Det er en udbredt myte, at vi efter krisen i 1970erne har oplevet en ny historisk højkonjunktur, der så er blevet afløst af en ny krise i de seneste år. Faktisk har der været en klar tendens til faldende vækst lige siden 1960erne. Denne tendens gælder især i de rige lande, men også globalt. Danmark er et af de lande, hvor tendensen har været meget markant. Hvert årti efter 1960erne har haft en lavere vækst end årtiet før. Den eneste undtagelse er 1990erne. Men væksten i dette årti byggede på økonomiske bobler.
It-boblen bristede i 2000, hvilket førte til næsten nulvækst i de følgende tre år. Herefter voksede en større aktieboble frem. Boligboblen svulmede op gennem hele perioden og accelererende i 2004. Da disse bobler bristede samtidigt, oplevede vi et historisk fald i BNP, hvilket indebærer, at der som årligt gennemsnit har været næsten nulvækst i 00erne.
Voksende udstødning
Den faldende vækst skyldes accelererende grænser og modstand. Der er både naturlige og menneskelige grænser. I forlængelse heraf er der tale om bevidst modstand, som vokser sideløbende med væksten.
Kapitalismen kommer i krise, hvis ikke der konstant er vækst på over 2 procent. Vækst måles som den procentvise stigning i BNP i forhold til året før. For at opretholde en høj vækst skal den absolutte forøgelse af BNP altså hele tiden bankes i vejret. Når BNP er femdoblet, som det mindst er sket i de rige lande siden Anden Verdenskrig, så svarer en vækst på tre pct. til en vækst på 15 pct. i forhold til niveauet lige efter Anden Verdenskrig. Det bliver simpelthen sværere og sværere at presse citronen yderligere. Når et samfund er fattigt og der er rigelige resurser, kan kapitalen generere høj vækst. Men denne situation varer ikke ved. Resurserne bliver slidt ned, og der opstår mangel på forbrugs- og arbejdskraft.
Efterkrigstidens vækst skyldes industrialiseringen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og masseforbruget. Der er sket store effektiviseringer gennem materiel og social teknologi og så er resurseforbruget vokset. Udviklingen er ikke gået i stå, men end ikke computere, mobiltelefoner, stigende uddannelsesniveau og mere fleksible virksomheder med selvstyrende teams kan udvirke mirakler.
Siden 1970erne har der også i stigende grad været mangel på arbejdskraft i Danmark. Mennesker er der nok af, men udstødningen fra arbejdsmarkedet er vokset kraftigt. De konstant opskruede krav til effektivitet og omstillingsevne har efterladt omkring 800.000 mennesker permanent uden arbejde. Manglen på arbejdskraft spiller altså sammen med udstødning af en stor befolkningsgruppe. De er uinteressante som arbejdskraft for kapitalismen. Da deres offentlige ydelser konsekvent sakker bagud i forhold til velstandsudviklingen, kan de heller ikke skabe vækst gennem forbruget. Det er heller ikke stimulerende for forbruget, at ydelserne til arbejdsløse også konsekvent bliver udhulet. Her må lønmodtagerne også skabe væksten.
Forbrugsfest
Forbruget vokser normalt, men der opstår alligevel en vis mathed, når større forbrug handler om luksus og for det store flertal af befolkningen ikke kommer ud af den blå luft, men forudsætter, at der arbejdes mere og/eller hårdere. Derfor stagnerer forbruget i takt med, at folk oplever grænser i arbejdslivet. Fri tid og overskud til aktiviteter udenfor arbejdslivet får højere social værdi og kommer sideløbende under pres, da arbejdet bliver grænseløst og kræver, at vi involverer os med liv og sjæl, hvilket tærer stærkt på vores fysiske og psykiske resurser. Brede grupper oplever nedslidning, stress og depressioner i forbindelse med arbejdet.
Faktisk er det kun de enorme arbejdsfri gevinster, der har skabt forbrugsfesten frem til 2006. På ti år voksede friværdierne og aktieformuerne med et beløb, der overstiger BNP. Samtidig er der givet skattelettelser for 223 mia. kr. i perioden 2002-2010. Forbrugsvæksten har samtidig skabt en beskæftigelsesboble med tilhørende høje lønstigninger, der har virket i samme retning. Men nu er alle boblerne bristede. Boligpriserne, aktiekurserne, forbruget og beskæftigelsen er faldet brat. Skatteboblen er også bristet nu, hvor skattelettelserne efterlader et kæmpemæssigt statsunderskud.
Der er en hektisk jagt på ny vækst blandt økonomer, politikere og erhvervsfolk, men alt tyder på, at kapitalismens fremtid byder på tiltagende stagnation, kriser og degeneration. Klimaforandringerne illustrerer denne problematik på globalt plan og viser samtidig, at grænserne for væksten er tæt vævet sammen og kommer til udtryk gennem voksende modstand.
Peter Nielsen er ph.d. og lektor i politisk økonomi på RUC
Kommentarer
Tak for den kommentar , der viser at enten er OVK inkompetent eller også vildleder de bevist befolkningen og medierne. Økonomerne fik jo også tidligere af Fogh Rasmussen besked på at gå hjem og skrive deres lærebøger om, da de forsøgte at rådgive regeringen.
Tak tik Peter Nielsen for denne kommentar, men hvad er der lige, der sker her?
Er det vækstøkonomiens endelige afgang ved døden? Skyldes dette alene den voksende modstand eller hvorledes er forholdet mellem den immaterielle ‘modstand’ og den materielle ‘modstand’ (i form af manglende fornyelige og ikke-fornyelige (især olie) ressourcer, nedslidning af miljøet og ødelæggelse af biodiversitet og bæredygtighed?
Er der tegn på et nyt og virkelighedstilpasset økonomisk grundkoncept, der kan erstatte det livsfarlige og artstruende vækstbegreb?
Peter har jævnt hen skarpe analyser af den økonomiske situation og er som formentlig alle økonomer bundet af den kapitalistisk tankegang, hvilket også gjaldt Karl Marx i det socialistiske modspil. Findes ingen anden “målestok”?
Ligesom investorer via hedgefonde o.lign. skabte “friværdier”, var det måske igen muligt at forestille sig sociale værdiers indpas på kapitalmarkedet.
Vi taler ustandselig om vækst, og som sådan skal Conny Hedegaard nok blive valgt klimakommissær, og Peter belærer læseren om, at den skal op på 2% af BNP for at undgå krise. Tal er som bekendt taknemmelige, og ligeosm der er forskel på udbetalte løn og realløn, er stigningen 1 til 2% milevidt fra 30 til 31% og indeholder allerede her flere betydninger af begrebet vækst.
Peter skriver, at arbejdsløse er uinteressante for kapitalismen (for såvidt de ikke skal understøttes), og at arbejdslivet medfører højere sociale belastninger netop pga. kapitalens stadig krav om vækst.
Allerede her findes en social kile i vækstteorien, som måske kunne omsættes i en “friværdi” af kapital betydning. Topin opgav selv tanken om, at en ekstraskat var realistisk. Er det også naivt at tænke sig varedeklarationerne udvidet, ikke blot med sundhedsoplysninger, økologi o.a., men med en klimadeklaration, der angav miljøbelastningen og evt. den sociale belastning, og fik betydning for vækst og pris. Så ville danske varer måske igen kunne “konkurrere” med kinesiske, og afrikanske varer ville komme i høj kuirs pga. arbejdsindsats.
Jeg kan ikke forstå, at disse perspektiver ikke inddrages, jvf. min kommentar her: http://www.information.dk/220916#comment-198174
»For ellers er der en reel fare for, at den finansielle og økonomiske krise udvikler sig til en social krise,« skriver Klaus Schwab.
Jeg tror han er lidt sent ude.
Jeg vil fristes til at anbefale ham at læse denne bog:
Catton: Bottleneck
se her: http://www.theoildrum.com/node/5954
og her: http://www.theoildrum.com/node/6051
Det er jo det rene galimatias. BNP i faste priser er mere end fordoblet i perioden. Vi er altså mere end dobbelt så rige, som vi var i 1960. Det er sgu da en betydelig vækst.
De fleste grupper har over tid nok mærket den lille gennemsnitlige stigning på omkring 3 procent i BNP. Det samlede forbrug er vokset dog mest bemærkelsesværdigt i starten, men ganske rigtigt er der også sket en udhuling, eksempelvis af folkepensioner gennem sammensætning og niveauer for nødvendige omkostninger og reguleringer.
Men hvordan er det med BNP, rigdom og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet? Det forudgående arbejde i hjemmet indgik vel ikke med ligesom opgørelsen vedr. serviceerhverv kan være noget spekulative. Det er i hvert fald tilfældet vedr. produktivitetstal og værdiskabelse, kvalitetsfremgang samt et stigende antal regler.
At samfundets indretning motiverer til merforbrug kan også ses ved, at de renter man med nogenlunde sikkerhed kan få efter skat, ikke står mål med inflationen.
Der er jo forskel på at være rige og så ha’ et kolossalt overforbrug, der efterlader os med en kæmpe-statsgæld, der , bl.a opstår, fordi de der har så meget og tjener gode penge skal ha’ skattelettelser. De, der ikke er brug for, bliver å kaset på den sociale losseplads, godt beskrevet i denne artikel. Der fan’me patetisk og sørgeligt. Lad os få skruet lidt ned for tempoet, få flere i arbejde og giv livet tilbage til os…
Artiklen er mere en “trosbekendelse” end et stykke økonomisk analyse-arbejde.
Min generation har meget større levestandard og bedre sundhed/ helbred/uddannelse , end mine bedsteforældres og forældres generation havde.
Næste generation ser ud til at få det endnu bedre - ny viden og teknologi øger produktiviteten, og der bliver endnu mere tid og flere ressourcer til immaterielle ting og glæder ( ferierejser, kulturoplevelser o s v)
Fattigdom er nærmest kapitalismens fjende - en kapitalist kan ikke tjene penge på at handle med fattige mennesker - så jo bedre man har det i et land, jo mere kan man sælge til landets indbyggere.
Kina ,Indien og Vietnam m fl går fint frem økonomisk og bliver gode markeder, og faktisk er der nogle stater i Afrika, der er ved at få styr på tingene - så det ser ikke helt galt ud for menneskehden fremover - vi skal nok også få has på CO2 problemet o s v.
Og hvad er overforbrug egentlig ?
Alle generationer har gennem tiderne haft sortseere, som syntes at netop nu, var der et uanstændigt overforbrug og at verden var af lave - men det, som man f eks for 50 år siden anså for luksus og overforbrug ,er typisk idag hver mand eje.
økonomien er faktisk nok nærmere 5-6 doblet siden 1960 til idag for når man tager den gennemsnitlige årlige vækst i bnp og dividere den med 70 så giver 5-7% vækst som der var realitet i 1960ne ca en fordoblings rate på 12-14 år og væksten den har ikke gennemsnitligt været under 3% siden 1980 målt over 10 år så økonomien er nok nærmere ca 5-6 doblet siden 1960./
god artikkel jeg er 100% enig med forfatteren og økonomen Peter Nielsen, hans betragtninger om væksten ja og ser vi lidt ud i fremtiden så bliver væksten ganske enkelet fysisk umulig for evig vækst det kræver et evigt voksede energi forbrug og om få år der topper olie produktionen også er det evigt slut med den forbrugs fest vi nu lever i.
@ Robert Kroll
.”Artiklen er mere en “trosbekendelse” end et stykke økonomisk analyse-arbejde.
Min generation har meget større levestandard og bedre sundhed/ helbred/uddannelse , end mine bedsteforældres og forældres generation havde.
Næste generation ser ud til at få det endnu bedre - ny viden og teknologi øger produktiviteten, og der bliver endnu mere tid og flere ressourcer til immaterielle ting og glæder ( ferierejser, kulturoplevelser o s v)
Fattigdom er nærmest kapitalismens fjende - en kapitalist kan ikke tjene penge på at handle med fattige mennesker - så jo bedre man har det i et land, jo mere kan man sælge til landets indbyggere.
Kina ,Indien og Vietnam m fl går fint frem økonomisk og bliver gode markeder, og faktisk er der nogle stater i Afrika, der er ved at få styr på tingene - så det ser ikke helt galt ud for menneskehden fremover - vi skal nok også få has på CO2 problemet o s v.
Og hvad er overforbrug egentlig ?
Alle generationer har gennem tiderne haft sortseere, som syntes at netop nu, var der et uanstændigt overforbrug og at verden var af lave - men det, som man f eks for 50 år siden anså for luksus og overforbrug ,er typisk idag hver mand eje.”
Jeg kan godt lide at du uargumenteret beskylder Peter Nielsens indlæg for bare, at være en trosbekendelse fremfor analyse, når dit eget indlæg selv er en stor trosbekendelse, uden skyggen af analyse. Bortset fra at du kan se, at din generation har det bedre end den forrige generation og med tekniske fremskridt og åbning af nye markeder vil det nok fortsætte sådan i al fremtid . Det kan man da kalde for at være salig i sin egen tro.
Økonomiske modeller (teorier) bliver i et fremtidsperspektiv let trossager, men dog stadig diskutable, indbefattet troen på nyliberalismens lyksaligheder.
Med hensyn til overflod og tidligere generationer kan jeg også bidrage med nogle ganske vist ikke langhårede videnskabelige nøgletal.
Nu kan rigdom kan være mange ting, men for mine bedsteforældre kunne den ene nøjes med at ‘gå på arbejde’ og som pensionister havde de stadig uden store opsparinger råd til ferierejser til udlandet.
For de pensionister, som jeg kender i dag, hvor begge har arbejdet og selvfølgelig omsat flere hårde hvidevarer mv, der har de uden større private opsparing sjældent råd til meget mere end en bustur i nærmiljøet på deres mimrekort samt hjem igen inden spærretiden sætter ind.
Kære Søren Rehhof.
Har din generation det generelt ringere eller bedre (økonomisk, velfærdsmæssigt, sundhedsmæssigt kulturelt o s v), end dine forældre, bedsteforældre og oldeforældre o s v havde det ?
Brug øjnene og fornøj dig med at læse lidt økonomisk og politisk historie - så bliver du et gladere og mere optimistisk menneske ! - selv om vi bl a har et klimaproblem, som skal klares.
@Robert Kroll
.”Har din generation det generelt ringere eller bedre (økonomisk, velfærdsmæssigt, sundhedsmæssigt kulturelt o s v), end dine forældre, bedsteforældre og oldeforældre o s v havde det ?”
Sikkert ikke, men hvad beviser det?
Undskyld. min generation har det generelt sikkert ikke ringere end de forrige generationer, men hvad beviser det om hvordan det vil gå i fremtiden?
Kære Søren Rehhof.
Hvis din generation generelt er bedre stillet (økonomisk, sundhedsmæssigt, kulturelt o s v) end tidligere generationer - så er det da gået fremad ?
Hvis ikke - så er det gået baglæns.
Det er da lige til at forstå ?
Jeg synes det er gået fremad i fantastisk høj grad.
BNP burde være et udtryk for indtægter minus udgifter. Så ville vi få et mere retvisende billede af væksten.
Som det er nu er BNP et udtryk for vækst, der fermkommer ved at man lægger indtægter og udgifter sammen.
Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det i min private økonomi og så definere det hele som rigdom.
Væksten i vesten har siden 70’erne bestået i at flytte produktionen til lavtlønsområder. De billige produkter har givet et indtryk af rigdom, men i virkeligheden er profitten ved denne produktion faldet og faldet.
Derfor flygter kapitalen fra produktion over i finanskapitalen, som har brug for bolig- , privatiserings- og andre bobler.
Bobler som øger pengemængden men forringer værdien af de samme penge, fordi rentebyrden ved f.eks. boligomkostningen stiger - boblepengene skal jo betales tilbage.
For at dette kan fortsætte skal der findes stadig nye lavtlønsområder til produktionen og skabes stadig større bobler for at øge pengemængden, mens kapitalgrundlaget for hele dette cirkus er det samme. Denne udpining af kapitalgrundlaget har været tydeligst i u-landene, mens ses også i vedligeholdelsesstandarden af offentlige anlæg i Danmark. Lige som der ses en stigene fattigdom i Vesten.
Marxisme for perlehøns.
Denne kommentar er anbefalet af:
Med de gamle: Vorde værdi værdig værd?
Så er det ved tide med fascisme: en alliance mellem kapitalisme og statsmagten. Hvis de deles pænt om det kan samfundet stadig fungere på kapitalens præmisser, nogenlunde i hvert fald. Enorme ressourcer vil frigøres, hvis alt monopoliseres og styres med planøkonomi.
Det er kendetegnende for kapitalismen, at den ofte benytter forringelse af produkter til at skabe større forbrug og kortere holdbarhed for netop at presse profitten i vejret.
Det er på tide, at helt andre parametre for produktion vinder frem af denne og mange andre grunde.
Krisen lærer os en god ting: at der er brug for meget mindre, end vi tror, og at der også er brug for meget mindre arbejdskraft, end vi tror. Faktisk er det væsentligste pres på innovativ tænkning at finde på produkter, man kan prakke folk på. Det er jo heller ikke holdbart.
De egentlige fremskridt er så til gengæld ligesom blevet narret frem ved at man med oppustet økonomi har finansieret forskning og uddannelse - som ret beset er overskudsfænomener, som dog sagtens kan forsvares, fordi der netop er brug for uendelig meget mindre arbejdskraft, her er der tale om reel vækst: maskinerne aflaster mere og mere. Til gengæld har vi gjort helt private opgaver til lønarbejde for at skabe fordeling af værdierne. Det kommer heller ikke til at holde.
Altså kort sagt: det nuværende økonomiske system skubber det nødvendige livsgrundlag og de senere tilførte nu nødvendige forbrugsgoder rundt i et system, hvor stadig flere jobfunktioner må opfindes for at legitimere fordelingen af varer og overskud.
Det er demokratiernes evige problem, som grækerne løste med slavearbejde og krigsskat fra forbundsfællerne, romerne løste med skat fra kolonierne og uddeling af brødkorn og adgang til de statslige forlystelser, og som efterfølgende blev løst gennem hierarkiske systemer, der forpligtede de forskellige stænder, senere klasser, i statens tjeneste.
Problemet er altid det samme: at nogle får hårdere og uslere liv end andre pga. samfundets indretning.
Nu skyder vi det ud ved at sende det kedelige, snavsede, nedbrydende arbejde til udviklingslandene; men i alles interesse bør vi i stadigt arbejde på tekniske løsninger, der kan løse de mange sammenfiltrede problemer og dermed sikre grundlaget for et bevidst fald i den menneskelige population, til dennes egen fordel. Men folk, der ikke kan forlade sig på omverdenen, får altså mange børn som sikkerhed for forsørgelse i alderdommen.
Peter Nielsen vil som så mange andre venstreorienterede blive utrolig skuffet. Nielsen artikel kunne lige så godt været blevet trykt i Land og folk i 1970erne som i Information anno 2010. Det er tragikomisk at venstrefløjens klenodierne stadig tror fuld og fast på markedsøkonomiens undergang.
“Peter Nielsen vil som så mange andre venstreorienterede blive utrolig skuffet. Nielsen artikel kunne lige så godt været blevet trykt i Land og folk i 1970erne som i Information anno 2010. Det er tragikomisk at venstrefløjens klenodierne stadig tror fuld og fast på markedsøkonomiens undergang.”
