Vi havde ikke beviser nok.

Sådan lyder PET’s forklaring på, hvorfor den terrormistænkte 28-årige somalier, der nytårsdag forsøgte at slå Muhammed-tegner Kurt Westergaard ihjel, ikke blev anholdt, da han i september sidste år vendte hjem til Danmark efter et længere fængselsophold i Kenya.

Her var han mistænkt for indblanding i et storstilet terrorangreb, som en gruppe militante islamister angiveligt havde planlagt i forbindelse med den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons besøg i landet.

Og PET’s forklaring kan udmærket være korrekt, vurderer flere eksperter. For myndighedernes store akilleshæl i efterforskningen af den transnationale terrorisme er deres manglende evne til at gennemføre lige så internationale efterforskninger. Lykkes det endelig at etablere et samarbejde på tværs af grænserne, er der store chancer for, at det indsamlede bevismateriale ikke kan holde i en dansk retssal.

Utilstrækkelige beviser

PET bekræftede allerede i weekenden, at den 28-årige somalier, som angreb Kurt Westergaard, har været i tjenestens søgelys gennem længere tid.

I en pressemeddelelse hed det, at den anholdte ifølge PET’s oplysninger har tætte forbindelser til den »den somaliske terrororganisation al-Shabab samt al-Qaeda-ledere i Østafrika« og det blev slået fast, at han »har været en del af et terrorrelateret netværk med tilknytning til Danmark, som gennem længere tid har været genstand for PET’s efterforskning.«

Trods et indgående kendskab til den unge somalier og det kenyanske politis fængsling og afhøring af ham, var det altså ifølge PET ikke muligt at fremlægge beviser, der kan holde i retten.

Den anerkendte terrorforsker Rafaelle Pantucci fra International Institute of Strategic Studies i London siger, at det et tilbagevendende problem i terrorbekæmpelsen.

»Det er forbundet med meget store praktiske og juridiske problemer at efterforske terrorsager over landegrænserne,« siger han.

Det bekræfter den danske antiterrorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Vanskeligt samarbejde

Problemerne med at gennemføre en efterforskning i udlandet er både praktiske, juridiske og etiske, understreger de to eksperter.

Først og fremmest er det meget vanskeligt at få tilladelse til at efterforske en sag på et andet lands territorium. Dertil kommer de ofte store sprogvanskeligheder samt det faktum, at en dansk politimand ville vække meget stor opmærksomhed, hvis han pludselig begynder at stille spørgsmål til folk i f.eks. et afrikansk land, forklarer Rafaelle Pantucci.

Det nemmeste er derfor at bede de lokale myndigheder hjælpe med efterforskningen, men her opstår der så en lang række andre problemer.

»Det er bl.a. et stort problem, om man så kan stole på de oplysninger, man får af andre landes myndigheder. Oplysningerne kan f.eks. være fremkommet ved hjælp af ulovlig aflytning eller ved hjælp af tortur - i begge tilfælde er de intet værd i en dansk retssal,« siger Kessing.

Information ville gerne have spurgt PET-chef Jakob Scharf, om Danmark har haft et sådan efterforskningsmæssigt samarbejde med Kenya i den aktuelle sag, men det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Jakob Scharf.

Strandet efterforskning

Meget tyder på, at den kenyanske efterforskning af terrorplanerne i forbindelse med Hillary Clintons besøg i Kenya den 4.-7. august sidste år er smuldret. Ifølge kenyanske medier blev i alt fem personer arresteret, mistænkt for at planlægge et tredobbelt simultanangreb på Hotel Intercontinental, Hotel Hilton og busstationen KenCom i Nairobi.

Hillary Clinton boede på Intercontinental under sit besøg.

Ifølge den kenyanske avis The Nation fik de kenyanske myndigheder kendskab til terrorplanerne via en række aflytninger af kommunikation mellem de anholdte og formodede bagmænd i Somalia, heriblandt den internationale eftersøgte somaliske terrorleder Saleh Nabhan, der i september sidste år blev dræbt af amerikanske specialstyrker.

I begyndelsen af september fik den 28-årige dansk-somalier lov til at forlade Kenya og vende tilbage til Danmark. Samtidig blev den kenyanske terrorgruppes angivelige leder, Najima Dahir Sharif, meldt savnet. Ifølge gruppens advokat, Mbugua Murethi, forlod den unge kvinde sit hjem i Eastleigh for at rapportere til politiet, men forsvandt undervejs.

Fakta: Det siger loven

§114 f. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 114 g. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§114-114 f, deltager i en ulovlig militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år