Danske folkekirkepræster tror på den traditionelle kristendom, som beretter om kødets opstandelse og jordens tilblivelse.

Ifølge en undersøgelse blandt 700 af landets folkekirkepræster, foretaget af Dagbladet Information, tror 97 procent af præsterne således på, at Gud er »årsag til verdens eksistens og opretholdelse«. 99 procent tror på et evigt liv, og 98 procent tror på »Jesu opstandelse fra de døde«.

Ifølge lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, Hans Raun Iversen, er det et udtryk for et skift i præsternes tro ud ad til.

»Det er ikke sikkert, at så stor en del af præsterne i virkeligheden tror så ensartet, men det er et udtryk for, at man rent retorisk prøver at elementarisere kristendommen, så det bliver nemmere for befolkningen at relatere til religionen. Kirken har indset, at den bliver nødt til at skabe et forhold til befolkningen for at forblive relevant, og derfor holder man udadtil fast i nogle grundbudskaber i et forsøg på at skabe en klar identitet,« siger Hans Raun Iversen og uddyber:

»De grundbudskaber, man har valgt, er fra den traditionelle kristendom, fordi det er dem, man har patent på. Kirken har altså taget et standpunkt, og det standpunkt er den klassiske trosbekendelse.«

Traditionelle linjer

Teolog ved Aarhus Universitet, Marie Vejrup Nielsen, ser også en tilbagevenden til den traditionelle kristendom.

»Præsterne praktiserer simpelthen 1800-tallets kristendom tilbage fra den tid, hvor befolkningens tro var mest lig den tro, der blev praktiseret i kirken. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at præsterne har en gammeldags tro, men det er den, de lader komme til udtryk nu,« forklarer hun.

Lars Kruse, der er præst i Herstedøster Sogn ved Albertslund, ser også en simplificering af kristendommen hos sig selv og kolleger.

»Vi er gået mere væk fra det vanskelige sprog og de vanskelige billeder, fordi vi har indset, at vi skal kommunikere enkelt for, at folk kan relatere til det. Vi oplever det selv i kirkerummet - jo enklere, jo bedre respons får vi fra folk. Derfor simplificerer vi budskabet, så det ikke kan misforstås, og rent indholdsmæssigt vælger vi så den sikre løsning og tyer til den traditionelle dogmatiks kendte linjer,« siger han.

Effekten af Grosbøll

Ud over behovet for at appellere til befolkningen med klare budskaber, mener Marie Vejrup Nielsen dog også, at ‘Grosbøll-sagen’, hvor folkekirkepræsten Thorkild Grosbøll meldte ud, at han aldrig havde troet på Gud, har haft en indflydelse på præsters udmeldinger om tro.

»Grosbøll blev udstødt af kirken, og derfor svarer præster ja og amen til trosbekendelsen lige meget, hvordan de bliver spurgt. De vil ikke risikere noget,« forklarer hun.

Lisbeth Holm Filtenborg, præst i Gjellerup Sogn, mener også, at præsterne besinder sig efter Grosbøll-sagen.

»Vi er blevet mere opmærksomme på, hvad vi siger til hvem. Især er der mange, der siger, at vi nu må holde os til nogle faste synspunkter,« siger hun.

Lars Kruse stemmer i:

»Præster er igen begyndt at sige: Nu holder vi fast i den traditionelle tro udadtil og holder os til nogle ‘oneliners’, som vi finder i trosbekendelsen. Ellers kan vi ikke kontrollere, hvordan vi bliver opfattet i medierne og af befolkningen.«

Befolkningen

Ifølge Hans Raun Iversen vil udviklingen have en positiv effekt på befolkningen.

»Det er paradoksalt i forhold til en befolkning, som har svært ved at forholde sig til den klassiske kristendom med evigt liv og Jesu opstandelse, men jeg tror faktisk, at befolkningen vil reagere positivt, fordi folk vil forstå, at budskaberne ikke skal opfattes som naturvidenskabelige sandheder, men snarere at man skal tro på budskabet. Jeg tror, vi vil se en mere realistisk tilgang til kristendommen fra befolkningens side,« siger han.

Men Marie Vejrup Nielsen mener, at den traditionelle tro giver kirken nye udfordringer:

»Det bliver ekstra vigtigt for kirken at profilere sig og gøre sig selv samfundsrelevant på andre måder. Kirken kan ikke ændre på indholdet, men på indpakningen, og derfor vil man fra præsternes side se et skift fra teologisk kommunikation til politisk kommunikation med bredere indhold.«

Fakta: Det mener præsterne

Dagbladet Information har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 1800 af landets cirka 2000 folkekirkepræster. Ud fra undersøgelsen vil Information bringe en række artikler baseret på præsternes svar.

• 707 præster valgte at deltage. Det svarer til 35 procent af de danske folkekirkepræster.

• Undersøgelsen bestod af ’Ja/Nej’-spørgsmål med mulighed for uddybning ved udvalgte spørgsmål.

• Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med præster og analysekonsulenter.