi regerer sammen i en samtale. Men samme offentlighed kan også være modbydelig som en skolegård. Mobningen er sat i system. Denne tendens til anonym moralsk rettergang gjorde store filosoffer som Søren Kierkegaard til antidemokrater. I offentligheden taler ingen om alle. Ingen vil stå ved sladderhistorier, men alle snakker med. Karaktermordet er en daglig foreteelse. Der er kun to strategier for ofret: Tavshed eller undskyldning. Enten siger man ikke noget, og de andre har vundet. Eller også skal man undskylde, og så har man tabt ansigt.
Ritt Bjerregaard har aldrig anerkendt det umulige alternativ. Hun har stolet på en verden uden for medierne, hvor rigtige mennesker fældede andre domme. Hun er blevet kaldt nærig, magtsyg, arrogant, grådig og grisk. Hun blev udstillet for at have sovet på Paris’ dyreste hotel, og hun blev fyret som minister. Det var ikke Paris’ dyreste hotel, og hun overskred ikke budgetterne. Og en anden politiker som Henning Christophersen havde netop været i New York på samme tid og brugt flere penge på hotel end Ritt Bjerregaard. Det var bare hende, der fik bank. Men Ritt Bjerregaard stod ikke model til den offentlige henrettelse, hun anerkendte den ikke, og det gjorde hendes vælgere heller ikke. De gav hende et fint valg efterfølgende - ligesom de gav hende et fint valg efter den berømte ‘lejlighedssag’. Det er denne særlige fornemmelse, som Steffen Brandt rammer i sin sang »Folket ved ikke hvad de ønsker«: Det vælter frem med sladder i den offentlige skolegård. »Men Ritt ved præcis hvad de vil ha’«. Hun stoler på deres dømmekraft, og hun undergraver ikke sig selv ved at undskylde for noget, hun ikke selv finder forkert. Det er ikke kun en personlig præstation, men også en solidarisk manifestation for alle, der mobbes, hetzes og ses ned på som tabere eller som arrogante: Hun viser en vej, hvor man ikke bliver ydmyget.
Det er ikke uden historisk ironi, at Ritt Bjerregaard som fødevareminister skabte smiley-ordningen. Det er hendes værk, som også modstanderne kigger på, når de ser på det gule ansigt, om de kan købe her eller ej. Og det er det, han står og synger om ude på Frederiksberg, den erfarne popmusiker.
Kommentarer
Hvis jeg var journalist ville jeg spørge Ritt hvorfor hun dog kom med løftet om 5000 billige boliger?
Socialdemokrater bliver overborgmestre i Kbh med hænderne bundet på ryggen, det har Frank Jensen vist med al tydelighed.
Alligevel kom Ritt med lovning på 5000 billige boliger! Hvorfor dog?
Måske netop fordi det eneste Ritt aftryk som kan nævnes er den joviale smiley ordning som alle snyder med og som i worst case scenario umyndiggør og patroniserer borgerne/kunderne til at være nogen autoritetstro affaldsspisere.
Måske ville Ritt med de 5000 billige boliger , iform af nyopførte boligområder, sætte de mærker i virkeligheden alle politikere med stort ego sandsynligvis har som våd drøm.
Ritt var imo taslentfuld til spillet om magten, og talentløs til selve magtudøvelsen, beslutningerne, resultaterne.
Løftet om boligerne ville ha været genialt valgflæsk hvis der havde været nogen tvivl om valget.
På langt sigt var løftet om de 5000 boliger en ustabil hjemmelavet bombe som hun insisterede på at beholde i baglommen.
Kampen om Ungeren står som forbløffende klart exempel på Ritts magtfulde magtesløshed .
Hendes manglende evne til at bruge den magt hun så dygtigt havde tilspillet sig.
Kan huske jeg undrede mig stort over Ritts taktik op til den konfrontation som alle kunne se ville blive et brag ved jagtvej 69, Ungdomshuset
Jeg tænkte dengang: Jamen Ritt du KAN ikke blande dig udenom, balladen der kommer er jo netop dit problem ,du er jo overborgmester !
Ritt forsøgte ikke engang at løse konflikten eller undgå den store konfrontation på en eller anden måde, hun afviste simpelthen at blande sig !
