Under COP15 var der rigtig god tv-dækning. I alsidighedens hellige navn fik de såkaldte ‘klimaskeptikere’ megen opmærksomhed. Også Lomborg fik god taletid og kunne endnu engang fremture med sine påstande om, at det ikke nytter at reducere emissionerne af drivhusgasser, men derimod alene at satse stort på innovation og teknologiudvikling. Nu kan der være god mening i at direktøren for det finanslovbetalte ‘Copenhagen Consensus’ bliver hørt, men det er ikke i orden at hans letkøbte påstande bliver slugt råt af tv-journalister, som ikke stiller kritiske spørgsmål, f.eks.: »Er det ikke spild af tid og penge at satse alene på forskning og udvikling, når der findes masser af kampklare, grønne teknologier, sådan at der er muligheder nok for at køle kloden?«

Denne viden kan nemt samles op, senest den 18. december bragte Ingeniøren en oversigt, som peger mod svaret ‘Ja’.

Ændre adfærd

Desuden nytter det ikke at udvikle nye effektive og billige teknologier, hvis de ikke kan afsættes. Afsætningen kræver at nogen er villige til at købe og har penge. Udviklingslandene har ikke råd, uden at der sker kapitaloverførsel fra de rige lande. I de industrialiserede lande kommer klimatilpasningen heller ikke af sig selv, men skal snarere påtvinges gennem afgifter, tilskud eller lovgivningsbaserede regler, sådan som vi kender det fra energiafgifter, standarder for boligisolering, tilskud til solvarme, tvungen tilslutning til fjernvarme eller forbud mod glødelamper. Ligesom manden med lys i alle vinduer, Thor Pedersen, søger Lomborg og andre klimaskeptikere med alle kneb at modarbejde den ubekvemme sandhed, at det er på høje tid at alle i samfundet ændrer adfærd og afvikler brugen af fossile brændstoffer. Måske skulle den nødvendige forskning også handle om, hvorfor klimaskeptikerne er så uvillige til at ændre adfærd?

Denne artikel er anbefalet af: