Interessen for vaccinen imod svineinfluenza er væsentlig mindre end forventet. Kun omkring 380.000 af de indkøbte 3,1 millioner doser er blevet givet, oplyser Statens Serum Institut.

Dermed risikerer Danmark at komme til at stå med flere millioner vacciner, som ikke kan bruges, når pandemien er overstået.

Situationen er den samme eller værre i de fleste andre vestlige lande. I Sverige er der brugt fem millioner af de 18 millioner indkøbte doser vaccine, mens man i Storbritannien har brugt 2,3 millioner ud af 60 millioner indkøbte doser. I Frankrig hedder tallet tre millioner ud af 94 millioner doser.

Situationen er opstået, fordi landende gennem kontrakter med vaccineproducenterne har forpligtet sig til at købe de store mængder af vaccine, hvis WHO erklærede pandemi - hvilket man gjorde den 11. juni 2009.

Ufarligt

Imidlertid viste H1N1-influenzaen sig at være langt mindre farlig end frygtet. Derfor bør man ændre praksis fremover, mener Jens Lundgren, der er professor i virologi på Københavns Universitet:

»Det er et problem, at bestillingerne af vaccinationer er koblet direkte til begrebet pandemi. WHO og de øvrige eksperter skal kunne kalde en influenza for en pandemi, uden at det automatisk udløser salg af en mængde vacciner,« siger Jens Lundgren og tilføjer:

»Eksperterne skal kunne kalde en pandemi for en pandemi, og så må sundhedsmyndighedernes aftale med vaccineproducenterne tage højde for, hvor meget vaccine der skal bestilles, alt efter hvor alvorlig influenzaen er,« siger han.

Samme holdning har Mauri Johansson, der er speciallæge i samfundsmedicin og tidligere ansat på Aarhus Universitet:

»Kontrakterne er skruet sammen på en måde, så landene forpligter sig til at købe vaccinerne, selv om det ikke er nødvendig. Det er skattepenge, der bruges på det, og de eneste, der kan være helt sikre på at tjene deres penge, er medicinalindustrien,« siger Mauri Johansson, der forudser, at der fremover vil komme flere relativt ufarlige pandemier, som udløser det samme indkøb af vacciner.

»Det hele kan gentage sig til næste år, hvis ikke der bliver gjort noget,« siger han.

Det samme mener speciallæge i almen medicin, Claus Hancke:

»Politikerne bør ophæve den kontraktmæssige forpligtelse til at købe vacciner, fordi WHO siger pandemi. Fremover bør vi selv tage stilling til, hvor meget vi skal købe,« siger han.

I alt har Danmark købt vacciner for 162 millioner kroner - på verdensplan er der solgt for mere end 55 milliarder kroner vacciner, siden pandemien brød ud. På grund af travlhed får Danmark først de sidste doser i februar, selv om pandemien forventes at være overstået til den tid.

Ifølge vaccineproducenternes aftale med regeringerne er det desuden staten, der får regningen, hvis medicinalvirksomhederne bliver sagsøgt på grund af vaccineskader eller uventede bivirkninger. Samtidig er godkendelsen af vaccinerne gennemført på under to måneder frem for de 18 måneder, som det normalt tager at godkende et lægemiddel. Det er dog den administrative del af godkendelsesproceduren, der er skåret i. Ikke den praktiske godkendelse, understreger Lægemiddelstyrelsen.

Bivirkninger afskrækker

Claus Hancke vurderer, at det er sygdommens ufarlighed, der har fået folk til at droppe vaccinationerne:

»Man fandt ud af, at det ikke var en alvorlig influenza, og at den i øvrigt var ved at klinge ud. Derfor har man droppet at lade sig vaccinere.«

Mauri Johansson er enig:

»Når så få har taget imod vaccinen, så tror jeg, det er fordi, de ikke er bange for sygdommen. Da vi kom til september, var det alment udbredt, at H1N1 ikke er mere alvorlig end almindelig sæson-influenza. Så jeg kan godt forstå, at eksempelvis mange gravide har sagt nej tak,« siger han.

Samme indtryk har Else Jensen, der er formand for den vaccinekritiske organisation, Vaccinationsforum:

»Mit gæt er, at en stor gruppe har fravalgt vaccinen af frygt for bivirkninger. Formentlig i kombination med, at man har haft svært ved at tage sygdommen alvorligt,« siger Else Jensen, som medgiver, at de ansvarlige politikere og eksperter har stået i en svær situation, da man i sin tid lavede kontrakten med GlaxoSmithKline og i sommer bestilte de 3,1 million doser:

»Man vil ikke kunne udsættes for kritik bagefter. Og det var man med sikkerhed blevet, hvis man ikke havde sørget for at få vacciner nok til Danmark. Derfor har man stået i en svær situation. Men jeg vil da håbe, at det her giver anledning til at reagere anderledes frem over. Ellers vil det gentage sig igen og igen,« siger Else Jensen.

Ikke så slemt

Administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen og formand for den danske pandemigruppe, Jesper Fisker, afviser, at mængden af indkøbt vaccine er så overdreven:

»Da vi indstillede at købe vaccine til 1,5 millioner danskere, var det på baggrund af en vurdering af, hvem der kunne have gavn af vaccinen, og hvor alvorlig den ville være. Sådan som influenzaen har udviklet sig, er vi blevet bekræftet i, at det er den rigtige beslutning,« siger Jesper Fisker.

Han mener, at overskuddet primært skyldes, at man købte to vacciner til alle - men kun behøvede én:

»Det har vist sig, at mange kun behøvede én dosis vaccine og derfor har vi vaccine tilovers,« siger Jesper Fisker, som også regner med, at flere end de 380.000 doser vil blive brugt:

»Selv om influenzaen har toppet, så vil der stadig være en sandsynlighed for at blive smittet. Og man kan risikere, at der kommer en bølge til i løbet af vinteren. Så der vil fortsat være brug for vaccine.«

- Hvad skal der ske med den overskydende vaccine?

»Det er Sundhedsministeren, der beslutter, hvad der skal ske med den overskydende vaccine, når vi er færdige med at vaccinere risikogrupperne, sundhedspersonalet og nøglefunktioner - det regner vi med at være i løbet af januar.«

- Hvem vil lade sig vaccinere i februar?

»Nu ved vi jo ikke, hvor stor risikoen er for, at der kommer en bølge mere. Men det er da rigtigt, at der er størst interesse for vaccinationer, når sygdommen er i fremmarch. Så det vil givetvis blive sværere at finde interesserede, jo længere vi kommer hen på vinteren.«