BERLIN - Unge mennesker har alle dage fniset indforstået, når ældre medborgere har hævet pegefingeren og advaret mod syndige tanker og fristelser af enhver art. Det kan grangiveligt være vanskeligt at finde den rette tone, når man vil lære andre at vandre ad den rette sti, og fra Sokrates til vor tid er der utallige eksempler på autoriteternes afmagt over for ungdommens ironi.
I Tyskland har myndighederne imidlertid dristet sig til at tage udfordringen op, hvilket jo sådan set også er deres opgave. Og baggrunden er den nok så alvorlige, at stadig flere unge tyskere fristes af fundamentalistiske svar på livets mange ubesvarede spørgsmål. Den uheldige tendens vil Indenrigsministeriet i delstaten Nordrhein-Westfalen nu bekæmpe med en tegneserie med titlen Andi, der konfronterer nogle af de mest alarmerende trusler mod dagens tyske ungdom. Her er der tale om gode gamle kendinge som højre- og venstreekstremisme. Men også en neoklassiker som islamisk fundamentalisme er blevet beæret med sit eget hæfte, hvis streg trækker lige dele veksler på japansk manga og den belgiske tegneserie tradition.
Seriens titelfigur, Andi, er en lettere naiv, men velmenende ung mand, der har for vane at havne i dårligt selskab i en grad, så man kunne mistænke ham for at være en elendig menneskekender. I tidligere numre har Andi mere eller mindre uforvarende gnubbet skuldre med hårdtslående nynazister og hængt ud med islamiske fundamentalister. Men på trods af sit tvivlsomme valg af venner er Andi heldigvis også i besiddelse af evnen til at erkende sine egne, såvel som andres fejltrin. Og den sjældne egenskab gør ham jo oplagt som tegnet eksempel til efterlevelse.
I seriens seneste udgivelse løber Andi ind i den autonome Ben og fascineres indledningsvis af den flammende retorik og de tilsyneladende gode hensigter, der som bekendt helliger målet - i hvert fald i visse tilfælde. For da en demonstration mod nazister udarter sig til en omfattende vandalisering af lokale forretningsdrivendes butikker, får Andi en dårlig smag i munden og bliver snart offer for udstødelse, da han overfor sine meddemonstranter bekender sin tvivl om hærværkets politiske hensigtsmæssighed.
I sidste ende har Andi heldigvis styrken til at modstå gruppepresset og holde fast i sine egne overbevisninger. Om Andis tegnede unoder er tilstrækkeligt underholdende til at fastholde målgruppens flakkende opmærksomhed er imidlertid et helt andet spørgsmål.
Kommentarer