Forsiden ser ikke ud af noget særligt. En mørkegrå baggrund og fem kolonner i midten med små overskrifter. Ingen billeder. Intet iøjnefaldende som så. Men når man kigger nærmere, opdager man, at det ikke er en hvilken som helst animatørhjemmeside.
‘Piger elsker bindeleg’, ‘Boys in torture’, ‘Mænd og unge piger’, og sådan fortsætter det.
Hver overskrift er et link, og hvert link fører videre til en fantasiverden, som de fleste nok helst ville være foruden.
Sitet hedder Carulli.dk og er en dansk hjemmeside, som lovligt samler og distribuerer animationer af børn, der bliver voldtaget og tortureret.
Red Barnet har anmeldt siden til politiet, men indholdet er ganske lovligt.
Den danske lov om børneporno omfatter kun ægte fotografier af børn. Det vil sige, at når børneporno er tegnet, malet eller computergenereret er det lovligt, og man kan frit producere, distribuere og kigge på det i Danmark.
Forskere peger dog på, at den animerede børneporno kan have nøjagtig samme effekt på de potentielle krænkere, som den ‘rigtige’ børneporno.
Når de pædofile opdager, at andre har samme fantasier om børn, er det især det fællesskab, der kan skubbe potentielle krænkere tættere på reelle overgreb.
Det har man i flere andre lande taget konsekvensen af, og blandt andre har både Norge og Sverige valgt at gøre den animerede børneporno ulovlig.
Næste skridt
Forskning i krænkeradfærd peger på, at brugen af børneporno kan fungere som en slags glidebane hen mod, at de pædofile begår reelle overgreb.
»Det begynder med fantasiforestillinger om børn. Derfra tager det til,« forklarer psykolog Thomas Hammerbrink, som mener, at animationerne kan være et led i den proces. I mere end ti år har han arbejdet som behandler og forsker på Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Nu har han privat praksis og har behandlet over 100 pædofile. Thomas Hammerbrink mener ikke, at animationerne kan have nogen positiv effekt ved, at de pædofile får ‘stillet deres lyst’ med de fiktive billeder. Tværtimod kan de pædofile blive ‘mætte’ af animationerne og derfor opsøge rigtige fotografier - og i sidste instans rigtige børn, forklarer han.
»Vi kan jo se på dem, der bliver dømt: Den pædofile når til et punkt, hvor det ikke længere er nok blot at se på børneporno. Det accelererer, og nogle bukker under og ender med at forgribe sig på børn,« siger Thomas Hammerbrink. »Jeg kan slet ikke se, hvorfor animationerne ikke skulle have nøjagtig samme effekt på potentielle krænkere, som rigtige billeder,« siger han.
Det er ikke kun billedernes motiver, der påvirker de pædofile. Forskning i billedernes betydning for den pædofile peger på, at de pædofile gennem børnepornografi bliver bekræftet i, at de ikke er alene om at fantasere om børn. »Man ser billederne og oplever, at der findes andre med de samme lyster. Sammen laver man en mental fordrejning, hvor man tænker ‘så er det jo ikke så slemt’. Det fællesskab kan sandelig fordreje virkeligheden meget,« siger Thomas Hammerbrink. Han mener, at den mentale forvrængning, som de pædofile laver i fællesskab, også gælder for animationerne.
»Man bruger jo billederne til at legitimere, at man ikke er alene og derfor ikke forkert, og det bekræfter man hinanden i,« siger Thomas Hammerbrink.
Florerer på internettet
Da den animerede børneporno er lovlig i Danmark, findes der ingen officielle tal på, hvor udbredt den er. Red Barnet har en hotline, hvor man kan anmelde børneporno, og de får cirka én henvendelse om ugen, der drejer sig om animationer. Hos det danske politi, støder man også på animationerne. Hos Red Barnet får man cirka én henvendelse om ugen, der drejer sig om animationer. I Sverige, hvor animeret børneporno er ulovligt, er hjemmesiderne et velkendt fænomen.
»Det er meget udbredt. Der er tusindvis af den slags hjemmesider på internettet,« siger Björn Sellström, som er leder af Det Svenske Rigspolitis IT-efterforskningscenter for børnepornografi. Han beskæftiger sig dagligt med overgreb mod børn på nettet. Björn Sellström oplever, at omfanget af animationerne på internettet er vokset markant inden for de seneste få år.