Først da Nørrebro stod i flammer, biler blev afbrændt og der efterhånden var en miniborgerkrig med bataljer mellem lokale beboere og autonome gik Ritt i panik og på rekordtid forslog hun utallige løsninger som ingen andre end hun kunne se realitet eller logik i og måske vigtigst, ingen andre kunne følge med i Ritts kaotiske beslutningsforløb.
Ritt’s store resultat , hendes historiske fingeraftryk var imo at hun fik korrumperet de autonome i sit magtspind.
Den stolte og anarkistiske BZ bevægelses arvtagere, de autonome, indgik aftale med Ritt som lukkede existerende velfungerende kulturhus for at de autonome kunne få de krævede privilegier ! Helt utænkelig aftale i BZ bevægelsens tid.
BZ bevægelsen som aldrig fik ejerskab til jagtvej 69 fordi de nægtede at danne den af kommunen krævede bestyrelse, BZ insisterede på at lede huset og tage ansvar via fællesmøder.
Det var Ritts fortjeneste at få denne principfaste og (dum?)stolte BZ bevægelses arvtagere suget ind i den privilegie tildelende og klientgørende socialdemokratiske velfærds maskine.
Og det er da måske slet ikke så ringe en bedrift endda Ritt begik der…
Nu undlod Ritt at genopstille i København og opleve en gevaldig vælgerlussing, men Runes hyldest hopper dog elegant hen over to spørgsmål:
- Har hun nogensinde haft et job hun ikke er blevet fyret fra med fynd og klem?
- Efter en livsalder i politik, hvad er så hendes resultater? Hvad har hun opnået/ændret?
@ib
1. nej , hun har med snilde fået magtfulde positioner. Derefter har hun kortsluttet beslutningsprocesserne og gjort sigselv umulig.
Tror hun ville ha været genial som spindoktor, men det var der jo ikke noget der hed da hun kom frem.
2. arh, rune nævner smiley ordningen. Muhahaha.
Hvis du gider læse min lange smøre så summer jeg det store fingeraftryk i historien hun selv gerne ville have haft og det som hun rent faktisk fik.
Det jeg har beundret mest ved Ritt Bjerregaard er, at hun ikke har givet sig og opfyldt alle mulige og umulige krav om at være ”ydmyg” m.v.
At føre politik på den måde, at man trækker grænserne op mellem det man selv mener og det andre mener – gerne så det kan høres - at forhandle og indgå kompromisser med det bedst opnåelige resultat er politik, og det har hun fuldt ud levet op til.
Mange har i tidens løs haft meninger om hvordan en socialdemokrat bør opføre sig, gå klædt og endda hvordan frisuren bør være. ”Mådehold” skulle være godt, og mange har haft ondt i måsen over at Ritt Bjerregaards individuelle ”stil”, og har ikke kunnet skelne mellem det personlige og det politiske.
”Alle med øjne og ører kan se, at hendes engagement altid har handlet om mere end hende selv.” (Tak for den bemærkning, RL).
Ikke alle har fattet det. Men Ritt Bjerregaard har aldrig været et siv, der svajede i vinden. Heldigvis og tak for det, og ikke mindst for at hun i den grad har rokket ved ”flinkeskolen” og ved hvad kvinder kan ”tillade sig”.
Denne kommentar er anbefalet af:
En af de mærkeligste pseudo-skandaler i Ritts karriere angår “Kommisærens Dagbog”. Først himler vi danskere (også jeg) i årtier op om EFs lukkede, uigennemskuelige, hemmelighedsfulde system for korridorpolitik. Så påtager Ritt sig, straks fra sin start som kommisær, at føre dagbog over stort og små som foregår i korridorerne - jeg nåede heldigvis at få et eksemplar inden bogen led censurdøden. Og man fik virkelig et realistisk og troværdigt indblik i forhold og procedurer, som jeg ikke siden har set belyst. Ritt selv fortalte faktisk ganske åbenhjertigt om de fodfejl hun selv lavede i den tid, på grund af manglende erfaring.
Endelig endelig fik vi noget af det indblik, som vi så længe havde udbedt os. Og straks kastede et halvt kontinent sig over Ritt og tvang hende og bogen i knæ. Hun måtte da forstå at man ikke sådan uden videre kunne offentliggøre hvad der foregik blandt politikerne i dette hermetisk lukkede system!!
Som Lykkeberg rigtigt nok er inde på: uanset at sagerne omkring Ritt hver gang har givet hende stort besvær, dårlig presse og ofte har fået negative konsekvenser for job og karriere - ja, hævder offentligheden (pressen) ufortrødent at hun hele tiden har været drevet af snæver egeninteresse. Ubegribeligt at det har kunnet finde sted sålænge - det er virkelig svært at finde andre forklaringer end det kønspolitiske.
Og til jer, som kaster jer ud i at opremse Ritts politiske fejltagelser - det har jo for pokker aldrig været det, det handlede om, i behandlingen af Ritt. Personligt har jeg aldrig stemt på hende eller hendes politik, men det har ikke noget med den her sag at gøre.
“Ritt, Ritt,
- tænker kun på sig og sit!”
Knudedamen har helt klart revet mere ned, end hun har bygget op. Foruden alle de kendte skandaler om diæter, hotelovernatninger, krav om diverse pensioner, brudte løfter, forliste personlige alliancer, mistillid, osv. osv. - er det seneste eksempel den sociale arv hun efterlader i bydelen Bispebjerg. Her har man for få år siden brugt mange millioner kroner på hæve bydelen ud af sin traditionelle rolle som ‘social losseplads’. Før den dyre investering har kunnet nå at betale sig tilbage, har byrådsflertallet med ‘Panik-Ritt’ i spidsen allerede formøblet den sociale gevinst ved at genhuse det autonome segment og samtidigt pulverisere et velfungerende lokal- og græsrodsarbejde i bydelens kulturhus. Den beslutning fra april måned 2008 og den deraf følgende dubiøse lejekontrakt er hun stadig berygtet for i Bispebjerg. Flere politiske, økonomiske og juridiske forhold i aftalen er aldrig kommet frem i den offentlige debat. Trods utallige henvendelser til især overborgmesteren m.m. har det knebet gevaldigt med svar fra de relevant ansvarlige politikere.
Mange i bydelen savner bestemt ikke damens holdningsløse politik!
Ritt’s indsats i dansk politik er lang og facetteret …og aldrig kedelig. Altid velforberedt og hendes sociale engagement ubeklikket. Ritts politiske indsats kan bedømmes udfra kritikernes sociale hensigter.
Det undrer mig tit hvordan hadet mod Ritt Bjerregaard så indædt kommer til udtryk, hvor hun bliver tillagt alverdens usle motiver og samtidig holdt ansvarlig for samtlige borgmestres dispositioner.
Danmarks regeringer bliver valgt igen og igen blandt mere end mistænkelige elementer. De kan lyve og bedrage Folketinget m.m.m., og alligevel blive anset for værdige.
Hvordan mon disse regeringer ville have kunnet manøvrere, hvis betingelserne var de samme ved sammensætningen af ministerposter, som de er ved fordelingen af borgmesterposter i Københavns Kommune?
Så ville statsministrene være tvunget til at udnævne ministre fra samtlige politiske partier fra El til DF, og kunne blive holdt ansvarlig for alle disses dispositioner.
Hm, det havde måske ikke været så tosset.
@Inger Sundsvald
Jeg formoder på din undren over;
“hvordan hadet mod Ritt Bjerregaard så indædt kommer til udtryk, hvor hun bliver tillagt alverdens usle motiver og samtidig holdt ansvarlig for samtlige borgmestres dispositioner. …”
at du i forbindelse med placeringen af ungdomshuset i Bispebjerg bydels kulturhus ‘selvfølgelig’ (!?):
1) har sat dig ind i, at forløbet af borgerhøringen i april 2008 var historisk kort (14 DAGE!!) og at byrådsflertallet arrogant afviste 9/10 af alle skriftlige indsigelser - netop dem som ikke ønskede hærværksegmentet til bydelen?
2) har sat dig ind i, Ritt Bjerregaards klare udmelding til Bispebjerg/NV, som kom den 1. april 2008 (dvs. FØR SELVE INDSIGELSESFRISTEN!): “Ungdomshuset kommer til NV og enhver lokal indsigelse vil blive overhørt!”?
3) har sat dig ind i, at det lokale græsrodsliv og samarbejde er skudt flere år tilbage?
4) har sat dig ind i, at bydelens kvarterløft har lidt skade og mange millioner kr. er spildt?
5) har sat dig ind i, at yderligere social-politiske ‘varme kartofler’ under Ritt Bjerregaards ledelse er blevet placeret i Bispebjerg bydel og uden skelen til områdets i forvejen overbelastede resourcer?
6) har sat dig ind i den voldsomme mængde graffitti der er kommet til bydelen - vel og mærke EFTER ungdomshuset er blevet placeret her?
(man tør måske få lov at bemærke, at graffittiafrensning ‘selvfølgelig’ kommer til at ske for lokale beboeres EGEN REGNING, for kommunen har ingen hjælp at give!)
Og sådan kunne jeg selvfølgelig blive ved med at remse op her - men det er måske irrelevant for dig og din meningsdannelse ….?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kan kun hylde Ritt, - med hende forlader den sidste socialdemokrat dansk politik.
Og “socialdemokrat” er nøgleordet. Ritt startede sin karriere som “skandalepolitiker” med, at blive slagtet for legitim adfærd. Jeg gider ikke engang at gennemgå sagerne om hotelregningerne i Paris, turen med storebæltsfærgen, osv., men vil blot påpege, at alle samtidige politiker sidenhen har indrømmet at straffen (bl.a. afsættelse fra ministerpost), var vildt ude af proportioner.
Ritt er ikke, og var aldrig, til politisk spin. Hun har fulgt arbejderbevægelsens (den sande og oprindelige) dogmer trofast, og det værste jeg kan sige om hende er, at hun måske havde fået en bedre karriere i SF.
Jeg tror ikke, at Ritt var 100% overbevist om, at hun kunne gennemføre projektet med de 5.000 billige boliger, - men det hun opnåede med sin proklamation, er tydeligvis gået hen over hovedet på langt de fleste: at der ikke - ikke engang i S og SF - i dagens Danmark og København, kan skabes fælles fodslag om et projekt til de svagestes bedste.
Ritt er ligeså stædig, enøjet og målrettet som Pia Kjærsgaard, - at det så er Pia der styrer den danske statsmagt, siger mere om tidens vælgere og politikere, end det siger om Ritt!
Jakob Smith,
De unge skulle naturligvis have et hus …at det så er kedeligt at din altan vender ud mod de unges udendørs hyggekrog er en anden sag - men sådan er det at bo i en by.
@Bill Atkins
@Inger Sundsvald
Istedet for at gå efter budbringeren, så skulle I hellere svare på den ovennævnte kritik af Bjerregaard - og som ifølge en meningsmåling blandt 5000 adspurgte deles af 80% af beboerne i Bispebjerg bydel.
Og må man have lov til at spørge:
Siden at I er så sikre i jeres forsvar af Ritt Bjerregaards og hendes i jeres øjne ufejlbarlighed - hvad er så DE POSITIVE TING HUN HAR ADSTEDKOMMET FOR BISPEBJERG BYDEL?
Mvh.
P.S. Bill og Inger, smil!
Livet er for kort til sure opstød. Jeg har overskuddet til det - har I?
Denne kommentar er anbefalet af:
Det undrer mig stadig, hvordan nogen kvinde kan tage Ritr i forsvar. Det er jo et fatamorgana! Ingen kvinde i dansk politik har formaaet at skade de danske kvinders stilling i politik saa meget som denne dame, der altid og med usvigelig konsekvens har sat sine egne personlige interesser over faellesskabets. Som H.C. Andersen engang sagde: ‘Naar skidt kommer til aere, ved det ikke, hvordan det skal vaere.’ Ritt har til fulde levet op til dette, og tilmed skadet kvindesagen. Uf!
Jakob Smith,
Her er ikke gået efter budbringeren - kun budskabet er afvist som kværulanteri og postulater. Er der kilder? …primært til den ’enorme’ opbakning af dit umiskendelige engagement.
Hundrede vis af små enklaver i en by som København har haft deres dyst med Rådhuset, når der var forandringer på vej i en eller anden form. Og i hundrede vis af tilfælde har det senere vist sig, at når først projektet er blevet gennemført, så har modstanden lagt sig, og man har fundet sig til rette med det nye naboskab.
@Bill Atkins,
med al respekt, så viser dine svar, at du ikke er inde i problematikken af forholdene her i Bispebjerg.
Spørgsmåltegnet ved omfanget af modstanden er desværre et bevidst politisk kneb vi har set mange gange herude i et forsøg på ‘damage control’ - et autopilot-svar af politikere med en bevidst politisk dagsorden (Og nej, jeg beskylder ikke dig for dette, men argumentet er bare set så mange gange før i ungdomshusdebatten).
Mht. kilder, så modtog kommunen i den 14-dage lange indsigelsesperiode over 200 skriftlige indsigelser fra naboer og andre i bydelen, hvor ca. 90% af dem tog kraftig afstand fra kommunens plan om at overtage bydelens kulturhus til og overlade det til autonome formål. Kun 20 indsigelser støttede op om kommunens plan.
(de eksakte tal kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside)
I forbindelse med modstanden mod placeringen af ungdomshuset i Bispebjerg bydel var der i den offentlige debat et stort ønske om en vejledende folkeafstemning i bydelen, for at vise politikerne konkret den folkelige modstand. Dette var noget kommunen kategorisk nægtede at forholde sig til, og i stedet blev det var der ingen anden mulighed, end at lokale græsrødder og enkelte lokalpolitikere måtte tage eget initiativ fot at vække de beslutningstagende politkere.
(her kan initiativet og det konkrete resultat ses:
http://ungdomshus-nv.dk/?page_id=2)
Og hvis du med
“… når først projektet er blevet gennemført, så har modstanden lagt sig, og man har fundet sig til rette med det nye naboskab.”
mener, at “intet nyt er godt nyt”, så kan jeg faktisk ‘berolige’ dig: ved adskillige vælgermøder her ved det nyligt afholdte kommunalvalg var påfaldende få borgere tilstede. Mange borgere herude føler sig i den grad r..rendt af sine lokalpolitikere, som lover et og gør noget helt andet.
Men fordi at man ikke i et væk giver sin holdning til kende er bestemt ikke ensbetydende med, at man er enig eller ‘har fundet sig til rette’
- og så er det jo heller ikke ligefrem skidesmart at skilte med sin modstand i det nye ‘autonomområde’!
Jacob Smith,
Du skulle hellere svare på ovennævnte kritik af Bjerregaard - og som ifølge en meningsmåling blandt 5000 adspurgte deles af 80% af beboerne i Bispebjerg bydel
Nu er det lidt svært umiddelbart at sammenligne stemmetallene fra kommunevalgene 2005 og 2009, da valgdistrikterne er lagt om, men i Bispebjerg distrikt er der afgivet 5478 stemmer og det ser ikke ud som om billedet dér, adskiller sig fra resten af byen:
Socialdemokratiets tilbagegang modsvares af en fremgang til SF…og Dansk Folkeparti står stort set i stampe ….også i Bispebjerg.
hmmm…….jeg tror jeg vil genbruge en af dine sætninger:
…så viser dine svar, at du ikke er inde i problematikken af forholdene … i Bispebjerg.
Undskyld jeg siger det, men du løber vist med ‘halve vinde’ og blander æbler og pærer:
“Nu er det lidt svært umiddelbart at sammenligne stemmetallene fra kommunevalgene 2005 og 2009, da valgdistrikterne er lagt om, men i Bispebjerg distrikt er der afgivet 5478 stemmer og det ser ikke ud som om billedet dér, adskiller sig fra resten af byen”
Du taler om partiernes STEMMETAL fra kommunevalget.
Jeg har ikke nævnt kommunevalget, men taler om en uofficiel, vejledende AFSTEMNING/MENINGSMÅLING med spørgsmålet, hvorvidt man ønsker ungdomshuset placeret i bydelens kulturhus eller ej.
Det har ca. 4000 af de 5000 svaret, at DET ØNSKER DE IKKE!
Har du overhovedet undersøgt dette forhold?
Igen må det understreges, at mange mennesker i Bispebjerg langt fra har glemt det ‘politiske overgreb’.
- Bill Atkins, må man have lov til spørge: “hvorfra har du din ‘skråsikre’ viden om forholdene i Bispebjerg bydel”?
Jakob Smith: “og så er det jo heller ikke ligefrem skidesmart at skilte med sin modstand i det nye ‘autonomområde’!”
NEJ, man skal jo tage hensyn til ytringsfrihedens begrænsning…
Det er vist den nye lære i almendannelse, ikke?
@Ofelia
Godt Nytår til dig også!
I mine øjne er der ikke den store forskel på ‘klientellet’ i Jagtvej 69 og Dortheavej 61.
Men hvad er så egentlig din holdning til indflytningen i Bispebjerg Kulturhus …?
Godt nytår…
Jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg ved ikke hvem eller hvad, der skal flytte ind i Bispebjerg Kulturhus.
Mine kæpheste handler om menneskelige kvaliteter/værdier/relationer og retten til at være det menneske - man er:
Uanset køn, race, religion, subkultur, politisk ståsted, status, erhverv og personlighed eller andet. (Også selvom man kommer til at træde andre over tæerne, men IKKE hvis man forfølger andre bevidst..)
…Og det hard-core-politiske står med min erfaring - i direkte modstrid til de kvaliteter. Politik levner generelt ikke meget plads til nuancer.
Folk kan jo kalde og definere hinanden til at være hvad-som-helst - og hvis mange nok hopper på den vogn, så kan andre faktisk danne et billede af een - som er i modstrid med - hvem man faktisk er.
Det må være DET, der kaldes karaktermord, når andre ikke anerkender ens egen definition af - hvem man er. (Det føles nemlig som mord på den man reelt ER.)
DET er en udslettende oplevelse, der sætter dybe spor. Hvilket afsnittet om mobning - beskriver uhyre rammende. Og jeg genkender altfor meget.
Når man så samtidig IKKE ved, hvorfor det rammer een. Så bliver det svært at tro på livet og andre mennesker.
Jakob Smith,
så må det jo bøjes i neon:
din påståede underskriftsindsamling har ingen afsmitning på kommunevalget…
…det er mildest talt påfaldende.
@Bill
“din påståede underskriftsindsamling har ingen afsmitning på kommunevalget…”
Nu er underskriftsindsamlingen IKKE KUN “PÅSTÅET” - den er rent faktisk et faktum!
Og hvis jeg må vende den om:
- dvs. at ‘ingen afsmitning på kommunalvalget’ er lig bred tilslutning til Ritts & Co.’s politik i Bispebjerg?!? Den må du vist længere ud på landet med, Bill!
Igen bliver jeg nødt til at spørge: “hvor meget kender du overhovedet til forholdene i Bispebjerg bydel”?
Det fine ved underskriftsindsamlinger er, at kun dem der er enige skriver under - 1, 2, mange. De er lidt mere entydige end meningsmålinger, hvor dem der betaler i ”lødighedens” navn desværre må tælle nogle få uenige med, men de adspurgte bliver også nøje udvalgt.
Jeg har f.eks. set meningsmålinger, der siger, at det kun er en lille klike i f.eks. Tingbjerg, der laver balladen. Sådan er det også mange andre steder, selv i Gentofte og i Frederikssund. Der er kun forskel på størrelsen af klikerne, hvilket jo giver sig selv.
Som født på Bispebjerg, på Tomsgårdsvej, har jeg stadig kontakter dér. De kan fortælle nogle andre historier, bl.a. om nogle utrættelige tiltag i området for at få børn og unge med i et inkluderende samfund. De laver ikke underskriftsindsamlinger.
Desværre er der en hård kerne, der ikke ønsker det inkluderende samfund til gavn for alle. De fiser rundt og søger konfrontationen.
Jeg er nød til at gentage mig selv:
når først projektet er blevet gennemført, så har modstanden lagt sig, og man har fundet sig til rette med det nye naboskab.
Hvis ikke en borgerbevægelse af det omfang Jacob beskriver, er i stand til at markere sig til kommunevalget, må der jo være tale om - ikke en borgerbevægelse - men en ‘borgerlig bevægelse’…
…og der jo ikke noget nyt i at borgerlige ikke bryder sig om autonome unge mennesker.
Pia C,
det er nyt for mig at de autonome ikke vil have de lokale unge som brugere - og at de autonome ikke har et åbent forhold til etniske unge, er ikke det der har været påstanden tidligere…tværtimod
…er du sikker på at de lokale unge, du taler om, ikke er borgerlige provokatører?
