»Det er bare en morsom happening. De ved jo, de bliver taget, og der er ingen fare for nogen. Proportionalitetsprincippet holder slet ikke her.«
Forhenværende landsdommer Hans Henrik Brydensholt
AT KØBENHAVNS POLITI i de hektiske døgn omkring klimatopmødet i december gik helt over gevind i forsøget på at få de såkaldte klimaaktivister buret inde længst muligt, kan der næppe være megen tvivl om. Man slipper ikke ustraffet fra at gøre en velvoksen og selvbevidst ordensmagt til grin, mens hele verden kigger på. På mirakuløs vis - som Klodshans i eventyret - lykkedes det for to Greenpeace-aktivister at komme ind på dronningens slot og et godt stykke ad vejen til gallafest med verdens statsledere. Og de fik deres budskab ud, som viste sig at blive langt mere sandt, end de måske selv havde forudset, nemlig den bedrøvelige konklusion på COP15, at verdens politikere forsamlet i Bella Center ikke formåede bare tilnærmelsesvis at løse klodens problemer. Som der stod på de gallaklædte klimaaktivisters bannere, så taler politikere bare, mens ledere handler. Billederne af aktivisterne på vej til bal hos dronningen, som er gået verden rundt, vil for eftertiden og i historiebøgerne stå som hovedkonklusionen på et kaotisk og fiaskoramt topmøde. Bladrende politikere uden lederskab.
DESVÆRRE KOMMER politiets og Østre Landsrets håndtering af denne fredelige og velplacerede happening - som man med forhenværende landsdommer Hans Henrik Brydensholts ord tidligere havde trukket på smilebåndet over - også til at stå som et symbol på et Danmark i terrortruslens angstfulde jerngreb. Under hele topmødet mødte politiet og myndighederne de demonstrationer og alternative holdningstilkendegivelser, som fandt sted i København, med en benhård og uforsonlig linje. En nultolerance, som har opnået en generel accept fra en befolkning, der igennem måneder er blevet givet det indtryk, at demonstranter er lømler og voldsforbrydere, og at grænsen mellem fredelig aktivisme og terrorisme er hårfin. I takt hermed er politiet blevet tildelt historisk vægtige magtmidler, både synlige og usynlige. Og den slags har det med at blive brugt, det er i det lys, man skal se behandlingen af aktivisterne. Ledelsen i Københavns Politi ville med vold og magt have dem varetægtsfængslet, mens juristerne i politiet ikke mente, at der var grundlag for det. Det dokumenterede den prisbelønnede P1-journalist Jesper Tynell i programmet Orientering tirsdag. Politiets ledelse insisterede desuden på at aflytte Greenpeaceaktivisterne i stor skala, efterfølgende blev grundlaget herfor underkendt af domstolene. Aflytningerne var ulovlige. Og den gentagne ydmygelse af politiets arbejde førte til en over for aktivisterne uset hårdhændet fremfærd, som har påkaldt sig protester fra hele verden.
DET, DER STÅR tilbage, er spørgsmålet om, hvorfor i alverden Østre Landsret kunne godkende varetægtsfængslingen af de fire aktivister. Chefpolitiinspektør Per Larsen forklarer efter at have ændret sine udtalelser et par gange over for Tynell, at det først var, da man 12 timer efter happeningen på Christiansborg fandt limousinerne med overklistrede nummerplader, at man skred til krav om fængsling. Greenpeace var ellers på forhånd blevet informeret om, at aktivisterne ville blive løsladt næste morgen. Landsretten købte forklaringen om, at nummerpladerne var forfalskede, og at det svarer til at forfalske dokumenter, hvilket er en alvorlig sag ifølge straffeloven. Med en strafferamme på over 60 dage kan domstolen varetægtsfængsle, hvis der er mistanke om, at de sigtede vil stikke af, spolere efterforskningen eller gentage deres forbrydelse. Hvad der er foregået inde i hovedet på den dommer, der varetægtsfængslede aktivisterne i tre uger, kan man kun gætte på. Ingen vil påstå, at domstolene i den slags sager skulle være følgagtige over for politiet, så hører alting jo op, så bryder magtens tredeling sammen. Nej, der må være en begrundelse, som vi ikke kender og måske aldrig kommer til at kende, for dommeren valgte gudhjælpe-os-alle-sammen at lukke dørene for offentligheden, efter krav fra … rigtigt gættet, politiet. Havde der været hjernevindinger tilbage i Landsretten, så havde man fået øje på proportionaliteten, så kunne man have gættet sig frem til, at motivet for handlingen, forsættet til at ændre nummerpladerne, ikke var at begå nogen forbrydelse ud over at bryde ind til en fest, man ikke var inviteret til.
POLITIET FIK i pose og sæk: Vandkanoner, adgang til overvågning uden dommerkendelse, peberspray, klimafængsel, skærpede straffe og præventive anholdelser i op til 12 timer og meget mere. De fik en merbevilling på over en halv milliard. De har adgang til en efterretningstjeneste, som er større og mere magtfuld end nogensinde. Når man tildeles magtmidler i det omfang, kræver det en ledelse med en høj moral, som ikke lader sig styre af primitive hævnfølelser. Det har man desværre ikke i København.