»Især de computergenerede billeder og film vokser i stor stil,« siger Björn Sellström. Det danske politis ITefterforskningscenter kender kun til den ene hjemmeside, der har domæne i Danmark, nemlig Carulli.dk. Men vicekommissær Flemming Kjærside fortæller, at de ofte finder animationer sammen med rigtige billeder, når de konfiskerer computere.
»Når vi finder dem, ryger de bare ud. Fordi det er lovligt, er det ikke noget, vi registrerer. Men vi sammenligner os jo generelt med resten af Skandinavien, så omfanget passer nok meget godt med, hvordan det ser ud i Sverige,« siger Flemming Kjærside.
Ytringsfriheden på prøve
Jurist Bjørn Elmquist mener ikke, at en stramning af loven er vejen frem. Han er jurist og formand for Retspolitisk Forening, som er en sammenslutning af jurister, der arbejder for at sikre borgernes retssikkerhed. Han er bekymret for, at man omfatter animationer i loven, som man har gjort i Norge og Sverige, fordi han mener, at det vil gå ud over ytringsfriheden og retssikkerheden.
»Hvad med voldelige film? Eller computerspil? Ville det være rimeligt, at det i det ene tilfælde er helt straffrit at skyde 30 personer i et computerspil, men at se nogen tage bukserne af et tegnet lille barn, det skal straffes?« siger Bjørn Elmquist.
»Det er uholdbart, at der skal være forskel i lovgivningen på den måde. Så skal man jo lovgive om alt.«
Samme bekymring lyder fra formanden for Dansk Tegneserie Råd, Thomas Thorhauge, som er avisillustrator og tegner.
»Jeg er selv far og har al mulig forståelse for, at man føler sig stødt over den slags animationer. Men hvor skal grænsen så gå mellem, hvad man må tegne, og hvad man ikke må tegne?« spørger han. Thomas Thorhauge er urolig ved tanken om, at loven skulle skærpes. Han mener, at det ville indskrænke folks muligheder for at ytre sig visuelt. Han er især bekymret for, at kunsten kommer i klemme, hvis man skærper loven.
»Hvad samfundet ser som acceptabelt, rykker sig jo med tiden, og kunsten skal netop være foran sin tid. Den skal have plads til at kunne være provokerende uden at blive ramt af en lov, som slet ikke er tiltænkt kunsten,« siger han.
Den svenske model
Den svenske lovgivning har en undtagelse i loven om, at »materiale, der har kunstnerisk, medicinsk, videnskabelig eller lignende værdi«, ikke bliver betragtet som børneporno, og derfor heller ikke er ulovlig. Björn Sellström fra det svenske politis IT-afdeling mener derfor ikke, at loven har været problematisk i Sverige.
»Selvfølgelig kan der være situationer, hvor det er svært at skelne mellem, hvad der er kunst, og hvad der ikke er. Men det må jo vurderes fra gang til gang,« siger han.
Information har bedt Björn Sellström analysere den danske hjemmeside Carulli.dk, og han vurderer, at den ville være i strid med svensk lovgivning. Ifølge Björn Sellström er det kun få hjemmesider, der faktisk har domæne i Sverige, men i så fald kan politiet lukke siden ned. Kommer animationerne derimod fra udlandet, hvilket de fleste gør, bliver siden blokeret i at komme ind i landet i et samarbejde med internetudbyderne. Den ordning er Björn Sellström tilfreds med. Han mener, at den svenske lovgivning gavner politiets arbejde ved at give dem mulighed for at gribe ind over for den animerede børneporno.
»Jo flere lande, der lovgiver om animationerne, des bedre. For det gør det langt sværere for producenterne at distribuere frit,« siger han.
Justitsministeren afviser
FN’s Børnekonvention har en særlig ‘frivillig tillægsprotokol’, der definerer børnepornografi som »enhver form for gengivelse af et barn involveret i en virkelig eller simuleret tydelig seksuel aktivitet«. Eftersom at protokollen er frivillig og kan fortolkes frit af det enkelte medlemsland, bryder Danmark ikke med den bindende FN konvention.
SF’s Pernille Vigsø Bagge synes imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt.
»Jeg har forståelse for hensynet til ytringsfriheden, men jeg efterlyser stadig nye og velgennemtænkte metoder til at italesætte det her problem. For det er altså en glidebane, selvom der er tale om animationer.«
Formanden for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup (DF) er enig i, at loven er problematisk.
»Det inspirerer folk til at misbruge børn seksuelt. Jeg synes bestemt, vi skal se på, hvordan man har gjort i de andre lande, som vi normalt sammenligner os med,« siger Peter Skaarup.
