Betjente i Københavns Politi skal nu give en forklaring på, hvorfor de iværksatte aflytninger af to personer med tilknytning til Greenpeace under klimatopmødet.

De to aflytninger er blevet underkendt af en dommer i byretten. Indgrebet har altså været ulovligt. Og når den slags sker, skubbes en større undersøgelse, som også involverer Justitsministeriet, i gang.

I alt satte politiet sving i 18 aflytninger om natten den 17. december - det var netop den aften, at flere kiksere i politiets sikkerhedsapparat banede vejen for den verdensberømte happening ved gallamiddagen på Christiansborg Slot.

Snevejr og manglende instruktion af betjentene på gaden er blandt de årsager, som politiledelsen selv har nævnt om forklaring på, at miljøorganisationens kortege med skiltet »Greenpeace Delegation« uden videre kunne rulle op foran slottet.

I en akut situation med en større forbrydelse må politiet ifølge loven godt sætte sig til rette med høretelefoner uden først at få tilladelse af en dommer. Men inden 24 timer skal indgrebet vurderes af retten.

Betingelser ej opfyldt

I Greenpeace-sagen fik 16 af de 18 aflytninger dagen efter et nik fra dommerpodiet. Men det sidste ord er ikke sagt. Advokater har nemlig bedt Østre Landsret om at vurdere byrettens godkendelse af de 16 indgreb, og her ligger sagerne nu.

På et retsmøde 19. december protesterede advokat Jakob Arrevad mod aflytningen af sin klient, den hollandske aktivist Joris Thijssen, der sad 19 dage i Vestre Fængsel, før han forleden blev løsladt.

»Jeg er af den opfattelse, at politiet har spillet med falske kort,« har advokaten tidligere sagt.

De sigtelser, som politiet har rejst mod aktivisterne, opfylder nemlig ikke lovens betingelser for aflytning, fastslår han. Paragrafferne handler om dokumentfalsk, ulovlig indtrængen, at udgive sig for offentlig myndighed og at begå en lovovertrædelse mod kongehuset.

Men dommeren lukkede dørene til retsmødet, og derfor er offentligheden afskåret fra at få yderligere information om striden.

Siden hen har programmet Orientering på P1 oplyst, at politiet også havde mistanke om yderligere en lovovertrædelse, som på papiret faktisk opfylder betingelsen for aflytning - nemlig om »omfattende forstyrrelse« af trafik, post, telefoni samt el- og gasforsyning.

Københavns Politi har over for Ritzau hævdet, at man forpurrede en »stor aktion« fra miljøorganisationens side. Greenpeace erkender at have haft planer om andre begivenheder end gallahappeningen, men siger, at man selv aflyste dem.

Hvad det nærmere gik ud på, har hverken politiet eller Greenpeace villet ud med. Under alle omstændigheder sker det meget sjældent, at domstolene stempler aflytninger, beslaglæggelser, ransagninger og andre indgreb mod borgere som ulovlige. I 2008 var der tre tilfælde, og sidste år var tallet ni, oplyser Justitsministeriets politikontor.

Blandt sidste års sager er der dog kun to, hvor der er tale om en reel underkendelse. De øvrige drejede sig om kiksere og om, at politiet har været for utålmodigt og i stedet burde have ventet på et ok fra retten.

Når dommere vender tommelen nedad, går en større proces i gang. Retten indberetter tilfældet direkte til Justitsministeriet, og samtidig skal politiet forklare sig over for den overordnede anklagemyndighed. Sagen går til først Statsadvokaten og derefter Rigsadvokaten, før den ender hos Justitsministeriet, som til sidst giver materialet med kommentarer til retten. ritzau