En diktators smil er kort, skarpt og ubehageligt. Sådan er det også med den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad. Men i modsætning til Zimbabwes Robert Mugabe, Burmas Than Shwe, Uzbekistans Islam Karimov og Etiopiens Meles Zenawi, der er blandt klimatopmødet grimme gæster, har Ahmadinejad fået metervis af taletid i de danske medier.
En veritabel charmeoffensiv skal rette op på Irans skrammede image og overbevise verden om, at den islamiske republik ønsker fredelig sameksistens, aldrig kunne drømme om at udvikle en atombombe og eller angribe noget andet land - selv ikke »det zionistiske regime« - altså Israel.
Ahmadinejad forsøger at mindske risikoen for yderligere sanktioner på grund af det iranske atomprogram, men hans salvelsesfulde, belærende stil overbeviser ikke, mener flere eksperter.
Omhyggeligt planlagt
Pressemødet på hotel Hilton, blot to minutters gang fra lufthavnens terminal to, er planlagt i mindste detalje. Og alligevel går det galt. Allerede for to måneder siden fik Information og resten af den danske presse den første henvendelse fra Irans ambassade: Hans Excellence præsident Ahmadinejad ville formentlig komme til topmøde i København og kunne vi tænke os at møde ham? Jo, da, selvfølgelig. En tæt mailveksling med både redaktør og chefredaktør bekræftede, at avisen gerne ville deltage. Ville »udvalgte medier« være interesseret i også at rejse til Teheran for at møde Hans Excellence? DR og Politiken takkede ja, og resultatet kunne man nyde for nogle dage siden; et særdeles langtrukkent og overmåde høfligt interview, hvor DR’s Kim Bildsøe forsøgte at charme sig igennem den iranske præsidents panser.
Uden held. »Jeg vil gerne gøre dem opmærksom på, hvem det er De taler med« lød det fornærmet fra præsidenten, da journalisten forsøgte at få svar på, hvad den iranske diktator får fritiden til at gå med …
Charmeoffensiv
Sikkerheden på Hilton er i top. Allerede i metrogangen stod politifolk med automatvåben klar, og foyeren var spækket med civilklædte PET-folk.
»Når præsidenten ankommer, stiller I op på række. Jeg introducerer jer for ham en efter en efterhånden som han går frem til hovedbordet. I stiller jeres spørgsmål i den rækkefølge, som vi er blevet enige om,« lyder presseattaché Jamshid Fathalinejads instruktion.
Men trods alle forberedelser kikser det. Tiden løber fra den omhyggelige arrangør, præsidenten glemmer introduktionsrunden, og journalisterne glemmer at stille sig op.
»I Guds, den Nådiges den Barmhjertiges navn. Velkommen … ,« indleder han, priser det »historisk gode forhold mellem Iran og Danmark, og udbreder sig så længe om, hvordan »det iranske demokrati forsøger at vende tilbage til de ægte moralske værdier, som religionen foreskriver; respekten for hinanden, retfærdigheden og integriteten«, som han udtrykker det.
Hr. Præsident … Sådan siger de andre journalister, så man må hellere holde stilen …
- Er det også et udtryk for moral, retfærdighed og integritet, når Amnesty International kan konstatere, at menneske-rettighedssituationen efter det iranske valg er den værste i 20 år?
Overraskende nok bliver Ahmadinejad hverken rød i hovedet eller vred. Tværtimod. Han smiler. Et kort, skarpt og lidt ubehageligt smil. Ups, der røg chancen for at få visum vist. Men nej.
»Jeg inviterer Dem til at komme og besøge mit land og forvisse Dem om, at situationen ikke er, som den slags organisationer påstår.« Og så giver han sig ellers til at slå på USA, der »har fem gange flere fanger end Iran i forhold til sit indbyggertal« og beklage, at »den slags organisationer aldrig siger det samme om ‘det zionistiske regimes’ overgreb mod palæstinenserne.«
Imagepleje
Nogen beklagelse af menneskerettighedssituationen eller et rigtigt svar, bliver det ikke til, men Ahmadinejad har helt klart været på mediekursus og lært ikke at hidse sig op.
»Han forsøger at optræde som en moderne statsmand og har bl.a. droppet den skingre tone, der eller har karakteriseret mange af hans udtalelser,« bekræfter Iran-ekspert Claus Valling Pedersen fra Københavns Universitet. Han fortæller, at Ahmadinejad de seneste måneder er blevet bedre til at takle medierne, også internt i Iran, hvor han ellers har haft et meget dårligt forhold til pressen.
Om det også virker over for en dansk eller vestlig offentlighed er mere tvivlsomt. Ifølge Claus Valling Pedersen forsøger Ahmadinejad at ændre sit lands image i håb om at mindste risikoen for nye, skarpere sanktioner på grund af striden om det iranske atomprogram.
»Det er vældigt klogt af ham at forsøge, men jeg tvivler meget på, at danskerne lader sig overbevise af den overlegne og belærende Kejseren af Persien-stil, han lægger for dagen,« siger medieforsker Vibeke Pedersen.
Hendes kollega, medieprofessor Frands Mortensen fra Aarhus Universitet er enig:
»Han overbeviser heller ikke mig, men det er da klogt af ham at bruge klimatopmødet til at slå et slag for retten til et udvikle atomkraft.«
I det hele taget får Vesten en hel del på hatten i løbet at det næsten to timer lange pressemøde. Budskabet om, at Iran bliver forskelsbehandlet skal ud.
»Vestens dobbeltmoral« er et udtryk, som går igen.
Men det bedste er næsten, da Ahmadinejad forsøger at fortælle den danske presse, at Iran er et demokrati.
»Demokrati betyder ingenting for jer. Men det gør det for os. I støttede Iran under Shahen, da landet var et diktatur. Nu er Iran et demokrati, og så støtter I os ikke længere. Hvordan kan det være?« spørger han og smiler igen en lille, bitte smule.
Kommentarer
Wow.
Kære læsere tro ikke på at Ahmadinejads er menneskelig bare fordi han opfører sig som en, nej, han er et monster inderst inde, det har Charlotte Aagaard erfaret gennem hendes iagttageren af mandens smil.
Hvad bliver det næste hun iagttag?
- Arash
Ja, Arash, af og til kan man ikke bevare galanteriet.
Der går en syrlig journalistik gennem artiklen, alene overskriftens sarkasme. En journalist, der søger et interview, må vel respektiere hovedpersonen, for at samtalen ikke bliver en nedgørelse.
Vi er så selvbevidste, så overlegne, når vi udtaler os om demokrati, som om vi er født med en fast demokratisk ryg til at hovere og belære andre folk.
Her i landet har vi vist netop skulle vise værtskab og da netop vist den europæiske ungdom en politistat. Få steder i Eu finder vel anholdelser sted af demonstranter, men når vi ser de samme politimetoder taget i brug uden for Vesten, ikke mindst i Iran, da vælder hele den bedsteborgerlige forargelse op over alle de inhumane og udemokratiske voldsscener.
Vold er vold, såvel i Danmark som i Iran!
Denne kommentar er anbefalet af:
USA har dikteret medieangreb på Iran - den eneste magt i regionen som endnu ikke er underlagt USA (efter at USA har invaderet og ødelagt Afghanistan og Irak).
Alt snavs kan bruges i en sådan kampagne, der skal medvirke til destabilisering af Iran.
Man skal være særdeles politisk tonedøv for ikke at se USA’s intentioner, der ikke udspringer af ønske om demokrati og bedre forhold for iranerne, men udelukkende handler om egoistisk geopolitisk dominans i olieregionen.
Jeg er ikke tilhænger af et præstestyre, men så sandelig heller ikke tilhænger af USA’s imperiale magtstræb.
Derfor er det sørgeligt, at Information så perspektivløst og ensidigt spiller med på USA’s falske melodi.
Denne kommentar er anbefalet af:
“En diktators smil er kort, skarpt og ubehageligt.”
http://www.britannica.com/EBchecked/topic-art/3875…
“Men i modsætning til Zimbabwes Robert Mugabe, Burmas Than Shwe, Uzbekistans Islam Karimov og Etiopiens Meles Zenawi, der er blandt klimatopmødet grimme gæster, har Ahmadinejad fået metervis af taletid i de danske medier.”