Kommentarer
Det Poetiske Bureau markerer den 8. årsdag for indsættelsen af de første fanger på Guantánamo-basen og 2-års-dagen for forlagets udgivelse af “Digte fra Guantanamo”, sammensat af digte skrevet af sytten af basens fanger. Det gør vi med oplæsning fra bogen og uddeling af et gratis eksemplar til alle der har været indsat i “Klima-fængslet” i Valby. Det Poetiske Bureau vil på denne måde gerne understrege den ulykkelige kendsgerning, at både den amerikanske og den danske regering tilsidesætter uskyldige menneskers rettigheder for at få ram på nogle få skyldige.
I tilfældet med knibtangsmanøvren på Amagerbro-gade ved den store klimademonstration den 12. december 2009, hvor op mod 100.000 mennesker på fredelig vis udtrykte deres utilfredshed med verdens regeringers håndtering af klimaproblemerne, tilsidesatte man helt præcist 964 uskyldige menneskers rettigheder for at få fat på de fire der siden modtog en formel sigtelse. Hvad blev der af det gamle ideal om hellere at lade 10 skyldige gå fri end at straffe én uskyldig?
Parallellerne til de “ulovlige kombattanter” på Guantánamo er slående: man fik nok fat på ægte terrorister, men man fik også fat på langt flere uskyldige, der i visse tilfælde, foruden frihedsberøvelsen, har måttet finde sig i at blive tortureret i årevis. Man kunne gå videre endnu og spørge hvor mange talebanere der skal dræbes for at retfærdiggøre de tusindvis af dræbte civile afghanere? Hvor mange Al-Qaeda medlemmer der skal dræbes for at retfærdiggøre de mere end 100.000 civile ofre for Irak-krigen?
Det Poetiske Bureau har hverken lette eller komplicerede svar på disse spørgsmål på rede hånd, men insisterer på diskussionen. Hvad er der tilbage af vores åbne samfund, hvis man risikerer frihedsberøvelse og ydmygelse fordi man befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, fordi man sammen med meningsfæller går på gaden for at markere sit legitime synspunkt overfor offentligheden og politikerne, eller fordi man befinder sig i samme fjerne land som den berygtede Osama bin Laden?
Kom forbi Det Poetiske Bureau på Griffenfeldsgade 52, Nørrebro, mandag den 11. januar fra kl. 17-19 og hør Flemming Røgilds, Karsten Bjarnhof, Morten Ranum, Rene Sandberg, Kirsten Marthedal, Torben Svare og Martin Kargaard Thomsen læse op af “Digte fra Guantanamo”. Hvis du har oplevet “Klima-fængslet” i Valby indefra får du et gratis eksemplar af “Digte fra Guantanamo” til inspiration og til eftertanke; du behøver ikke at medbringe beviser for dine timer i arresten, da vi, om ikke andre, tror dig på ordet. For alle andre, der har tilbragt hele december i frihed, koster bogen 120 kr.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er den bedste leder Bent Winther har skrevet i dette årtusinde…
Denne kommentar er anbefalet af:
Amen.
danmark er på vej mod at blive et ny fasistisk politi diktatur, et vaske ægte banan monaki hvor borger retigheder er udvasket væk for at hylde det borgerlige idial om neo danskheden,
vi homogeniseres ind til at blive den samme kedelige grå masse der kan manipuleres til at gøre precist som magthaverne ønsker af os, det er vejen mod diktatur hvor staten har ret til at gøre precist hvad den vil mod folk der ikke passer ind i de fastlagte former som staten har udstukkert, flot at greenpeace de viste hvad danmark har udviklet sig til, desvære er det totalt ligegyldigt for befolkningen er totalt ligeglad.
Velkommen til Poli2010.
I Danmark fejer vi mindreværdet med titler, og lønforhøjelser.
Vi har besat toppen af magten, med små mennesker, der lader deres følelse af utilstrækkelighed give genlyd verden over, imens vi blæser lopper større end elefanter, og kalder et par gate-crashere for klimaterrorister, og dokumentforfalskere, og smider dem i brummen.
Hvis omverden ser vores lille land, så en lille bange knægt der pisser i bukserne af skræk, når bare gæsten, joker med os. Ja så har de set rigtige.
jeg vil gerne opfordre at Per Larsen og slæng, sendes på pension, før det går helt galt og rigtige terrorister, faktisk lykkedes at gennemføre deres onde planer.
