Selv om de igennem en længere årrække er blevet gjort opmærksom på problemet har Dansk Røde Kors ikke gjort nok for at sikre, at børn i de danske asylcentre får den nødvendige behandling.
Sådan lyder anklagen fra børne- og ungepsykiater Bente Rich på baggrund af en nyligt offentliggjort undersøgelse af irakiske asylbørns vilkår, som hun og en række andre speciallæger står bag.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt alle de irakiske asylbørn, der lige nu står til tvangshjemsendelse, viser, at 20 ud af 21 børn har svære psykiske problemer.
Det eneste barn, der ikke påviseligt har problemer, er en otte måneder gammel baby.
Samtidigt viser undersøgelsen, at kun to af børnene er i psykiatrisk behandling.
»Det er ubegribeligt, at Røde Kors ikke har presset på for at få de her børn børnepsykiatrisk undersøgt og behandlet. At de ikke har villet sikre sig, at deres skøn har været rigtigt på lige fod med børn uden for murene er helt uforståeligt,« siger Bente Rich.
Børnepsykiater Peer Jansson, der også er medforfatter til undersøgelsen, henviser til tal fra Danmarks Statistik i 2006, der viser, at 0,89 procent af helt almindelige danske børn bliver henvist til børnepsykiatriske afdelinger, mens der ud af 586 asylbørn kun var 0,17 procent, der blev henvist:
»Det vidner om, at man ikke giver asylbørn de samme muligheder som danske børn. Man ved jo, at asylbørn bliver mere syge, så man måtte forvente at andelen var langt højere. Tallene vidner om, at de slet ikke får den relevante hjælp,« siger han.
Også Bente Rich mener, at tallene vidner om, at børnene ikke modtager den relevante behandling:
»Asylbørn henvises i mindre grad end almindelige danske børn til børnepsykiatrisk udredning. Det er jo grotesk, at børn der kommer fra krigshærgede områder som Irak og Tjetjenien skal forestille at være mere raske end almindelige danske børn,« siger hun.
»Røde Kors har en forpligtelse til at få de lidende børn undersøgt ordentligt. Men de har lavet deres egen private måde at gøre det på, baseret på nogle psykologer der er ansat internt. Så det bliver inden for murene, og det er altid bekymrende«.
Afviser kritik
At de irakiske børn har svære psykiske lidelser kommer ikke bag på leder af Dansk Røde Kors Asylafdeling, Jørgen Chemnitz. Men han mener ikke, at man kan anklage Røde Kors for ikke at gøre tilstrækkeligt for at undersøge og hjælpe børnene.
»Jeg er ked af, at det fremstår, som om der ikke gives nogen hjælp til børnene. Vores personale indberetter det til kommunerne, hvis de observerer noget problematisk,« siger han.
Han understreger, at Røde Kors ikke sidder alene med ansvaret.
»Jeg ved ikke helt præcist, hvad det er for børn, de har undersøgt. Men vi ved, at i stort set alle tilfældene har der på et tidspunkt været indberetninger til kommunerne. Så vi lever op til det, vi skal,« siger han og påpeger, at det kan være udtryk for faglig uenighed, at børnepsykiaterne bag undersøgelsen ikke mener, at der bliver gjort nok.
Men det argument holder ikke, mener Bente Rich.
»I Norge og Sverige er det helt normal praksis at asylbørn henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse af dem, der har ansvaret. Det bør det også være i Danmark. Der er ingen grund til, at børnene får en ringere behandling end i vores nabolande,« siger hun.







Kommentarer
Nu er der intet nyt under solen ved Dansk Rode Kors i en orrakke har opfort sig dybt udansvarligt i forhold til de forhold de har tilbudt flygtninge de skulle drage omsorg for.
Ved ikke at gore opmarksomt po de forhold de har opholdt sig under i Asylcentrene, som po ingen mode har medvirket til forbedre flygtninge og asylansoger psykiske velbefindende.
Men dog er det ikke anderledes inde for psykiatrien og derfor bor man nok inde for dansk psykiatri fejde for egen dor inden man angriber Rode Kors.
So forst bor man jo give mennesker ordentlige bolig forhold og mulighed for motion og idrat inden man begynder at tilbyde psykiatrisk behandling til born.
Nor vi pt. har so lang en vente tid for danske born til komme i behandling, og i mange tilfalde skaber dette tilbud jo nogle illusioner hos mennesker som vores nuvarende behandling system po ingen mode kan leve op til.
Samt er vi jo som samfund bedre tjent med at forbygge trafik udlykker frem for at behandle dem. Men nu er der jo mange ansatte inde for vores behandling system der gerne vil behandle andre og er mindre interesseret i opbygge et samfund hvor man forbygger mennesker bliver skildt uden for, og hvor der plads til de lidt anderledes po deres vilkor, frem for de konstant skal mindes om de nu engang er psykiske syge.
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila