G-punktets mysterium

I 1926, efter et langt liv i psykoanalysens tjeneste, opdagede en aldrende Freud, at der stadig var meget, der var uudforsket. Ikke mindst den kvindelige seksualitet. Med en vis selverkendelse, kaldte han derfor den voksne kvindes seksualitet: ‘Det sorte kontinent’. En opfordring til at tage på opdagelsesrejse fra en verden, der virkede kedsommelig?

Ti år senere flygtede han fra Østrig til England fra et kontinent, man på det tidspunkt roligt kunne kalde sort.

Også den jødiske gynækolog Ernst Gräfenberg måtte flygte, denne gang fra Tyskland. Eller rettere, han blev forhandlet fri fra nazistisk fængsel mod en klækkelig løsesum, så han kunne rejse til Amerika i 1940. Det var den amerikanske forkæmper for svangerskabskontrol, Margaret Sanger, der reddede ham. Gräfenberg var i 1929 opfinderen af det, vi nu kalder ‘spiralen’, et af de første forholdsvist sikre kontraseptiske midler. Måske troede han sig af denne grund sikker som gynækolog for adskillige nazistiske topfolks hustruer? Men han blev alligevel arresteret. Hvor spegede tiderne var, opdager man, når man tjekker redningskvinden Margaret Sanger. Hun var, på trods af sin umiskendeligt positive rolle i udbredelsen af svangerskabskontrol i USA ikke uden racehygiejniske intentioner.

Men Gräfenberg blev reddet og åbnede klinik i New York. I 1950 skrev han en videnskabelig artikel, som er grunden til, at De, kære læser, i dag konfronteres med denne eksemplariske skæbne fra det forrige århundrede. For i artikelen beskrev han for første gang i vestlig litteratur - tantrismen havde nok været der - et særligt område i den kvindelige anatomi, ‘Urethra femina’ - eller, skulle vi ikke bare kalde det urinrøret. Som er forbundet eller adskilt fra skeden af muskler og nerver. En slags prostata-rest hos kvinden. Og som hos Gräfenberg forklaredes som mulighed for voldsom erotik og oven i købet … springvand.

For, jo, det var Gräfenberg, der første gang beskrev det såkaldte G-punkt. Det blev opkaldt efter ham selv, da trekløveret Alice Kahn Ladas, Beverly Whipple og John D. Perry i 1982 udgav bogen om G-punktet og »andre nylige opdagelser om menneskets seksualitet«. En kæmpesucces, oversat til 19 sprog. Omsider var det, som om Gräfenbergs lidt vage punkt blev gjort til en knap. Og sådan nogen elsker mænd - og visse kvinder - at trykke på. Så man er helt sikker på det eneste, man aldrig er sikker på i denne verden: Om man tilfredsstiller en kvinde. Klitoris var blevet en selvfølge for det vestlige menneske op gennem 1970’erne, men selvom denne knap er temmelig synlig, var det ikke altid, den virkede. Endnu en knap, det var lige, hvad der var brug for. Og vi er da mange, som finder stor fornøjelse i at vise mænd - og visse vise damer - leder efter både den ene og den anden knap. Hurra for folk, der kan sætte ord på fornemmelserne, og hurra for folk, der sætter af sted efter nye opfindelser.

Det sidste G aflivet

Derfor var det naturligvis med enorm skuffelse, at dette årti indledtes med overskrifter i alle verdens største medier om, at det ikke findes. G-punktet. Omsider noget interessant på en forside, som ikke er krig i Irak, sult eller korruption i Afrika eller mangel på sygesikring i USA. Men så var det blot den skuffende, men sensationelle benægtelse af eksistensen af det sidste af længslens tre G’er: Gud, Gralen og G-punktet.

En interviewundersøgelse af 1.804 engelske kvinder, alle tvillinger - enæggede eller tveæggede - foretaget af forskere fra Kings College i London, konkluderede lige inden nytårschampagnen, at G-punktet er en myte. Eftersom der ikke er overensstemmelse mellem enæggede tvillingers udsagn om at have et G-punkt, så passer det ikke, at G-punktet findes. Identitet er anatomisk identitet. Sådan. Andrea Burri, leder af forskningen, var tilfreds, for hun var optaget af at »fjerne den mindreværdsfølelse kvinder, der ikke synes, de har et G-punkt, kan have«.

Det, kan man selvfølgelig sige, er al være værd. At ville fjerne kvinders mindreværdsfølelse. Hvad man så stiller op med de 56 procent kvinder i hendes egen undersøgelse, der påstod, at de havde et G-punkt, og som nu er udråbt som illusionister, fordi G-punktet er ‘subjektivt’, det er lidt molboagtigt. 56 procent subjektive trampet ned for at redde de 44 procent a priori objektive.

Optakt til et nyt barbari

Men det virkeligt tragiske er, hvor sort et kontinent vi stadig bebor. At Burris undersøgelse kan ende på forsiden af alverdens aviser som ‘videnskab’, er simpelthen til at græde over. 10 år inde i det nye årtusinde slås det fast, at en stor del af den videnskab, der ender på mediernes forsider, er så forsimplet og tåbelig, at man får lyst til at kalde den Gnidenskab og så gøre kål på den, som de andre G’er.

Først foretager forskerholdet fra London en subjektiv undersøgelse - interviews - hvorpå de konstaterer at undersøgelsesobjektet er - subjektivt. ‘Objektiviteten’, som måske ikke kan undre, når de nu alle kommer fra et institut, der undersøger genetik i form af tvillinger, er forudbestemt som, at genetisk identitet er lig objektiv identitet. Det, de så opdager. er, at tvillinger, selvom de er genetisk identiske, har forskellige oplevelser.

Det kunne man rent faktisk - og meget videnskabeligt - konkludere mindst to forskellige ting på.

Hvis man allerede har besluttet, at det objektive er anatomi, konkluderer man, ganske vist at forskellige oplevelser er ‘subjektive’.

Men man kan også konkludere noget langt mere foruroligende: At man har taget fejl. At menneskers oplevelser, for eksempel i noget så foruroligende som orgasmer, intet eller meget lidt har at gøre med det anatomiske. Det gør ikke disse oplevelser illusoriske eller rent subjektive. Hvis 56 havde været vidne til, hvem gerningsmanden var til et mord, hvor var sandheden så henne? Måske en lille empirisk undersøgelse af, om det kanske ikke var de tvivlende af tvillingerne som tog fejl? For et par måneder siden var det nemlig det modsatte, der var ‘empiri’: Kvinder skulle kunne være ophidsede, selvom de ikke kunne konstatere det. Ved forskerne, hvor virkeligheden er henne, eller er det bare bestemt på forhånd?

Jeg kan kun anbefale enhver G-punktsinteresseret at gå tilbage og læse Gräfenbergs oprindelige artikel, hvor punktet ikke helt var et punkt, og hvor der åbnedes op for erotisering af hvilket som helst punkt på en krop. Halløj og springvand til enhver, der for alvor vil vide noget om virkeligheden.

Sort kontinent som opdagelsesrejse hvis man er klog eller sort kontinent som dårlig videnskab og optakt til endnu et barbarisk århundrede.

Ernst Gräfenbergs artikel kan læses på http://doctorg.com/Grafenberg.htm