Opslag til denne artikel

Emneord:finanskrisen
Personer:Nicolas Sarkozy, Villy Søvndal
Organisationer:The Guardian

»Den nuværende krise burde få alarmklokkerne til at ringe, så vi fundamentalt gentænker udviklingen af vores moral, vore etiske normer og de reguleringsmekanismer, der styrer vores økonomi, politik og globale gensidige afhængighed. Det vil være en spildt mulighed for alle, hvis vi foregiver, at krisen blot var en ond drøm. Specielt lige nu, hvor vi begynder at se positive tegn med hensyn til stigende aktiekurser og større overskud.«

Det kunne næsten lyde som en tale af Villy Søvndal. Men det er omtrent tværtimod. Det er præsidenten for World Economic Forum, den tyske økonomiprofessor Klaus Schwab, der den 7. januar i den britiske avis the Guardian advarer mod at tro, at krisen er overstået, blot fordi økonomierne begynder at komme til hægterne.

Krisen er langt mere fundamental, skriver Klaus Schwab. Over de seneste år har virksomhederne gradvist fjernet sig fra at være en del af det omliggende samfund, hvor mange sociale grupper var afhængige af virksomhedens velbefindende, til at være en »profitgenererende maskine«, der først og fremmest tilgodeser aktieejernes interesser.

Faren for en social krise

I en sådan ‘maskine’ bliver alle, der ikke udfylder deres funktion, erstattet: direktører, ansatte, produkter eller geografisk beliggenhed. Konsekvensen heraf ses i menneskers stadig mere individuelle adfærd. Ingen kan forvente andet end en selvcentreret adfærd, når han eller hun ved, at man umiddelbart kan erstattes. De ofte helt urimeligt store bonusordninger, der udbetales i først og fremmest den finansielle sektor, er derfor mere symbol på krisen end årsagen.

Skal landene ud af den økonomiske krise, må virksomheder derfor i langt højere grad tage samfundsmæssige hensyn. Ikke kun til aktieejerne og kreditorerne, men også til de ansatte, forbrugerne, underleverandørerne og det samfund, hvori virksomheden fungerer.

»For ellers er der en reel fare for, at den finansielle og økonomiske krise udvikler sig til en social krise,« skriver Klaus Schwab.

Krisen har ikke blot ført til øget arbejdsløshed, som vil vare mange år endnu. Krisen lægger også et kolossalt pres på de offentlige ydelser, når landene skal afbetale den stærkt voksende gæld. Det fører til højere skatter, reduktioner i sociale ydelser og sundhedsudgifter og færre investeringer i uddannelse og infrastruktur. I sidste ende bliver det således skatteyderne, der kommer til at betale krisens omkostninger, skriver han.

Sarkozy på banen

Advarslerne fra Klaus Schwab er uhyre interessante. Men det virkelig epokegørende er, at det netop er ham, en supersværvægter i den internationale økonomi, der fremsætter dem.

Klaus Schhwab er ophavsmand til den såkaldte Stakeholder Theory for Businesses, der kom frem for fire årtier siden, og som som i hovedtræk går ud på, at alle virksomheder har en række interessenter, de bør tage hensyn til, hvis de vil have succes. Men vigtigere er det, at ideerne bag teorien dannede baggrund for de årlige såkaldte Davos-møder, hvor hele verdenseliten mødes. Her samles verdens store virksomhedsledere med deres interessenter for at diskutere, hvordan de skal agere, og hvilke hensyn de bør tage.

Endnu mere interessant bliver artiklen dog, fordi næste Davos-møde indledes allerede den 27. januar. Det må derfor formodes, at et sådant udspil fra lederen af dette gigantiske møde lægger linjen for, hvilken retning diskussionerne vil tage. Noget kunne tyde på det.

Mødet indledes af den franske præsident Nicolas Sarkozy, og temaet for de fem dage, mødet varer, er: »Improve the State of the World: Rethink, Redesign, Rebuild« (Forbedr verdens tilstand: Gentænk, gendesign, genbyg, red.).

Der synes for alvor at være lagt op til store forandringer på mødet i den lille schweiziske by Davos om mindre end tre uger.