Iran har et marked som man gerne vil handle med…
Det er jo ikke nogen “failed” state.
“aldrig kunne drømme om at udvikle en atombombe og eller angribe noget andet land - selv ikke »det zionistiske regime« - altså Israel.”
Iran har ikke angrebet andre lande militært…
Amnesty -
Nu har manden vel nærmest ret når han peger på USA - dels fængsler de en gigantisk del af egen befolkning, og hvis ikke fangerne på Guantanamo og i Bagram i Afghanistan, Abu-Graib osv. er politiske fanger hvad er de så?
Rettigheder…mmmh
Sjovt nok, opfører den danske nation sig ligeledes på denne måde, når myndigheder i Danmark kritiseres af Amnesty…
Om igen - med mindre Information er ved at spænde sig for stridsvognen, til den næste krig?
Denne kommentar er anbefalet af:
…….flad artikel på grænsen til propaganda.
Det kan Information gøre bedre!
Har vi ikke nok at se til, i vores eget glashus?
Jeg gider ikke se interviews med statsledere fra hvem man i sagens natur ikke kan forvente meget andet end indstuderet optræden. Men det lød umiddelbart som et fremskridt, at en domstol netop har slået fast, at politiske fanger er blevet dræbt af politivold i fængslerne.
http://politiken.dk/udland/article864556.ece
“Og så giver han sig ellers til at slå på USA …”, hedder det. Hvorfor er det allevegne en underforståethed, at det er latterligt/ynkeligt at rejse kritik mod USA? I den borgerlige presse, der i disse dage er ved at tænde bålet under FN hedder en af yndlingsplamamserne også, at u-lande og diktaturer misbruger systemet til at skælde ud på USA. Men sandheden er jo, at bortset fra disse spredte, ivrigt kvalte pip er der i de vestlige medier vindstille omkring verdens største eksportør af krig og statsterror.
Hvem er bange for hvem? Uartige drenge søger kontakt og påkalder sig opmærksomhed, ikke altid for at være, men for at slippe for at være uartige, trænger ligefrem til forståelse og omsorg.
@ Rahmann,
“han har ca. 65 % af vælgerne bag sig” .. ja, meget meget langt bag sig, og mellem ham og de 65% står den Revolutionære Garde vagt …
Denne kommentar er anbefalet af:
Tja han er da cool nok, han har næsten atomvåben og fremføringsmidler, undertrykker sine borgere og støtter helt åbenlyst terrorisme, men alligevel så skal vi ikke i krig med ham, tværtom så kan han udbrede sig alt det han vil ï danske medier. Imens er Løkke og hans vælgere ved at pisse i bukserne af skræk, jeg mener så skal der ikke snakkes demokrati og masseødelæggelsesvåben, når man risikerer at modstanderen rent faktisk kan slå igen.
Der er en noget overraskende sympati for Ahmadinejad blandt kommentatorerne her. Jeg håber, den udelukkende udspringer af utilfredshed med artiklens stil og ikke er mere reelt begrundet.
@ Helene Vindsmark
Hvad er dine begrundelser?
- Arash
Fint Arash. Journalisten er for svag til at gå efter bolden, så kan man altid gå efter manden. Ynkeligt.
Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, fortæller også DRs Kim Bildsøe Lassen i TV AVISEN 21:30:54 - tirsdag 15. december 2009, at han har registreret og lært af dansk politis håndtering af demonstranter, hvilket regimet i Iran i disse dage benytter sig af.
Justitsminister Brian Mikkelsen, VKO og Dansk politi har med deres knibetangs-manøvre og hårde linje over for skyldige og uskyldige demonstranter givet andre totalitære samfund en form for blankocheck til fortsat politivold og tortur mod borgere og demonstranter.
Da Justitsminister Brian Mikkelsen, VKO og Dansk politi burde være bevidste om vigtigheden af, at vise Danmarks humanitære sider ved en sådan verdensbegivenhed hvor alverdens øjne var rettet, må man stille det spørgsmål om Politiet og VKO med denne fremgangsmåde, har ødelagt fremtiden for mangen demokratisk demonstrant i andre totalitære regimer.
* TV AVISEN 21:30:54 - tirsdag 15. december:
Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad:
Alle skal overholde loven. Protester skal også ske inden for lovens rammer.
De har sikkert set demonstrationerne i København i forgårs. Hvorfor greb politiet ind over for demonstranterne? Tåregas, knipler… Hvorfor gjorde politiet det? Det er fordi der hersker lov i Danmark. Folk er frie til at protestere, men de skal respektere loven. Det skal de. Det der skete i København, var også det, der skete i Teheran.
* http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=350635&m…
* Vidner: Politi og demonstranter støder sammen i Iran:
http://politiken.dk/udland/article865250.ece
Denne kommentar er anbefalet af:
Man behøver ikke at sympatisere med andre for at forstå deres motiver og finde argumenterne logiske, og man kan dårligt forlange af andre, hvad man ikke selv kan indfri uden at optræde dobbeltmoralsk. Når Mads skriver om atomvåben og terrorisme i Iran, kan den beskrivelse gælde USA’s egen magtstilling over flere årtier med et mangedoblet arsenal, en agressors skræmmekampagne. (USAs allierede, Israel, har forlængst på området overtrådt internationale henstillinger.) Konventionelt angår sagen nationalisme og selvbestemmelsesret.
Denne kommentar er anbefalet af:
mht Ahmadinejad medietække er det en spændende detalje at Ahmadinejad arangerede mini konference med fremtrædende muslimer fra Dk.
Link til Ahmadinejad’s egen webside:
http://president.ir/en/?ArtID=19347
Skræmmende mand.. tror gerne Arash
Jeg troede at folk kunne se det absurde i at man kunne tolke sig til en personkarakteristik ud fra udseende. Men okay det er vel kun mig med disse tanker!
Jeg føler tit at folk egentlig ikke ved noget om manden, men alligevel vælger de at have en negativ mening om ham, måske fordi de ikke forstår hvad han arbejde er, eller også forstår de ikke mandens sprog.
Andre gange tænker jeg om nogen nogensinde har hørt én af hans taler fuldt ud? Eller om nogen nogensinde har sat sig ind hvordan Irans regering virker? Hvilken mekanismer der er i spil? Jeg mener hvilken organer laver love og hvilken opretholder dem?
Jeg undre mig hvordan folk let og naivt godtager 2. hånds beretninger? Hvorfor vælger man ikke at være kritisk overfor AL information man får?
- Arash
Der er i ethvert land til hver en tid en lille skør gruppe - det er der også i Danmark.
F eks har vi i tidens løb set små grupper af danskere, der syntes at Hitler, Franco, Stalin, Kim ilSung, Castro, Osama bin Laden , Hamas , Irans præstestyre, Rote Arme Fraktion o s v bare var / er sagen.
Der er altid underlige mennesker - det må vi lære at leve med.
@ Robert Kroll
Ja… Der er måske her hvor vi går galt. At folk vælger at simplificere komplekse sager. At vi husker navne på få bestemte elementer end at vi huskede på hele episoder. De navne du remser op Robert Kroll, har alle en historie bag sig. Hvis man ikke kender til dem, ender man med de forkerte konklusioner. Som det klart kommer til udtryk i din tekst, hvori du sætter 9 forskellige elementer i samme bås.
Jeg må spørge giver det nogen mening i at simplificere så meget? Giver det mening at se verden som sort og hvidt? Godt og ondt? Hmm Kunne vi ikke prøve at tage skridte ud, og begynde at være mere præcise i vores forklaringer og analyser? At skrive vage ord som feks “Hitler”, og et eller andet sted tro at det er et guddommelig ord der “indlysende” giver mening er bare ikke korrekt.
- Arash
Nogle er bedst til at puste til ilden. Sådan er Per Stig Møller, så såre han ser den blusse op blandt muslimer. Hvad enten vi foretrækker kirkeklokkernes klemten eller minareternes messen, så er de fleste iranere muslimer, og det næste præstestyre i Iran vil den såre kristne Per Stig Møller også bekæmpe.
Denne kommentar er anbefalet af: