»Selvcensuren stortrives i kulturlivet«, »Udbredt selvcensur blandt kunstnere« og »Massiv selvcensur i kulturlivet«. Sådan lød overskrifterne i gårsdagens aviser - inklusiv Information - efter, at Ugebrevet A4 havde sendt en ny undersøgelse på gaden. 654 forfattere, billedkunstnere, museumsledere og galleriejere var blandt andet blevet spurgt, om de droppede projekter for at undgå at krænke andres følelser, og om de mente, at ytringsfriheden var truet i Danmark i dag. Det gjorde 47 procent af kunsterne, mens hver ottende havde skrinlagt projekter.
Det fik partiledere fra både højre og venstre til at udtrykke bekymring.
»Det understreger, at vi som samfund står overfor et meget principielt problem,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau, mens SF’s formand Villy Søvndal i Jyllands-Posten betegnede det som »et stort demokratisk problem«, hvis kunstnere holder sig tilbage af frygt for repressalier.
Derfor har Kulturminister Carina Christensen (K) nu indkaldt til krisemøde med kunstnernes organisationer.
Men hos flere af kunstnernes organisationer mener man ikke, at undersøgelse giver belæg for, at selvcensur er blevet mere udbredt blandt kunstnere:
»Muhammed-krisen alene forhindrer på ingen måde god kunst i at blive til, og det dokumenterer undersøgelsen heller ikke. Kunstnere har altid udøvet selvcensur engang imellem, uden at det har noget som helst med ytringsfrihed at gøre,« lyder kritikken fra Dansk Forfatterforenings formand Lotte Garbers.
Fire frygter trusler
Trods mediernes overskrifter er der ifølge Lotte Garbers langt fra tale om en massiv tendens. Blandt Forfatterforeningens egne medlemmer har hun aldrig stødt på nogen, der censurer sig selv af frygt for personlige trusler. Formand for Billedkunsternes Forbund Nanna Gro Henningsen har heller ikke oplevet tilfælde af selvcensur oven på Muhammed-tegningerne.
»Derimod går det eneste eksempel den modsatte vej, hvor Frederiksberg Rådhus bortcensurerede et værk, der forestillede et portræt af Pia Kjærsgaard og Asmaa Abdol Hamid, som havde byttet ansigt,« fortæller hun.
Mark Ørsten, der er medieforsker og lektor på Journalistik ved Roskilde Universitet, mener heller ikke, at man kan tale om en tendens ud fra undersøgelsen.
»Man kan ikke sige, at selvcensuren er massiv, hvis man ikke har et tal at sammenligne med. Spørgsmålet er, om der nogensinde vil være nul procent, der censurerer sig selv,« understreger han.
Alligevel skriver blandt andet Jyllands-Posten, at »flere kunstnere udtrykker bekymring over en stigende selvcensur i dansk kulturliv,« og uddyber i artiklen, at den primære årsag er »frygten for repressalier fra fanatikere.«
Ifølge undersøgelsen har fem procent af de 654 adspurgte flere gange droppet projekter for at undgå at krænke andre, mens syv procent har gjort det en enkelt gang. Ud af dem gjorde én ud af 20 det, fordi man »personligt frygtede trusler«, mens 86 procent slet ikke angav en årsag. Regner man på det, frygtede fire personer alt i alt for trusler.
Positiv selvcensur
Mark Ørsten stiller desuden spørgsmålstegn ved den definition af selvcensur, som undersøgelsen bruger.
»Selvcensur er et meget vidt begreb, og selvcensur kan også være positivt,« siger han.
Helt konkret spørger undersøgelsen ind til, om kunstnerne har droppet projekter, fordi »det kunne krænke andre menneskers religiøse, politiske, seksuelle eller etniske følelser«.
Selv om et uddybende spørgsmål peger på, at frygten for at krænke etniske eller religiøse følelser er størst, mener Preben Sepstrup, der er selvstændig medieforsker og har beskæftiget sig meget med mediernes brug af undersøgelser, ligeledes at spørgsmålet er alt for bredt.
»Hvis man ikke vil krænke andre, kan det være fordi, man tager helt almindeligt hensyn til andres ve og vel. Undersøgelsen er så bred og upræcis, at man ikke kan konkludere noget som helst ud fra den.«
Lotte Garbers er enig. Hun understreger, at det i bund og grund er ulovligt at krænke andre mennesker. Derfor satte hun også spørgsmålstegn ved undersøgelsens kvaliteter, da hun søndag blev ringet op af en journalist fra TV-Avisen, der ville have hende i studiet.
»Da jeg sagde, at jeg ikke kunne se sammenhængen mellem undersøgelsen og konklusionerne, ville de hellere have Katrine Lilleør i studiet,« fortæller hun.
Også Dansk Kunstnerråd har meldt sig i koret af kritikere. Formand Franz Ernst mener ifølge Ritzau, at det er en forenkling at stille Muhammedkrisen sammen med begrebet ytringsfrihed.
»Ytringsfriheden for kunstnere er truet på mange områder. Ikke mindst af store kommercielle interesser på området,« tilføjer han.
Redaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose mener derimod, at det er helt naturligt at drage paralleller til Muhammed-tegningerne i diskussionen.
»Tankerækken er, at der er selvcensur. Folk stopper af hensyn til etniske eller religiøse følelser. Vi har haft Muhammed-krisen for et par år siden, og Kurt Westergaard er lige blevet overfaldet. Det vil være mærkeligt ikke at drage det ind i artiklen.«
Han kalder i stedet kritikken for »en mærkelig strid om ord«, og understreger at spørgsmålene er klart formuleret:
»Når tolv procent af kunstnerne siger, at de udøver selvcensur, så er det i mine øjne massivt. Det burde slet ikke eksistere.«
Rettelse
I onsdagens artikel om Ugebrevet A4’s undersøgelse af selvcensur havde der desværre indsneget sig en faktuel fejl. Vi skrev, at ialt fire kunstnere ud af 654 har droppet projekter af frygt for eventuelle trusler. Men af undersøgelsen fremgår det, at 79 af de 654 adspurgte kunstnere har droppet projekter en eller flere gange for at undgå at krænke andre. Og af disse 79 har 31 kunstnere gjort det, fordi de frygtede trusler. Vi beklager fejlen.
red.
Kommentarer
Min mor sagde altid, at hvis man ikke havde noget pænt at sige, skulle man tie stille. Det er der, der hedder borgerlig anstændighed eller bare almindelig god gammeldaws høflighed. Man inviterer jo ej heller gæster til sit hjem for i det øjeblik, de kommer, at begynde at skælde dem ud.
Og er det ikke mageløst, at TV-avisen hellere vil have Katrine Lilleør i studiet, som bekræfter folks fordomme omkring de her ting (endnu gang) i stedet for en person, som rent faktisk har noget fornuftigt at sige om det her. Og som måske rent faktisk ved det hun siger kan være med til at afmontere spændingsfeltet.
Og alle kunstnere har vel overvejelser omkring deres kunstneriske frembringelser? Og om at de måske risikerer at krænke (såre) andre mennesker.
Og hvis der ej er en grund til det, hvorfor dog så gøre det.
Vedtagelsen (spinnet) bag undersøgelsen synes at være: danske kunstnere er bange for at udtrykke sig, fordi…Og så laver man en undersøgelse som påviser dette…
Desværre baseret på en alt for bred definition af det man spørger om…
Og 12% svarer til en ottendel sådan ca. - og jeg ved ikke, hvorfor Birkemose mener, at selvcensur slet slet ikke burde eksistere. Jeg skriver f.eks. ikke alt, jeg mener her på Information dk. - men jeg mener det jeg skriver. Altså: Jeg udtrykker mig - men lægger bånd på mig selv, når jeg skriver. Og formulerer tingene blødere, mere diplomatisk mm.
Er det selvcensur måske?
Er det selvcensur når en forfatter ændrer sin bog så det ikke længere er en muslim, men en dansk konvertit…(som påpeget i en anden artikel i Politiken, tror jeg det var) Måske…
Der er desværre kommet en eller anden mærkelig idé om, at jo værre, vi kan tiltale andre mennesker, jo bedre er det. Og at kunstens opgave synes at være at provokere, såre, støde mm. andre mennesker - og kun det.
Mange mennesker misforstår også ytringsfriheden.
Vi har frihed til at ytre os - rejse kritiske røster mod regeringen, den til enhver tid siddende, uden at vi af den grund skal frygte for at vi ender i fængsel.
Derimod har vi ingen pligt til at ytre os om alle de mere eller mindre tåbelige ting og sager vi mener hvert eneste minut af hver eneste dag.
en
storm
i
et
glas
vand
skabsperformancekunstnercarina?
Lad os lige anskue hvad perspektivet er for en “kunster” :
At forstå sit emne til en grad hvor man mestrer det.
Når man nu har slidt sig til en forståelse af sit emne, skulle udkommet af det slid så være at pisse på så mange som muligt. Det tror jeg vi overlader til politikere og medier, det er de så forrygende til i disse dage.
“Sarkasme”
“Mit navn er Knud Helmer, jeg er komponist, og sponsoreret af våbenindustrien.
Mit mål er at skabe konflikter gennem mine værker, for at tilfredsstille min sponsors interesser.”
Det er selvcensur, når man f.eks. godt vil lave satire over Jesus jvf. Wulfmorgenthaler i Politiken (http://wulffmorgenthaler.dk/2010/01/05), men ikke over Muhammed.
Ville man have accepteret, at Dave Allan eller Monty Python var blevet forhindret i deres satire/vitser af den kristne kirke?
Problemet er, at muslimer har skræmt kunstnerne, så de er skæpperædde for at træde ved siden af.
Derefter pakker kunstnerne det så ind i, at det blot er et spørgsmål om ikke at krænke.
Hmm, der underslåes at en stor del selv-censuren som påtalt her (http://politiken.dk/kultur/article877914.ece) ikke er af angst for Mohammed-fanatikerte, men af angst at støde den øjeblikkelige regering, det danske forsvar (Jægerbog…) eller DF (burka).
Det måtte jo komme - pligt til at tegne Mohammed; det var jo blot et spørgsmål om tid.
Der er jo ikke tale om en pligt til at tegne Muhammed. Men det er da påfaldende, at Wulfmorgenthaler har bedt om ikke at få genoptrykt de Muhammedtegninger, de tidligere har lavet (før sagen opstod).
Og det er da også påfaldende, at de vælger at gøre grin med den ene profet, men ikke den anden.
Det er for mig at se selvcensur, der vil noget.
Jeg ville jo have troet, at efter Muhammed-tegningerne, ville den Jesus-dildo, som Wulfmorgenthaler har tegnet, fremkalde harmdirrende protester fra automatpiloternes hylekor blandt Politikens og Informations læsere på grund af tegningens hån/spot/latterliggørelse af en person, som har stor betydning for mange mennesker. Men nej. Der er nærmest larmende tavshed.
Der er jo ikke nogen repressalier at vente fra de kristne på grund af denne tegning, og så vælger man af skræk for muslimerne, at gøre grin med de kristne.
Og når de to tegnere forsvarer sig med at de gør grin med islam ved at tegne en postkasserød burka, så holder det jo ikke.
Vi får jo gang på gang tudet ørerne fulde af, at burkaer o.l. ikke er islamiske opfindelser, men kulturelt betingede klædningsstykker.
Jeg forstår ikke rigtig denne debat. Fx da Jørgen Thorsens maleri af Jesus på en af stationerne i Nordsjælland blev overmalet efter ordre fra Schlüters trafikminister. Ligeledes blev nogle sandaler trukket tilbage efter kritik fra en katolskforening. Bare to eksempler i ”nyere tid” hvor ytringsfriheden er blevet krænket på opfordring fra den kristnekulturkreds.
“”Jeg forstår ikke rigtig denne debat. Fx da Jørgen Thorsens maleri af Jesus på en af stationerne i Nordsjælland blev overmalet efter ordre fra Schlüters trafikminister.”
Disse oplyninger passer ikke rigtigt ind i islamofobernes verdensbillede - derfor.
Er der nogen der har set spørgsmålene?
Og besvarelserne?
Hvis ikke, så her en lille service-meddelelse.
http://ugebreveta4.dk/2010/201001/Baggrundoganalys…
Et af spørgsmålene er en fælde: Om man mener, at dansk kunst- og kulturliv havde været bedre stillet uden Mohammed-tegningerne. Jeg tør da heller ikke selv besvare spørgsmålet her - man forstår nok en fin hentydning, og tankerne går måske til Danmarks Besættelse, og hvad der kunne være sket, hvis nogle få ikke havde gjort en forskel.
Vore befriere kunne imidlertid aldrig selv drømme om at tegne Mohammed eller udsætte andre religioner for hån, spot og latterliggørelse.
Vore befriere i Frihedens Eget Land, forstår os simpelt hen ikke! Forgæves måtte en hændervridende Fogh trygle George W. Bush, som endog havde fået serveret fødselsdagslagkage hos vor Dronning, om hjælp! USA’s befolkning og dets kunstnere og kulturpersonligheder er åbenbart en fåreagtig flok medløbende krystere og kujoner, der er bedøvende ligeglade med Ytringsfriheden og de demokratiske frihedsrettigheder!
Kim Øllgaard, Jens Thorning skriver meget godt, hvad forskellen er: det handler om andres tro, som man ingen adkomst har til at krænke, fordi man aldrig vil kunne forstå den eller grade den til bunds. Egen religion kan man sagtens satirisere over, og det bliver som regel sjovt, fordi indsigten giver det twist, humor bygger på. Det er det selvsamme twist, man ikke kan mobilisere i forhold til andres religion, og som derfor falder ud som spot og hån i stedet.
Ateistisk baseret satire kan være sjov, hvis den er indsigtsfuld, men umådelig plat og tåbelig, når den er ignorant.
Marianne Mandoe
Tak for linket til A4s spørgeskema og besvarelser.
Der viser et noget mere nuanceret billede. Dels bliver der ikke spurgt om det specielt er frygt for islam eller hvad kunsterne frygter mv.
Dels er det interessant at 72 pct. svarede , at de aldrig har droppet et projekt og her var ved ikke eller ikke besvaret 16 pct. Ved spørgsmålet om overvejelser at droppe et projekt inden for de sidste 4 år svarede 13 pct aldrig 16 pct en gang, mere end 5 gang 5 pct., ofte 11 pct. Men her var ved ikke og ikke besvaret oppe på 44 pct.
det skal åbenbart gentages til hudløshed: det kritisable omkring muhammed-tegningerne, var ikke tegningerne selv, men at de blev bragt med det erklærede formål, at håne og latterliggøre islam.
Westergaard er ligegyldig i den sammenhæng, men Jyllandsposten har kujonagtigt kørt ham og hans tegning i stilling som skydeskive, og i de situationer hvor der har været trusler mod Westergaard, har Jyllandsposten ikke haft mandsmod og -hjerte til at erklære deres egen skyld på forsiden.
Hvad Jyllandspostens holdning til tegneres ytringsfrihed angår, er det også værd at erindre, at de året før muhammed-tegningerne afviste “Jesus som kravlenisser” overfor en tegner, med begrundelsen at det kunne virke stødende, - der skal derfor nok også være en tegner eller to i spørgeundersøgelsen, der har måttet censurere sine tegninger hjemmefra, hvis de vil have solgt noget til Jyllandsposten.
I virkeligheden er det Jyllands-Posten der er den stor skurk her, Flemming Rose og chefredaktøren, en nullitet hvis navn jeg ikke kan huske. De har i årevis kørt hetz mod muslimer og islam….
En hårdt presset Flemming Rose (J-P’s kulturredaktør) udtalte under et interview på CNN (i al fald en engelsksproget TV-station) dengang følgende sætning: “I am a Christian”. I andre sammenhænge har han betegnet sig som ateist.
Det er så i orden; men der findes altså end ikke tilnærmelsesvist et ord i det engelske sprog, der kan oversætte for omverdenen, hvad danskere mener med “kulturkristen”.
Hvilket blot tjener til at understrege, at det hele er en dansk opfindelse, og i øvrigt på forunderlig vis minder om pornografi-debatten midt i 1960’erne.
Had industrien frygter at kunstnerne falder fra og med dem den folkelige opbagning.
Der er stor forskel på om en person kritiserer/karikerer/nedgør den kultur og de traditioner der er vokset op med eller om de går efter andres kultur.
Det er meget sjældent at kritik udefra vil ændre noget som helst. I stedet vil den blvie opfattet som noget fremmed, der kan samle gruppen.
I stedet for dette latterlige mediefremstød, burde man bakke op om kulturmuslimer, der leder kritik indefra. Men det kræver jo at man virkelig ønsker konflikten neddroslet.
“kulturkristen” er et mærkeligt begreb; jeg forstår det i hvert fald ikke.
Hvilke af kristendommens dogmer, læresætninger eller lignende anerkendes af “kulturkristne”, siden de skal kaldes eller kalder sig “kristne”?
Og hvilke af dogmerne, læresætningerne anerkendes ikke, siden de tager forbehold ved at sætte “kultur” foran?
@Kim Øllgaard
Den store forskel på at tegne Muhammed og tegne Jesus er, at det ikke ifølge kristendommen er forbudt at afbilde religionens profet. Det er det ifølge islam. (At det så er en ikke-muslim der har tegnet profeten gør det problematisk at klandre ham for det - det ville være ligesom at klandre ham for at spise svinekød eller drikke øl - men det ændrer ikke på, at det at tegne Jesus ikke som med Muhammed-tegningerne i sig selv krænker religiøse følelser.)
Peter H,
Interesant synspunkt. Jeg har svært ved, at forestille mig en kritik af noget som helst, som ikke vil kunne anses for krænkende af de der holder det kritiserede for sandt.
Videre så anføre du, at kritik kun kan ske af de der bekender sig til det kritiserede.
Nuvel. Så du mener jeg skal afholde mig fra kritik af liberalisme, konservatisme, maxisme, velfærdsstaten, vestlig stræben efter hegemoni og 100.000 andre ting, fordi jeg ikke bekender mig til dem?
Kan vi være enige om, at uanset hvor idiotisk, nedladende og faktuelt forkert min eventuelle kritik måtte være, så er der ikke nogen af de bekendende, der har ret til at begå vold, endsige fremkomme med trusler i den anledning?
samt, at hvis ikke de bekende fatter det selv, så har staten pligt til, at beskytte mig og ultimativt straffe dem der ikke forstår, at vold og trusler er et no no?
Sven,
Hvad er det liiiige, der gør at islam skulle være fritaget for at måtte tåle, hvad alle andre ideologier må affinde sig med?
Er de kristne i Egypten og Syrien - kopterne m.fl. - så også kulturkristne? Det er de vel, og så går det vel på, at Kristendommen ikke er en såkaldt lovreligion, men tillader ubegrænset personlig frihed (Paulus: Alt ere tilladt, men ikke Alt ere Gavnliigt” ) og åbner mulighed for en art ikke-forudbestemthed, med tilhørende konsekvenser. Frihedstrang tilskrives ellers ofte nordboere, men Kristendommen stammer jo fra Mellemøsten.
Dog er emnet “kunstnenes selvcensur”. Beklager det sidespring, der opstod.
Kim Øllgaard:
Angående dine så elskede “hylekor” (man mistænker dig næsten for at blive betalt gang du anvender ordet):
Citat fra Michael Wulff:
»Men her i weekenden fik vi en reaktion på en satire over en jesusdildo, som gik på, at vi garanteret ikke turde kritisere islamiske forhold på samme niveau«, siger Michael Wulff.
»Hvilket var lidt underligt, fordi vi lige havde lavet en hel del striber både omkring al-Qaeda, Taleban og burkajokes«.
http://politiken.dk/kultur/article877867.ece
Det er en hamrende useriøs undersøgelse. Spørgsmålene er flertydige og man kan svare enig eller uenig ud fra vidt forskellige betragtninger.
“En mærkelig strid om ord”, siger a4’s redaktør Jan Birkemose. Han præsenterer altså en undersøgelse af noget så svært som kunstneres overvejelser i sin arbejdsproces, samtidigt med, at han ikke tager ikke kunstnernes kritik alvorligt.
Mån får da også indtryk af, at Jan Birkemose på forhånd mener, at kunstnere skal være som adfærdsvanskelige børn, der udfører enhver ide som dukker op i deres umodne hjerne.
I virkeligheden er kunst kommunikation mellem voksne mennesker. Professionelle kunstnere er både selvkritiske og bevidste om vilken sammenhæng de arbejder i. Man vælger sine ord og sine udtryk - der er jo bl.a. dét som er kunsten.
Selvcensur er det først i det øjeblik kunstneren kasserer det, som han eller hun egentlig synes havde været det bedste og rigtigste i sammenhængen. Hvor er de eksempler dokumenteret i undersøgelsen? Og er det i så fald Muhammed, som er den store bussemand? Hvad er det, danske kunstnere gerne vil sige eller gøre, som de ikke gør på grund af islam? – og det i en sådan grad, at “selvsensuren er massiv”? Jeg er selv kunstuddannet og kender mange aktive billedkunstnere, og jeg kan slet ikke genkende det billede
Helt enig med Asger Pedersens betragtninger.
(selv)Censuren finder tydeligvis klangbund hos de “bekymrede” multikulturalister, der endnu en gang har fået sig filtret ind i et antidemokratisk morads af selvmodsigelser og misforståede skåltaler til fordel for en lille rabiat minoritet af religiøse fanatikere, der mener at vold er det eneste svar på en tegning(!?).
Det nærmer sig jo Rindalisme, Sovjetrussisk statskunst og nazisternes forestilling om “entartete kunst”, hvis politiske og religiøse interesser skal diktere og definere kunstens indhold og subjektive kvaliteter.
Men man er åbenbart klar til at slå knuder på sine borger og -frihedsrettigheder, så Arla og Grundfos kan beholde deres markedsandele i diktaturstaterne.
Bekymrende.
Multikulturalister - et af de nye skældsord, jeg lige skal vænne mig til (da det var et plus-ord - ja nærmest et must-ord - for blot 10 år siden!). Havde man, hvis man var ung IT-komet, skrevet ” … og så er jeg i øvrigt multikulturalist” i sin ansøgning, var man man straks blevet ansat i det spændende, kreative top-job, altså i 1994, eller, havde det ikke lige været for Boblen, endnu primo september 2001. Nu kan det, ligesom Dansk Sprognævns bjørnetjenester, også betyde det modsatte!
Peter Hansen.
Jeg mener ikke, det holder, at man ikke må kritisere andres kultur, trosretning e.l. Hvor går grænsen så?
Må danskere ikke gøre grin med englændere, eller er det kun socialdemokrater, der må satirisere over Helle Thorning Schmidt.
Cecilie Lolk.
Det kommer ikke mig ved, hvad muslimer ikke vil tillade i deres egen kulturkreds, men de må affinde sig med, at vi andre ikke skal efterleve koranens bud.
Sune N. Olsen.
Satire over al-quaida, taliban eller burkaer kan ikke sammenlignes med satire over Muhammed.
Hverken Al-quaida, taliban eller burkaer er en del af islams grundlag, men det er Muhammed.
Og som nævnt har Wulfmorgenthaler flere gange inden Muhammed-krisen tegnet Muhammed. Men nu er de blevet bange, og vil ikke mere vise disse tegninger. Forståeligt nok, men det er vel det, der er sagens kerne.
Hvor bliver Jesus-tegningerne af ?
Er det selvcensur der stopper disse, eller bare foragt for religiøs massepsykose af ENHVER art i en anstændig kunstverden.
Det ville da være glædeligt, hvis det sidste var tilfældet.
danskerne er verdens uhøfligste folkefærd.
verdensklasse!
…at pisse på folk som ligger ned,
hvor kom den fetich fra…?
Løs, høj spekulativ, overfladisk information uden konklusion. Tv-stationerne er total tandløse og forsømmer at give politikerne pres hen mod reel udvikling og velfærd, og det mens pengene fosser ud af kassen for at imponere omverdenen. Vi har de politikere som vi fortjener. Medierne forsømmer at styre reel udvikling, bl.a. da DR og TV2 stemte i med top nyheder, da Carina Christensen, Pia K. og Helle Thorning kom med forargende udtalelser om, at ytringsfriheden var krænket, fordi ”kunstnere” følte sig nødsaget til at tænke sig om når de udtrykte sig. Ikke et ord om at kunstnerne, såvel som andre, kommer længst med dannelse. Dannelse er at forholde sig til Verden som den er - at forstå, vi er en del af en større helhed og ikke uden konsekvenser kan genere og træde på andres følelser. Lang de fleste lande får ikke deres flag og ambassader hånet. Hvorfor…
Kim Øllgaard, m.fl:
Jeg mener ikke man kan sætte lighedstegn mellem at kritisere, og så at ‘håne og latterliggøre’, sådan som JP brugte Knud Westergaard’s tegninger til at gøre ift. Islam.
For eksempel i en internet debat som her, vil det første (at kritisere) være en del af voksen debatkultur.
Det andet derimod ikke velset, og med god grund.
Marie,
Min hukommelse er i slige sager ganske rusten.
Men var det ikke i første omgang de islamiske klerke der påstod sig hånet og latterliggjort på vegne af 1,x milliarder mennesker?
Hvorefter JP så indtog det standpunkt, at det måtte de bare finde sig i.
Bort set fra den overvejelse.
Kan kritik uanset hvor nedrig den måtte være, begrunde trusler og vold?
Indtager islam i den forbindelse en særlig status?
Og hvis ja, hvorfor?
“Sagen” har været for retten, og er blevet afvist, men alligevel fortsætter dette etymologiske fnidder, hvor der forsøges etableret omridset af en massiv konspiration mellem JP, DF og Westergaard.
Ikke fordi virkeligheden tilnærmelsesvis ser sådan ud, men fordi den SKAL se sådan ud, ellers krakelerer betonen.
Denne sag har understreget, at venstrefløjen er villig til at give køb på hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder, for at tilfredsstille præmoderne ekstremister, og man opfører sig kontinuerligt som paralyserede kaniner, fanget i trusselskulturens skarpe forlygter.
Glemt er den flok af løgnagtige og tvetungede imamer, der drog på turne med deres hjemmelavede tegninger og de arabiske diktaturer der kynisk udnyttede tegningerne til (endnu en gang) at aflede deres befolkningers opmærksomhed fra deres fejlslagne statsdannelse.
Nu drejer det sig om at miskreditere og udføre karaktermord på en 75-årig mand, der tillod sig at benytte sine grundlovssikrede rettigheder.
Muslimers kultur og religion er blevet fredhellige, og alle tilløb til kritik, skal kvæles i fødslen som postkolonialistisk racisme, der jo er så udbredt i de vesteuropæiske samfund, der har forulempet de stakkels tilflyttere med boliger, uddannelse, jobs, sociale ydelser og demokratiske rettigheder.
Mrie Spliid Clausen.
Jeg mener ikke, at Muhammedtegningerne håner eller latterliggør mere end alle andre satiretegninger.
Og hvad angår KWs tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, så er det en historisk kendsgerning, at Muhammed var røverhøvding, der plyndrede de karavaner, der var på vej til of fra Mekka (efter at han var flyttet til Medina, da han ikke kunne vinde genklang for sine ideer i Mekka).
Hvad angår islam iøvrigt, så vil jeg uden at have læst Hitlers “Mein Kampf” tro, at koranen er mere fascistisk i sit udtryk end denne bog.
Hvis et politisk parti i sin grundideologi 14 steder ville fastslå, at man skal dræbe sine fjender, at den ene halvdel af befolkningen ( den mandlige) er over den anden, og derfor må slå den anden, samt at pisk og håndsafhugning er anbefalelsesværdige strafmetoder, ja så tror jeg, at alle ville betragte dette parti som klart fascistisk.
Kim Øllgaard
Mener du så også at protestanter alle er jødehadere , da Martin Luther ikke havde venlige følelser over for jøderne.
Derudover blev stening af kvinder og håndsafhugning også praktiseret i de jødiske og kristne samfund. Kvindeundertrykkelsen har været normen i de fleste samfund op gennem tiden. Så folk fra den islamiske kultur adskiller sig desværre ikke fra den øvrige verden. Fx fik vi i Danmark først lige arveret mellem mænd og kvinder i 1929érne.
Mht. ytringsfriheden så laver regeringen hemmelige klausuler og forbyder aktindsigt i bukaudvalgets undersøgelse., hvilket pressejurist Oluf Jørgensen kalder i strid med offentlighedsloven.
Dorte Sørensen.
Nej, jeg mener ikke, at alle protestanter er jødehadere, ligesåvel som jeg ikke mener, at alle muslimer følger koranens bud om at dræbe - men de fleste dog i at undertrykke.
Forskellen er, at vi har et samfund, som ikke fungerer på Luthers præmisser, men på grundlovens.
I vores samfund har kirken ingen indflydelse på lovgivningen - måske nok på de folk, der laver loven, men ingen er forpligtet til at følge kristendommens - eller Luthers læresætninger.
Anderledes med islam. Islam er en lovreligion, og hvis du som muslim anfægter koranen, er du frafalden og dermed hjemfalden til dødsstraf. Det er ikke sikkert at denne straf bliver håndhævet, men islam giver love og regler for livet her på jorden i modsætning til f.eks. kristendommen.
I det øjeblik islam ville opleve en oplysningstid, hvor religionen ville blive skubbet i baggrunden, ville det¨åbne op for store muligheder for udvikling i den islamiske kultrur, som en gang har været forud for den vestlige verdens kultur, men siden 1200-tallet har stået sørgeligt i stampe - bl.a. på grund af denne undertrykkelse af frihed - herunder ytringsfrihed.
Kim Øllgaard
Ja både den kristneverden og den islamiske verden er heldigvis i forandring. Nogle kristnelande er hurtigere end andre kristne lande og det samme inden for den islamiske verden. Husk Koranen bliver også tolket og efterleves i mange varianter verden over og i de enkelte islamiske hjem. Her er der også mange ligheder mellem den kristne og islamiske kultur – men de kommer jo også begge to ud af jødedommen. Man kan ikke sige andet end den Mellemøstlige kultur har præget store dele af verden.
Men for at vende tilbage til sagen:
Man er aldrig blevet beskyldt for nynazisme eller lignende i forbindelse med satiretegninger vedr. kristendommen - ja, mange synes måske endda, at det er velkomment.
Anderledes, når det gælder islam - her må man ikke.
Og det virker lidt søgt på mig, når det nu skal gøres til et spørgsmål om dannelse, at man lader være.