Når man lægger øre til politichef Per Larsens forklaringer, ja man kunne kalde dem bortforklaringer, til Cavlingprismodtager Jesper Tünell, omkring hændelsesforløbet mht. de fængslede Greenpeace aktivister, slår det een at
den mand er til fare for politiets troværdighed. Enten ved at lyve så stærkt som en hest kan rende, eller ved at udstille etatens komplette uduelighed. Skulle der virkelig gå op mod 12 timer før antiterrortrænede betjente finder 3 terrormistænkte limousiner der er parkeret tæt på Christiansborg på et tidspunkt hvor København er det mest bevogtede sted på kloden???? Man bør lytte til DR’s Orienterings indlæg med Per Larsen fra 5
januar 2010. I denne udsendelse blotligges så mange tvistigheder for ikke at sige ulovligheder fra politiets side, at man jo føler sig hensat til 50ernes Syd og Mellem Amerika. Og her til lands dyrkes der ikke engang bananer. Men man kan vel ikke vente andet når det politiske lag i den grad lyver og handler efter egne primitive motiver, og ikke udøver embede til landets bedste.
Kære vælgere: Kom nu til besindelse og giv os et demokratisk Danmark tilbage.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad siger Politidirektøren i København - det er jo Johann Reimanns jurister, der er blevet underkendt af politiets operative del, i deres hævntogt mod Greenpeace’s aktivister.
Det er da interessant, at “chefen for det hele” der jo ikke er Per Larsen, men Politidirektør Johann Reimann, er så larmende tavs omkring denne sag….
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Mosbak:
Kan være han har haft en snak med Per Larsen og fortalt ham, præcist hvor lang hans næse ville blive, hvis han ignorerede juristerne - og så ladet det blive ved det.
Alt efter den profeterede længde har han så taget grueligt fejl denne gang, ser det ud til.
.”Når man tildeles magtmidler i det omfang, kræver det en ledelse med en høj moral, som ikke lader sig styre af primitive hævnfølelser. Det har man desværre ikke i København.”
..njaeh..Til gengæld har man en tårnhøj cigarføring!!
Hmm….der er ikke så mange delte meninger her. Jeg prøver alligevel :-).
Jeg synes Per Larsen og politiet gjorde det super flot, og jeg frygter ingenlunde at vi er på vej mod et “politidiktatur”. Slet ikke. Det er misbrug af ordet.
Om de lavede fejl - sikkert - vi er alle mennesker og nogle skal tage beslutninger. Vi kunne sikkert ikke gøre det bedre selv.
Det er fint at Greenpeace gjorde det de gjorde til gallaen, for så får politiet forhåbentlig strammet op, men ellers er det ganske uacceptabelt.
Vi er mange der ser masser af demokrati her i landet, så jeg ser ikke de spøgelser mange her gør.
I Spanien har der været en stor vrede mod den lange varetægtfængsling af Greenpeace aktivisterne.
Spanien har stor erfaring med terrorister (indrømmet det kan være diskutabelt at kalde dem alle terrorister). Men Spanien har oplevet mange bombeangreb og dræbte. Alligevel har Spanien’s befolkning en stor vrede mod den måde Green Peace aktivister, er blevet behandlet af det danske politi og retsvæsen. Sikkert fordi den spanske befolkning stadig husker Franco tiden.
Den danske (politi) stat bruger midler der ligger langt over en retstats, varetægts fængsler Green Peace aktiivster langt ud over retfærdoghedens grænser.
Vi (danskerne) er derimod gledet over i en tilstand hvor vi apatisk tillader at politi og retsvæsen får alle de midler som politikerne (her i bllandt DF) beder om.
Vi har heller ikke længere nogen forståelse for at andre lande ikke længere bryder om os her i blandt Spanien. Vi (danskerne) har vores helt egen selvforståelse, som man skal være dansker for at forstå.
Ikke apatisk, men velovervejet, tillades politiet at gøre det de gør, i et velfungerende demokrati. Ofte står de “gode” med bevisbyrden, og de “onde” har rigtig gode chancer for at slippe ustraffet fra deres ugerning.
Ikke apatisk, men velovervejet, tillades politiet at gøre det de gør, i et velfungerende demokrati.
Om politiet tillades at gøre noget eller ikke gøre noget har intet med demokratiet - eller hvor velfungerende det er - at gøre.
Ofte står de “gode” med bevisbyrden, og de “onde” har rigtig gode chancer for at slippe ustraffet fra deres ugerning.
Er blot omvendt udgave af det princip, der - af gode grunde - har været anerkendt som en af grundpillerne i et retssamfund gennem mere end 300 år: Bedre at ti uskyldige går ustraffede end at én uskyldig straffes.
Der er en håndfuld statsledere, der har erklæret sig uenige i dét statement. Bismarck, Pol Pot - og Lars Løkke og co.
Demokrati er ikke en perfekt styreform, som Churchill så berømt bemærkede - med tilføjelsen at alternativerne var værre. Retssamfundet er heller ikke en ideel størrelse. De har begge både konsekvenser og besværligheder. Og at danskerne gerne bevæger sig i retning af alternativerne, når de har brug for lidt midlertidig stabilitet og illusorisk tryghed, er mildest talt ikke enestående i historien.
Men resultaterne skal ved gud hverken sælges som eksempler på velfungerende demokrati eller retssamfund.
Denne kommentar er anbefalet af: