5000 danskere måtte stille sig om bag i arbejdsløshedskøen i november. Ledigheden brager fortsat i vejret herhjemme, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Siden sommeren 2008 er antallet af arbejdsløse vokset med i snit 4500 personer hver måned. I november 2009 nåede det samlede tal op på 122.700 arbejdsløse.
Tallene følges med særlig interesse i disse dage, hvor repræsentanter fra arbejdsgivere og lønmodtagere på det private arbejdsmarked har sat sig til forhandlingsbordet for at blive enige om en ny overenskomst.
Ifølge professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet giver den stigende ledighed arbejdsgiverne argumenter på hånden i spillet om de kommende års lønninger.
»Arbejdsgiversiden vil selvfølgelig bruge sådan nogle tal her til at sige, ‘der kan I se - jo mere I kræver i løn, desto flere vil blive arbejdsløse,« siger han.
Samlet skal over 600.000 have nye overenskomster i år. Stigende arbejdsløshed svækker lønmodtagernes forhandlingsposition i forhold til virksomhederne, mener chefanalytiker Anders Borup Christensen fra den borgerlige tænketank Cepos: »Den stigende ledighed understreger nødvendigheden af, at man i de kommende overenskomster aftaler moderate lønstigninger, som ikke svækker de danske virksomheders konkurrencekraft yderligere og i sidste ende koster arbejdspladser.«
LO-formand Harald Børsting erkender, at lønmodtagere står stærkere i forhandlingerne, når økonomien er stærk. Men det er forkert at kæde ledighed og overenskomster direkte sammen.
»Vi er alle sammen klar over, at vi forhandler overenskomster i en økonomisk svær situation. Men ledighed skabes ikke af lønninger her og nu - det skyldes en generel afmatning i efterspørgslen, siger han. Han mener, at virksomhedernes konkurrencekraft har det fint.
»Den rene lønkonkurrence i forhold til udlandet er nok en smule forringet, men over for det står, at vi stadig har et plus på handelsbalancen, forbedret bytteforhold, lav inflation, og at ledigheden stadig ikke er unaturligt høj, siger han.
Mens LO kræver en lønstigning på tre procent, har arbejdsgivernes repræsentanter meldt ud, at de vil gå efter en nulløsning. Det betyder ingen lønstigninger, og at lønniveauet dermed udhules af inflationen. Men det er urealistisk - krisetider eller ej, siger professor Henning Jørgensen.







Kommentarer
Løn er vel ikke et spørgsmål om antallet af ledige, men om hvor stor avancen er på det producerede produkt…?