Pia C,
Interessant ..og tak for svaret.
..og når det er sagt, så synes jeg ikke det er en fiasko for kommunen, men derimod et fokuspunkt som alle involverede kan arbejde med - resultatet kan blive at der udvikles nye ideer i arbejdet med ungdomsintegration. Unge har jo den kvalitet at de ikke bare finder sig i tingenes skæve tilstand…
@Ofelia.
Tak for dit svar - det virker som du har tænkt meget over det og at det er noget du personligt føler for.
Men med al respekt, så er dit svar noget naivt og idealistisk. Ikke fordi at man ikke skal have lov til at være naiv og idealistisk - faktisk er det meget smukt - men det er meget langt væk fra virkelige forhold i Bispebjerg.
Desværre er der fra bla. kommunens beslutningsansvarlige politikere meget spin ude at køre om hvem der gør det bedste for Bispebjerg bydel.
Vi kender alle ungdomshusdebatten om, at “de unge skal jo have sted at være”, ‘borgerlig hetz’,
“frygten for de fremmede”, ‘DF’s skrækkampagne’ osv. osv..
Og samtidigt har kommunen alene det sidste år overhørt Bispebjergs egne fagfolk i flere kontroversielle sager.
Det som oftest bliver overset i debatten, er det faktum - som også Pia C. jo påpeger - at der nu er to grupper ‘problematiske’ unge i Bispebjerg:
1) de utilpassede indvandrerbørn, og
2) de nytilflyttede, autonome unge.
Her i Bispebjerg har man i flere år arbejdet med de belastede indvandrerunge (og vel at mærke med udgangspunkt i de lokale forhold!). Typisk har der været - og er - mange parallelsamfund bydelen, som har hindret løsninger på problemerne. Det har været et arbejde op ad bakke pga. de mange sociale problemer bydelen historisk har været belastet af - her har Kulturhuset sammen med ildsjæle været omdrejningspunktet i at integrere og give sammenhængskraft til bydelen.
Nu er så en anden gruppe unge kommet til udefra og har forrykket den skrøbelige balance: ‘lillebrorbanderne’ er nu skubbet yderligere ned i det sociale hierarki. De ser med misundelige øjne på alle de midler en lille gruppe ‘kreative’ unge - og en gruppe unge der vel at mærke er uden videre tilknytning til bydelen i øvrigt - får både i pose og sæk.
Som nævnt ovenfor ser vi nu frugterne af denne sociale fallit-politik: øget hærværk i gaderne nær ungdoms-/Kulturhuset, en forfladigelse af bydelen som helhed, mange spildte sanerings-millioner fra et tidligere Kvarterløft, ødelagt græsrodsliv, sociale spændinger.
Det korte af det lange: kommunen har (arrogant) overhørt de lokale løsninger og skabt et ‘virtuelt social-paradis’, som i virkelighedens verden er det helt modsatte.
Den version af virkeligheden er der desværre ikke ønske om fra politisk side at formidle ud i medierne. Og medierne er desværre generelt kun interesseret i ‘breaking news’ - lidt ligesom sagen om Tingbjerg-præsten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Pia C,
Jeg er ikke en del af ungdomshusbevægelsen - min tid var da slumstormerne besatte i Fredensgade :-) men jeg har perifert fulgt disse ungdomsbevægelser siden, og jeg har stor respekt for de unges krav om autonomitet. Jeg anser deres krav som værende lige så naturlige, som voldsramte kvinders krav til driften af Grevinde Dannerstiftelsens hus i Gyldenløvsgade. Men når det er sagt så undre det mig at de unge ikke er mere åbne overfor lokalmiljøet..
Jeg husker at jeg har været til et par åbne mandagsmøder i ungdomshuset på Jagtvej. Dengang virkede forsamlingen meget åben og de unge meget selvsikre …de skal måske have lidt tid.
Og når jeg læse følgende indstilling så virker alting jo (rosen)rødt..
Indstilling vedr. Dortheavej
Jeg tror på at Bispebjerg over tid får et glimrende samarbejde med de kreative unge mennesker.
Pia C skriver:
Jeg har ikke noget imod de autonome, hvis de ikke lige smadre alt omkring sig, må folk for min skyld leve fulkommen som de vil.
