»Vi er måske nok konkurrenter, men vi kæmper alle for det samme: fri adgang til information,« siger Guo Xintao. Softwaredesigneren fra den kinesiske søgemaskine Sohu deltog i går i en støtteaktion for Google udenfor internetfirmaets hovedsæde i Beijing. Minut for minut twitter han til Kinas internetbrugere om optrinnet.
Xu Xiao, fra en anden af Googles kinesiske konkurrenter, Netease, stiller sig i spidsen for det, de døber ’blomsterguerillaen’.
»Vi giver Google en stor buket blomster for at vise vores støtte,« siger hun.
Episoden er et eksempel i lille skala på det, som den kinesiske regering frygter mest ved internettet: At det kan bruges til at arrangere øjeblikkelige folkelige aktioner, som myndighederne ikke kan nå at bremse.
Under to timer forinden havde Xu Xiao via blogging-tjenesten Twitter opfordret folk til at møde op og støtte Google, der tirsdag aften sagde, at firmaet overvejer at trække sig ud af Kina.
Det kommer efter Google i december var udsat for »et højst sofistikeret og målrettet angreb mod vores virksomheds infrastruktur fra Kina«.
Internetfirmaet siger, at det har fundet beviser, der tyder på, at kinesiske hackerangreb har haft som mål at få adgang til kinesiske menneskerettighedsaktivisters Gmail, der Googles e-mailtjeneste. Ifølge Google er omkring 20 andre internetselskaber også blevet angrebet af kinesiske netspioner.
Googles reaktion er, at »vi ikke længere er villige til at censurere vores søgeresultater i Google.cn« – firmaets kinesiske søgemaskine.
Og det lader til, at Google allerede har gjort alvor af sin udfordring af kinesisk internetcensur. I Kina kunne man i går få adgang til websider, der normalt er blokeret. Bl.a. sider med billeder fra den blodige militære nedkæmpelse af demokratidemonstrationer i 1989.
Det var samtidig tydeligt, at der blandt Kinas internetbrugere var stor opmærksomhed omkring Googles udmelding, og hvad det betyder for internetcensuren. Ifølge Google.cn var otte af de 10 mest brugte søgeemner i går netop om Google selv. De sidste andre var om massakren i 1989.
’Vær ikke ond’
Google blev stærkt kritiseret, da firmaet i 2006 kom ind på det kinesiske marked og bøjede sig for den kommunistiske regerings krav om at bremse adgangen til »upassende» internetsider via sin søgemaskine. Det førte til anklager om, at Google havde forbrudt sig mod sit eget motto: ’vær ikke ond’.
I en blog på Googles hjemmeside skriver Googles øverste juridiske chef, David Drummond, at man for fire år siden gik med til Beijings krav med det håb, at det ville »øge adgangen til information for folk i Kina og et mere åbent internet.«
Men den seneste udvikling har fået Google til at overveje sin fremtid i Kina, og internetfirmaet vil nu diskutere med den kinesiske regering om muligheden for at operere en søgemaskine uden censurfilter.
Men Drummond skriver, at uenighed med Beijing »meget vel kan betyde, at vi bliver nød til at nedlægge Google.cn, og potentielt vores kontorer i Kina«.
Softwaredesigneren Guo Xintao siger, han forstår Google: »Situationen har ændret sig markant siden 2006. Kontrollen med internettet er blevet strammet meget, specielt siden OL,« siger han.
Beijing overvåger tæt al kommunikation i chatrooms og på blogs. Inden for det sidste år er det blevet slået ned på sociale internetmedier som Twitter, YouTube og Facebook. Kun ved hjælp af en såkaldt Proxy kan kinesiske internetbrugere finde vej rundt om regeringens afspærringer og hen til de lukkede websider. Samtidig har censurapparatet lagt pres på internetudbydere, og bloggere er blevet arresteret.
Samvittighed fundet
På Twitter og blogs fremhævede flere kinesere i går Google som et »ytringsfrihedens fyrtårn«.
Bloggeren Ran Yunfei sammenlignede dog Googles trussel om at forlade Kina med en kinesiske dissidents afsked med sit land til fordel for frihed.
»Jeg støtter ikke, at alle dissidenter tager af sted. Så vil kun dem, som er lydige overfor embedsmændene, forblive tilbage. Det vil blot passe dette diktatoriske regime alt for godt,« skriver han.
Andre pegede på Googles udmelding som tegn på, at vestlige virksomheder »endelig har fundet sin egen samvittighed«, og nu erkender, at de ikke kan blive ved med at gå på kompromis med det kinesiske regime.
Googles trussel er et usædvanligt slag i ansigtet på den kinesiske regering, da udenlandske virksomheder i stor udstrækning ellers accepterer Beijings kontrol for at få adgang til det kinesiske marked.
Kina har dog aldrig været et stort forretningseventyr for Google, som selv beskriver sin profit i landet som »ubetydelig«. Google står for 30 pct., mens dens kinesiske konkurrent Baidu står for 60 procent af internetsøgning.
Der er endnu ikke kommet nogen reaktion fra den kinesiske regering. Landets statsmedier har meget begrænset rapporteret om sagen, og uden at nævne anklagerne om regeringens hackerangreb på menneskerettighedsaktivisters e-mailkonti.
Kommentarer
Det lyder jo vældig flot, men mon ikke sagen er, at Google egentlig ikke tjener så meget på at have en afdeling i Kina, og derfor gerne ville have en undskyldning for at lukke deres kontorer ned, som kan bruges som PR-stunt?
Google havde tilsyneladende ikke de store betænkeligheder ved at gå ind på det kinesiske marked, selv om der fra den kinesiske stats side var krav om, at søgemaskinen skulle underlægges censur. Omvendt så kunne Google virke som en af flere skruebrækkere, for at løsne op på det kinesiske styres vanvid - uanset, at det naturligvis var indtjening, der var i Googles fokus.
Faktum i dag er, at kinesernes foretrukne søgemaskine hedder Baidu, og den er på mange måde m.h.t. layout og funktionalitet slet og ret en kopi af Google; et forhold, der jo også er ganske typiske for den kinesiske kopi-mentalitet.
På netop kopi-området og almindelige rettighedskrav på markedet i øvrigt, hersker der i øvrigt nærmest lovløshed i Kina. Således respekteres f.eks. copyrightregler ikke af den kinesiske søgemaskine Baidu. Og det har det kinesiske styre åbenbart ingen problemer med.