De kom i en pæn bil, og de havde pænt tøj på, så de måtte være pæne mennesker, der passede lige ind i det gode selskab. Det synes at være den professionelle vurdering fra det mest profilerede politiberedskab i Danmarkshistorien: Aktivister fra Greenpeace havde på forhånd annonceret over for politiet, at de ville prøve at opnå adgang til gallamiddagen under klimatopmødet på Christiansborg, hvor den danske dronning var værtinde. De var ikke inviterede, men de kom i en limousine. Godt nok stod der i forruden på bilen, at de kom fra »Greenpeace Delegation«, men det anfægtede ikke sikkerhedsvagterne. Aktivisterne benyttede chancen og rullede bannere ud med teksten: »Politikere taler, ledere HANDLER«. Nu kunne selv politiet se, at de ikke var almindelige pæne mennesker, men grimme systemkritikere.

Aktivisternes fine tøj var fra H&M, deres blå blink havde de købt i en legetøjsbutik, og deres falske nummerplader var fabrikeret med satirisk reference til James Bond, den ene endte på 007. Det var kritisk gadeteater på højt niveau. Det lykkedes at udstille ordensmagtens pinligt snobbede sortering af mennesker: De pæne skal ind, de grimme skal ud. Og politiets reaktion bekræftede, at de var blevet udstillet og latterliggjort: Den pæne Per Larsen himlede op om, at man ikke ustraffet udfordrede sikkerheden, og slog fast, at de jo kunne have været selvmordsbombere. Der var behov for en efterforskning.

Han havde helt ret, men det var jo politiet selv, der skulle efterforskes. Det kan aldrig blive Greenpeaces problem, at selvmordsbombere kunne være kørt lige ind i det gode selskab, men det blev det. Politiet fuldbyrdede parodien ved at kræve aktivisterne varetægtsfængslet indtil den 7. januar, og de fik medhold af dommeren …

Offentlig spektakel

Skandalen er, at der ikke blev nogen skandale. Ingen politikere har hidset sig op over den meningsløse tilfangetagelse, og ikke mange har protesteret. Torsdag kunne dronningen i sin nytårstale rose politiets storartede indsats, som om det var et faktum hævet over politisk strid. Der har været et par læserbreve og et kritisk indlæg fra Preben Wilhjelm, men det fiser åbenbart ikke rigtig ind i offentligheden, at uretfærdighed kan udøves af pæne mennesker. Det blev hævdet, at aktivisterne kunne hindre efterforskningen, men Greenpeace har selv forklaret hele proceduren i detaljer. Sagen passerer mærkværdigt uden offentlig alarm. På den måde er politiet i overensstemmelse med en udbredt anskuelse. Tidligere på året buldrede Dommerforeningens formand løs mod den danske regering og hævdede, at dommerstanden blev tvunget til at fængsle stakkels borgere, som havde en kniv med sig fra et ærinde til et andet. Det blev sagt, at minimumsstraffene forhindrede dommerne i at fælde dom. Formanden sagde, at de ikke havde noget valg. Endelig endte sagerne hos Højesteret, som naturligvis slog fast, at domstolene stadig ifølge loven selv skal fælde dom. Det kunne se ud, som om borgeres frihed blev taget som gidsel i en politisk kamp mellem domstolene og regeringen. Da Dommerforeningen angreb loven, var der forsider og offentlig spektakel og gribende fortællinger om ofrene for den uforsvarlige lovgivning. Men der var ingen offentlig opstandelse, da Højesteret afsagde sin kendelse. Dansk Folkeparti havde hele tiden angrebet dommerne for at politisere, men det gør de jo konstant, så det betød ikke rigtig noget. Ingen kræver Dommerforeningens formands stillet til regnskab for, at dommerne ikke kunne læse loven, og ingen kræver hans forklaring på, at mennesker, som ikke skulle fængsles, faktisk blev fængslet under stor politisk fanfare - fra dommerne.

Borgernær kriminalitet

Eksemplerne på pæne menneskers sikre anseelse er kendte. Da overborgmesteren i København blev afsløret i at bruge penge, som han havde lovet til hjemløse, på en privat ferie til Australien, måtte han trække sig fra politik, men kun for at tiltræde en stilling som direktør til et par millioner kroner om året i Ørestadsselskabet. Jan Bonde Nielsen, Klaus Riskær, Rasmus Trads, Peter Brixtofte, Kurt Thorsen og Stein Bagger bliver stadig regnet for undtagelser, som man gerne giver et tv-show og betaler tusindvis af kroner for at holde foredrag. Det er i tilbageblik morsomt, at Stein Bagger blev kåret som årets iværksætter, mens han havde en bodyguard fra Hells Angels. Sådan en vigtig mand skulle da beskyttes af en rockergruppe. I denne uge meddelte politiet, at man har skåret i ressourcerne til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. En talsmand fra politiet forklarede uden frygt for at blive til grin, at man satser på at bekæmpe »borgernær kriminalitet«. Borgernær betyder noget i retning af kampen mod dem, der ligner forbrydere. Den fine Hørsholm Kommune kunne meddele, at lokale myndigheder nu tager personlig kontakt til rygere for at »hjælpe dem med at holde op«. Det er folk på overførselsindkomster, som modtager kærlige, bestemte anmodninger om at lægge deres liv om. De skal stå skoleret for de samme myndigheder, som udbetaler de penge, de lever for. Det skaber heller ingen skandale. Det forekommer bizart i et land med en kritisk tradition fra Holberg til Scherfig, der udstiller pæne mønsterborgere som slemme hyklere, at der sjældent er andre end Dansk Folkeparti, som angriber samfundets institutioner og magtudøvere. Skulle det virkelig være kulminationen på mere end 100 års kamp for demokrati og mod privilegier, at demonstranter råber på anstændighed, og intellektuelle kræver respekt for pæne eksperter og dommere?

Det lyder som en flov floskel, men det flove er, at det ikke er forkert: Hvis man gør retsbevidstheden en umådeligt god gerning og udstiller politiets snobbisme og fordomme, ender man uden protester med at komme i fængsel.

Denne artikel er anbefalet af: