Zionismen opstod som et resultat af Europas manglende vilje til at acceptere den jødiske integration og assimilation til et nationalstatsligt nomos i det 19. århundrede. En proces, som fremkom i kølvandet på den jødiske frisættelse fra ghettoerne fra slutningen af det 18. århundrede.
Op gennem det 19. århundrede voksede antisemitismen eksplosivt for at kulminere i 1940’erne med holocaust. Zionismen var svaret på det 19. og 20.århundrede antisemitisme, hvilket allerede i 1890’erne stod klart for mange jøder. Der er derfor en snæver sammenhæng mellem zionismen, etableringen af staten Israel og jødernes frigørelse fra antisemitismen i Europa. Modstanderne af zionismen og staten Israel er derfor tvunget til, hvis de skal være troværdige, at argumentere imod sammenhængen mellem zionismen og antisemitismen, hvilket de til dato ikke har formået. Problemstillingen er behandlet af Adorno, Arendt, Deutscher og Sartre.
Der har altid boet jøder
Israel er som bekendt det eneste land i Mellemøsten, som har et vestligt retsvæsen og et demokrati, som er baseret på aftenlandenes frihedsværdier. Frihedsideer som Europa oparbejdede fra slutningen af det 18. århundrede.
Israel har siden dets grundlæggelse, som den israelske forfatter Amos Oz skriver i sine erindringer En fortælling om kærlighed og mørke været truet af arabisk aggression.
Ja, konfrontationerne mellem arabere og jøder går helt tilbage til begyndelsen af det 20.århundrede. Området var i det 19. århundrede ekstremt tyndt befolket og uegnet til landbrug. Østeuropæiske jøder på flugt fra de russiske pogromer oparbejdede fra 1880’erne landbrugskollektiver og små industrier, der tiltrak hundredtusinder af jøder og arabere. Landet blev forvandlet til et frugtbart landbrugsland. Tilstrømningen af hundredetusinder arabiske immigranter til Palæstina er et sagsforhold, som ofte overses i den europæiske ideologi om Israel, ligesom mange glemmer, at 700.000 jøder blev fordrevet fra de arabiske lande som følge af etableringen af staten Israel.
Det var således ikke kun 700.000 arabere fra det nuværende Israel, der blev ofre for krigen i 1948. Mange glemmer endvidere, at der har boet jøder i Israel i tusinder af år, og at området oprindeligt var jødisk.
Antizionismen
Man må som vesterlændinge stille det spørgsmål, hvad forskellen reelt er på europæernes immigration til USA og Australien - og jødernes genbosættelse i Israel? Hvorfor fokuserer venstrefløjen ikke på europæernes immigration til det indianske Amerika? Hvorfor lever indianerne stadig i de mest ufrugtbare områder i USA, uden at vi opponerer mod det, som det er tilfældet med zionismen? Grunden er indlysende: Jøderne er siden middelalderen blevet udgrænset som et ideologisk hadeobjekt i Europa - et sagsforhold, som store del af den europæiske intelligentsia ikke vil være sig bevidst. Europa er derfor ikke neutral i deres vurdering af konflikten mellem palæstinensere og jøder, men præget af anti-jødisk ideologi. Ja, Europa er en del af problemet.
Anti-zionismen som ideologi står aktuelt stærkest på venstrefløjen, hvilket er paradoksalt, eftersom de danske kommunister og især østblokken var hovedgrunden til, at Israel vandt uafhængighedskrigen i 1948. De forsynede som bekendt den jødiske hjemmehær Haganah med våben.
Europa, som har en lang antisemitisk og anti-judaistisk tradition må således indse og forstå, at Israel ikke er hovedaggressoren i konflikten. Krigene i 1948, 1956, 1967 og 1973 har primært kun en aggressor nemlig de arabiske lande. Israel kan indgå en fred med araberne når som helst, hvis palæstinenserne og araberne mentalt accepterer, at staten Israel er en realitet, som har lov til at eksistere i fred.
Nøgeln til fred
Nøglen til fred ligger altså mentalt hos araberne og den muslimske verden. I min omgangskreds, hvor der befinder sig rigtig mange reflekterede iranere, er opfattelsen af Israel og USA så fordrejet og idiosynkratisk, at der forestår en gigantisk oplysnings opgave i Europa og Danmark for at modvirke fordrejningerne.
Araberne i Gaza befinder sig aktuelt i en desperat økonomisk og social situation. Det har de gjort i en årrække. Men de er på mange måder selv skyld i deres håbløse situation. De har selv valgt en Hamas-regering, og flertallet af palæstinenserne må endvidere forstå, at de som hovedtendens selv valgte at forlade Israel i 1948 efter opfordringer fra de arabiske nationer, da Ægypten, Syrien og Jordan m.fl. lovede dem en hurtig sejr. Dermed mistede de reelt mulighederne for at leve side om side med jøderne i Israel. Desværre er der ingen tegn på, at palæstinenserne og araberne har tænkt sig at bearbejde historien. Alene det faktum, at stor-muftien af Jerusalem i 40’erne besøgte Auschwitz, og at det var araberne, der overfaldt den nye stat i 1948 efter FN’s godkendelse af statsdannelsen, er grund nok til at palæstinenserne må foretage en alvorlig mental selvransagelse. Først når araberne og den muslimske verden er i stand hertil, er der håb for en to-statsløsning med Jerusalem som fælles hovedstad.
Kommentarer
Der helt sikkert grund til selvransagelse fra arabisk side ift. staten Israel.
Men filmen knækker for Thue, når han i artiklen fritager Israel for samme kritik.
Jeg synes at Thue parallel til de oprindelige amerikaners ret til nord og sydamerika, er vigtig men også et snalret forsøg på at stive sig selv af. - Jeg kunne godt tænke mig at Thue, fordømte de kristnes nedslagtninger af de amerikanske civilisationer, tog fat i de europæisk landes skyld, i netop de oprindelige amerikaners lidelser.
Jeg synes derfor også at Thue halter sig til nogle billige point, ved at give nulevende palæstinensere ansvaret for udviking siden og før 1948. Mon thue ville haft givet nulevende danskere ansvaret, hvis Hitler eller Stalin, havde overtaget landet, og fyldt det med tyskere eller russere.?
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja så skal vi endnu engang udsættes for den samme sang, som vi er blevet proppet med siden jeg gik i skole i 70erne. Det er sørgeligt, at Information lægger papir til den slags!
Myten om det tomme land ved alle er løgn. Der levede masser af palæstinensere i området, og der var frugt og olivenplantager og andet landbrug.
At israelerne siden har videreudviklet landbruget ved på det nærmeste at tømme Jordanfloden for vand er en historie, som Information meget gerne må arbejde videre på.
En ny historie for mig er: “de danske kommunister … var hovedgrunden til, at Israel vandt uafhængighedskrigen i 1948. De forsynede som bekendt den jødiske hjemmehær Haganah med våben”.
Jeg kan ikke tro, at Information lægger spalter til dette, hvis det ikke er dokumenteret.. Det gør I da ikke vel? Jeg glæder mig derfor til snarest at læse den spændende historie om hvordan (og meget gerne hvilke) danske kommunister leverede våben til Haganah.
Denne kommentar er anbefalet af:
jeg hæftede mig også ved oplysningen om at danske kommunister leverede våben?
Det har jeg heller aldrig hørt før og en sådan oplysning burde være underbygget her på en eller anden måde.
Nor en befolkning bevist fremmer ikke at ville have noget med den omkring varende kultur at gore er men selv med til ligge kimen til diskrimention og had.
Dog har kristendommen medvirket til fremme dette had imod joderne ved at gore dem ansvarlig for korsfastelsen af Jesus selvom det var rommerne der henrettelses Jesus.
Men samme kultur ses hos muslimerne der ogso fremmer en kultur, hvor man lever afskildt fra det omkring varende samfund, og man selv kan vare en del af orsagen til, man bliver udstodt og modt med fordomme.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Kære Charlotte,
Jeg vil anbefale dig at læse Amos OZ “En fortælling om kærlighed og mørke” (Gyldendal). Bogen er Oz’ errindringsværk. Bogen behandler indgående optakten til uafhængighedskrigen.
Hvad angår de danske kommunisters bidrag til krigen samt østblokkens bidrag, kan du hente verifikation i Herbert Pundiks errindringer : “Det er ikke nok at overleve”. Jeg husker ikke længere om emnet behandles i bind 1 eller 2.
MVH
Thue Kjærhus
Kære Charlotte; jeg bemærkede at du fejl citerede mig. De danske kommunister var sammen med østblokken hovedgrunden til at haganah kunne føre krigen. Det er altså ikke de danske kommunsiter alene. De danske kommunister havde gemt deres våben fra modstandskampen 1940- 45 helt frem til 1948.
MVH Thue Kjærhus
Nu Vil jeg mene det varet lidt vanskeligt for danske Kummunister at levere voben til Israel og jeg overbevist om Thue K mener ostblokken og Israel fik de danske kommunisters stotte.
Man skal ikke glemme mange intelektuelle Joder bakkende op og stottede de socialistiske idialer.
Hvor der blandt Palistenserne var en udbredt sympati og stotte for de Nazistiske tanker om racernes afskillelse.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Artiklen er en opremsning af al det had og alle de løgne, påstande og fordomme som denne ulykkelige konflikt er bygget på - man orker næsten ikke at lade sig provokere..
Israel er … det eneste land i Mellemøsten, som har et vestligt retsvæsen og et demokrati
…og så denne påstand - at Israels retsvæsen og demokrati er af vestlig standard - kan diskuteres, men jeg vil begrænse mig til at spørge:
Er det i orden at stjæle jord og ejendom fra mennesker, palæstinensere, der er så uheldige, at leve under ikke retslige og demokratiske forhold?
Denne kommentar er anbefalet af:
@Bill Atkins: Jeg giver dig fuldstændigt ret!
@Thue Kjærhus: Jeg fejlciterer ikke. Måske var min indikation af, at jeg udelod “og især østblokken” - de tre små punktummer - lidt svær at få øje på.
Ok. Så Pundik er din kilde. Det havde været godt at vide fra begyndelsen. Så vil jeg på samme måde anbefale dig at læse Ghassan Kanafanis bøger. De belyser konflikten fra en anden vinkel.
Mvh Charlotte Keck
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Charlotte, i den sammenhæng er det ligegyldigt om man fremlægger det fra den ene eller andet vinkel. At Pundik noterer historien om østblokken og de danske kommunister er ikke et spørgsmål om fortolkninger, men om kendsgerninger.
@Thue Kjærhus
Jeg har ikke læst bogen, men umiddelbart vil jeg ikke mene, at man kan betegne en udtalelse fra en person, der er part i sagen, for en kendsgerning.
Mvh Charlotte Keck
‘Hvorfor fokuserer venstrefløjen ikke på europæernes immigration til det indianske Amerika? Hvorfor lever indianerne stadig i de mest ufrugtbare områder i USA, uden at vi opponerer mod det, som det er tilfældet med zionismen?’
Jae, dengang venstrefløjen var mod EEC og bliv væk fra vort kvarter, da var der faktisk nogen blut-und-boden-agtige solidariseringer med ‘de indfødte amerikanere’.
Det mest miljøskadelige der overhovedet findes er ‘et nomadefolk’. Det var ikke alt der hang sammen i øko-ens barndom..
Men det med det ufrugtbare - kommer sig ikke kun af hvides udstødelse, men det har gjort det værre.
Men indianere er jæger eog samlere (eller socialt orienterede løn-arbejdere, om man så må sige) , og ikke landbrugere (selvejere) i nogen særlig grad. Så landbrugsjord har næppe stået på indianske forhandligsdelegationers checklister igennem tiden, alt andet lige. Forestillinger om ekstensive ‘jagt-distrikter’ kan jo kun komme på tale for inuitter - og kun en lille tid endnu.
Kære Charlotte,
Jeg håber så sandelig ikke, at vi skal til at diskutere, hvorvidt hvorvidt Pundik er troværdig eller ej. Og slet ikke hvis du ikke har læst bøgerne. Slå op i bøgerne og krydstjek kilderne hos andre, der har behandlet emnet. Når du gjort det, kan du vende tilbage.
Gad vide hvad kunne være årsagen til at disse gamle mantraer igen skulle ud og luftes? De bliver bare besvaret af de samme tilsvarende gamle mantraer fra den anden side. Eneste ny for mig, som for Charlotte, var at danske kommunister skulle have hjulpet med at bevæbne Israel. Jeg tror ‘Østblokken’ kan indskærpes til ‘Tjekkoslovakiet’ og tvivler stærk på at dkp var indblandet direkte eller indirekte. Årsagen til klummen kunne være etårs ugen for operation Cast Lead, eller måske et forsøg på at aflede opmærksomhed fra kravene om israeli selvransagelse i kølevandet på Goldstone rapporten. I hvert fald Thue, dine argumenter er, for de israelske nye historikkere, for længst passé, men du har ret i at jøder har beboet landet i årtusinder. Hvis du vil have en spændende vinkel på hvem disse jøder var, der beboede landet fra 70 CE, og iøvrigt hvem de jøder der under Diasporaen udbredte sig i Europa var, kunne jeg anbefale professor Schlomo Sands ‘The Invention of the Jewish People.’
Kære Colin Bradley;
tak for bog tippet. Den vil jeg gernme læse.
Pundik skriver følgende” Doddes og min opgave bestod i at indsamle våben, som danske modstandsgrupper…havde glemt at aflevere til politiet efter besættelsen : Vores konatkt var Richard jensen, sørfyrbøernes fagforeningsmand( kommunist)..Så vidt jeg kunne skønne, stammede de fleste våben fra kommunistiske grupper. ..På det tidspunkt var Sovejetunionen stadig venligt indstillet over for Israel,…. Våbene lå spredt rundt om på Sjælland, i kældre og sommerhuse. pp 200-205.ps.
MVh Thue Kjærhus
Kære Colin Bradley: parentesen er ikke eksisterende i Pundiks skrift men min tilføjelse.
Thue Kjærhus
Hvis man ikke er demokrat, som eksempelvis islampolitiske muslimer, uanset hvor de kommer fra, så vil der naturligvis opstå en modreaktion. Dem kender vi som trykkefrihedsselskabet, DF eller Kvinder for frihed o.s.v.
Parolen er hårdt mod hårdt.
Derfor er selvransagelse en nødvendighed på begge sider, men indtil videre, virker det også temmeligt usandsynligt.
De har ikke bare regeringen i ryggen, de har også flertallet af befolkningen i hele vesten - og noget kunne tyde på at dette fortsætter indtil islam erklærer sig demokratisk.
Og hvornår det sker må guderne vide.
Morer mig over en dokumentation, der lyder:
…så vidt jeg kunne skønne” …fra Pundiks erindringer. Og fra Kjærhus himself: “Slå op i bøgerne og krydstjek kilderne hos andre,”
Kan man virkelig kalde det for dokumentation?
Charlotte Keck
Det er nemlig korrekt. Det er ikke dokumentation, men politisk meningsdannelse, men der skrives dog “skøn”….
Men ingen bør tage udtalelser der ikke er bevist for gode varer, bare sådan lige uden videre.
(Zionismen agerer diakront i artiklen : Opstået i det 18. århundrede som svar på det 19. og 20. århundredes progresserende anti-semitisme .)
Det særegne ved de europæiske jøder er at vi har fulgtes gennem den europæiske historie . Jødernes historie er på en og samme tid en del af europas historie, og en historie for sig . Det vandrende folk . Som folke-ethnos synes det at være en meget bastant størrelse . Hvilken ‘accept af jødisk integration og assimilation’ er der tale om ? Er zionisme ikke først og fremmest baseret på fællesskabsfølelsen mellem jøder, baseret på etnisk tilhørsforhold ?
Konstellationen ‘aftenlandenes frihedsværdier’ & ‘arabisk aggression’ er et mantra, så gammelt som korstogene . Frihed er noget vilkårligt noget . Ejerskab f.eks., som Roussau beskriver det, kommer gennem en dedikation til objektet for ejerskab . Man kan ikke bare købe sig til noget . Det er også attråværdigt at kunne dedikere sit arbejde og høste frugten heraf . I dette aspekt kan frihed være retten til dette dedikerede arbejde, retten til at bruge den tid det tager, og retten til objektet for ens arbejde, endelig også retten det færdige arbejde, produktet . En vestlig frihedsværdi . Sådanne abstrakte teoridannelser, sådanne vestlige abstrakte teoridannelser, mødes altid med en konkret virkelighed . Det vil være forkert at sige frihedsværdien afspejler virkeligheden, og bedre at tale om et ideal . Konstellationen er da ikke i balance : ‘arabisk aggression’ er en virkelighedsbeskrivelse - en hændelsesbeskrivelse - men ‘aftenlandenes frihedsværdier’ er en idealforestilling - en myte .
Ved COP15 mødtes aftenlandenes frihedsværdier med vestlig aggression . Frihedsværdien var indkapslet i institutionaliserede former . COP15 fandtes på et givet sted, som kun kunne være der, og deltagerne udvalgt efter præmisser der ikke kunne være anderledes . COP15 personificerede frihedsværdien : Den parlamentariske forsamlingsret, den globale konsensus, et fælles ansvar, friheden til at ændre fremtiden . Myten blev virkeliggjort . Som en parallel til staten Israel vil jeg her pointere at staten Israel ligeledes måtte have konstitueret den vestlige idealisme i mere håndgribelige former : Udbygningen af infrastruktur, bosættelser m.m. . For at indse det TK kalder arabisk aggression synes jeg det er mere værd at blive informeret om staten Israels håndgribelighed .
Undskyld at jeg bryder ind, men hvordan kan striden og palæstinenserne elendighed i de af Israel besatte områder .mest være arabernes skyld. Mener Thue Kjærhus virkelig at de israelske regeringer ingen fejl har?
Fogh Rasmussen fik Danmark med i en angrebskrig mod Irak, fordi Irak ikke havde levet op til FN resolutionerne. Mener Thue Kjærhus virkeligt at Israel har levet op til FNs mange resolutioner.
Denne kommentar er anbefalet af:
Thue Kjærhus tager skarpt afstand fra udtalelserne fra Lars Hedegaard, men ser intet problem i at han er formand for foreningen, og dermed repræsenterer ham.
Det minder mig om en kvinde jeg læste om engang. Hendes kæreste havde på bestialsk vis dræbt 7 kvinder. Hun tog skarpt afstand fra mord og den slags, men hun mente samtidig at han var jordens sødeste mand, og ville ikke svigte ham i fængslet, for det han havde gjort havde ikke noget med hendes følelser at gøre. Ægte kærlighed lader sig ikke anfægte af den slags bagateller.
Der er ingen tvivl om at den arabisk verden trænger til selvransagelse. De er dog ikke de eneste i den forbindelse, som forfatteren til dette indlæg ligger op til.
Det er fuldstændigt korrekt, at den Arabiske verden, og ikke mindst de omkringliggende lande, har et problem med deres retssikkerhed. Dette er de dog ikke alene om, hvilket blev ganske udmærket dokumenteret i den udsendelse der var omkring Jerusalem. Når det drejede sig om at henvise til tidligere ejere af ejendomme, så vi hvorledes det Israelske retssystem, var ganske lydhør overfor endog særdeles gamle krav, fremsat af den Jødiske befolkning, hvorimod, at man fra regeringsplan, anså tilsvarende krav fremsat af den ikke jødiske befolkning, som Klynk og upassende, og noget der overhovedet ikke var noget formål ved at undersøge. Vi ser også frihedsberøvelse af ikke jødiske beboer, der kan gå over længer årrækker, uden at de tilbageholdte bliver dømt, eller bare få en oplysning om hvad de er tilbageholdt for.
I forbindelse med demokratiet, så ser vi gentagende gange, at der hersker korruption på begge sider af konflikten hos magthaverne.
Du fremfører også, at der altid har boet jøder i området. Kigger man lidt på først på den mere religiøst betingede argumentation, så kommer man ikke uden om, at Israelitterne startede som indvandre, da de ankom til området, var der en oprindelig befolkning, Kanaaniærene, som de ”vandt” landet fra. (kunne umiddelbart læses om de nedkæmpede). Altså selv den gang, fratog de magten fra en anden oprindelig befolkning.
Israelitterne er senere blevet fordrevet, lige som den oprindelige befolkning blev det, men alligevel fastholder de deres krav på området. Hvad er forskellen imellem dem de fratog landområdet, og at de selv blev frataget landområdet.
Igen, såfremt man følger beskrivelsen som de mest religiøse fanatiker blandt Israelerne fastholder, skulle landet ”flyde med mælk og honning”, ifølge bogen. Det forekommer utroligt, at et landområde, der ”flyder med mælk og honning”, skulle forblive forladt over længer tid. Det mangler enhver form for logik.
Bevæger vi os op til nyere tid, så må man erkende, at der er tale om en indvandring til Israel, en indvandring, der har skabt konflikter, tragedier og succes historier. Efter at UN har besluttet at landet skulle ”genetableres”, en beslutning som Israel holder meget fast i, og gentagende gange forsvare, oplever man trods denne store håndsrækning, fra det internationale samfund, at samme land, som skylder sin eksistens, en beslutning i det internationale samfund, helt vælger at sidde andre beslutninger fra samme organ overhørigt. Myten om det tomme land, som kun er noget værd, når det befolkes af Israelitter er og bliver en myte. Israelitterne er og bliver indvandre i landet, lige som alle andre er indvandre, når bare man går historisk langt nok tilbage. De er så et folk, der har fået verdenssamfundets ord for, at de gerne må genindvandre landet, der stod vist intet i erklæringen fra verdenssamfundet, om at de skulle smide eksisterende beboere ud.
Nøglen til freden, ligger ikke kun hos araberne, den ligger også hos Israelerne, at tro man får fred med et folk, som man nægter basale rettigheder, er en utopi, som ikke mange andre en Israelerne tror på, og ikke engang alle israelere tror på det.
Selvransagningen skal foretages på begge sider, og det stopper ikke der. Der er igennem tiden foretaget en ikke uvæsentlig mængde af uretfærdigheder, der ikke kunne foretages, såfremt man i samfund uden for den direkte inderkreds i konflikten, ikke havde valgt at være tavse. Så også rund om i verdenssamfundet, må man begynde at ransage sig selv, finde ud af, om man mener nogle mennesker virkelige er så mindreværdige at de ikke fortjener samme muligheder som andre i verden. Om man tavst vil sidde og kigge på krænkelser af deres rettigheder, uden at bruge de virkemidler som står det internationale samfund til disputation.
Arabiske lande har behov for selvransagelse, men det har Israel og resten af verden også.
Denne kommentar er anbefalet af:
Angående artikeldebatten
Artiklens emne er situationen i Palæstina og Israel, og jeg må anmode debattørerne om at respektere dette. Diskussioner om Trykkefrihedsselskabet er velkomne som kommentarer til en af de artikler der omhandler emnet, herunder artiklerne Fra ugens netdebat: Trykkefrihedsselskabet og Kritikernes fejlslutninger.
Debatvært
Espen Fyhrie
…men nu kan jeg vel forvente at få et svar fra Thue Kjærhus på det spørgsmål jeg stillede for snart mange timer siden…
At de omgivende arabiske lande kunne have god gavn af selvransagelse er ikke løgn. At dét, at Israel er et demokrati, skulle fritage israelerne for ansvar for den undertrykkelse, de udsætter palestinenserne for, er dog ganske bagvendt. At regeringen er valgt giver netop Israels borgere direkte personligt ansvar for deres regerings opførsel.
Et par ting til:
Det med, at der så godt som ikke boede nogen i forvejen, er jo lodret forkert.
Og, hvordan i alverden kommer TK frem til, at der ikke på venstrefløjen eksisterer modvilje mod USA og amerikanernes behandling af mindretal?
Denne kommentar er anbefalet af:
Og så en kommentar til Dorte Sørensen og Inger Sundsvall. Nej, Israel er ikke fejfri. Jeg har heller ikke haft til hensigt med klummmen at påstå noget sådant. At diskutere ontologisk er således ikke det samme som at diskutere om en stat begår fejl. Når jeg kritiserer Rusland, Kina og USA, så diskuterer jeg ikke disse staters berettigelse eller deres ontologi, men derimod om staterne begår fejl. Når mange af jer debatterer, så ender diskursen ud i en ontologisk debat.
Abdullah Jensens indlæg er seriøst og åbent. Jeg er imidlertid uenig i flere af de ting som Jensen noterer. Det kanaæiske folk eksisterer som bekendt ikke længere. De er blevet totalt assimileret. Det jødiske folk er det eneste antikke folk i aftenlandene, som stadig eksisterer. Derfor kan du ikke sammenligne jøderne med kanaæerne.
Der er heller ingen tvivl om, at Israel religiøst betyder mere for jøder end for kristne og muslimer. Islam er som Bertrand Russle noterer i “Vestens filosofi” en billig udgave af jødedommen.
Jerusalem nævnes tonsvis af gange i det gl. testamente, hvilket ikke er tilfældet for koranen og det ny testamente. Muslimerne kommer først til Palæstina i det 7. århundrede.
I det 13. og 14. århundrede kommer der endvidere et befolkningstilskud fra Ægypten. Efter inkvisitionen i Spanien, hvor jøder og maraner må forlade landet i 1492 d.2. august klokken 24 kommer der tusinder af jøder til bl.a. Safed i Galil.
Midt i 1800-tallet havde Palæstina omkring 250.000 til 300.000 indbyggere. Omkring år 1900 havde Jerusalem ca. 70.000 indbyggere - halvdelen var jøder, 8000 muslimer og 15.000 kristne. Den første Alija(1881-1904) medførte, at industri og landbrug
blev etableret. Landet var i perioden mellem antikken og den jødiske indvandring i 1800-tallet blevet forsømt af osmanerne.Tusinder af jøder vendte tilbage og opdyrkede det malaria ramte land. Jødernes indvandring indvarslede det moderne. Tusinder af arabere kom til landet sammen med europæiske jøder, fordi opdyrkningen skabte gode levevilkår. Det er derfor en myte, at jøderne alene bosatte sig i området på bekostning af den oprindelige befolkning på små 300.000 indbyggere. Nasser Khader hvis familie kom fra Nablus indvandrede således først til området i begyndelsen af 1940’erne. Man kan spørge, hvorfor venstrefløjen ikke er opmærksom på, at der også indvandrede arabere til området. Svaret er sandsynligvis, at det ikke passer ind i den anti-zionistiske ideologi.
I dag bor der på et område, som ikke er større end Jylland 7 millioner mennesker i Israel. Man kan i relation hertil, noterer Troels Pedersen, at området var tyndt befolket og ufrugtbart. Hvis man ser hvilket område den arabiske kultur omfatter, så skulle det vel også være muligt at assimilere palæstinenserne til den jordanske, irakiske kultur etc. .
Vi må som vesterlændinge også spørge, hvorfor araberne ikke har integreret palæstinenserne i flygtningelejrene? Hvorfor skal de fortsat bo i flygtningelejrene? Hvis europæerne havde behandlet deres flygtninge på samme måde som de arabiske nationer, så havde der lydt et ramaskrig. Lad os derfor arbejde for at palæstinenserne bliver integreret i de arabiske lande, så de kan få et ordentligt liv. Når de så er parate til at anerkende israel mentalt, kan de oparbejde en stat på Vestbredden med Jerusalem som fælles hovedstad. Målet er altså en palæstinensisk stat på Vestbreden. Israel omfatter et meget lille areal. Det er derfor kun manglende vilje fra arabisk side, der mangler, for at der kan komme fred.
Afslutningsvis kan man rejse spørgsmålet om sudetertyskerne og alle de andre tyskere, der blev fordrevet fra deres hjemstavn, skal vende tilbage. Har de ret hertil? Hvis nej. Hvorfor må palæstinenserne så ikke affinde sig med, at jøderne i det store arabiske hav tildeles et område på størrelse med Jylland. Svaret er indlysende. Euorpæerne har stigmatiseret jøderne siden 1300 årene.
MVH Thue Kjærhus
Ak ja!
Når du mener at araberne fra de besatte områder, skulle integreres i de arabiske lande, er det jo en måde at fortsætte med at skubbe problemet over på andre, lige som da verdens samfundet valgte at frivilligt deportere deres jøder, der efterhånden måtte anses som europæere, til Israel, som man genoprettede til formålet. En årsag, formodentligt, og formodentligt EN UD AF FLERE, til at arabiske lande ikke har integreret palæstinenserne i deres samfund, kan være at dette ville være at samarbejde med Israel, om at fjerne Israels dårlige samvittighed. Desuden er der flere arabiske lande, der giver palæstnenserne en særstatus, feks. er de blandt de meget få, der kan blive naturaliserede i UAE.
I din artikel, nævner du at Araberne frivilligt forlod Israel, umiddelbart før krigen. Dette bruges som et argument om at de ikke skal have retten til at komme tilbage. Vil det sige, at du således mener, at alle steder, hvor en indfødt befolkning, flygter for en forestående krig eller en igangværende krig, frastå de samtidig deres ret til det land de flygter fra, dette ville være en intressant opfattelse i forhold til måden man behandler flygtninge på, derved ville Syrien nu huse lidt over 1.000.000 statsløse Irakere, og Jordan et næsten tilsvarende antal, det ville også være intressant i betraktning til tvangshjemsendelse af flygtninge generelt.
At landet har en religiøs betydning, er udiskutabelt, lige som det er uduskutabelt hvorvidt det har en religiøs betydning for andre religioner end Jødedommen.
Jeg må erkende, at jeg heller vil arbejde for at palæstinenserne får retten til deres oprindelig boliger, end at arbejde for at de skal integreres i andre lande. Dette er dog lige så meget utopi som at forlange at de arabiske lande skal løse Israels og verdens samfundets overskud af befolkning, fordi de nu engang fandt ud af at bortgive et område, til geninvandring. Derfor tror jeg på at en løsning skal findes, i en accept af at der fremover må være to stater, og at der arbejdes for, at den sidst oprettede af de to stater, får mulighed for at tilbyde deres indbyggere forhold, der kan retfærdiggøre at man kom til at give deres område bort.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Abdullah Jensen; vi er enig om at vi skal etablere en to stats løsning.
Hvad angår flugten fra Israel er det dertil at sige at krigen blev indledt af araberne. Fen arabiske hære overfaldt Israel. Et land som var etableret i FN regi.
Hvad angår flygtninge lejrene så er det kun araberne der kan have skylden. De har siden 1948 haft lejlighden til at integrerer de arabiske palæstinensere. Vi må derfor forlange, at de arabiske stater fjerne flygtninge lejerene og integrerer de arabiske palæstinensere. Vi må også
gøre gældende , at bosætterne på sigt må få palæstinensisk stasborgerskab adækvat med araberne i Israel. Bosætterne kom i så henseende under arabisk lovgivning. Øst Jerusalem skal være fælles hovedstad mod at Israel bliver optaget i Nato og området som helhed handelsmæssigt knyttes til EU.
mVH Thue Kjærhus
Såfremt der sker en deling af Jerusalem, som FN rent faktisk har forlangt, må det ske uden yderliger betingelser, end at det deles om FN har beskrevet. De “juridiske spinsfindigheder” som vi så præsenteret i udesendelsen om Jerusalem, bør nulstilles.
Jeg syndes at det er utroligt gavmildt af dig, at først skal palæstinenserne fratages deres land, grundet flugt for en krig. Om det er den ene eller den anden der indleder den, ændre ikke på at de er krigsflygtninge. Når så de er fortrængt, skal deres besættelses magt have lov at annektere land i det besatte område, yderligere, derefter skal de der mister deres land give statsborgerskab til dem som annekterede deres land. Utroligt gavmildhed på andres vegne. Skulle vi have givet statsborgerskab til evt. områder, besat af Tyskland, da vi fik vores land tilbage i DK?. Den køber du jo ikke engang selv.
Du acceptere altså at flygtninge fra krig aldrig har retten til at vende hjem. De har mistet deres land?, er du dermed tilhænger af øjeblikkelig stop for hjemsendelser af flygtninge, der er flygtet fra krig?, det må være konklutionen af din ansvarsforflyttelse af palæstinensiske flygtninge. Husk på, der fabrikeres jo stadig nye flygtninge. Når land bliver annekteret af Israel.
Sidst vil jeg da mene, at skulle Israel knyttes til Nato, bør man også klytte Palæstina til Nato, derved nyder de begge godt af den indbyggede angrebs beskyttelse der ligger i et medlemskab af Nato.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Abdullah; jeg vil ikke have noget imod at en aen komemnde palæstinesisk stat blev medlem af Nato sammen med Israel. Når vi taler om bosætterne - så bemærk venligst, at de skla have statsborgewrskab i en arabisk stat. de kan ikke længere beskyttes af en israelsk stat. Hvad angår retetn til at vende hjem så står vi i den samenhæng i samme situation som Sudertwer tyskerne. Tjekkiet vil ikke anerkender at de skal vende hjem. Sådan er situationen også i andre dele af øst europa. Israel skal være en jødisk stat med en minoritet af araber. Og en palæstinesisk stats skal være en arabisk muslimsk-krisen stat med en minoritet af jøder. Øst Jerusalem skal være en fælles hovedstad.
MVH Thue Kjærhus
Den største fejlantagelse i artiklen er Zionisme der bliver sat lig med Jødedommen. Denne vildledelse og forbindelsen mellem Israel og antisemitise er nok den største sejr Israel har opnået.
At araber skulle have et problem med jøder er ikke sandt. Jødedommen stammer fra mellemøsten og dermed fra araberne selv. En selvransagelse er i dette tilfælde latterligt. Det araberne i dag har et problem med er zionismen. Her snakker vi om de folk der flyttede til området fra alle verdens hjørner og besatte Palæstina. Vi snakker om et Israel hvor langt største del af dens befolkning er 1. til 2. generations indvandre fra vesten, (Rusland inkl.). Vi snakker om det land i verden der giver flest “statborgerskaber” om året, og at udvælgelse af personerne sker på grundlag af deres efternavn. (Er det dette der er “baseret på aftenlandenes frihedsværdier”?)
Noget andet er at Thue Kjærhus er døv for hvad det er mellemøsten råber op omkring. Ahmadinejad der politisk står som front figuren imod undertrykkelserne af Israel har flere gange spurgt efter en to stats løsning. Men mig bekendt er det Israel og dens allierede der gyser over bare at bruge sætningen “to stats løsning”.
En anden pointe er at artiklen er tømt for morale og medmenneskelig. Her bliver en gruppes lidelser ligegyldige, og “det er jo deres egen skyld”. Hvordan kan det være deres egen skyld at de sulter, har mangel på mad, eller at de flygter? Ja, det er fuldstændigt korrekt analyseret at der i Europa har været en tradition for at fremmedgøre bestemte grupper, men jeg undre mig at Thue Kjærhus ikke kan se at han selv er ved at gå ned af den selv samme vej som han pointere til.
- Arash
Denne kommentar er anbefalet af:
Samme kritik kan fremføres overfor den europæiske venstrefløjs og OICs blinde insisteren på, at kritik og bekæmpelse af islamismen er lig med udgrænsning af alle muslimer.
Hvis nogle i kampens hede(gaard) blander islamister og muslimer sammen, skal de straks ofres på det offentlige alter af “citatjægerne”, og andre emsige, selvudnævnte moralister. “Retorik-sprinterne” sidder klar i startklodserne 24/7, og nægter at forholde sig til ligegyldige detaljer som kontekst og intention. Byttedyret skal nedlægges og kvæles, og andre fra flokken skal bare holde lav profil, ellers vanker der.
Jeg er da enig i, at det ville være hensigtsmæssigt at finde en snarlig løsning på Palæstina-konflikten, primært for palæstinensernes og israelernes skyld, og sekundært for at slippe for at se hykleriske arabiske dikaturer trække konflikten op af hatten som en distraherende kanin, der midlertidigt kan aflede befolkningernes opmærksomhed fra deres massive demokratiske underskud, (kvinde)undertrykkelse og absurde ideer om fordeling af velstand.
Desværre sidder man lidt med fornemmelsen af, at fjendebilledet vil være næsten umuligt at begrave; de arabiske stater bliver ikke tilfredse før staten Israel er helt lukket og slukket.
Og så er der jo også lagt flere distaktions-kaniner i hatten; “brødrene” i Irak og Afghanistan er jo i årevis blevet besudlet af vestlig imperialisme, og så må vi jo ikke glemme hadeobjektet #1 for tiden, Kurt Westergaard, der med sine afskyelige streger har truet en milliard menneskers mentale ligevægt.
Der er godt nok laaang vej hjem.
Thue:
Jeg kan ikke undlade at bemærke, at du fratager palæstinenserne deres ret til at tage hjem, men er det ikke netop denne ret, som Isralitterne påberåber sig som en af de væsentlige argumentationer for at få Israel igen?
Jeg vil heller ikke undlade, at konstatere, at du med denne holdning gør enhver krigs flygtning statsløs.
Jeg tilslutter mig fuldstændigt Abdullahs synspunkt. Thue, prøv lige at skrive til Jerusalem Post med din to stats/delt Jerusalem løsning på konflikten og se hvor mange israeler du får til at bakke dig op. Jeg ved ikke hvad du mener med at Palæstinenserne (eller araberne som du skriver) skal ‘mentalt’ være parat til at acceptere Israels ret til eksistens, eller hvordan du tænker på at kunne måle det, ej heller hvad det er der gør at du føler det er din plads til at forlange det, men under alle omstændigheder må du også spørge om israelerne ‘mentalt’ er parat til at acceptere en palæstinensisk stat på så klods hold. Svaret ville være uhm og ja og hvis og men, med andre ord kan du være sikker på at israelerne er lige så meget eller lidt mentalt parat som palæstinenserne. Forskellen er at israelerne bedre kan leve med at situation ikke bliver løst, (man hører israeler uofficielt udtale at “vi bliver nok nødt til at give dem en blodig tude hver tiår, men ellers ville det ikke være så slemt” ) end palæstinenserne kan. Mentalt eller ej har palæstinenserne i flere omgamg formelt accepteret Israels ret til at eksistere - det har bare ikke hjulpet meget. Arafat klagede over at mens de to fjender sad til bords for at diskutere hvordan de skulle dele en pizza var Israel allerede i gang med at spise pizzaen. Strategien er at skabe “facts on the ground” (som israelerne kalder det) således at når de endelige af verdenssamfundet bliver slæbt til uigenkaldelige forhandlinger, ville de kunne pege på enklaver som er blevet så ren jødisk at det ville virke absurd - for ikke at sige farligt - at insistere på at de blive overgivet til palæstinensisk suverænitet. Du er enten utrolig naiv eller bare uvidende hvis du forestille dig at bosætterne ville affinde sig i det.
