Jo større universitet - jo mere administration skal der til. Sådan lyder resultatet af en omfattende analyse lavet på Oslo Universitet. Forskerne bag har sammenlignet antallet af videnskabelige medarbejdere med antallet af medarbejdere i såkaldte støttefunktioner på alle de skandinaviske universiteter og en række udvalgte internationale universiteter.
Københavns Universitet (KU) topper listen over de mest bureaukratiske universiteter med mere end 50,4 procent ikke-videnskabeligt personale. KU er tæt forfulgt af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet (AU), hvor godt 48 procent af personalet ikke er forskere og undervisere.
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at størrelsen af et universitet er direkte forbundet med et øget antal af administrative medarbejdere, forklarer lektor i komplekse systemer, Joachim Mathiesen, der netop er blevet ansat på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
»Årsagen til stigningen er, at hver gang der bliver slået forskellige enheder sammen på universiteterne, så er der blevet ansat flere folk til at tage sig af interaktionen mellem de forskellige enheder. Politikerne snakker meget om, at større enheder skaber større synergi, men der er ikke nogen entydig konklusion på, at du får mindre bureaukrati - tværtimod,« siger Joachim Mathiesen.
Værd at tænke over
De danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner fusionerede i 2006 netop ud fra argumentet om, at det ville gøre dem mere effektive. Henrik Prebensen, der er næstformand for universitetslærerne i Dansk Magisterforening, og lektor på KU kalder undersøgelsens resultater værd at tænke over.
»Fusionerne var en rigtig dum ide, og det her viser bare, hvor svært det er at spare penge på den måde. Men derudover har vi også ansat en masse folk til at lave public management, som ikke kommer hverken de videnskabeligt ansatte eller de studerende til gavn,« siger Henrik Prebensen.
Mindre universiteter
Joachim Mathiesen mener dog ikke, at det er eksterne krav om dokumentation, der er det største problem, fordi de små universiteter stadig bruger langt færre administrative medarbejdere, selvom de er udsat for de samme krav.
»Jeg hørte det samme i Oslo: Jamen, der kræves så meget dokumentation og indrapportering. Men jeg tror ikke, at eksterne krav er forklaringen alene. Det handler også om en mere strukturel ting på store universiteter, og det vil sige måden, hvorpå enkelte forskningsenheder administreres og slås sammen i større enheder,« siger Joachim Mathiesen.
Erik Strange Petersen, der er medlem af bestyrelsen på Aarhus Universitet, er overrasket over undersøgelsens resultat.
»Der er en udbredt opfattelse på alle dele af universitetet af, at administrationen er vokset meget, men det overrasker mig alligevel lidt, at den er så stor,« siger Erik Strange Pedersen, der mener, at det især er den centrale administration, der er vokset.
»Nogle steder er der også behov for en større stab af medarbejdere i laboratorier og andre støttefunktioner. Men det, folk klager over, er, hvis der kommer flere administrative medarbejdere, der skal lede os på alle niveauer,« siger Erik Strange Pedersen.
Mathiesen er enig i, at flere administrative medarbejdere godt kan betyde, at forskerne bliver mere effektivt serviceret, men ofte er den negative sideeffekt ved mere administration, at administrationen får en nærmest autonom status, forklarer Joachim Mathiesen.
»Det, der sker, når universiteterne bliver større er, at der bliver mere tomgang i kommunikationen. Det betyder, at det tager længere og længere tid at få tingene gennemført, hvilket gør, at der er brug for flere administrative medarbejdere,« forklarer Joachim Mathiesen og påpeger, at der ofte sker det, at administrationen i takt med, at universitetet vokser, vil påtage sig nye områder og dermed få større berettigelse.
»Hånden på hjertet, så tror jeg sagtens, man kan finde en struktur med færre administrativt ansatte. Fusioner på universiteterne er svære at styre, fordi universiteterne har tradition for en hvis frihed og et større selvstyre end andre offentlige virksomheder, derfor kan det være svært bare at skære ned på de administrative funktioner,« siger Joachim Mathiesen.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science.