Da SF i efteråret stillede ministeren et spørgsmål i Folketinget om, hvorvidt animationerne skulle gøres ulovlige, svarede Brian Mikkelsen imidlertid, at loven lever op til de internationale konventioner, og at det derfor ikke var på tale på nuværende tidspunkt.
Siden har både Pernille Vigsø Bagge og Peter Skaarup stillet justitsministeren opfølgende spørgsmål i henholdsvis social- og retsudvalget, og Brian Mikkelsen har nu anmodet om en udtalelse fra det norske justitsministerium vedrørende deres lov om børnepornografi.
Det har ikke været muligt at få kontakt til indehaveren af hjemmesiden Carulli.dk.
•I efteråret skrev Ekstra Bladet om en dansk hjemmeside, som indeholder tegninger og computergenererede billeder af børn, der bliver voldtaget og tortureret.
•Red Barnet har anmeldt hjemmesiden til politiet, men da billederne er animerede, falder de uden for dansk lovgivning om børneporno.
•I Sverige er det lovligt at tegne ’utugtige’
tegninger og beholde dem selv, men det bliver ulovligt ligeså snart, man
digitaliserer dem.
•I Danmark kan computermanipulerede fotos være ulovlige, men kun i de meget få tilfælde, hvor man ikke umiddelbart kan skelne, om det er et ægte billede eller ej.
Kommentarer
Animationen viser vel tydeligt hvilket “niveau” vi befinder os på…
Et par kommentarer:
- Jeg accepterer af princip ikke “glidebane” argumentet for lovstramninger. Hvis noget acceptabelt fører nogle brugere til noget uacceptabelt så stopper man dem der. Man stopper ikke det acceptable. Enten er animeret børneporno altså ok, juridisk, eller også er den ikke. Hvad nogle brugere senere gør er ikke relevant.
- Man kan IKKE stoppe perverse svenskere i at komme til materialet. Hvis de er syge nok til at ville se det der, er de også syge nok til at researche de simple tricks til at opnå den nationale spærring.
Derudover er jeg ytringsfrihedsfundamentalist nok til at mene den slags bør være tilladt så længe det kun er tegnernes fantasier der kommer ned på papiret/skærmen og ikke virkelige overgreb. Men ganske bestemt en gråzone…
Denne kommentar er anbefalet af:
Den digitale animerede verden bliver i større og større grand smeltet sammen med den virkelige verden, så man ikke længere kan skelne. Og teknikken bliver bedre og bedre, så problemstillingen er selvfølgelig ikke uinterssant. Men hvor går grænsen for censur, må man gerne tegne mord på børn, når der bare ikke er sex på billedet?
Artiklen indeholder godt nok mange hvis’er, måsk’er og når’er, og vi ved jo at jazzmusik er roden til alt ondt. Desuden har Red Barnet et noget betændt forhold til censur.
Og så læste jeg faktisk artiklen.
Jeg kan ikke mindes at jeg har fået smasket mord på børn i synet. Jeg ved at børn kan lege med en dukke som er død og skal begraves. Det kan f.eks. foregå, når bedstemor eller undulaten er død, og hvor børn leger for at forstå noget uforståeligt. Men der er pokkers til forskel.
Inger, du gør det ikke meget i computerspil vel?
Stig Larsen
Nej, det gør jeg ikke. Det er komplet uinteressant for mig. Men jeg ved at døden er et vilkår og en del af livet, som selv børn på en eller anden måde må forholde sig til. Det er pornografi om og med børn ikke.
“Siden har både Pernille Vigsø Bagge og Peter Skaarup stillet justitsministeren opfølgende spørgsmål…”
Ondskabens værdipolitiske akse !!!!
Snart også med skattepolitik..
Perfekt med en anti-tegneserie-pornolov kan vi forbyde store dele af de mest populære japanske animerede film og serier. At puritanerne og venstrefløjs klenodierne i Norge og Sverige forbyder alt hvad de kan komme i nærheden af kan ikke undre, at SF og DF søger inspiration til deres politik i disse to lande kan heller ikke undre.
Send porno-politiet efter mig for jeg har en del både anime og manga.
Personligt har jeg selv set porno film med transeksuelle men har ikke af den orsag foet en oget interesse i at have sexuelt sammenvard med transeksuelle ud over fasination og interessen i dem som mennesker.
