Opslag til denne artikel

Emneord:børn og unge, kriminalitet, straffeloven
Personer:Brian Mikkelsen
Organisationer:Kriminalforsorgen
Steder:Danmark

Børn under 18 år, der begår grove forbrydelser, skal kunne straffes lige så hårdt som voksne, foreslog justitsminister Brian Mikkelsen (K) i går.

Samtidig sænkes den kriminelle lavalder, så børn ned til 14 kan straffes med op til 16 års fængsel.

Men de tiltag risikerer at få den helt omvendte effekt: Nemlig at vi får flere langvarigt kriminelle, mener formand for Børnesagens Fællesråd Geert Jørgensen, der er direktør for Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) og har været medlem af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet.

»At skærpe straffene for unge og sænke den kriminelle lavalder tager luften ud af dækkene på mange af de tiltag, der skal mindske ungdomskriminaliteten. Især sænkelsen af den kriminelle lavalder er virkelig en hæmsko, fordi den efter alle undersøgelser at dømme vil skabe flere kriminelle. Jo tidligere du kommer ind i det strafferetslige system, jo dårligere er prognosen for at komme ud igen,« siger Geert Jørgensen, der også er formand for Børnesagens Fællesråd.

Han finder forslaget om at straffe børn ligeså hårdt som voksne problematisk, fordi den bestemmelse oprindeligt er indført ud fra ideen om, at børn og unge ikke i fuld udstrækning kan overskue følgevirkningerne af deres handlinger. Derfor kan børn ikke gøres fuldt ud ansvarlige.

»Men en fængselsstraf er også forholdsmæssigt meget hårdere for en ung. Forestil dig at være indespærret fra du var 14 til du blev 31 år gammel - det er hele den periode, du skulle udvikle dig som menneske. Det er også hårdt for en 35-årig at sidde indespærret i mange år, men tiden opleves på en helt anden måde, jo yngre du er,« siger Geert Jørgensen, der derfor reelt ikke mener, at straf af børn og voksne kan sammenlignes.

Psykiske problemer

En stor del af de unge, der i dag idømmes hårde straffe, har psykiske og udviklingsmæssige problemer som f.eks. ADHD og manglende evne til behovsudskydelse.

»Børn og unge, der begår hård kriminalitet, har derfor oftest brug for psykologisk og psykiatrisk behandling og ikke et fængselsophold,« forklarer Geert Jørgensen.

Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor unge bliver kriminelle, men den dårlige psykiske habitus går igen, fordi de unge ofte har været udsat for omsorgssvigt, forskellige former for misbrug eller har en lettere hjerneskade, forklarer Geert Jørgensen.

Det, der er brug for, er socialpolitiske tiltag over for de unge kriminelle, som dem kommissionen for ungdomsarbejdsløshed kom med, ellers risikerer samfundet at skabe en endnu større afgrund mellem de udsatte unge og det normale Danmark, frygter Geert Jørgensen:

»Vi skaber en større modsætning og en større afgrund mellem normalsystemet og hele det her kriminelle miljø, men som det hedder populært: Så skal vi give de her unge noget, de kan miste, men mange af dem siger, at de har ikke noget at miste, og de eneste, der tilbyder dem noget er HA og banderne, fordi du her kan få lov til at vise, hvad du er i stand til.«

Geert Jørgensen mener, at hele diskussionen er med til at tegne et billede af et utroligt voldeligt miljø, der rekrutterer børn. Mens realiteten er, at det aldrig har været mere fredeligt at være borger i Danmark.

Færre unge kriminelle

»Før i tiden hørte det ungdommen til at være småkriminel, men den tendens er markant faldende. De unge er ikke særligt kriminelle, og stort set alle typer af kriminalitet er faldende,« siger Geert Jørgensen.

- Hvis det kun er ganske få unge, der begår hård kriminalitet, ville hårdere straffe så ikke være et fornuftigt signal at sende til de mest hårdkogte?

»Det opdager de slet ikke, for de følger ikke med i samfundsdebatten på den led eller spekulerer i kriminalitet på den måde. Og lige netop grov voldskriminalitet er jo i den grad impulsstyret, så de lader sig ikke påvirke af den slags tiltag, derfor bliver vi nødt til at påvirke dem igennem det forebyggende arbejde,« siger Geert Jørgensen.

- Hvilken virkning vil skærpede straffe så have på dem?

»De gør ikke godt for noget. Vi skal sætte ind langt tidligere med socialpolitiske tiltag, hvor vi f.eks. får en forstærket pædagogisk-psykologisk opfølgning på eksempelvis tvangsanbragte børn eller får en ordentlig kontakt med unge via mentorordninger. Det, mener jeg, er tilstrækkeligt,« siger Geert Jørgensen, der dog ser regeringens tiltag som et skridt i den forkerte retning.

-Hvis unge får rabat for grove forbrydelser, vil det krænke retsfølelsen hos danskerne, lyder justitsminister Mikkelsens argument for forslaget. Hvad mener du om det?

»Det er jo svært at få fingre i retsfølelsen. Nogle mennesker vil helt givet føle, at den bliver krænket, mens andre ikke vil. Men de undersøgelser, hvor borgerne rent faktisk har fået indsigt i, hvad de kriminelle bliver dømt for, viser, at almindelige mennesker ville dømme langt mildere, end politikerne ofte går rundt og tror,« forklarer Geert Jørgensen.

Sagen kort

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil fjerne det loft i retsplejeloven, der hidtil har sikret, at børn under 18 år højst kan få otte års fængsel.

’Når en dreng stikker en kammerat ihjel i skolegården eller tæsker en mand til døde, skal han ikke længere have nedsat straf, fordi han er under 18 år,’ mener Brian Mikkelsen.

Forslaget støttes af Venstre og DF og går imod et flertal i regeringens Ungdomskommission, der anbefaler, at der ikke røres ved maksimumgrænsen på otte års fængsel.

Denne artikel er anbefalet af: