»Teatret har i mange år søgt ind i et elfenbenstårn, hvor det at lave god kunst har været nok,« siger Teaterinstruktør Christoffer Berdal i Inf. 30.december.
Interviewet igennem fornemmes Informations sympati med synspunktet. Det er ganske pudsigt, når man lige har bladret fra den foregående artikel ‘Politiske præster skal redde kirken’, hvor en let animositet spores mod ‘kirkens kamp for overlevelse’.
Hvad med sætningen ‘Folkekirken har i mange år søgt ind i et elfenbenstårn, hvor det at holde en god prædiken var nok’. Ville det gøre folkekirkens liv nuværende samliv med sin tid mere optimalt i Informations øjne?
Findes der god kunst og en god prædiken, som svæver frit i sit elfenbenstårn? Var det i orden ‘tidligere’?
Ifølge Marie Vejrup Nielsen, teolog ved Århus Universitet, er der tale om et ‘voldsomt skift’ i den måde, danske præster tænker på. Før var angiveligt mantraet, at politik og religion skulle adskilles for enhver pris. Nåda? Hvad er for det første ‘før i tiden’?
Er ‘før i tiden’ før dengang min gamle onkel for 30 år siden fik lægeforbud mod at gå til Søren Krarups prædikener? Den omsorgsfulde læge var bange for, at farbror skulle få et hjerteanfald af raseri.
Eller før dengang striden stod for og imod kvindelige præster? Eller ‘præstinder’ som min far kaldte dem. Vil Marie Vejrup Nielsen kalde den kamp for rent religiøs?
Eller skal vi helt tilbage til før reformationen? Var reformationen ikke et resultat af en nødvendig politisk magtkamp mellem kirke og kongemagt?
Eller skal vi helt, helt tilbage i tiden, til før Harald Blåtand kristnede Danmark, da han ellers ikke kunne holde de tyske ridderordner ude af landet?
Hvornår er det, at religion var frit svævende i sit elfenbenstårn?
Hvad er dagsordenen, tanken bag at påstå, at religion og politik kan holdes adskilt, eller blev det ‘før’?
Her kommer måske det såkaldte historiesyn ind.
‘Historie’ er en konstruktion, der kan basere sig på vor opfattelse af, at mennesker har præget udviklingen med deres ideer (idealistisk historiesyn), eller at den omtalte udvikling er fremkommet af materiel nødvendighed (materialistisk historiesyn).
Måske er ‘udviklingen’ ligeglad med, hvordan vi konstruerer historien, måske er der noget tredje eller fjerde, der styrer udviklingen f.eks. nævnes en skabende Gud?
Uanset hvilket ‘syn’ man har, vil det blive nemmere at tage stilling til de forskellige debatindlæg, hvis de blev renset for udokumenterede referencer til ‘før’. Referencer, der slører den egentlige dagsorden.
Som vi ser det, så hænger religion og politik/samfund/kultur/menneskesyn sammen og har altid gjort det. Det væsentlige er så for det moderne menneske, at holde sig for øje, at religion ikke må føre til magtanvendelse, eksklusion og fordømmelse. Religion drejer sig om ‘tro’, ikke om ‘viden’.
Tro - religion er derfor en samtale, der skal føres. Og et rum for eftertanke. Et håb om en mening.
Kommentarer
Hvor er det altså en god start på året! Fornuften vender tilbage, fronterne tøer, samtalen begynder langsomt igen.
Det er helt rigtig set, at der er adskillige lighedspunkter mellem kunst og religion (statsstøtte og et teater med lange enetaler, utrolige fortællinger, politik, værdier, moraliseren, almindelig underholdning etc). Opfører et meget stort antal skuespilhuse år efter år de samme forestillinger for tomme sale, så er der yderligere gode grunde til at stille spørgsmålstegn ved arrangementet.
Hvis vi kan blive enige om at et udsagn som:
“Hvis du har 2 kapper, og din næste ingen har, skal du give ham den ene”
er fordelingspolitisk neutralt, ser jeg ingen problemer i at definere kirken som politisk neutral i udgangspunktet.
Grænsen for hvad der kan lægges rum til bør dog gå ved præster, der i deres otium ærgrer sig over at de ikke var blevet forstandere på en ateistisk højskole (Grosbøl) - og deciderede satanist-fætre, der rigtignok selv skal bestemme hvem, der er deres “næste” og som fører en politik der viser, at de betragter Jesus som en latterlig pacifist-hippie.
Inden for disse meget brede rammer bør der være plads til at give udtryk for holdninger til dette og hint.
Eventuelt kan der i kirkerummet opsættes texaner-alarmer, der bipper som røgalarmer, hvis der kommer en texaner ind i lokalet.
I den version af Ny Testamente der bruges i Texas siger Jesus tilsyneladende “Du skal gengælde øje for øje og tand for rand” (dødsstraf).
I den danske oversættelse siger hen det modsatte.