Jordskælvet - blot endnu en af Haitis plager

Tre millioner af de i alt 10 millioner haitianere vurderes at være ramt af jordskælvet, der hærgede Haiti tirsdag aften. Skælvets kraft, blev målt til over 7,0 på Richter-skalaen.

Det er så voldsomt, at selv de solideste bygninger ikke gik ram forbi. Blandt andet er præsidentpaladset, hospitaler og flere store kirker styrtet sammen.

Ingen officielle tal er endnu kommet ud, men hjælpeorganisationer vurderer, at mange tusinde er dræbt og at endnu flere er hjemløse.

Haitis premierminister, Jean-Max Bellerive, frygter, at antallet af døde i forbindelse med det kraftige jordskælv i hans land kan ende med at ligge »langt over 100.000«, sagde han i går til den amerikanske tv-station CNN.

Gaderne i Haitis hovedstad Port-au-Prince var i går overstrøet med blodige og forvredne menneskekroppe efter det voldsomt jordskælv havde ødelagt store dele af byen. Tusindvis af mennesker frygtes omkommet, og millioner er berørt.

Da dagslyset brød igennem efter en rædselsfuld nat med en stribe efterskælv, hørtes der skrig og jamren fra dem, der fortsat var fanget under tonsvis af forvredne murbrokker, cement og jernstrukturer.

Haiti kender om nogen til naturkatastrofer, og er generelt vant til, at tilværelsen ikke er nem.

Jordskælvet, der ramte hovedstaden Port-au-Prince klokken 22:53 dansk tid, er blot endnu et ud af det plagede lands mange problemer. Naturkatastrofer har ramt det uheldige land flere gange før, senest i 2008 hvor fire orkaner dræbte 1.000 og gjorde 800.000 hjemløse.

Samtidig er Haiti med et BNP pr. indbygger så lavt som 9.750 kroner det fattigste land på den vestlige halvkugle. Til sammenligning er tallet i Danmark 310.248 kroner. Kun en ud af 50 haitianere har et fast job, og gennemsnitslevealderen for mænd er 52 år, mens den for kvinder er 63. I Danmark er tallet 75 og 79.

Ud over naturkatastrofer har landet en lang række strukturelle problemer, og de er ikke begyndt for nylig.

Blodig fortid

Indtil 1986 regerede diktatoreren François ‘Papa Doc’ Duvalier og hans søn Jean-‘Baby Doc’ Duvalier.

Under det diktatoriske styre var landet i 1960 storproducent af kaffe og sukker, men rangerede alligevel på top 25-listen over de fattigste lande i verden.

Papa Doc’s private hær, kaldet Tonton Macoute, var berygtet for sin grusomhed, og det estimeres, at diktatoren og hans søn gennem den private hær var ansvarlige for over 30.000 drab på civile.

Baby Doc blev sat fra magten i 1986 efter en folkelig opstand, og først i 1990 fik landet for første gang sin demokratiske styreform, der dog fik en noget slingrende start med blodigt oprør, militærkup og FN-intervention.

Haiti, der i dag ledes af præsident René Préval, er til trods for FN’s indsats stadig hæmmet af udbredt kriminalitet og politisk vold.

Store dele af indbyggerne lever i slumbyer af brædder, krydsfinér og bølgebliktag, og fattigdommen har betydet gyldne tider for den organiserede kriminalitet. Sidste år resulterede høje priser på mad og benzin desuden i voldsomme optøjer.

International hjælp

De internationale hjælpeorganisationer gør, hvad de kan, men meget tyder på, at det ikke er nok, hvis estimatet om tre millioner ramte civile holder stik.

Danmark giver 10 millioner kr., EU giver i første omgang 22 millioner kr. Haiti er i forvejen en af de største modtagere af bistand fra EU. Landet modtager næsten 210 millioner kroner årligt.

Røde Kors oplyser, at de har nødhjælp parat til blot 3.000 familier i de berørte områder, og desuden har sendt 2,5 millioner kroner samt katastrofeeksperter afsted allerede i går.

Ligeledes har UNICEF og Læger Uden Grænser startet indsamlinger og sendt specialister og læger afsted.

Den internationale støtte strømmer altså ind, men det er ikke nok med støtte til landet efter naturkatastrofer, også de andre problemer kræver international opmærksomhed, mener Bill Clinton, der er FN’s protektor for Haiti.

Den tidligere præsident har under hjælpeprogrammet HOPE II bl.a. fokuseret på at skabe arbejdspladser i beklædningsindustrien, der sælger tøj til USA.