Lide som jeg ogso har set porne film hjemme i Danmark og jeg vil det tvart imod mindsker min lyst og behov for komme i bukserne po kvinderne.
Hvor jeg pt. er po Philippinerne har en hojre seksuelt aktivitet end hjemme i Danmark selvom jeg ikke ser porno hvad ogso er kriminelt her ude, men min oplevelse er det ikke minsker ikke po nogen den seksuelle lyst blandt befolkningen.
Samt alle de overgreb der har fundet sted og forsat finder sted inde religiose kredse vil man vel ikke havde munkene har set borne porno for de begik overgrebene.
Men vi mennesker leder alle efter forklarringer og en forstoelse for hvorfor overgreb eller grusomheder finder sted. Lige so lidt som tror voldsfilm oger graden af vold i et samfund so tror jeg ikke tegnefilm med borne porno oger seksuelle overgreb imod born.
Her ude po Philippinerne er det meget udbredt at se gyser og spalter film med masser af blod, dog er jeg ikke so bange for de skal udfore de handlinger over for mig de ser i filmene.
http://www.123hjemmeside.dk/claes/16111
Claes Pedersen Caloocan Metro Manila
Den er vel ikke så meget længere end at man forbyder børneporno fordi det skader de børn som skal “deltage” i det, og det er et forfærdenligt og ekstremt overgreb. Når der ikke sker noget overgreb og det hele er fiktivt så skal det ikke forbydes, om man kan lide det eller ej. Det er OGSÅ en del af den ytringsfrihed vi kæmper så meget for, her for tiden..
Jeg syntes at der er meget stor forskel på at dokumentere virkelige overgreb på børn versus at dokumentere fantasier om børn.
Der er ikke sket noget overgreb under animationen… Måske et overgreb på konceptet “børn”.
Denne debat skal nok ses i sammehæng med ønsket om forbud mod menneskers sex med dyr. Tager dyret skade af aktiviteterne vil det i forvejen være ulovligt, og er det en mand der har sex med en hingst [finder overraskende faktisk sted!] må det vel være manden der tager skade [en hingsts fallos er lige så tyk som en arm, og mandens endetarm må da blive skadet!].
Så mon ikke det lige som i tilfældet med prostitution er god gammeldags puritansk victorianisme der er på spil? Folk må ikke alene ikke ‘gøre’ noget uartigt, de må ikke engang ‘fantasere’ om noget uartigt.
Naturligvis skal sex med børn være forbudt, og fotos og film med børn der misbruges bygger jo på forbrydelser, og skal derfor også være forbudte.
Men selv om hverken jeg eller forhåbentligt andre herinde ‘tænder’ på sex med børn eller dyr er det da at gå for vidt at ville forbyde /fantasier/.
Dyresex? Hvem bliver dog ophidset af flueknepperi? Men ok, edderkoppesex, det kan da godt give en en ækel smag i munden …
Denne kommentar er anbefalet af:
Synes det er svært…langt mere kompliceret ihvertfald end at påberåbe ytringsfriheden som den endegyldige løsning. Er dybt uvidende omkring børneporno love i dk, men må gå ud fra, at det er strafbart i det øjeblik det krænker børnene. Og denne side er tilgængelig på nettet og derfor tilgængelig for børn (har ikke lyst til at tjekke hvor nemt det er at komme på siden…) så på et eller andet tidspunkt må vi vel forvente, at et barn ser billederne og må tage stilling til, at der er mennesker i denne verden, som har lyst til dem på netop den måde. Måske er det snæversynet, men det synes jeg er krænkende nok.
Hele logikken er åndssvag.
Jeg har været inde og researche i forbindelse med et gammelt gymnasieprojekt, og denne psykolog Thomas Hammerbrink ved ikke hvad han taler om. For det første bliver filien betragtet som en sygdom; desværre kan denne ikke kureres. Det, ikke at se børneporno, vil ikke lindre på filien. Og det at se vil heller ikke forstærke filien. Det er en sørgelig programmering i hjernen, som ikke kan kureres…
For det andet ved jeg, at pædofile og hebefile (sagde jeg det rigtigt?) i langt det største antal er fuldstændig klar over, hvor skadelige deres handlinger er. De er stadig mennesker, er enormt skyldtyngede over deres fili, og lovlig animeret pornografi vil netop ikke skade andet end det vil gavne. Det, at finde andre ligesindede, ender i fleste tilfælde med at man tager et fælles kyskhedsbælte på, fordi man taler om tingene, og ved alle ved at det er en klam og usund byrde at have.
Efter den logik, psykologen promoverer, skal vi også forbyde temmelig meget ‘almen’ pornografi, fordi det kan fremprovokere voldtægt.
Carulli er blevet lukket ned, udover det. Værten følte sig truet, og har altså fjernet alt indhold.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvis jeg lige fremtonede forkert skal det lige siges at jeg fuldt ud er 100% imod “rigtig” børneporno.
Herefter følger:
- Forbud mod pornografi, der foregiver at fremstille voldtægt eller anden ulovlig omgang (inklusiv lærer-elev forhold).
- Forbud mod billedpornografi med aktører der ser ud (evt er udklædt) som om de er under 18.
- Forbud mod skreven pornografi, der fremstiller ovennævnte (dog i første omgang med aldersgrænsen 15 år)
- Forbud mod prostitution (i form af kriminalisering af sexkøb)
- Forbud mod kryptering, brug af uautoriserede DNS-servere og andre forsøg på at omgå forbud og overvågning på internettet.
- Forbud mod fiktive skildringer af prostitution (film og bøger), med mindre de problematiserer prostitutionen.
- Forbud mod ikke-problematiserende skildringer af kriminelle forhold generelt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Joakim Vilandt - helt rigtigt. Da der åbnede en børnehjælpslinje i storbritannien for nogle år siden var man meget overrasket over hvor mange voksne der benyttede den til at få hjælp med at håndtere deres tanker og lyster. Der burde være en større forståelse for psykologien bag pædofili, ja, men samtidig sætter jeg spørgsmålstegn ved hvad det er vi fortæller danske børn, når vi på den ene side fordømmer overgreb på børn og på den anden siger det er okay at sidde og gokke den af til et billede af et (tegnet) barn der bliver voldtaget…sagt ligeud. Og ja, det gælder voldtægt generelt.. Måske er ordene blevet så almindelige, at vi ikke længere har begreb om konsekvenserne af de handlinger.
Nis Jørgensen, dagens kommentar, tak for det.
Marie Arby - Først og fremmest, mange tak :)
Så til det andet - jeg ved ikke direkte hvor voldsomt eller traumatiserende sådan et sammenstød er som sådan. Højst sandsynligt vil barnet stille spørgsmål til sine forældre hvad der foregår og vil få det forklaret, og så er barnet jo også advaret, hvis man kan sige det sådan… Hvis der skal påføres censur på baggrund af det kan jeg se mange andre ting der bør censureres fra børns øjne. Og det er ikke kun seksuelle ting jeg taler om.
Men det er bare min mening. Jeg ved ikke så meget om børns mentalitet, desværre.
Det er helt sikkert et ømfindtligt emne. Der er mange følelser og holdinger og ideer om god moral.
Ligesom da Jørgen Leth udgav det uperfekte menneske, hvor der rullede en moralsk bølge af fordømmelse over Danmark.(hvilken trak sig tilbage igen over tid)
Men hvorom det jeg vil sige er: Efter at have læst artiklen var jeg alligevel blevet interesseret i at se carulli.dk, efter først ikke at have lyst til det. Men siden er lukket (både fra Explorer, Firefox og Chrome - der kunne jo være browsercensur..) - allerede i oktober sidste år. Og i kølvandet fulgte en lang blogdebat som egentlig er ret interessant. Bl.a. med henvisninger til Sade´s tekster fra ´Carulli´ selv.
http://blog.surftown.dk/nyheder/derfor-valgte-vi-a…
Det sætter vores tids nogle gange inderligt følte ´moderne´ moral i perspektiv, hvilket jeg finder interessant.
Hvis ovenstående er sandt, er Danmark på linje med USA, hvor den amerikanske Højesteret (vist?) flere gange har fastslået, at der skal være tale om reelle billeder af ægte børn.
Og seksuelt misbrug af børn er vederstyggelig og bør straffes hårdt.
––
Mht. computerspil er jeg ret træt af at den debat, der de sidste 5-10 år har kørt i USA åbenbart nu kommer til Danmark. Bethesda (et spilfirma) har f.eks. forbud mod nøgenhed, dvs. visning af ‘nipples’ og frontal nudity - for begge køn. Højdepunktet kom da Bethesda på deres forum slettede nogle malerier - lavet af Renæssance-malere, da de afbillede mennesker som var nøgne.
Og hvad med et spil som Mass Effect, som er lavet som en film eller et spil Dragon Age: Origins, hvor der kommer meget blod ud af (de animerede) folk, når man dræber dem. Nå, heldigvis er både Mass Effect og Dragon Age: Origins rated 18+ .(Man skal være 18 år for at købe det):
Ang.’kunstnerisk værdi mm’. hvem skal så bestemme det. JO, det skal staten vel, enten i form af forhåndscensur eller efter censur - noget Grundloven klart står i vejen for, vil jeg mene.
Ang. hvad der er tilgængeligt for børn, så gå ind på eb.dk - og I vil se, at der banner-reklamer for sex.dk eller links til sexklip med hardcore-sex. EB skal vel så også lukkes eller hur?
Nu går jeg jo ikke for hverken censur, forbud eller andet, vedrørende det jeg personligt opfatter som mærkværdige seksuelle lyster.
Men jeg håber det er tilladt at udtrykke sin afsky, uden at blive sat i bås med ’amerikanske forhold’ eller religiøse yderliggående.
Det kan selvfølgelig kun opfattes som endnu et skridt på vejen til en totalitær stat hvor ytringsfriheden nødvendigvis må være det første offer for at nå målet.
Og hvem reder så barnet?
Den oprindelige begrundelse for at forbyde børneporno med levende aktører var jo at der lå et reelt overgreb bag de filmede scener. - Det gør der jo ikke ved voldsfilm og videospil.
Man kan jo godt sige, at pædofile tegnefilm stadig er en vederstyggelighed. - Men der er jo mange der fx også se film og billeder fra krig og katastrofer - fx på youtube. - Det kan jeg da også selv finde på, og jeg må da erkende at jeg også kan opleve en skræblandet nydelse ved at se filmene.
Til gengæld føler jeg på ingen måde trang til at arrangere voldelige begivenheder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Joakim Vilandt - traumatiseret er måske et ekstremt udtryk, men verdenen er ikke så ideel, at alle børn kan snakke med deres forældre om de sider de så, da de var inde og kigge på frække billeder for at stille deres nysgerrighed..
Tror ikke der er nogen der ved nok til at kende konsekvenserne, men det er netop derfor diskussionen er vigtig. Og netop derfor spørgsmålet ikke bare kan fejes væk med en henvisning til ytringsfriheden. Det er eftehånden for nemt købt.
Forbyd alle former for børneporno, Hvor svært kan det være.
Forbyd alle former for børneporno, Hvor svært kan det være.
Det kan netop være uhyre svært, hvilket du vil indse hvis du gider tænke dig om. Ellers prøv at læse nogle af de mange gode og besindige kommentarer ovenfor.
Måske er der en tendens i, at de mænd der har ytret sig her fokuserer på ytringsfrihed, mens de ganske få kvinder er mere bekymrede for børn end for ytringsfrihed - firkantet sagt, undskyld…
F.eks. synes jeg disse to kommentarer fra maria arby er væsentlige:
…på et eller andet tidspunkt må vi vel forvente, at et barn ser billederne og må tage stilling til, at der er mennesker i denne verden, som har lyst til dem på netop den måde. Måske er det snæversynet, men det synes jeg er krænkende nok.
…spørgsmålet ikke bare kan fejes væk med en henvisning til ytringsfriheden. Det er eftehånden for nemt købt
Hørt og forstået. Men… Lovgivningens formål er ikke at beskytte mod krænkelse (i hvert fald ikke i min samfundsforståelse), men at beskytte mod overgreb. Og det er loven der bestemmer, hvad der er overgreb, ikke den enkelte. Og endelig: Loven skal, så vidt det kan undgås, ikke beskæftige sig med moral.
Når jeg - tøvende - må indse, at kriminalisering af besiddelse af børneporno er nødvendig, så er det på grund af den berømte “globalisering” og World Wide Web. Ideelt ville man sige at det er overgrebet mod barnet, der skal straffes, ikke det at se et billede af det bagefter. Men da der er efterspørgsel efter den slags billeder, og efterspørgsel stimulerer udbud, og udbyderne er så svære at ramme, er det jo ganske logisk at forsøge at bremse efterspørgslen. (Om det så virker - det er jeg bange for, ingen rigtig har undersøgt).
Men jeg ser ingen grund til at gå videre end det - i hvert fald er argumenterne imod meget stærkere end argumenterne for. At de gør det i Norge og Sverige kan ikke undre. De to lande er i fuld fart ud ad den glidebane at lovgive om moral - hvilket den danske “venstrefløj” desværre har taget til sig som forbillede.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ih, hvor det farligt – ad, hvor er det ulækkert.
Findes der tekster og tegninger (fiktionsporno), som er så farlige, at vi, befolkningen, ikke kan tåle at se det?
Det har ‘moralisterne’ ment i mindst 220 år (nemlig siden den første danske retssag om pornografi).
Men for at kunne danne sig en mening har vi, befolkning, krav på at se materialet. Den tegning, som information har gengivet, og de andre i serien SAMT DEN TILHØRENDE TEKST, kan hentes på www.pornobiblioteket.dk – historier – bedste historier – ‘Certificeret pædofil’.
Døm selv.
Man kan have meninger om dennne tekst/tegninger. men skal den censureres?
I dette tilfælde kan man endda mene, at teksten er mere ‘forførende’ end tegningerne (sådan føler jeg det selv), skal teksten derfor også censureres? Pornografi er altid blevet behængt med negative adjektiver, ellers ville det ikke være pornografi.
Da Danmark frigav al porno (også børneporno) i 67-69 opstod en unik situation til at forske i pornografiens eventuelle skadevirkninger, og der blev i de efterfølgende år udført forskning af meget høj kvalitet (Kutchinsky, Hessellund, Hertoft, mfl.) Forskning i verdensklasse ville man kalde det i dag. Resultatet er klart: Hessellund skriver (i Hertoft: Pædagogisk Sexologi Bd. 1): ”Det er ikke lykkedes for nogen forsker at vise en sammenhæng mellem forbrug af pornografi og sexualkriminalitet … ” samt meget mere i den retning.
Og Retslægerådet udtaler (citeret fra Hessellund samme sted) :
”På basis af psykiatrisk og børnepsykiatrisk erfaring kan det heller ikke antages, at den sexuelle driftsretning, personlighedens sjælelige udvikling og den almindelige indstilling til sexuallivet og til de sexualetiske normer, hverken hos voksne eller børn kan påvirkes i skadelig retning gennem de omhandlede virkemidler (pornografisk litteratur, billeder, film). Om disse kan have en gavnlig virkning på visse hæmmede, sexualsky personligheder er tvivlsomt, men kan dog ikke ganske udelukkes. DE ANFØRTE FORHOLD GÆLDER UANSET, OM DE PORNOGRAFISKE SKRIFTER, BILLEDER M.V. BESKRIVER NORMALE ELLER PERVERSE, SEXUELLE FORHOLD.” (min fremhævelse).
Tag den.
Faktisk faldt antallet af anmeldte overgreb (også mod børn) drastisk (ca. 25%) i den efterfølgende periode. Man kan dog ikke heraf konkludere, at det skete, fordi pornoen blev fri (det ville være dårlig videnskab), men Hessellunds afsluttende konklusion er videnskabelig holdbar: ”Den tentative (‘tentativ’ kursiveret af Hessellund) konklusion på analyserne af denne sammenhæng var, at den lette adgang til pornografi i Danmark kan have været den direkte årsag til den betragtelige nedgang i antallet af begåede sexualkriminelle handlinger.”
Efter 220 års stampen på stedet finder jeg det rimeligt (jvnf. Retslægerådet), at konkludere, at fiktionsporno ikke har nogen kendte skadelige virkninger.
Psykolog Thomas Hammerbrink citeres i Information for, at ”Jeg kan slet ikke se, hvorfor animationer ikke skulle have nøjagtigt samme effekt på potentielle krænkere, som rigtige billeder.”
TH forsøger her – manipulatorisk? I hvert fald uvidenskabeligt - at etablere en objektiv forbindelse mellem fiktionsporno og virkelighed, men den forbindelse eksisterer ikke. Det bedste ved udsagnet er dets bagvendte ærlighed, for hvad TH reelt siger er: ”Jeg ved intet som helst om, hvorledes fiktionsporno virker”.
Men hvis jeg har misforstået TH og hans meningsfæller, og de virkelig har gennemført ny forskning i forholdet mellem fiktionsporno og kriminalitet, bør de fremlægge deres forskningsresultater.
PS.
Til slut en lille opgave for jurastuderende:
Hvor ‘gammel’ er en tegnet figur, og efter hvilke kriterier skal dette fastlægges? Spørgsmålet er relevant, fordi det vedrører kunstneres retssikkerhed, hvis der indføres censur. Udtrykt polemisk: Hvor lille skal det være tilladt at tegne en penis?
