Blodige terrorhandlinger er blevet dagligdag i den russiske kaukasusrepublik Dagestan. Alene siden nytår er snesevis blevet dræbt og endnu flere såret. 6. januar dræbte en selvmordsterrorist seks politifolk og sårede 20. Samme dag indkaldte præsident Dmitrij Medvedev chefen for Ruslands sikkerhedspoliti FSB og beordrede ham til »systematisk at tilintetgøre terroristerne, gør det hårdt og gør det hele tiden«.

I de efterfølgende dage indledte politiet en omfattende klapjagt på terrorister, adskillige individer, der angiveligt var terroristledere, blev likvideret. 9 januar blev den selvudråbte islamiske ‘emir’ for hovedstaden Makhatjkala dræbt sammen med to sammensvorne. Dagen efter blev endnu en ‘bandeleder’ skudt. Mandag blev en imam skudt på åben gade. Politiet hævder, at myndighederne har stor succes i den igangværende kamp mod terroren, der synes at være flyttet til Dagestan fra naborepublikkerne Tjetjenien og Ingusjetien. Men også politiet har været udsat for en række drab i dagene efter nytår.

Skarp politisk kamp

Hvorfor nu denne voldsomme opblussen af blodsudgydelserne i Dagestan, der arealmæssigt er på størrelse med Danmark og har 2,5 millioner indbyggere med mere end en million i hovedstaden? Spørgsmålet stiller Information over telefonen til en af Ruslands mest kendte Kakukasus-eksperter, Aleksej Malazjenko, fra det amerikansk-finansierede Carnegie Center i Moskva. Malazjenko er netop vendt tilbage til Moskva efter et ophold i Dagestan.

»Dagestan har længe været urolig og blodig, tidligere hørte vi bare ikke så meget om det i medierne,« siger Malazjenko. »Men nu er den helt gal med blodsudgydelser, og det skyldes bl.a., at republikken skal til at have ny præsident, som ikke bliver valgt, men udnævnt af præsident Medvedev i Moskva. Det har ført til en meget skarp politisk kamp i Dagestan, hvor en række kræfter søger at destabilisere den nuværende dagestanske leder Mukha Alijev for at forhindre ham i at blive genudnævnt«.

Kamp mod islamisme

Malazjenko fortæller, at disse kræfter, som har rødder i både selve republikken og blandt politikere i Moskva, bruger alle midler til at fremme deres egne kandidater og presse Medvedev til at udnævne dem.

»Mest sandsynligt er det nok, at Kreml vælger den siddende dagestanske præsident for endnu en periode med henblik på at fortsætte kampen imod den hastigt voksende ekstreme islamisme i republikken og i Nordkaukasus i det hele taget,« fortæller den kendte forsker videre.

Ifølge ham er det en mere og mere udbredt holdning i den almindelige befolkning i Dagestan, at det eneste, der kan redde situationen er en gennemgribende islamisering af samfundet.

Malazjenko ser derfor meget pessimistisk på fremtiden for den nordkaukasiske republik:

»Der er ikke meget, der tyder på, at republikken får fred. Tværtimod, så er der så mange kræfter involveret i denne næsten borgerkrigsagtige situation: islamisterne, politiske og økonomiske kræfter i Moskva, kriminalitet, korruption, folk der søger blodhævn for tidligere begåede overgreb, og så er der dem, der forsøger at udnytte dette til egne formål. Det ser ret håbløst ud«.

Ingen stærk mand

Før nytår lovede præsident Dmitrij Medvedev at udpege en stærk politiker, som skulle tage det overordnede ansvar for en løsning på urolighederne i Nordkaukasus, men det er endnu ikke sket. Malazjenko peger på, at Medvedev burde udpege den tidligere præsident i naborepublikken Ingusjetien, Rusland Ausjev, som, siger han, nyder stor respekt i hele regionen og under Tjetjenien-krigen viste sig som en stærk og beslutsom leder i Ingusjetien.

»Men det er utænkeligt, for Moskva ønsker sig hverken en stærk overordnet leder eller stærke ledere i Kaukasus-republikkerne. Kreml frygter nemlig, at en sådan stærk præsident vil skaffe orden med magt og derefter begynde at agere uafhængigt af Moskva. Det er det sidste, Kreml ønsker,« siger Aleksej Malazjenko.