Universiteterne bruger flere og flere penge på bureaukrati samtidig med, at regeringen tvinger årlige ‘effektiviseringsbesparelser’ igennem. Det betyder mindre og ringere undervisning for de studerende.

Flere skriveborde, flere papirbunker og mere stress og forvirring er virkeligheden på landets universiteter. Information bragte 6. januar historien om, at danske universiteter har en højere grad af bureaukrati end nogen andre i Skandinavien.

Rekorden er ikke bare kedelig i sig selv, men har også alvorlige konsekvenser for os studerende. Vi mærker således ikke bedre administration, men derimod mindre undervisning som resultat.

Den stigende mængde bureaukrati skal ses i sammenhæng med nedskæringer i bevillingerne. I samme periode som administrationerne har haft vokseværk, er der nemlig årligt skåret to procent af universiteternes basismidler. Besparelserne bliver interessant nok forklædt som en effektivisering, idet man forventer, at universiteterne kan effektivisere driften med et tilsvarende beløb. Det har vist sig ikke at være tilfældet - tværtimod er de administrative udgifter også steget!

Undervisningen bliver ramt i dobbelt forstand, når administrationen vokser samtidigt med, at der skæres i basismidlerne. Det betyder nemlig, at omkostningerne til administrationen i stadig højere grad dækkes af midler, der burde have været brugt til undervisning eller forskning. Det går ud over kvaliteten i vores forskningsbaserede uddannelser. Sideløbende med, at administrationen er vokset, har vi som studerende oplevet, at der er kommet færre undervisningstimer, og at lærerne og sekretærerne er blevet mere stressede og sværere at få kontakt til. Altså stærke kvalitative forringelser af vores uddannelser.

Flere årsager

Det stigende bureaukrati kan ikke kun forklares med, at universitetsfusionerne har bidraget til øget administration. Selv hvis man ser bort fra fusionerne, er administrationen vokset støt på samtlige universiteter inden for det seneste årti. Den administrative oprustning har flere årsager:

For det første bliver universiteterne hele tiden omfattet af nye regler og initiativer, uden at der fra politisk side følger midler med til implementeringen. Universitetslovsevalueringen peger da også på, at der er for høj grad af detail- og dobbeltregulering på universiteterne. Dertil kommer, at reglerne stammer fra forskellige lovgivninger og instanser: f.eks. uddannelsesbekendtgørelsen, universitetsloven, finansloven, akkrediteringsbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og udviklingskontrakterne. Det er altså blevet mere komplekst at varetage universiteternes opgave, og alle de nye regler kræver mere administrativ arbejdskraft.

For det andet er fordelingen af de midler, som universiteterne lever af, afhængig af universiteternes konkurrenceevne. Universiteternes midler er i de seneste år blevet mere afhængige af de studerendes færdiggørelsestid, de ansatte forskeres evne til at få udgivet deres forskning i de rigtige tidsskrifter og universitetets samlede evne til at tiltrække midler fra erhvervslivet og andre eksterne. At midlerne fordeles efter konkurrence betyder, at universiteterne må ansætte folk til dels at dokumentere, hvor godt man klarer sig på de forskellige parametre og dels til at udvikle politikker og nye regler, som skal muliggøre, at man lettere kan få del i pengene.

Og for det tredje betyder indførelsen af den nye universitetslov en enstrenget ledelse og et øget behov for, at der på alle niveauer produceres dokumentation af aktiviteter til ledelsen. Det kræver naturligvis ansættelse af nogen til at indsamle dokumentationen.

Et sort hul

Den øgede mængde ressourcer brugt på administration har dog overhovedet ikke betydet, at administrationen af universiteterne kører som smurt i olie. Det er, som om de administrative ressourcer forsvinder i et stort sort hul af bureaukrati, der ender med at æde undervisningstiden. Tilbage står de studerende med en lang næse og mindre undervisning.

Hvis universiteterne skal kureres for det omfattende bureaukrati, må man skrue ned for dobbeltregulering og unødigt detaljerede regler, begrænse størrelsen på de konkurrenceudsatte midler og lade universiteterne koncentrere sig om at lave god forskning og uddannelse frem for at dokumentere, at de laver god forskning og uddannelse. Og så er det nødvendigt at fjerne de årlige ‘effektiviserings’-nedskæringer på to procent. De virker ikke efter hensigten, men udsulter i stedet undervisningen.

Mikkel Zeuthen er formand for Danske Studerendes Fællesråd

Denne artikel er anbefalet af: