Flygtninge hjælpes bedst i nærheden af det land, de er flygtet fra. Det har været et mantra i den danske flygtningepolitik siden 2003. Men virkeligheden ser helt anderledes ud, siger eksperter og bistandsorganisationer. På Afrikas Horn er Danmark med til at fastholde 700.000 somaliske flygtninge i lejre, hvor sult, håbløshed og rekruttering til den islamiske al-Shabab-milits er hverdagskost.
Det er en skandale, mener flere eksperter og bistandsorganisationer. Princippet om at hjælpe flygtninge i nærområder er godt nok, men den danske og internationale hjælp er helt utilstrækkelig og gør derfor mere skade end gavn, siger de.
»Forholdene i de flygtningelejrene er så forfærdelige, at Danmark reelt er med til at hælde benzin på den somaliske bål,« siger udviklingsforsker Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Anders Knudsen fra Dansk Flygtningehjælp, der er en af de største hjælpeorganisationer i området, bekræfter at situationen er meget alvorlig.
»Situationen for de somaliske flygtninge er dybt desperat,« siger han. »De seneste tre år er antallet af flygtninge tredoblet i nabolandene Kenya, Yemen og Etiopien, og der er ingen udsigt til bedring. Tværtimod,« siger han. »Den somaliske borgerkrig ventes at fortsætte mange år ud i fremtiden.«
Hver uge ankommer tusinder af desperate somaliske flygtning til de overfyldte flygtningelejre i Kenya, Yemen og Etiopien eller til lejre i selve Somalia. Mere end to millioner mænd, kvinder, børn og gamle flygter fra krig, tørke, sult og fra den rabiate, islamistiske Al-Shabab-bevægelse, der har overtaget kontrollen med store dele af landet.
Millioner i nød
I lejrene venter en ny kamp for overlevelse, hvor mangel på mad, tag over hovedet, sygdomme og håbløshed er de største fjender.
Flygtninge hjælpes bedst i nærområderne, mener Danmark og EU, men for Somalias millioner af nødstedte er det en politik, der dømmer dem til et liv uden fremtid. Den internationale støtte til lejrene er langt under behovet, og de allerfleste er henvist til et liv i ekstrem fattigdom, uden mulighed for hverken uddannelse eller arbejde. En perfekt baggrund for yderligere konflikt og for rekruttering til de militser, der kæmper om magten i Somalia.
»Både på kort og på lang sigt er nærområdepolitikken med til at forlænge konflikten« siger den danske formand for Læger Uden Grænser, Jesper Jørgensen.
Også FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR er kritisk over for den danske og europæiske politik.
»Der er et stort antal flygtninge, som vi mener bør have ophold i et tredjeland. Vi håber, at de europæiske lande og andre, herunder USA, Canada og Australien vil bidrage til at give asyl til nogle af dem, der lider mest nød« siger UNHCR’s talsmand Sybilla Wilkes.
Upopulær strategi
Den europæiske strategi med at holde flygtningene i nærområdet i stedet for at bringe dem til Europa, møder stor modstand fra nabolandene til den somaliske konflikt.
De mener, at den rige verden tørrer flygtningeproblemerne af på dem.
Og det synspunkt kan Anders Knudsen fra Dansk Flygtningehjælp godt forstå.
»Det er jo i praksis det, vi gør« siger han.
Et eksempel på, at flygtningene ikke er lige velkomne ses i Kenya, hvor somalierne har forbud mod at forlade lejrene og dermed er udelukket fra at klare sig selv i det kenyanske samfund.
I de store Dahaab-lejre i det nordlige Kenya er 300.000 mennesker således henvist til at klare sig på et område, beregnet til 90.000. Der mangler rent vand, sanitet og mad, rapporterer flere medier, der har besøgt lejrene, hvor en stor del af flygtningene hutler sig igennem med grene og forrevne plastikstykker som eneste beskyttelse.
Anders Knudsen understreger, at den danske og europæiske nærområdestrategi ikke har den effekt, som politikerne ønsker.
»Der bør helt klart gøres noget ved de hamrende ringe forhold i lejrene, men uanset hvor mange penge vi bruger i området, vil det ikke afholde mere velstillede flygtninge fra at søge til Vesten,« siger han.
Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft er enig og mener, at Danmark og resten af EU burde skrue op for støtten til flygtningestrømmen fra Somalia.
»Det er helt klart, at den danske og internationale hjælp til flygtningene på Afrikas Horn er utilstrækkelig,« siger han.
Intet alternativ
Socialdemokraterne mener imidlertid ikke, der er et egentligt alternativ til nærområdestrategien.
»Vi kan jo ikke invitere dem alle sammen til Europa,« siger Mogens Lykketoft. Til gengæld mener han, at den danske og internationale bistand til Afrikas Horn skal op i en helt anden skala.
»Målet må være at etablere lejre, som folk kan holde ud at leve i,« siger han og fremhæver de palæstinensiske flygtningelejre som model. De har med støtte fra FN udviklet landsbyer, og den palæstinensiske befolkning hører nu til Mellemøstens bedst uddannede.
»Det samme burde vi gøre på Afrikas Horn, for vi må jo erkende, at Somalia ikke bliver et fredeligt sted de første mange år,« siger han.
Det er den danske regering imidlertid ikke indstillet på.
»Vi støtter flygtningene i nærområderne, fordi vi på den måde kan hjælpe flere«, siger Venstres udviklingsordfører Gitte Lillelund-Bech. Hun understreger, at Danmark bestemt ønsker at flygtningene har tålelige forhold, men hun afviser, at Danmark skal øge sit bidrag til flygtningeproblemet på Afrikas Horn.
»Vi har ikke tænkt os at ændre på de nuværende beløb« siger hun. »Hvis alle andre levede op til målet om at betale 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i international bistand, ville vi ikke have det her problem« siger hun.
Også Dansk Folkepartis udviklingsordfører Tina Petersen afviser at øge bistanden til nærområderne.
»Vi kan diskutere en omprioritering af bistandsmidlerne, men ikke øgede bevillinger,« siger hun.
Udenrigsministeriet oplyser, at den samlede danske bistand til Afrikas Horn var på 304 millioner i 2009, heraf 265 millioner i såkaldt nærområdebistand. Derudover giver Danmark hvert år cirka 60 millioner til FN’s Flygtningehøjkommissariat, som selv prioriterer, hvor pengene skal anvendes. Ifølge Udenrigsministeriet gik cirka 20 millioner af disse penge sidste år til Afrikas Horn.
Somalia er et af verdens mest flygtningeproducerende lande.
Internt fordrevne: 1,500.000
Kenya: 312.000
Yemen: 162.700
Etiopien 59.000
Uganda 11.600
Djibouti 10.600
Eritrea 4.800
Tanzania 2.900
Danmark: 2.484
I Danmark:
2000: 9,957
2001: 9,478
2002: 9,582
2003: 8,591
2004: 7,788
2005: 6,648
2006: 5,100
2007: 3,359
2008: 2,483
Antal asylansøgere:
I 2008 søgte 66 somaliere
asyl i Danmark
I 2009 søgte 143 (frem til 31.10)
Dansk bistand til Afrikas Horn
Støtte i millioner (heraf nærområdebistand):
2009: 135 (95)
2008: 174 (106)
2007: 128 (107)
2006: 122 (939
2005: 104 (86)
2004: 73 (54)
2003: 52 (24)
Hertil kommer cirka 20 millioner årligt, som gives via UNHCR. Danmark bidrager desuden til Den Afrikanske Union, som med cirka 5.000 mand beskytter den somaliske overgangsregering i Mogadishu.







Kommentarer