Jeg kan kun sige at jeg er fuldkommen enig…
“Halloooo - er der en autonom i nærheden, der har lyst til at kommentere?”
Jeg er så absolut autonom, uafhængig og på min egen boldgade, eller hvad det nu betyder. Jeg kunne ikke drømme om at smadre noget omkring mig. Alligevel er der nogen der har noget imod mig. <[;o]…
Denne kommentar er anbefalet af:
Pia C
Enig i at Ungdomshusurolighederne hovedsageligt skyldtes en dum vedtagelse af de daværende politikere på Københavns Rådhus samt salget til en kristen fanatisksekt.
Men hvorfor skal de unge fra Ungdomshuset have skylden for Hyskenstræde uhyrlighederne. Her stod politiet og så på mens nogle unge havde fest i gaden. Den eneste der blev tiltalt var en ung læge søn fra det jyske, der havde være for langt fremme med sin historie i et af dagbladene..
Ritt Bjerregård betragter jeg også som autonom. Hende er der også nogen der har noget imod. I hvert fald giver de hende skylden for alle problemer i Københavns Kommune, både dem de andre borgmestre står for og for tidligere overborgmestres fejltagelser.
Det er fejlagtigt at se politiske holdninger som en linje med midte, venstre og højre..
Holdninger/menneskesyn/politik ligger i en cirkel og der hvor yderpunkterne mødes i yderfløjene - findes; Holdningsstereotypi og manglende tolerance.
Her findes fascismens eksklusion og chikane. Måske kan vi betegne det som cirklens svage led, der hvor menneskeligheden brister - når vi kommer under pres…
Der hvor midten findes - modsat; er tolerancen og samarbejdsvillighed. Men også “holdningsløshed”.
DET er for mig at se KUN her, vi kan skabe reelle resultater.
Jeg foretrækker at “danse” på cirklen indenfor menneskelighed, tolerance og respekt for andres valg. Hellere være “holdningsløs” end fordomsfuld og snævertsynet med konsekvenser for andres liv og levned.
..At være “holdningsløs” betyder ikke, at man ikke tager stilling - men at man holder sig åben i længere tid - for alternativer.
I stedet for at fyre klicheer af på rygraden…
Inger Sundsval: “Jeg er så absolut autonom, uafhængig og på min egen boldgade, eller hvad det nu betyder. <[;o]…”
Som en slags autonom (i egne øjne) vil jeg understrege, at autonomi for mig at se - ikke handler om holdninger.
Autonomi handler om en indstilling til det at skabe sig holdninger og forholde sig til andres holdninger. At være skeptisk ikke blot overfor andre, men også overfor sig selv.
Antiautoritær adfærd er i mine øjne en dyd, hvis det foregår uden at krænke andre - den skelnen savner jeg i debatten. For det er ikke særligt populært i hierakiske systemer… Oder…?
Pia C
Godt at du ikke er med i den gruppe der forsøgte at tørrer Hyskenstræde urolighederne af på brugerne af Ungdomshuset. Det blev forsøgt, men heldigvis for brugerne af Ungdomshuset var der fest i ungdomshuset på det tidspunkt. Så den beskyldning faldt til jorden.
Jacob Smidth: “@Ofelia.
Tak for dit svar - det virker som du har tænkt meget over det og at det er noget du personligt føler for.
Men med al respekt, så er dit svar noget naivt og idealistisk. Ikke fordi at man ikke skal have lov til at være naiv og idealistisk - faktisk er det meget smukt - men det er meget langt væk fra virkelige forhold i Bispebjerg.”
Mit manglende kendskab til problematikken er PRÆCIS årsagen til, at jeg IKKE forholder mig til ovennævnte sag. Uanset dine hentydninger om min naivitet.
Ofelia Mahvash
Jeg er bestemt enig med dig - noget nær i ét og alt af hvad du skriver.
Min opfattelse er desuden, at vi ’autonome’ i bund og grund er på gyngende grund, for det hierarkiske system virker udenom os og helt udenfor vores indflydelse.
Heldigvis har jeg, til dels, ”brede skuldre” (;-)-[
Pia C: Også derfor jeg skriver “holdningsløshed” i citationstegn.
Det var ment som en ironisk bemærkning til en anden kommentator, der brugte udtrykket som “skældsord..