BROWNSVILLE, TEXAS - »De er bare ikke særligt business-venlige i de andre stater,« siger Gilberto Salinas, kaldet Gil, med et bredt grin - for det er de i Texas forstås. Den unge erhvervschef, der både har mexicanske aner og cowboystøvler på fødderne, har inviteret en gruppe internationale journalister til byen for at sælge potentialet i det sydligste Texas efter bedste evne. Og han har meget på programmet.
Salinas har linet de lokale spidser op for samstemmende at rose erhvervsklimaet i Brownsville, en by praktisk talt på grænsen til Mexico og tæt forbundet med tvillingebyen Matamoros på sydsiden. Her i området er fagforeninger ikke noget, man skal bekymre sig om, understreger Salinas. Til gengæld er her masser af dygtig og billig mexicansk arbejdskraft at få - på begge sider af grænsen. Og det er netop den unge og flittige, men erfarne arbejdsstyrke, der ikke stiller for mange krav, som de seneste år har fået Texas til at ligne et bud på fremtidens vækst og velstand i USA.
Sat lidt på spidsen så findes der to vidt forskellige visioner for, hvor fremtidens amerikanske jobs og vækst skal komme fra: Der er det cool Californien med grønne investeringer, innovation, teknologi og risikovillig venture-kapital. Et scenario hvor man må stå på skateboard og spise sushi og få sig en rygmassage i arbejdstiden, så længe man også opfinder den næste iPod eller grundlægger det næste Google.
Og så er der det langt mere traditionelle Texas og byer som Brownsville, hvor fattige og typisk spansktalende arbejdere laver bilsæder og bremsesystemer og hugger gamle rustne skibe op til genbrug. Med frihandelsaftalen NAFTA er det blevet nemt at flytte både råvarer, reservedele og færdige produkter frem og tilbage over grænsen, og det har givet vokseværk til den såkaldte tvillingeindustri, hvor den arbejdstunge del lægges i Mexico, den administrative del i USA, og det hele giver en skattefordel, som skaber stillinger i et tidligere fattigt og underudviklet område.
Solstrålehistorie?
Brownsville-Matamoros er især kendt for sine arbejdere med speciale i stål- og metalindustrien, fortæller Gil Salinas, og det har byerne været i generationer. Nu håber han og de lokale erhvervsfolk, at erfaringen kan blive nyttig indenfor bæredygtig energi, f.eks. til at fremstille vindmøller og solpaneler:
»Tro det eller ej, det er stort set det samme håndværk som i autoindustrien, så vi går aggressivt efter den type selskaber,« siger Salinas og beretter, at han og kollegerne rejser USA tyndt og også har været i flere lande i Latinamerika og Europa på jagt efter nye virksomheder, som vil gøre brug af Brownsvilles ledige hænder.
I denne uge er det imidlertid udlandet, der er kommet til Texas - i form af journalister fra Kina, Rusland, Italien, Polen og Danmark. Presseturen går blandt andet til en stribe virksomheder, som har trodset krisen og skabt nye jobs, og næste dag videre til endnu flere gode eksempler på den mexicanske side af grænsen.
Brownsville er en solstrålehistorie. Eller er det? En klassisk kritik af den amerikansk-mexicanske grænsemodel - faktisk af al udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande går på, at der er tale om et race to the bottom, et kapløb om at tilbyde internationale virksomheder de billigste lønninger, laveste udgifter og største skatterabatter, hvorefter de scorer fortjenesten og flytter igen, så snart et andet område byder sig til med endnu bedre vilkår og endnu lavere løn.
Det har også Brownsville-Matamoros mærket. Da Kina for alvor begyndte at konkurrere omkring år 2000-01 oplevede tvillingebyerne en mærkbar nedtur, fortæller Gil Salinas, for »mange selskaber i USA sagde: Hov, måske kan vi lave vores produkt langt billigere. Så det gjorde de, og en hel del af dem med stor succes.«
Vestlig industri
I dag har Brownsville lært lektien og sat fokus på uddannelse, forklarer Salinas. Også på de virksomheder som vil dedikere og binde sig i en længere periode. Og på virksomheder som har brug for enten geografisk eller tidsmæssigt at være tæt på USA. Det er slut med de simpleste fabriksjobs i Brownsville, de er i Kina nu, og der bliver de. Byen har i stedet sat sig for at blive et eksempel på, hvordan fremtidens industriarbejdspladser i den vestlige verden kunne se ud. Men det tager tid.
Vi besøger blandt andet virksomheden Cyoptics, der fremstiller kabeldele til teleteknologi. Her begynder mange ansatte som ufaglærte, men er i flere tilfælde endt som trænede specialister, forklarer direktøren, der lægger vægt på fordelen i at være så fysisk tæt på det amerikanske marked. Det er nemmere at kommunikere med hovedkontoret nordpå i Pennsylvania, der er ingen tidsforskel og ingen sprogbarriere som i Kina. Flere af de ansatte bliver så glade for produkterne, at de ender med at uddanne sig til ingeniører ved siden af jobbet, forklarer han - og virksomheden hjælper med fleksible arbejdstider og bidrag til eksamensgebyret.
Gil Salinas tror på, at han kan hente endnu flere af den slags fabrikker til byen - godt hjulpet af Texas-guvernør Rick Perry og en aggressiv erhvervspolitik med solide såkaldte incentives, dvs. skatterabatter og anden økonomisk lokkemad til nye arbejdsgivere, der flytter sydpå. Er Brownsville og Texas fremtiden for USA’s arbejdsstyrke? Slut med abstrakte californiske teknologijobs? Tilbage til maskinerne for at lave bilsæder og bremser og kabeldele?
Medierne overdriver
Konkurrencen mellem USA’s to største stater, det funky Californien og det konservative Texas, har kørt i flere medier de seneste måneder. I sommer erklærede magasinet The Economist, at Californien har meget at lære af Texas f.eks. om at skabe gode vilkår for vækst og sætte skatten ned - men at Texas også fortsat kan lære af Californien, f.eks. om at investere i uddannelse og innovation og i de ansattes velfærd, sygesikring osv. I efteråret fulgte Time Magazine op med en historie om, at rygterne om Californiens kollaps er stærkt overdrevne.
»Medierne beskriver Californien som et mørkt fantasiland af overfyldte skoler, endeløse tørkeperioder, berømtheder med sammenbrud, illegal indvandring, trafikpropper fra helvede og generelt ubehag,« skrev Time og medgav at Californien har været tæt på fallit under finanskrisen, men fortsat er en pioner, der har beriget USA og hele kloden med alt fra Hollywood over ekstremsport til mikrochips, Google, iPhone og så videre. Californien er ifølge Time fortsat »den grønneste og mest forskelligartede, den mest globaliserede og mest Asien-orienterede delstat i USA. En innovationsmotor uden sidestykke, et mecca for højteknologi, bioteknologi og de seneste år også klimateknologi.«
»Californien står for forandring og for et brud med status quo,« skriver Time. Stadig - kunne man tilføje.
Brug for begge byer
Problemet er, at Californien ikke ligger højt i de klassiske målinger af erhvervsklima, som typisk prioriterer skatter og lønninger over blødere faktorer som produktivitet og kreativitet.
I disse målinger scorer Texas til gengæld topkarakter, og det kan aflæses på en tilsvarende lav ledighed og nettotilflytning til delstaten, mens Californien har mistet borgere og indtægter i stor stil de seneste år.
Hvad er fremtiden: Tradition og fabriksjobs i Texas eller højteknologi i Californien? Det mest fornuftige svar er formentlig, at USA har brug for begge dele: Både sofistikeret innovation og IT-dudes på skateboards, men også mere traditionelle jobs i industrien. USA har brug for at producere og sælge noget igen, og der findes masser af ledige som langt hellere vil stå på en bilsædefabrik end forlade hus og hjem. I en situation hvor ledigheden har rundet 10 procent, er der brug for alle typer jobs, sagde cheføkonom Ethan Harris fra Merrill Lynch Bank of America, da han for nylig præsenterede sine og analytikernes forventninger til økonomien i 2010:
»Forhåbentlig får vi alle typer jobs tilbage. På længere sigt tror jeg på Californien og den grønne økonomi, men jeg håber, at de første års jobvækst vil komme i form af, at en del af dem, der er blevet fyret, bliver genansat - i alle mulige brancher.«
Der er imidlertid også en anden lektie at lære i Texas, siger rektor, da vi på sidstedagen af vores rundtur i Brownsville-Matamoros besøger det lille lokale universitet. Texas har muligvis brug for at investere meget mere i uddannelse, men i Brownsville ved de noget om grænsesamarbejde, om tosprogede og diversitet:
»Vi er på sin vis det USA, som alle andre kommer til at leve i om 20-30 år,« siger han og fortæller, at godt halvdelen af universitets studerende arbejder ved siden af. 98 pct. af byen er spansktalende og mange fra familier uden tradition for at studere.
Spørgsmålet er så, hvor længe de nyuddannede vil finde sig i Texas-modellen og fabriksarbejdet, før de også begynder at stille flere krav, måske ikke om sushi, skateboards og rygmassage, men om adgang til mere og bedre uddannelse, til solid sygesikring og højere løn - eller om der kan findes en farbar mellemvej mellem Texas- og Californien-modellen? Gil Salinas er i hvert fald en mand, der har besluttet at se den globale økonomiske nedtur som en mulighed for at kapre nye kunder, siger han:
»Det kan godt være, at økonomien er sløv for tiden, men her har vi travlt!«
Kommentarer