»Selvcensuren stortrives i kulturlivet«, »Udbredt selvcensur blandt kunstnere« og »Massiv selvcensur i kulturlivet«. Sådan lød overskrifterne i gårsdagens aviser - inklusiv Information - efter, at Ugebrevet A4 havde sendt en ny undersøgelse på gaden. 654 forfattere, billedkunstnere, museumsledere og galleriejere var blandt andet blevet spurgt, om de droppede projekter for at undgå at krænke andres følelser, og om de mente, at ytringsfriheden var truet i Danmark i dag. Det gjorde 47 procent af kunsterne, mens hver ottende havde skrinlagt projekter.

Det fik partiledere fra både højre og venstre til at udtrykke bekymring.

»Det understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau, mens SF’s formand Villy Søvndal i Jyllands-Posten betegnede det som »et stort demokratisk problem«, hvis kunstnere holder sig tilbage af frygt for repressalier.

Derfor har Kulturminister Carina Christensen (K) nu indkaldt til krisemøde med kunstnernes organisationer.

Men hos flere af kunstnernes organisationer mener man ikke, at undersøgelse giver belæg for, at selvcensur er blevet mere udbredt blandt kunstnere:

»Muhammed-krisen alene forhindrer på ingen måde god kunst i at blive til, og det dokumenterer undersøgelsen heller ikke. Kunstnere har altid udøvet selvcensur engang imellem, uden at det har noget som helst med ytringsfrihed at gøre,« lyder kritikken fra Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers.

Fire frygter trusler

Trods mediernes overskrifter er der ifølge Lotte Garbers langt fra tale om en massiv tendens. Blandt Forfatterforeningens egne medlemmer har hun aldrig stødt på nogen, der censurer sig selv af frygt for personlige trusler. Formand for Billedkunsternes Forbund Nanna Gro Henningsen har heller ikke oplevet tilfælde af selvcensur oven på Muhammed-tegningerne.

»Derimod går det eneste eksempel den modsatte vej, hvor Frederiksberg Rådhus bortcensurerede et værk, der forestillede et portræt af Pia Kjærsgaard og Asmaa Abdol Hamid, som havde byttet ansigt,« fortæller hun.

Mark Ørsten, der er medieforsker og lektor på Journalistik ved Roskilde Universitet, mener heller ikke, at man kan tale om en tendens ud fra undersøgelsen.

»Man kan ikke sige, at selvcensuren er massiv, hvis man ikke har et tal at sammenligne med. Spørgsmålet er, om der nogensinde vil være nul procent, der censurerer sig selv,« understreger han.

Alligevel skriver blandt andet Jyllands-Posten, at »flere kunstnere udtrykker bekymring over en stigende selvcensur i dansk kulturliv,« og uddyber i artiklen, at den primære årsag er »frygten for repressalier fra fanatikere.«

Ifølge undersøgelsen har fem procent af de 654 adspurgte flere gange droppet projekter for at undgå at krænke andre, mens syv procent har gjort det en enkelt gang. Ud af dem gjorde én ud af 20 det, fordi man »personligt frygtede trusler«, mens 86 procent slet ikke angav en årsag. Regner man på det, frygtede fire personer alt i alt for trusler.

Positiv selvcensur

Mark Ørsten stiller desuden spørgsmålstegn ved den definition af selvcensur, som undersøgelsen bruger.

»Selvcensur er et meget vidt begreb, og selvcensur kan også være positivt,« siger han.

Helt konkret spørger undersøgelsen ind til, om kunstnerne har droppet projekter, fordi »det kunne krænke andre menneskers religiøse, politiske, seksuelle eller etniske følelser«.

Selv om et uddybende spørgsmål peger på, at frygten for at krænke etniske eller religiøse følelser er størst, mener Preben Sepstrup, der er selvstændig medieforsker og har beskæftiget sig meget med mediernes brug af undersøgelser, ligeledes at spørgsmålet er alt for bredt.

»Hvis man ikke vil krænke andre, kan det være fordi, man tager helt almindeligt hensyn til andres ve og vel. Undersøgelsen er så bred og upræcis, at man ikke kan konkludere noget som helst ud fra den.«

Lotte Garbers er enig. Hun understreger, at det i bund og grund er ulovligt at krænke andre mennesker. Derfor satte hun også spørgsmålstegn ved undersøgelsens kvaliteter, da hun søndag blev ringet op af en journalist fra TV-Avisen, der ville have hende i studiet.

»Da jeg sagde, at jeg ikke kunne se sammenhængen mellem undersøgelsen og konklusionerne, ville de hellere have Katrine Lilleør i studiet,« fortæller hun.

Også Dansk Kunstnerråd har meldt sig i koret af kritikere. Formand Franz Ernst mener ifølge Ritzau, at det er en forenkling at stille Muhammedkrisen sammen med begrebet ytringsfrihed.

»Ytringsfriheden for kunstnere er truet på mange områder. Ikke mindst af store kommercielle interesser på området,« tilføjer han.

Redaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose mener derimod, at det er helt naturligt at drage paralleller til Muhammed-tegningerne i diskussionen.

»Tankerækken er, at der er selvcensur. Folk stopper af hensyn til etniske eller religiøse følelser. Vi har haft Muhammed-krisen for et par år siden, og Kurt Westergaard er lige blevet overfaldet. Det vil være mærkeligt ikke at drage det ind i artiklen.«

Han kalder i stedet kritikken for »en mærkelig strid om ord«, og understreger at spørgsmålene er klart formuleret:

»Når tolv procent af kunstnerne siger, at de udøver selvcensur, så er det i mine øjne massivt. Det burde slet ikke eksistere.«

Rettelse

I onsdagens artikel om Ugebrevet A4’s undersøgelse af selvcensur havde der desværre indsneget sig en faktuel fejl. Vi skrev, at ialt fire kunstnere ud af 654 har droppet projekter af frygt for eventuelle trusler. Men af undersøgelsen fremgår det, at 79 af de 654 adspurgte kunstnere har droppet projekter en eller flere gange for at undgå at krænke andre. Og af disse 79 har 31 kunstnere gjort det, fordi de frygtede trusler. Vi beklager fejlen.
 red.