Kommentarer
Interessant, men hvad er navnet på undersøgelsen?
Du har ret. Her er navnet: Scaling properties of European research units, skrevet af
Bjørn Jamtveita, Espen Jettestuena and Joachim Mathiesen
… og så venter vi bare på at Helge Sander kommer ud og afviser det.
Det forklarer jo så hvorfor de centrale forskningsråd sidste år hævede overheadbeløbet (som dækker udgifter til administration, IT, bygningsleje osv. på den enkelte institution) på deres bevillinger til eksempelvis ph.d.-projekter foretaget på statslige institutioner fra 30% til 44%.
Til sammenligning er min personlige erfaring fra erhvervslivet anno 2007 et overheadbeløb på 13%.
Det er jo nærmest ufrivilligt morsomt at den borgerlige regerings “tillid er godt men kontrol er bedre”-politik slet ikke gælder den selv.
På universiteterne, som jo “aldrig har fået flere penge end i år” iflg. ministeren, har vi døjet med utallige ministerielle ideer til “synergi” ved sammenlægninger til større enheder. I ly af dette flyttekaos, som man har spildt medarbejdernes tid og opmærksomhed med, har ministeriet fået læsset et væld af udgifter, administrative og driftsmæssige (f.eks. renoveringer af bygninger og laboratorierr) over på det enkelte universitet. Udgifter, der tidligere blev afholdt af staten, men som nu skal tages fra næste års budget = nedskæringer/fyringer.
Men man har jo lovet skattelettelser uden tårer til folket, så det skal jo helst camoufleres lidt.
Universiteterne har fået opgaver overført fra centraladministrationen, som derefter “siver” rundt i systemet for at ende der, hvor modstandskraften er mindst. Abe-kastningerne med uventede og uønskede udgifter er bekvemt flyttet fra ministeriet og nedad i systemet. “Rationelt”, “fornuftigt” er ord som vi ikke husker mere, der overleves efter bedste evne.
Det er da ikke nemt at flytte folk, effektivisere mm. men hvis det skal gøres må ministeren være ærlig mht. præmisserne og ikke bare tryne det ned over folk og sige at det er de enkelte universiteter, institutter eller de ansatte, der er lidt for dumme.
Kynismen overfor menneskene i systemet er uhyggelig, især når man hører regeringspartiet Venstres slogan “Mennesket før systemet”. Dette gælder altså kun de øverste i samfundet. Alle vi andre, inkl. universitetsrektorer, kan støve Tyendeloven af 1857 af og dèr læse om hvor vores plads er.
Denne kommentar er anbefalet af:
»Hånden på hjertet, så tror jeg sagtens, man kan finde en struktur med færre administrativt ansatte…”
ja da, det er da nemt nok, men det er et meningsløst udsagn, hvis man ikke også stiller spørgsmålet: Hvad er formålet?
At flytte administrative udgifter fra ministeriet til universiteterne (dvs. færre offentlige kroner til forskning og flere til administration)?
Eller bruge ressourcerne til at forbedre servicen på forskning og undervisning?
Staten koloniserer samfundet.
PH: “staten koloniserer samfundet” - Ja tak selvfølgeligt fordi fraditionelt er uni vel at regne for et af statens most important værktøjer til (selv)udvikling?
skal denne udvikling (uni internt) da statsstyres el. ej er vel det storeste bamse? for tiden
Hvis du vidste, hvor meget rådden politik, der føres rundt omkring på institutterne på grund af deres forhold til ‘de styrende organer’ i den danske universitets-verden, ville du snarest gå i lære med hensyn til at rotere i graven. Uafhængighed og så min b…
Med venlig hilsen
Verdensklasse?
.”Synergieffekt”………………..
Smarte mode-ord gør det ikke alene……~~*~~
(….er det en Dansk pendant til “Big is beautifull”?
jeg er for dum til at se fidusen i praxis.)
Løke sagde jo Dk sku være nr 1 ……….