Tragikomisk og tragikomisk - det kan man vel ikke sige. Markedsøkonomien har ingen uendelig fremtid.
Sådan er det bare.
WillianmStyles:
Markedsøkonomien i den nuværende form VIL komme til sin undergang. Andet er simpelthen ikke muligt - uendelig vækst er en matematisk umulighed.
Jeg tror markedsøkonomien vil komme til at eksistere i en eller anden form i en rum tid endnu, men istedet for at menneskene skal styres af markedsøkonomi, vil det istedet være markedsøkonomien, som vil blive styret af menneskene. Med andre ord tror jeg, at markedsøkonomien vil eksistere indpakket i et styrende lag, som definerer, hvor vi skal hen. Kald det en form for plan-økonomi hvis du vil, Men hvis det er alternativet til planløs-økonomi, som vi kører nu, så er det måske ikke så skidt.
jeg tror på ideen om at man kan leve af at klippe hinnanden.
helt enkelt så tager et af hoved augometerne om at man ikke kan leve af at klippe hinanden fejl, for det er precist det som der skal give den ikke martrielle vækst som der er medicinen mod evig matriel vækst.
Ganske simpelt se på lande hvor man faktisk lever af at klippehinanden og nu vil i se en gang bar model for fremtidens økonomi og her vil jeg fremhæve asiens økonomier hvor man stadigt har en lokalt baseret fødevare produkion, ja helt simplet man lever af at sælge mad mindre forbrugs goder, og service til hinanden. ingen er i princippet arbejdsløse alle er til nytte og ja leve standarten den er lavere men vi har fåët en rigrtig dårlig indstilligt til almindeligt arbjede på vores bredegrader nej arbejde det er ” kedeligt” og man må ikke ha det sjovt mens man yder dagens dont nej sådan ser man overhovet ikke på det samme i asien, arbejde det er sjovt uanset hvad man laver og man yder sit bedste for at få det bedste ud af sin egen tilværelse. jeg siger ikke at vi skal afmontere alle sociale ydelser nej jeg siger at vi skal ha genoplivet de gamle dyder som der gjore os til stærke nasioner. vi skal opfinde den umatrielle vækst dvs en økonomi der ikke forbrugere flere resurser men genbruger de resurser der er kasseret til at lave nye forbrugs goder. se i vesten det at reperere noget der er gået i stykker ja det er nærmest en saga blot. er vaske maskien gået i stykker ja så køber man en ny for i vores samfunds model der er det urentabelt at bruge tid på at skifte den lille stump der er faktisk i stykker set i forehold til at købe en ny maskine som der bidrager til vores vækst, vi skal tilbage til en samfunds model hvor man repearere det der er gået i stykker, i stedet for alttid at købe nyt.
jeg tror helt enkelt ikke på at vi kan bevare det enorme skel der er i mellem verdens fattige lande og de såkandte i lande, nej for at ligningen skal gå op så er vi i det rige vesten nød til at gå 40-60% ned i levestandart ja 40-60-% ca halvt så mange penge som du har i dag, det er nødventigt for at vi som klode kan overleve, halvere jeg min og min kones indtægt ja så har vi stadigt rigtigt mange penge. set i forehold til vores thailanske familie der lever for en indkomst der er ca 1:20 del af vores disponible indkomst ja de tjænder 1:20 del og arbejder ca 40% mere for deres meget lavere løn.
med asiens vækst i mente så vil jeg sige der går ikke 30 år før de er på et ens nivue som det nivue der er når jeg og min kone er gået 40-50% ned i løn. idag er det normalt at man har en bil et lille hus til sin familie og ellers de forbrugs goder som vi finder normale alså i det thailand hvor man tjæner 1:20 del af vores normale danske løn.
til eksembel så koster en middag i bangkok på et gade køkken ca 30-50 bat eller godt 4.5-7 kr. inklusiv vand, eller cola.
vejen er et målrettet power down mod “klippe hinanden samfundet”. dette samfund vil måske lige det danmark der var for ca 20-30 år siden dvs vi vil igen se, erhverg genopstå hvor service igen bliver normalt, Det er helt enkelt galemands værk at det skal koste ca en thailansk uge lønne at gå ud og spise i Danmark, 300-500 kr for samme 3400 bat ja der kan en hel familie på 7 gå ud og spise i bangkok på en bedre resturant .
intet under at v i danmark, ikke har råd til at gå ud og spise og gå ud og omsætte vores indtægt, til gavnligt forbrug. hoved synderen i det danske/ vestlge systen det er momsen. ja faktisk så er det dybt forståeligt at folk lader en sort tømmer eller mure lave deres hus, når det koster dem 5-7 timers arbejde at købe en times håndværker arbejde. inklusiv moms, det samme gælder når man går ud og spiser jo det du betaler 500 kr for i mad og drikke, der skal du arbejde ca ½-1 dag, for at betale maden.
selve tanken om penge der er skabt i den tomme luft, ved værdi stigninger ( huse værdi papiere mm-) ja det er ren gift for en sund samfunds udvikling, for de værdi stinger jo de suger alt kraft væk fra den omsætning der skal bruges for at holde hjulede igang i klippe hinanden markeds økonomien. hvor massere af små selverhvernde tjæner til deres eget livs opretholdelse uden at reelt betale skat men hvad er reelt samfunds økonomisk, forskelen om de betaler skat eller får kontant hjælp og sociale pentioner ?. ja rigtigt ikke der er ingen forskel der skal laves en model hvor arbejdsløns beskatningen den falder drastisk, for at give plads til klippe hiandnen samfundet hvor alle har sin berettigelse alle har sin plads ingen er tilovers dit arbejde nytter noget for fælleskabet og for dig selv.
det er hverken borgerligt eller socialistisk, nej det er en ny vej, for skal vi tage udfordrngen om klima og energi trudslen alvorligt så er vi nødtil at være åbne og ikke dogmatisk lukkede overfor nye løsninger, det der skal finansere fremtidens samfund det er afgifter på at tage nye resurser i brug, på den enkle måde der bliver resurser der kan genbruges mere konkurance dygtige overfor nye resurser.
Det der holder den gamle samfund oppe det er, værdierne i boligerne bilerne mm, alså de belånte værdier. for vækst det er reelt skabt ved at tegne nye lån mod sikkerhed i enten biler boliger både mm. alså ligeså længe som at det koster 4000-5000 kr at leje en lejlighed i en større dansk by ligeså længe vil det være nødventigt, at give kontanthjælps modtageren en så høj kontant hjælp som der modsvare minste lønnen der sætter nivuet for bolig prisernes vækst.
Det har aldrig været meningen at fødevare skulle rejse 2000-3000 km fra jord til bord, nej det er en kapetalistisk globalistisk utopi. jeg tror ligeledes heller ikke på planøkonomien, eller på en dansk samfunds model hvor vi næsten bevist har udstødt 1/5 del af vores befolkning ved at pakere dem på sociale ydelser, nej derfor mener jeg faktisk at asiens model med klippe hinanden økonomien hvor alle har en plads i et service samfund, der kompencere den lille indtægt du selv kan lave op til et leve dygtigt nivue, alt den burokrati der er ved at være lille erhvergs drivende ja den skal væk det er en hæmsko for en sund udvkling, helt ærligt vi lever i et samfund hvor en flittig folkepentionist med en husholdnings have skal straffes hvis han/hun nu sælger lidt af deres grøntsager på vejen hvor de bor, nej i den danske model der er det langt bedre at grøntsagerene rejser fra det sydlige polen op til danmark end at give den flittige folkepentionist lov til at få den lille extra indkost oven i en lav folkepention. Vi reelt lever i et samfund hvor det kræver en højere eksamen i levensmidel teknologi, og tiladelser i hoved og røv, for at få en tilladelse, til at koge mamalade med frugter fra haven og sælge den ved vejen.
Det er nærmest umuligt at være mindre erhvergs drivede i den danske model der udelukkede tilgode ser store virksomheder, nej tro endeligt ikke at de borgerlige er bedst til at føre en politik for de mindre erhvergs drivede for langt de fleste af det virvar af regel tyraniet det kommer fra den nuværnde borgerlige regering.
ærligt talt, så ville både kvaliteten på vores fødevare, og prisen på fødevarene falde hvis vi igen fik et samfund hvor mindre erhvergs drivede kunne producere gode fødevare uden at det kræver enorme invisteringer, fødevare sikkerheden ja den vil næppe lide nogen skade, naturligtvist skal der være kontrol, men det nuværende egenkontrol system det hindre mindre erhvergs drivende fra at kunne yde deres arbejde, det hindre den dygtige slagter der er ordblind fra at få sit eget slagteri eller bageren fra at få sin bagerforretning, kokken fra at åbne sin egen resturant, ja service samfundet fra at existere.
udelukkede for burokrati for burokratiets skyld djøffere der laver regler som kun djøffere forstår der derfor kræver flere djøffere for at administere reglerne dette regel tyrani, forhindre gode slagtere mejerister kokke, mm fra at åbne gode små mindre fødevare virksomheder. eller gode tømre, mure fra at åbne en lille enmands virksomhed, der ja laver reperations opgaver hos hr og fru jensen. der nu hellere vil købe mamaladen sort hos pentionisten, reperationen af gavlen sort hos muren og tømeren, vi er næsten alle små kriminelle, i den model vi har valgt i danmark.
nej der er ganske/ næsten ingen, med almindelige lønne. Der har råd til at købe hvide håndværkere. dette er resultatet af djøff teror resimet som vi idag lever i, ned med momsen på arbede ja den bør næsten helt væk. væk med bøvl for mindre erhvergsdrivede og vi vil se et samfund der blomstre op med små håndværks mestre, god dansk håndværk finansere denne reform med at indføre en skat på tomme værdi stignings gevinster, ved hus salg mm.
vi skal indføre en klip hinanden økonomi, der genbruger alle resurser et samfund, som der kan drives med vedvarndede energi
Siden vi har foladt papirpengene, for slet ikke at tale om guldbarrerne, er der i princippet ingen grænser for hverken grådigheden eller den økonomiske vækst. På den anden side gør rigeligheden af varer og ydelser at grådigheden bliver minde iøjenfaldende. Spørgsmålet er selvfølgelig om Jorden kan holde til at opfylde vores mangeartede behov i det lange løb eller om vi bliver nødt til at lægge livsstilen om?
Hvad løber vi efter? Jeg husker godt 1930’ og 40’ og arbejdet med heste og håndredskaber før traktorernes og motorsavenes tid. Det var slet ikke så ringe. Er dét, hvad nogen frygter? Når jeg tænker på alle de skavanker og sygdomme, som siden har indfundet sig med et skændet dansk landskab, kommer jeg til at tænke på, hvad fremtiden bringer. Vækst, hvilken?
Nu er der vel ikke noget specielt galt med markedsøkonomi, at efterspørgelse styre udbud. Det er vel den manglende politiske vilje til at begrænse skaderne der er problemet.
Sørøveri var jo i sin tid et anderkendt erhverv på markedsvilkår, alligevel har vi forbudt det. På samme måde skal vi selvfølgelig også regulere kapitalismens sørøvere.
Til Peter Nielsen.
Du burde go dig en langere tur ingen du skriver en kronik, og vi har igennem min leve tid oplevet en massiv okonomisk vakst i Danmark.
Vi kan i dag fo meget mere for vores penge end da jeg var barn og ung og vores produktions apperat er so meget forbedret i forhold til for 30 til 40 or siden.
At fattige lande har en store mulighed for okonomisk vakst er ikke rigtigt og pt. er jeg po Philippinerne som ikke har oplevet en specielt stor okonomisk vakst i forhold til lande som Kina og Vietnam, som du vil kunne se en masse Afrikanske og latin Amerikanske lande der ikke har haft den store okonomisk vakst.
At man i Kina har haft denne kolosalle vakst skyldes jo derers familie politik og derved forandrens okonomisk og sociale overskud med hensyn til at stotte deres borns uddannelse.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Til Martin Sorenen.
So er du ganske udvidende om forhold her i Asien hvor jeg pt. har varet siden 18 August po Philippinerne hvor man stor arbejdsloshed er du kvinde over 40 or mister dit job har du overordentligt svar ved komme tilbage po arbejds marked.
Samt er der flere kvinder der lever af kneppe end at klippe mennesker her ikke af lyst men af nod po grund af religionernes negative indflydelse po samfunds udviklingen.
Jeg kan oplyse at tra giver du flere penge for her hvor jeg bor end hjemme i Danmark og det siger jo noget om hvilken rovdrift po resurserne der finder sted her po grund af overbefolkningen.
Det fleste mennesker i Asien er interesseret i drive forretning og har samme onsker og behov for matriel velstand og vakst som vi vesten.
Men have landet som andre asiatiske lande ikke varet overbefolk have mennesker der ikke har uddannelse leve po de vilkor som du beskriver, men sodan er virkeligheden endnu engang ikke for flere tallet af den fattige befolkningen i Asien.
Men vi skal selvfolgelig fremme okonomisk vakst rundt om i verden der vil forbedre tilvarelsen for millioner af mennesker, samt udvikling af den vedvarende energi og so skal vi begrance mennesker ret til fo born.
Der endnu engang i Soderoen i Vejle fisk til 4000 mennesker men nor vi for for mange born og blive 10000 mennesker spiser vi alle fiskene og dor alle af sult. Dette er selvfolgelig ikke rigtigt overstoende men poiten er bare det hovedorsagen til de massive sult problemer der i verden.
Selvom krig og andre har alt for meget og er for rige i forhold til andre so andre vi ikke bare de uretfardigheder og for skabt fred i verden, og vi derved kunne bruge vores resurser og penge po en mere positiv mode for alle i verden.
Claes Pedersen caloocan Metro Manila
Hør nu her. Vi skal jo bare have en planøkonomi til, at skabe vækst. Når nu markedsøkonomien ikke er i stand til det
Brian Larsen
Nu er det ikke plan okonomien der i Kina har der nedbragt antallet af fattige alene.
Men skyldes jo en fornuftig familie politik som har medvirket til Kina i dag har mange veluddannede mennesker, og det af den orsag har medvirket til vestlige firmaer har invensteret i landet.
Her po Philippinerne har man jo markedsokonomi men har jo ikke medfort storreokonomisk som i Vietnam og Kina. Samme problemer ser du jo i mange sydamerikanske lande, der har fort en okonomisk politik efter amerikanske anvisninger.