Så ville jeg til sidst stille dig et hypotetisk spørgsmål. Hvis nu dit udsagn om at det kanaanit folk er forsvundet og assimileret viste sig at være forkert, og avanceret DNA underøgelse faktisk kunne udpege en befolkningsgruppe som med sikkerhed kunne siges at være direkte nedstammet fra kanaanitterne, ville denne befolkning i dine øjne, så være berettiget til at invandre i nuværende Israel og til sidst fordrive israelerne - med magt om nødvendigt - for at skabe plads til sig selv? Jeg venter gerne til efter du har læst bogen ‘The Invention of the Jewish People’ på dit svar.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Colin Bradley,
Et folk er først et folk når de har noget fælles at referere til som er mere end biologi. Vi kunne kalde det Nomos.
Jeg har mødt flere i Israel som er fortaler for en to stats løsning med Øst Jerusalem som fælles hovedstad. Forudsætningen for at et sådan projekt kan løkkes er at araberne mentalt og ikke formelt anerkender Israel. Når jeg taler mentalt så forstår jeg det i grundtvigsk kontekst elelr om du vil en Jens Jessen ( Flensborg avis) Det er godt at være danskere for danskerne og godt at være tysker for tyskerne(Det nationale). Det nationalistiske set up er anderledes. Her er proklamationen: det er bedre at være dansker end tysker.(det nationalistiske). Forudsætnjingen for at vi her i grænselandet er blevet nogenlunde frisindet er at vi mentalt har arbejdet med ar anerkender at vi befinder os i en region med tre befolkningsgrupper. Vi har således på den ærke danske højskole nu også repr. fra det tyske mindretal. Det betyder ikke at der ikke stadig væk er konflikter. Vores bestyrelsesmedlem Anke Spoorendonk blev således udsat for døds trusler ved det forrige valg til landdagen i Kiel. Karl Otto Meyer har oplevet lignende situationr. Hvis der skal blive fred melelm israelæer og araber i Palæstina så kan projektet kun løkkes hvis befolkningerne går fra en almue til en folkelig mentalityet( grundtvig). Formelel løsning er ikke holdbare.
Hvad angår Jerusalem Post så har faktisk op til flere gange set løsningsforslag om en fælles hovedstad i øst Jerusalem.
Jeg er ikke enig i at Israeler har mest at vinde ved at fortsætte den nuværende konflikt. På sigt vil Israel tabe hvis der ikke findes en holdbar folkelig løsning.
MVH Thue Kjærhus.
Forudsætningen for at et sådan projekt kan løkkes er at araberne mentalt og ikke formelt anerkender Israel.
…og hvordan når man så der til?
Det forudsætter at de systematiske nedværdigende daglige chikaner dæmpes. Altså Israel har bolden..
Man må så spørge hvad hensigten med den fortsat bosætter byggeri i West Bank så er, hvis Israel virkelig ikke har andet i hovedet end straks at trække sig tilbage til før 67 linjer så snart ‘araberne’ kan bevise at de ‘mentalt’ accepterer Israel. Jeg kender selvfølgelig også israeler som stadig holder ved det gamle ‘land for fred’ princip, men jeg er bang for de er ved at komme i mindretal, og at omvendt den krigeriske fundamentalistisk fløj af Zionism, (Zionismen var oprindeligt en venstrefløjs sekulært bevægelse som var godt klar over at deres projekt ville indebære etnisk rensning i stor stil men mente alligevel at det kunne forsvares) som ville genindføre pioneer ånden og forholder sig alene til jødernes evig gudsgivne ret til at besætte Judæa og Samaria, er i eksplosiv vækst. Jeg ville mene ligesom jeg tror Bill Atkins mener, at israelernes daglig chikan er led i en strategi som skal sikre enten at palæstinenserne aldrig når til den mentale accept, eller at de bliver så mør og underkuet at de er parat til at skrive under hvad som helst, og sælge sin accept for en betydelig mindre pris end den man med rimelighed kunne antage det var værd.
Men når du skriver at:
Et folk er først et folk når de har noget fælles at referere til som er mere end biologi.
..vil du så mener at verdens 2 mill. kristne eller 1,5 mill. muslimer er så ‘et folk’? Eller skal der OGSÅ biologi til? Schlomo Sand pointerer at hvis historien var gået sådan at jødisk proselytismen i CE 0 - 500 ikke var blevet udkonkurreret af Islam og Kristendom så kunne vi i dag står med en statistik der sagde 2 mill jøder! Og skulle Israel så være uantasteligt hjem til dem alle sammen?!!
Jeg har ikke mente at Israel skulle have meget at vinde fra at nuværende status quo skulle trække ud i uendeligheden, men jeg mener bestemt de har mindre at tabe end palæstinenserne. Bill Atkins har ret - Israel har bolden. Palæstinenserne har ikke meget tilbage at forhandle med end deres bare sjæl, hvorimod Israel kan skabe en palæstinensisk stat i morgen hvis det passer dem. Men alle de forhånds betingelser og sær krav de stiller op før de ville sige det passer dem kræver virkelig at en selv ransagelse også på deres side af hegnet ville blive nødvendigt hvis fred nogensinde skal få en chance.
Jeg syndes du slipper meget nemt over spørgsmålet om hvorvidt de arabere der forlod Israel, enten tvunget, eller frivilligt som flygtning før og under krigen, har mistet deres ret til de besiddelser de havde i Israel. Vi så igen med reference til udsendelsen om Jerusalem, en klar tilkendegivelse fra Israels side, at det var bare klynk, at de ikke ville acceptere, at når de ikke var der mere, mistede de deres rettigheder til de områder de forlod. Jeg mener det er en ikke uvæsentlig del af konflikten. Idet dette jo kan sidestilles med at erklære, at enhver flygtning, har mistet retten til sit hjemland.
Samtidig er det jo også meget væsentligt i Jerusalem, hvor retten bruges til at grave generationer tilbage til krav om Israelitters ejendomsret til boliger i den del af Jerusalem der af verdenssamfundet er tildelt palæstinenserne.
Når du skriver at de Israelittiske borger, der er bosiddende på den del der ved en evt. tostats løsning, vil blive arabisk, skal være arabiske statsborger. Det må betyde at de skal være underlagt retsvæsnet der vil blive ikraftsat af Palæstinenserne. Vil du dermed acceptere at evt. bosættere stilles til ansvar overfor folkeretten, med udsigt til en straf for aktivt at have overtrådt folkeretten i kraft af deres bosætning. Vi ser jo allerede at Palæstinenserne må finde sig i at være underlagt Israels lovgivning, ved at for nogen finde sig i at blive tilbageholdt årevis, uden retsag eller bare at kende anklagerne imod dem, at de må finde sig i Israel idømmer dem dødstraf for at smugle, og at Israel idømmer kollektivt afstraffelse. Det er forresten det retssystem, du udnævnte til at være det eneste “vestlige retsvæsen” i området.
….DNA underøgelse faktisk kunne udpege en befolkningsgruppe som med sikkerhed kunne siges at være direkte nedstammet fra kanaanitterne…
og, selvfølgelig at de havde noget andet til fælles at referere til end bare biologi?
Kære Abdullah: Betyder det at du også vil insisterer på at de fordrevne tyske fra Polen, Baltikum, Rumænien og Tjekkiet skal have erstatning. Og havd med de 700000 jøder der bliver drevet på flugt fra de arabiske lande efter 1948 hvad med dem.
Las os huske at det var de arabiske hære der overfaldt Israel i 1948 og ikke omvendt. Jødernes uddrivelse fra de arabiske lande efer 1948 balancere i antal nogen lunde med arabernes udvandring fra Israel. Hvor alting er. Hvis de palæstinesiske araber skal have kompensation så skla jøderne og suderter tyskerne have lignende betingelser. Hvilket naturligvis ikke lade sig gøre.
Hvis vi endelig skal forholde os folkeretsligt til emnet så var det jo som sagt araberne der indledet krigen mod jøderne i 1948. De gentog det 1967 og 73 ligesom de provokerede til krig i 1956.
MVH Thue Kjærhus
Thue_
Din måde at argumentere på, at det jo netop var araberne der indledte krigen. At være araber, er vel en geografisk betinget betegnelse, en betegnelse der strækker sig over flere national stater, lige som at være europæer.
Hvis en palæstinenser forlader Israel, enten som følge af uddrivelsen eller som del af en flugt for en forestående eller igangværende krig, bliver han vel ikke Egypter Jordaner eller Syrier af denne grund. Nogle har overfaldet ham, overfaldet hans land, at Palæstinenserne så stod i dobbelt skydsild, gør jo netop deres flugt så meget mere forståelig. Dog mener du at dette fratager ham retten til sit land, til sine egendele.
Var mange Isralitter ikke netop flygtet fra de forhold de oplevede under andre landes besættelse af deres område, og aligevel mener de sig berettiget til at kræve området tilbage, både med henvisning til ældgamle generationers krav på området, med henvisning til hellige bøger. Jeg forstår ikke at du ikke selv kan se det usammenhængende i at Isralitterne skulle have et krav, når de senere fordrevne palæstinensere ikke har et krav.
Jøderne som gruppe, og Isralitterne har jo aldrig haft problem med at gør ældgamle krav gældende, men her forventer du en etnisk forskelsbehandling.
Jo araberne blev fordrevet. Hvor mange 300.000? Nogle blev jo også. Er hver femte israeler ikke araber i dag ?. De palæstinensere der bor i Danmark er stort set alle flygtninge. De kan blive danske statsborgere. Det kunne og kan de vist ikke i Jordan og Libanon eller andre steder.
Det er ikke en smuk begyndelse Staten Israel har haft, men sammenlignet med fordrivelser og forflyttelser tidligere er det jo småtterier. Frygtelig for dem det gik ud over, men antalsmæssigt og voldsmæssigt intet at regne med de vel 12 mio tyskere der blev smidt ud af Tjekkoslovakiet, Slesien, Østpommern og Østpreussen. Foruden alle dem der kom fra Ungarn, Rumænien og Jugoslavien. Her er der jo også huse, gårde og jord tyskere i århundrede har ejet eller dyrket. De var jo ikke allle sammen forbrydere. Efter 1. verdenskrig forgik en ” frivillig” udveksling mellem tyrkerne og grækerne. Athen blev en storby da tusindvis af grækere fra Lilleasien blev smidt af Tyrkiet i 1920’erne. Boede de ikke også i huse og ejede jord??
Finland repatrierede 400.000 karelere efter 1944. Boede de ikke også i huse og dyrkede jorden ?
Palæstina-konflikten er tilsyneladende en uendelig historie, som har en enestående livskraftighed og som næres af både den arabiske og den israelske verden.
Sålænge ingen af parterne tvinges af uomgængelige omstændigheder bliver konflikten bare ved og ved og ved..
Jo men reelt burde vel hovedparten i området være arabere, sådan rent geografisk?
Om det så er arabere af den ene eller den anden trosretning, bør jo være underordnet.
Når du sammenligner med relokeringer og folkeflytninger andre steder i verden, overser du faktum, at dette faktisk fortsættes idag. Ikke Jødiske arabere, mister deres boliger i Jerusalem, med en såkaldt retstats retssystems velsignelse, ikke Ísraelsk jord, bliver indraget til bosættelser, igen med baggrund i det juridiske system. Når de ikke jødiske familier forsøger at benytte samme argumentation, lige så vel dokumenteret, så står de pludselig uden den beskyttelse, som et retssystem burde give dem.
Dette bør ifølge min opfattelse, give anledning til selvransagelse fra den Israelske side også. Dette er bare et af mange problemer, problemer der forekommer på begge sider, jeg tror ikke at en jødisk familie ville opnå ret stor retsikkerhed i de besatte områder, med mindre de er under beskyttelse af Israelerne, tag ikke fejl, jeg påstår ikke at araberne ikke har behov for selvransagelse, men de er ikke de eneste.
Kære Thue,
Det kommer lidt bag på mig at du med din interesse og kendskab til Israel befinder dig mentalt i 1970’ernes historieskrivning i landet. Det billede du tegner er længe blevet groft justeret af nye historikere og nye kilder ikke mindst. Læs evt. den nye bog af Avi Shlaim om Israel og Palæstina som samler op på research og debatten omkring dette emne.
Mon ikke Thue Kjærhus indlæg om staten Israel m.v., egentligt handler om at afspore debatten fra Lars Hedegaards fadæse og Trykkefrihedsselskabets ditto?
konflikten mellem palæstinensere og jøder
er en falsk modstilling - nationalitet over for religion - en korrekt modstilling kunne være “muslimer kontra jøder” eller “palæstinensere kontra zionister”.
Nu er den helt gal - den her læserbrev af endnu værre end den anden. Jeg troede simpelthen ikke, at det kunne blive værre.
Heller ikke her kommer kære Thue på, hvad der skete før 1948.