Offentlighedsloven hænger nemlig tæt sammen med arkivloven, som er forældet og ude af trit med det 21. århundrede. Det har kommissionen ikke forholdt sig til. Og det vil stække en ny offentlighedslov på vigtige punkter.
De offentlige arkiver er dokumentationscentre, der fungerer på grundlag af arkivloven. Deres opgaver er blandt meget andet at sikre borgerne adgang til dokumenter i den offentlige forvaltning, ikke kun i dag, men også i morgen. Arkiver er betydningsfulde og helt centrale kendetegn for et åbent demokratisk samfund.
Brug af IT er et vigtigt punkt for offentlighedskommissionen, som foreslår, at man indfører en ret i offentlighedsloven til, at borgerne kan se oplysninger fra offentlige databaser. I dag er det på arkivområdet sådan, at Statens Arkiver skal godkende nye IT-systemer i staten. Godkendelsen betyder, at data kan bevares for eftertiden. Der er ingen godkendelse af de kommunale systemer, selvom netop kommunerne rummer mange data om borgerne. Det betyder, at de kommunale arkiver ikke kan garantere bevaringen af data, heller ikke at borgerne kan få adgang til egne arkiverede sager.
Er det demokratisk?
Er det ikke illusorisk at give borgerne en ret i offentlighedsloven, når man på det punkt glemmer arkivloven?
Offentlighedskommissionen foreslår også, at en ny offentlighedslov skal gælde private selskaber, hvor det offentlige ejer hovedparten. Stat og kommuner lægger stadig flere opgaver ud til disse selskaber, så det er en vigtig pointe. Metroselskabet, Aalborg Havn, Frederiksberg Forsyning for blot at nævne nogle få. De er stort set finansieret af offentlige penge. De dokumenterer vigtige sider af samfundslivet. De er af stor og væsentlig betydning for borgerne. Men de er ikke omfattet af arkivloven. Ingen arkiver sørger for, at de får gemt papirer eller data til fremtidens borgere.
Er det ikke illusorisk at udvide offentlighedsloven, når man på det punkt glemmer arkivloven?
Et tredje punkt, hvor arkivloven halter bagefter det moderne samfund, er spørgsmålet om, hvad de offentlige myndigheder skal gemme, og hvad de skal smide ud. I dag er rigsarkivaren bemyndiget af Kulturministeriet til at udforme regler for bevaring og kassation af offentlige arkivalier. Han er ikke forpligtet til at offentliggøre kriterierne. Det handler om kommunalbestyrelsens beslutninger, skoleoplysninger, miljøsager og meget andet. Uanset om det er papir eller IT.
Er det særlig demokratisk?
Burde et så vigtigt spørgsmål ikke behandles i et bredere forum, f.eks. et udvalg under Kulturministeriet? Er det ikke på tide, at vi ikke kun får en ny offentlighedslov, men også en ny arkivlov?
Helga Mohr er it-arkivar på Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Kommune og Organisationen Danske Arkiver
Kommentarer
Tak for den Påtale, der påpeger en vigtig mangel ved Offentlighedskommissionens forslag. Andre mangler som fx hemmeligholdelsen af rådgivning af en minister op til et lovforslag har Information tidligere taget op. Her vil jeg bare anbefale at se Orienterings hjemme side – www.dr.dk&orientering – Her har Jesper Tynell haft flere indslag . Det sidste var fra i går hvor Jesper Tynell gennemgik Tim Knudsens kritik efter, at han havde læst hele den store rapport fra Offentlighedskommissionens forslag.
Tim Knudsen var bl.a. bekymret over , at centrale politiske stridsspørgsmål bliver sværere at gå ind i. Vi vil fx få sværere ved at afdække baggrunden for den danske deltagelse i Irak-krigen, og hvordan det gik til, da man betalte de private hospitaler.
Tak for artiklen. Den summer vi lige over, idet en ny udformning af Offenligheds-lovgivningen måske bør gentænkes påny, men af en væsentligt anderledes sammensat Kommision, end dén den siddende Regering har “præsteret”. Der er hermed selvfølgelig tale om den foreslåede, men direkte håbløse paragraf 24.
Artiklens hoved-anliggende, at arkiverne udgør en særlig problematik for offentligheds-sammenhængen er åbenlys. Ikke mindst i forbindelse med forvaltningen af de hemmelige dele af arkivmassen. Der er for øvrigt endnu flere lødige perspektiver, som grundigt burde vendes i sammenhængen.
Offentligheds-Kommisiones arbejde kan med andre ord indstilles til helt enkelt at gøres om! En Regering, som præsterer så elendigt et stykke arbejde, synes at have ideologiske præferencer på færde i en snæver horisont, som ikke har selve offentligheden som sigte, men tværtimod et opgør med den. Og det kan under ingen omstændigheder være opdraget…
Med venlig hilsen