Claes Pedersen
Økonomiske planer er planøkonomi, men Indtil for få år siden, blev ‘planøkonomi’ brugt i de danske borgerlige kredse som betegnelse for et sovjetisk skrækscenar, et led i en kold krig, fordi den blev forbundet med en kollektiv tankegang. Den er stadig national, men nu privatiseret, en slem cocktail. Kræver vi en uendelig vækst, fordi vi er bange for at dø og hellere ser andre krepere. Ingensinde har folk, dvs.individet, villet leve endnu længere, mindst til de 100 trods alskens skaberak.
Hvorfor vil vi have vækst?
- For at afskaffe livstruende fattigdom?
…Nej
- For at få råd til nye produkter?
…Ja
Hvorfor vil vi have nye produkter?
- For at få mere indhold i tilværelsen?
…Nej
- For at få mere fritid?
…Ja
- For at få et længere liv?
…Ja
- For at bevare vores kulturs forspring?
…Ja
Disse svar var gyldige for 200 år siden er de det også idag?
til Claes Pedersen,
evig vækst på en rund klode det er en matematisk umulighed, så simpel er faktum. eller som jeg siger i midt tidligere indlæg så skal vi til og leve af og klippe hinanden. som der faktisk er realiteten i de fleste asiatiske lande,
jeg behøver blot at henvise den dagens store debat om mad ordning i børnehaverne, for at bevise hvor langt ude vores danske system det er kommet ud af side sporet, et system hvor man i ramme alvor, fragtede smurte madpakker ca 1000 km fra madpakke fabrikker i sverige og tyskland til danske børnehaver, fødevare produktionen og distrubitionen, hvor dagens ret rejser tybisk 2000-2500 km fra jord til bord det er et direkte, bevis på vores sidespor. dette resurse spild er helt enkelt umuligt og foresætte i fremtidens, lav energi samfund.
For ja jeg vil give, Claes Pedersen helt ret asien er på vej op og folket i asien ønsker precist den samme levestandart som du og jeg tager for givet, jeg har på mine thailands rejser siden år 2000 set et thailand rejse sig fra dyb fattigdom op til en moderne storspiller på verdens markdet, thailanske familjer der før knap hade råd til en lille motorcykkel har idag en bil et hus, ja dette skete kun i løbet af ca 10 år. ja der er i dag stor centre helt oppe i det fattige nordøstlige thailand, isaan. utænkeligt for bare 10 år siden.
men jeg fastholder at den asiatiske model med et udbygget service samfund (klippe hinanden modelen) den kan vestliggøres i et nyt system hvor vi har brug for alle samfund. og evig vækst det er en ilusion og jo længere vi bliver ved med at gå ud af skråplanet jo hårde bliver justeringen når vi skal ind i 0 vækst samfundet. jeg tror helt enkelt ikke på at vi kan bevare det nuværnde nivue vi har i vesteuropa når asiens økonomier stormer frem,
visionen om denne nye model hvor vi laver en fusion mellem de gode sider fra asiens samfunds model og de gode sider af vores samfuinds mode kunne være en vision om et samfund der kan overleve verdens historens største krise, som der vil komme når vi skal ind i 0 vækst samfundet.
for det vil komme alt andet er en matematisk umulighed.
Claes Pedersen: Etbarnspolitiken i Kina er vel også en form for planøkonomi. En planlægning af befolkningstallet.
Et barns politikken :-). Det var kinas gave til sig selv, og til verden,
faktisk så bør den kinesiske model kopieres til hele verden. for vi kunne løse rigtigt mange problemer globalt hvis vi reducerede antallet af børn der fødes ind i denne verden. faktisk så kan den religøse kamp mod prævension( katolikker og det højre oninteret krisne usa indremision, og muslimer i fælles kamp for verdens undergang ), ja de reaktionære kræfter kan reelt, beskrives som det “farligste massseødelæggelses våben” verden har i dag.
kondomet det er nok en af verdens mest klima venlige opfindelser, reduceres antalet af nye børn i verden ja så vil væksten også kunne begrænses.
Fære nye børn i verden = mindre behov for nye resurser
For at ændre en tilstand til en anden kræves en kraft, uanset hvad man vil ændre. Vi har set kapitalismen gøre brug af (eventuelt selv iscenesætte) kræfter som krise, konkurs og kollaps, ja endog krige, også kaldet chokvirkninger.
Professor Topin foreslog at indføre en afgift på alle handler, dvs. bruge børser og andre steder for handel med papirer, men indså, at kapitalen hurtigt vil finde nye veje.
Jeg anstillede mig ‘naiv’ (fordi jeg ingen professionel baggrund har) med et forslag om at bruge den nye kraft på markedet, som i flere situationer har vist sig ganske slagkraftig, nemlig forbruger boukot i forbindelse med varedeklaration. Det viser sig, at forbrugere i mange lande åbenbart er miljøbevidste og anvender en slags fælles tankegang, der kan fravælge dårlige varer, f.eks. dårligt miljø.