Biblioteker er blevet til butikker, lånere til kunder, udlånstal til succesmål og kvalitet til aktualitet.
Trenden på danske biblioteker er klar: Kunderne afgør, hvad der findes i butikken. Og de vil have de samme bøger på det samme tidspunkt. Derfor har Københavns Biblioteker købt 170 eksemplarer af Camilla Läckbergs nyeste krimi, mens flere biblioteker har bestsellerborde og såkaldte brandslukningspuljer med penge til at købe adskillige eksemplarer af populære bøger som Dan Browns, Camilla Läckbergs og Sara Blædels.
»Vi ser en popularisering af vores kultur, hvor biblioteket er en af spydspidserne. Underholdning bliver vægtet langt højere end dannelse og udfordring,« siger lektor på Danmarks Biblioteksskole Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Biblioteksloven forpligter bibliotekerne til at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (…) gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet.« Men begrebet kvalitet har efterhånden forandret sig til det ukendelige. Hvor der førhen blev sat lighedstegn mellem den smalle litteratur og det gode og mellem den populære litteratur og det mindre gode, er smagshierarkierne i dag opløst. Og hvor hovedvægten før var på kvalitet, er den nu på aktualitet, vurderer ph.d.-studerende ved Danmarks Biblioteksskole Rasmus Grøn, der forsker i formidling af skønlitteratur på landets biblioteker.
»Man er ikke så meget for at tale om kvalitet eller skelne finkultur fra populærkultur og det gode fra det dårlige. I dag skal kulturen være for alle. Der er sket en mainstreaming.«
Farvel til smalle bøger
Rasmus Grøn er ikke i tvivl om bivirkninger ved at følge lånernes efterspørgsel.
»Smalle bøger vil ikke være tilgængelige på samme måde, så det litterære vækstlag skades,« siger han og hentyder til, at de fleste kendte forfattere startede med at skrive små eksperimenterende romaner, før de udviklede deres kulturelle stil.
Trenden risikerer ligeledes at gå ud over studerende, der ofte er afhængige af, at bibliotekerne har flere eksemplarer af den litteratur, de skal bruge, påpeger Lisbeth Worsøe-Schmidt.
På trods af de dystre effekter er tendensen ikke ny. Allerede i 1992 skrev Anne Lise Japsen for Statens Bibliotekstjeneste bogen Biblioteket og den gode bog, hvori hun konkluderede:
»Biblioteker sorterer det dårligste fra og fortrækker kvalitet, hvis den vel at mærke er kombineret med popularitet. Men det går ud over den smalle kvalitetslitteratur, der prioriteres lavere end den brede underholdning, og for så vidt bliver kvaliteten altså svigtet til fordel for efterspørgslen.«
Samme tendens blev bekræftet i år 2000 i rapporten Bibliotekernes og lånernes skønlitterære bogvalg af Claus Secher fra Danmarks Biblioteksskole, der bl.a. skrev: »Bibliotekerne er ikke længere - >og har længe ikke været det - et sikkerhedsnet for smal litteratur, og de sikrer ikke et bredt litteraturudbud.«
Alligevel bekræfter samtlige kilder, Information har talt med, at tendensen i dag kun er taget til i styrke. Lånernes efterspørgsel er og bliver det helt centrale, når bibliotekerne indkøber bøger - ligesom lektører anmelder nye bøger ud fra, hvad lånerne gerne vil have - og ikke så meget ud fra den litterære kvalitet, som Information skrev tidligere på ugen.
Større konkurrence
På Morsø Folkebibliotek nikker bibliotekar Ilse Jacobsen genkendende til tendensen.
»Vi har mere fokus på efterspørgslen end for få år siden, fordi kulturtilbuddene generelt er blevet udvidet og konkurrencen større. Hvis vi vil have kunder i butikken, er vi nødt til at kigge på, hvad kunderne vil have,« siger hun.
Hun forklarer, at flere lånere efterspørger den nyeste litteratur og ikke orker at blive skrevet på en lang venteliste. Derfor må biblioteket købe flere eksemplarer af de populære bøger, men budgettet er ikke blevet større af den grund. Og det får biblioteket til at fravælge bl.a. digtsamlinger og bøger henvendt til en smallere gruppe - materialet skal helst være så meget i cirkulation som muligt. Men den praksis har konsekvenser, forklarer Ilse Jakobsen:
»I og med at vi fravælger noget, så kommer vi ikke til at fungere som den støtte for smallere litteratur, som vi tidligere var.«
Hun understreger dog, at biblioteket ikke kun køber, hvad lånerne forventer - der skal stadig være plads til overraskelser.
»Men det nytter ikke noget at have en digtsamling stående, hvis man ved, at lånerne ikke er interesserede. Det handler også om, hvad det er for et lokalsamfund, der omgiver biblioteket,« siger bibliotekaren.
I hovedstaden er situationen en anden. Her køber man stort set al den danske litteratur, der udkommer. Alligevel følger de den samme udvikling, fortæller mediekonsulent på København Biblioteker Inger Gyldenkærne, der koordinerer materialevalget til de københavnske biblioteker.
»Borgeren bestemmer materialevalget mere end tidligere, for det er trods alt deres skattepenge, vi forvalter. Hvis de vil have det populære, så får de det,« siger Inger Gyldenkærne og bemærker, at bibliotekerne ikke længere i så høj grad har en kulturelt opdragende funktion.
Bibliotekerne går dog ikke på kompromis med den lovpligtige kvalitet, betoner hun men sander, at kvalitet kan være mange ting, og at der i Biblioteksloven er tale om en gummiparagraf.
Omgår formål
Gummiparagraf eller ej. Danske Skønlitterære Forfattere mener, at landets biblioteker omgår bibliotekslovens formålsparagraf, især når det drejer som om kvalitet, fordi den smalle litteratur har fået sværere vilkår.
»Biblioteket som institution for litteratur og dermed for den litterære kvalitet er i fare, når populærområdet prioriteres så højt. Det gør det vanskeligere at leve op til kravet om kvalitet,« siger foreningens formand Jan Thielke.
Direktør for Biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen mener, at moderne biblioteker er nødt til at tilbyde det, folk gerne vil have, mens de samtidig sikrer, at biblioteket er en vidensinstitution, fordi de har en public service-forpligtelse.
»Biblioteker skal hverken være rent kommercielle eller et elfenbenstårn,« siger Michel Steen-Hansen og tilføjer.
»Borgerne er kunder, som vælger på et marked. Muligheden er blevet større for selv at købe bøger, som man før delte, så hvis ventetiden er for lang, går man et andet sted hen. Derfor skal biblioteker være sexede og oppe på beatet, så folk får lyst til os.«
Kommentarer
Er det bibliotekerne, der skal føre litteraturpolitik som rent kommunale institutioner, eller er det et helt andet sted fra,den smalle litteratur skal reddes. Ind bibliotekerne atter gøre til syndebukke af skribenters egeninteresse, så tag lige og reflekter den kulturpolitiske horisont, som indbefatter forskydninger i kultursynet af temmelig radikal art. Skal forlkebiblioteket være et resudual, der klamrer sig til 1960ërnes kulturelle forestillinger?
Digitaliser, så er der plads til alle de smalle bøger man kan ønske. Og man får ikke bøde for at glemme at aflevere til tiden.
Nu skal man jo heller ikke undervurdere det faktum at bøgerne om den små Harry Potter og Dan Browns bøger rent faktisk har fåpet folk til at læse som ikke læste før. Og mon ikke de så kunne finde på at spørge den flinke bibliotekar om hun (eller han) har noget lignende stående på hylden.
Hvis altså man kan finde ham eller hende….
I den kommune hvor jeg bor har man gjort det sådan at der kun er åbnet mellem 6 timer på biblioteket - om ugen. Medarbejderne er så flyttet til det store centralbibliotek i den store by. (der er altså intet sparet her). Yderligere en forringelse af servicen er dette…
Overraskelsen
Ideen
Det uventede
Det “fabel”agtige
Kommer ikke i mængder
Men står med støv
Og venter på tre ønsker
Der går i opfyldelse
(Tak for dine finurlige digte Gert Frisch)
Jeg er citeret i artiklen for at sige»Biblioteker skal hverken være rent kommercielle eller et elfenbenstårn,« siger Michel Steen-Hansen og tilføjer.
»Borgerne er kunder, som vælger på et marked. ….. Derfor skal biblioteker være sexede og oppe på beatet, så folk får lyst til os.«
Det kan jeg godt stå inde for, men jeg undre mig lidt over at artiklen har overskriften:
”Biblioteker er blevet virksomheder, hvor kunderne bestemmer
- Biblioteker dropper i stigende grad den smalle litteratur til fordel for populære titler som Camilla Läckbergs og Dan Browns bøger. I dag afgør lånernes efterspørgsel, hvad der står på bibliotekets hylder. Bibliotekskulturen er blevet populariseret og mainstream”
På den måde kommer det til at lyde som om bibliotekerne ofre deres forpligtelse til at være alsidige og det mener jeg på ingen måde er tilfældet.
Hvis overskrifte havde været:
Bibliotekerne er moderne public service virksomheder, hvor borgerne har stor indflydelse
Så tror jeg der var mange flere der kunne genkende deres bibliotek……………..for jeg tror nemlig ikke at det behøver at gå ud over kvalitet, at man er kender at borgerne også er kunder og dyrker efterspørgslen, når bare man husker at man skal være alsidig og også have det smalle og mere elitære.
Jeg har skrevet om det på min blog http://biblioteksdebat.blogspot.com/2009/12/vi-ska…
Er man ude efter smal faglitteratur er det endnu sværere at finde noget relevant end tilfældet er med skønlitteratur.
Københavns Kommunes biblioteker og Det Kongelige Bibliotek har velfungerende online bestillingsoversigter, men efter jeg er blevet eks-studerende løber jeg ofte ind i problemet med at man skal være studerende eller ansat ved et bestemt fakultet eller institut for at få adgang til materialet.
Dette er ikke et forsøg på at afspore artiklens sigte, men jeg undrer mig over at det tilsyneladende kun anses som vedkommende for ansatte og studerende at låne visse bøger, og tænker at det kan have noget med denne generelle udvikling at gøre.
Da mit midlertidige eksil er en mindre provinsby er tendensen påpeget i artiklen i den grad til stede, især hvad angår faglitteratur på grænsen af skønlitteratur - små, men for mig vigtige, emner, som filosofi er skrabet til et udvalg af obligatoriske Kierkegaard og hvad der ellers har overlevet de sidste par årtier. Sociologiske værker er næsten ikke-eksisterende. Der er ganske vist bibliotek.dk at falde tilbage på, men det lover ikke godt for fremtiden når indkøb af nutidige udgivelser får så lav prioritet.
Det er jo heller ikke hensigtsmæssigt for miljøet, hvis man bliver nødt til at købe bøger hver gang man vil læse noget der ikke lige falder under populærlitteratur.
Det er en trend der er meget mere vidtrækkende. Alt information skal være let fordøjeligt i disse dage - hvis man ikke kan finde det på wikipedia i komprimeret og let-læselig form - ja, så kan det være ligemeget.
På samme måde opfattes skønlitteraturen, og nu giver bibliotekerne efter for Dan Brown “bevægelsen”.. Det er trist, men i det mindste formår Dan Brown vel at trække en lille skare væk fra paradise hotel(ling)… If you catch my drift?
(Jeg har selv læst Dan Brown og labrede det i mig, men helt ærligt, alle hans bøger er da ens, ikke?)
Jeg kan godt lide at bibliotekerne er blevet kundemindede, og de kan vel ikke gøre for at “forbrugerne” kun vil låne Brown, Läckberg og lignende pop bøger… Problemet er mere grundlæggende end dét mener jeg…
- nå, det var også bare en sidekommentar.
Teoretisk set har selv det mindste lokale bibliotek alt, dvs igennem bibliotek.dk kan man nemt få fjernlånt alle bøger som er tilgængelige på danske folkebiblioteker og få dem tilsendt til sin lokale filial, hvilket jeg selv har haft stor glæde af.
Det kan selvfølgelig være et problem for lånere som godt kan lide at blive inspireret ved at gå blandt bøgerne på biblioteket og se på titler. Den tid er desværre nok ovre, istedet kan man f.eks. gå til de større internet-boghandleres hjemmesider som f.eks. saxo.dk eller amazon.com. De har udmærkede systemer med beskrivelser og anmeldelelser og på amazon.com endda ofte indscannet større dele af bogen til gennembladring.
Hvis prisen for at bevare de små lokale biblioteksfilialer er at skære ned på den lokale bogbestands bredde, så synes jeg personlig at det er et offer der må accepteres. bibliotek.dk’s muligheder opvejer det i hvert fald for mit vedkommende.
Nej, selv det mindste bibliotek har absolut ikke alt. Det har bibliotek.dk heller ikke. Der er klare lovkrav om, hvad de skal have, og disse krav er formuleret som afgrænsninger. De forpligter sig for eksempel ikke på at have materiale, der ikke er oversat til dansk. De forpligter sig heller ikke på at have materialer til hjemlån.
Maiken Guttorms lille beretning om, hvad der er blevet af hendes muligheder for at opretholde sit uddannelsesniveau og følge med i den faglige udvikling, der sker inden for hendes interessefelt, giver en fin pejling af et af de områder, hvor skoen trykker. Størstedelen af de materialer, der er elektronisk tilgængelige, er kun tilgængelige for lånerne på et bestemt bibliotek eller de studerende på en bestemt uddannelse. I nogle tilfælde skal man ligefrem befinde sig fysisk på det pågældende bibliotek for at få materialerne stillet til rådighed.
Så et hvad de “har” på bibliotek.dk. Noget helt andet er, hvad der er tilgængeligt for dig. Derfor er folkebibliotekernes materialevalg vigtigt.
@Vibeke Nielsen
Det er nemlig det jeg mener. Desværre findes der endda materiale der på læsesalen kun er tilgængeligt for studerende og ansatte - hvilket næsten frister en til civil biblioteksulydighed…
Min bekymring omkring bibliotek.dk går på at tjenesten kun har de bøger den samlede biblioteksstand ligger inde med. Dvs. i fremtiden kan man altså ende med 3.000.000 Dan Brown romaner, der selvfølgelig er kommet på plads ved fravalg af andre (slags) bøger….sat på spidsen, men så dog alligevel..
Den “NYE BIBEL” af Dan Brown. Sørgeligt….
Den “nye” åndsfascisme trives overalt…
Folk gider ikke stå på en lang venteliste og derfor må biblioteket købe mange bestsellere (uanset kvalitet)? Er det rigtig forstået?
Kunne man ikke dele lidt af “salget” med boghandlerne, og gå ud fra, at de fleste har råd til at købe den eftertragtede bog?
Jeg kan godt forstå, at det er vigtigt for bibliotekerne at have kunder, men kommer der ikke nemt til at være sådan en slags komme-først-til-mølle-udsalgsstemning?
Jeg synes det er trist, at man ikke tør tro på, at der er kunder også til det smalle, det ikke så kendte, klassikerne osv. Det kommer vel rigtig meget an på, hvordan man (biblioteket) samarbejder med det kulturelle liv.
For mig ligner det julens bogannoncer, hvor det er de samme bøger der annonceres med igen og igen. Som om der ikke fandtes spor andet.
Som et lillebitte eks. kan jeg nævne, at jeg tilfældigt faldt over en anmeldelse af Henry James: Washington Square” i en nyoversættelse OG heldigvis kunne låne den på biblioteket og den er til varmeste anbefaling. Men er jeg stødt på den nogen som helst steder siden? NEJ. Den er som usynlig. Her har bibliotekerne en mulighed for at gøre opmærksom på at der findes andet end bestsellerne. Der ofte kun er bestsellere, fordi de omtales en masse gange - uden at kvaliteten vægtes.
Jeg ved godt, at der også er kvalitet blandt bestsellere, men at de skulle risikere at udkonkurrere alle de spændende, ukendte, interessante bøger der findes, det er for småt.
På bibliotekerne tager vi efter min mening behovet for både “rugbrød og kage” ret alvorligt. Bibliotekerne skal naturligvis have populære og efterspurgte titler efter behov, men hvis vi ikke husker også at formidle de lidt smallere - eller såmænd bare de bøger som ikke bliver eksponeret i reklamer - fejler vi professionelt og svigter læserne. MEN det kræver at bibliotekernes ledelse tager vores arbejde med skønlitteratur alvorligt og giver tid, plads og ro til de titler som skal hjælpes på vej af en bibliotekar, som rent faktisk har læst bøgerne. Indkøb af bøgerne gør det ikke alene.
Jeg ved at mange bibliotekarer kæmper en ihærdig kamp for at udbrede kendskab til andet end bestsellere. Og det er en vigtig og værdig kamp, som bør støttes af både politikere, ledelse og brugere.
Som bruger bliver man kisteglad, når en “ukendt” bog alligevel kan skaffes. Mange bøger genopdages ved læsning af andre bøger, hvor nysgerrigheden skabes ved en henvisning eller ved at den indgår i den nyere bogs handling. Det kan blive en hel kædereaktion, hvor glemte bøger pludselig efterspørges. Det er lykken, når biblioteket har den ukendte bog stående i depotet - eller påtager sig at skaffe den.
Min frygt er, at bibliotekerne rammes af udrensningsdille eller besparelseskrav, så man efterhånden må lade sig nøje med “dagens tilbud”.
Og min frygt er, at bibliotekerne reduceres til en masse små boglagre med selvbetjening og nogle ganske få oplevelsescentre, hvor det er lækker præsentation af events og bestsellers, der udgør kerneydelsen.
Er I for øvrigt, apropos den med ledelserne og medarbejdertimerne, klar over hvor stor arbejdsløsheden blandt bibliotekarer er? Mere end hver fjerde er arbejdsløs!
Vibeke Nielsen
Det lyder ikke spor godt. Har du mulighed for at uddybe det? Hvad skjuler der sig bag det? Hvem/hvad kommer i stedet for de uddannede bibliotekarer? Og hvem bestemmer hvor mange eller hvor få der skal være?
Arbejdsløshedstallene kommer fra bibliotekarforbundet.
Frygten kommer af den udvikling, der har fundet sted på landsbasis de seneste år, hvor bibliotekslukninger og automatisering i de små filialer findes sideløbende med en stadig større fokus på events, bestsellers og oplevelsesøkonomi i de nye kulturcentre i de større byer. Jeg går ud fra at den udvikling ikke er tilendebragt endnu.
I stedet for de uddannede bibliotekarer og biblioteksassistenter er foreløbig kommet maskiner og forskellige andre teknologiske midler til selvbetjening og selvhjælp for brugerne. Hvad der ellers kommer vides ikke…endnu….
Det er i sidste ende stat, storregion og kommune, der bestemmer, hvor mange, de skal være, for det er dem, der lægger budgetterne og bestemmer bibliotekspolitikken.
@Jørgensen & Nielsen
Biblioteksskolen har i tidens løb forsøgt at tilrettelægge uddannelsesplanen i forhold til et scenarie med mere automatisering på færre biblioteker og dermed færre stillinger.
Uddannelsen er gjort akademisk med henblik på at kunne bruges på private virksomheder som informations-jonglør. Eller som springbræt videre i universitets-regi.
Problemet er bare at der er rigtig mange stærke spillere på IT-uddannelsesfeltet; CBS og IT-universitetet feks. Men vi må håbe at flere bibliotekarer/cand.biblere får held til at få job i det “private”.
Højer
Læs lige den kontekst, du kommenterer, hvis du vil være rar. Her er nogle mennesker, der ærgrer sig over at der mangler dels de materialer, som de har behov for, dels kvalificerede mennesker med tid til at vælge og fremhæve det interessante på bibliotekerne. Så svarer jeg - forkortet - Tal med din politiker om det, for bibliotekarer (og dermed potentielle timer til det) er der i hvert fald nok af, men de er bare ikke på dit bibliotek, for de er sparet væk af politikerne og endt i arbejdsløshed. At de i stedet ender i det private, hjælper jo ikke på de problemer, som debatteres her i tråden…
Højer
Jeg forstår ikke hvad du siger og mener.
“. ….. kunne bruges på private virksomheder som informationsjonglør???”
Vil du ikke prøve at uddybe?
Nielsen
Du anfører en arbejdsløshedsrate på 25% for bibliotekarer. Det er det jeg kommenterer. At jeg ikke kommenterer det på en måde du bryder dig om, det er en anden sag.
Der er nu engang kun et begrænset antal bibliotekarstillinger på bibliotekerne. Og der uddannes flere bibliotekarer end der er bibliotekarstillinger til.
Du har fuldstændig ret, når du henviser utilfredse borgere til deres lokale kulturansvarlige i kommunen (højere op i hierarkiet tror jeg man råber for døve øren).
Men når det kommer til stykket, så har folk jo ikke for alvor gjort oprør imod biblioteks-lukningerne. Dvs. stemt de ansvarlige kommunalpolitikere UD.
NB- Folkebiblioteker vil aldrig kunne dele sol og vind absolut lige, materialemæssigt. Og på de biblioteker jeg frekventerer (i hovedstadsområdet) er bibliotekarerne højt kvalificerede.
Jørgensen
Det jeg prøver at sige er at flere og flere uddannelser tilbyder kurser inden for samme felt, nemlig IT- og informationsvidenskab.
Deraf følger at man vil få folk fra forskellige uddannelser med de samme kvalifikationer. En bibliotekar organiserer (jonglerer med) viden og information; en opgave som efterspørges i alle sektorer privat såvel som offentlig.
Den anden vej rundt vil bibliotekerne ligeledes kunne finde kvalificeret personale blandt andre end folk med titlen bibliotekar.
“Hvis de vil have det populære så får de det” - kunderne altså.
Man kender tendensen fra tv. Hvis vi vil have Talentshow, Morten Korchfilm, Vild med dans, osv. så får vi det - for alt overskygges af seertal. De mere dybdeborende indslag bringes så umanerligt sent, at det kræver sin kvinde at få dem set. Eks. Jes Stein Petersen Deadline 2 sektion.
Er det bibliotekernes situation? Vi får hvad vi vil have af “oppe-i-tiden-litteratur” med begrundelsen at det er udlånstal/besøgende der alene afgør bibliotekets skæbne. Og dermed vores. Den såkaldt smalle litteratur, digte, ældre bøger skal findes frem fra lagre og depoter. Det er ikke noget man reklamerer med, måske
fordi man skønner at det ikke har læsernes interesse.
Man kan spørge: mangler interessen, fordi vi sjældent ser, hører, møder de bøger?
Jeg kan nævne et godt eksempel: i Politiken bringer Thomas Bredsdorff hver tirsdag et digt, han har fundet frem fra finurlige gemmer. 22.12 “Jul på Jaros” af Georges Marinos. Aktuelt, velskrevet og tankevækkende.
I dag et digt af Emil Aarestrup: “Kanefarten”. Smukt, fint og vemodigt.
Hvis disse to digtsamlinger fluks blev lagt frem på biblioteket, mon så ikke der ville være lånere også til dem. Man får ihvertfald stor lyst til at låne begge. Den form for “samarbejde” ville være spændende, tror jeg.
Bibliotekarer gør et stort arbejde. Og det er trist, hvis deres indsats ikke anerkendes og støttes.
Grete, dit spørgsmål “Er det bibliotekernes situation?” er et godt spørgsmål. Men jeg tror man knækker halsen ved at forsøge at slå alle biblioteker (og bibliotekarer) over samme kam.
De enkelte bibliotekarer på hvert enkelt (tilbageværende) bibliotek gør det så godt de kan.
Jeg besøger ofte Københavns Hovedbibliotek. Der er mildt sagt blevet flyttet rundt på materialerne i de seneste måneder. Man har fjernet en del bøger, så der er blevet mere plads til at de unge studerende kan sidde med deres bærbare computere. For de unge er trådløst internet 1000 gange vigtigere end nogle støvede bøger.
Bibliotekerne er simpelthen pinedød nødt til at følge med udviklingen og de nye generationers multimediebehov. Istedet for at føle sine egne behov (bøger) trådt under fode, synes jeg man bør glæde sig over at biblioteket i det hele taget eksisterer og forsøger at forny sig.
Nå, men det jeg ville frem til Grete er, at når jeg så står dér på Hovedbiblioteket og ikke synes jeg kan finde det jeg har brug for. Så går jeg hen til bibliotekaren; og så får vi os en snak. Jeg spørger til udviklingen; hvordan går det med chefen Schaltz’
visioner; nå! hun har sagt op. Man kan få meget at vide af sin bibliotekar. Efter sådan en snak går jeg altid med en følelse af at det ikke står så slemt til endda. Og vi finder (næsten) altid frem til det materiale jeg har brug for.
Du skal bare gå ned på dit lokale bibliotek og fortælle bibliotekaren om dine idéer og (bog)behov. Bibliotekaren bør se det som en gave at låneren engagerer sig i biblioteket.
Jeg er helt enig med dig i at bibliotekarer gør et stort og samfundsnyttigt stykke arbejde. De har min fulde respekt. Men bibliotekaren er under pres fra mange sider. Som en hund i et spil kegler. Og det skal man huske før man som Emerek siger, gør biblioteket til syndebuk.
Det er guld værd at Information kaster lys på biblioteks-sektoren. Nu kunne det være interessant at få lidt at vide om hvordan bibliotekar-studiet er skruet sammen nu om stunder. Og jeg synes også at man burde aflægge Dansk Biblioteks Center et besøg; en meget magtfuld spiller i sektoren.
Venligst Erik Højer
Højer
Jeg gør ikke bibliotekerne til syndebuk, tværtimod. De gør hvad de kan - og jeg har et fortrinligt samarbejde med mit eget (jydske) bibliotek. Kommer der nærmest hver dag. Og jeg slår bestemt heller ikke alle over samme kam.
Men jeg er urolig for udviklingen - som måske er den politiske udvikling og netop dette at bibliotekarerne er “hunde i et spil kegler”!
Måske er det kommet bag på mange, at biblioteker lukkes her og der. Som om det er sket sådan lidt i det skjulte.
At bibliotekerne skal være kundevenlige er soleklart, men så bør man diskutere, hvad der I GRUNDEN er kundevenligt. Har kunder/seere altid ret?
@Grete Jørgensen
Det med syndebukken var rettet mod inf-journalisten. Aviser har det jo med at generalisere. Jeg tror/håber/ved at mange bibliotekarer åndfuldt forsøger at kompensere for bestsellergalskaben og følger deres egen kvalitets-sans når det gælder materialeindkøb.
Det med lukningerne af filialer i det skjulte er virkelig djævelsk. Men meget af det Rasmussen I og II har gået og lusket med i de seneste 9 år er jo sket stille og roligt, så folk ikke anede uråd. Lad os håbe på et snarligt systemskifte. Og at vi får en kulturminister som tager ansvaret på sig og retter op på kursen for bibliotekerne, som har sejlet uden styrmand i alt for lang tid.
Godt nytår til alle bog- og biblioteks-elskere! E.Højer
Højer
Fuldstændig enig! Lad os ønske for det nye år at der vil komme en forståelse for, at det ikke nytter at spise os af med det lette og gennemtyggede, men at vi vil respekteres som mennesker, der har brug for udfordringer på det litterære område såvel som på mange andre områder.
Hvis der ikke er næring, visner man.
Godt nytår.
Til Vibeke Nielsen m.fl.
Det er en rigtig interessant debat at følge. Der skal dog korrigeres en oplysning. Ledigheden blandt bibliotekarer var i oktober 2009 på blot 2,6% - en lille stigning fra 2,0% samme tid sidste år.
Godt og vel en fjerdedel af de helt nyuddannede er arbejdsløse. Dette er naturligvis en situation vi følger nøje i Bibliotekarforbundet, særligt med henblik på de besparelser der sker rundt omkring i biblioteksvæsenet for tiden.
Aktuelle ledighedstal kan findes her: http://www.bf.dk/DinKarriere/Ledighed/Aktuel%20led…
mvh Matthias Eiriksson
Næstformand i Bibliotekarforbundet
Ups. Pinligt. Det var ledighedstallene for de nydimitterede, som jeg havde stirret mig blind på. Nå, men det glæder mig i hvert fald, at du har ret og jeg tog fejl :-)
Kære Erik Højer m.fl.
Allerførst vil jeg sige, at det er rigtigt interessant at følge, hvordan Information og læserne sætter spot på bibliotekerne. Det er godt gået.
Erik Højer efterlyser ovenfor viden om, hvordan bibliotekarstudiet er skruet sammen: “Nu kunne det være interessant at få lidt at vide om hvordan bibliotekar-studiet er skruet sammen nu om stunder. ” Som uddannelsesleder på Danmarks Biblioteksskole vil jeg gerne have lov til at svare på dette rigtigt gode spørgsmål.
Studiet er opdelt i en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse med mulighed for at læse phd efterfølgende.
Bacheloruddannelsen reviderede vi i 2008. Vi følte, vi måtte lave en bacheloruddannelse, der var en respons på den virkelighed biblioteker og biblioteksfunktioner (offentlige såvel som private) befinder sig i. Resultatet af revisionen blev derfor en fokusering på projektarbejde som generel studiearbejdsform og en fokusering på de klassiske områder som f.eks. informationssøgning og vidensorganisering sammensat med et øget fokus på vidensformer i samfundet og mediers (trykte såvel som digitale) betydning for kulturformidling. Bachelorstrukturen har obligatoriske forløb på 1., 3. og 5. semester og projektorienterede forløb på 2., 4. og 6. semester, altså en vertikal opdeling og et større miks af obligatoriske kurser og valgfrihed. Denne strukturs styrke er, at den på et tidligere tidspunkt ”opdrager” de studerende til at tænke og arbejde problemorienteret. De forudgående kurser på 1., 3., og 5. semester skal være med til at pege på problemområder på projektsemestrene og de dertil knyttede temakurser. Formålet med temakurserne er, at skabe mulighed for at fagligheder og problemstillinger på tværs af fagområder kan komme i spil, altså at tværfagligheden kommer i spil. Det er netop de tematiske rammers force i forhold til den obligatoriske undervisning og stedet, hvor de studerendes helhedsbillede af uddannelsen og det bibliotekariske fagområde kan udvikles. Eksempler på obligatoriske kurser er vidensmedier, vidensformer, kommunikation, informationsarkitektur, biblioteksudvikling, mediekultur og brugeradfærd. Eksempler på valgfrie temakurser kulturformidling, litteraturformidling, videns- og mediehistorie, brugerdreven innovation, sociale teknologier og identitetsdannelse, børne- og ungdomskultur, digitale biblioteker, bibliometri.
Kandidatuddannelsen er opbygget sådan, at hvert semester (udover specialesemestret) består af ét konstitueret modul og et valgtfrit modul. De 3 forskningsprogrammer ved Danmarks Biblioteksskole står som udbydere af de konstituerede moduler og programmernes forskningsområder danner udgangspunkt for de udbudte moduler. De frie moduler udbydes frit af forskerne selv og deres aktuelle forskningsproblemstillinger. Disse frie moduler er uafhængige af forskningsprogrammerne og deres forskningsområder.
Hertil har vi samarbejdsaftaler med Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Vores studerende har dermed mulighed for at specialisere sig i retning af f.eks. humanistisk informatik, oplevelsesdesign, interaktive medier, dansk litteratur eller kultur- og litteraturformidling.
På denne led er vores uddannelser i biblioteks- og informationsvidenskab en adækvat respons til de muligheder og udfordringer, som den private og offentlige sektor byder på.
Med venlig hilsen
Jack Andersen
Uddannelsesleder og prorektor
Danmarks Biblioteksskole