Opslag til denne artikel

Emneord:Israel-Palæstina-konflikten, zionisme
Steder:Gaza, Grønland, Israel, Mellemøsten, Palæstina

Thue Kjærhus kalder i en klumme i Information den 9.-10. januar til arabisk selvransagelse. Det er arabernes skyld, at der er konflikt i Mellemøsten. For jøderne har blot genbeboet et næsten tomt land, som de i øvrigt altid har boet i. Hans klamme klumme er det nærmeste, man i denne diskussion kommer på officiel israelsk propaganda.

Det afgørende punkt er naturligvis, at han anser det for retfærdiggjort, at nogen tager et land fra andre. Man kan prøve ideen af på andre folk. Grønland er næsten ubeboet, så hvorfor kunne nordmændene ikke gøre krav på det? Som bekendt afviste folkeretten kravet.

Det er rigtigt, at der har boet jøder i Palæstina de sidste 2.000 år, men inden det blev et jødisk land, var der en anden flertalsbefolkning, som havde boet der i århundreder, og som havde dyrket det (og som i øvrigt i store dele var meget frugtbart; Kjærhus ved heller ikke, hvad han taler om).

Kjærhus mener, at Israel er det eneste land, som har et vestligt retsvæsen. Han glemmer at oplyse sine læsere om, at i Israel findes ingen borgerlig ægteskabs-lovgivning. Kvinder er i tilfælde af ægteskab, skilsmisse, rettigheder til børn og arv fuldstændig i lommen på de religiøse domstole (og deres mænd), hvad enten det er halakha, sharia eller kanonisk ret, vi taler om. Kald det lige vestligt en gang til.

Kjærhus mener, at antizionismen kun findes blandt ikkejøder på venstrefløjen. For det første findes der store ultraortodokse grupper, som er antizionistiske. For det andet var zionismen længe en minoritetsstrømning blandt jøder. Kun takket være holocaust fik zionismen den dominerende rolle, den har i dag blandt jøder.

I øvrigt giver det næppe mening at betegne flertallet af Israels kritikere i Vesten som ‘antizionister’, da det både blandt jøder og ikke-jøder på venstrefløjen er synspunktet, at Israel skal bestå, men opgive besættelsen af Vestbreden og Gaza og anerkende en palæstinensisk stat. De få grupper, som argumenterer for Israels opløsning, er især islamiske og bestemt ikke på venstrefløjen.

En ting er at være dårligt oplyst, som Kjærhus er det. Men den magtfilosofi, han udbreder, er den klammeste form for uoplyst kolonialisme.

Morten Thing, forskningsbibliotekar, dr. phil.