Man aner et de ja vue her: I perioden inden 1969 havde Danmark mange retssager om pornografi. Det var tunge sager, og bevisbyrden var vanskelig. Både politi og domstole blev stadig mere uvillige til at behandle sagerne, og efterhånden fandt befolkningen det mer og mer tåbeligt, at der fandtes tekster og billeder, som var så farlige, at man ikke måtte se dem. Skal vi til at have diskussioner i retssalene om ‘alderen’ på den i Information afbildede ‘pige’?
Denne kommentar er anbefalet af:
Poul Erik Hornstrup - Min irritation går mest ud på brugen af ytringsfriheden som legimitation af alt. Det virker det ihvertfald som om, men jeg vil give dig så absolut ret i forskellen på de mandlige og kvindelige kommentarer her (er der måske en grund til…) Ved ikke hvor reel hjemmesiden jeg fandt det her på er, men her følger omkring ytringsfrihed:
“Det er lagt visse begrænsninger på ytringsfriheden, nemlig for ytringer som kan virke ærekrænkende, gudsbespottende, som opfordrer til strafbare handlinger eller på anden måde kommer ind under straffelovens bestemmelser.”
(http://www.leksikon.org/art.php?n=2776)
Er træt af politikere der griber til dagens motto for at sikre deres position (…var der nogen der sagde berøringsangst?!…) Og uden at køre mig selv op til tophysterisk kvindemenneske vil jeg lige pointere,
Geert Jørgensen - at seksualkriminalitet er et meget gråt område.
Efter mange år i politiets tjeneste kan jeg sige, at intet menneskeligt er mig fremmed….
Nu er en animation også med det nævnte pædofile eller voldelige indhold, en offerløs “forbrydelse”.
Kan det gøres til genstand for et forbud når vi glad og gerne viser alle mulig grusomheder og stribevis af drab?
Man skal jo gøre sig klart, at det er ikke ulovligt at være pædofil - det er ulovligt at udleve pædofilien, ulovligt at have seksuel omgang med børn!
Herunder også at udnytte alder og erfaring, og overlegenhed til forførelse i den hensigt.
Der er ingen tvivl om, at det skader børn at blive udsat for seksuelle overgreb fra voksne, og derfor, lige præcis derfor, er børneporno forbudt!
Og derfor har man fastsat lavaldre for seksuel omgang, idet man anser 15 årige børn for modne nok til at have seksuel omgang - men pas nu på straffelovens 223 stk. 2, hvis der er nogle gamle grise imellem.;-)
Man er så også ved at anse 16 årige for tilstrækkeligt modne til at afsone op til 16 års fængsel.
De pædofile findes uanset om der findes børneporno eller ej - deres seksuelle præferencer er karakteriseret som en psykiatrisk diagnose - det var homoseksualitet også engang…
Pædofile har den “brist” at de tænder på børn under den seksuelle lavalder - det er ikke noget de selv har valgt, men noget som de allerfleste heldigvis kan styre.
Hvis man ser på børnepornoens udbredelse i alle samfundslag, hvilket jo kan aflæses i de jævnlige razziaer, kan man jo også se det som et tegn på, at der findes pædofile, der netop kan styre deres brist ved at sidde og gokke den af til disse film.
Alternativet kunne være at opsøge nogle rigtige børn!
Kan vi nu tilbyde dem et alternativ, der kan tilfredsstille dem uden at der er nogle ofre, måtte det da være den mest hensigtsmæssige måde at løse dette på.
De holder jo ikke op med at eksistere på grund af vores moralske fordømmelse, det der må være hensigten er at forhindre, at der foretages overgreb på virkelige børn og hindre at virkelige børn bruges til pornografiske optagelser.
De jeg har haft kendskab til var i mine øjne lidt ynkelige, og deres forklaringer nogenlunde enslydende - undskyldende som om de nærmest var ofre.
Det er manglende impulskontrol de er “ofre” for.
Pædofile er vist overhovedet ikke i tvivl om at samfundet fordømmer dem
Ellers bliver de klar over det når de varetægtsfængsles.
De af dem der varetægtsfængsles i arresterne, får ofte tæsk af medfanger, når disse hører om deres forbrydelse - så de ender som regel i frivillig isolation.
Thomas Hammerbrink benytter sig af en “trædestens” teori, på linje med den man tidligere anvendte som begrundelse for at forbyde hash - hvis man røg hash endte man som heroinjunkie.
Sikke mange junkier der ville være i DK med den hashomsætning.
Vi har ca. 15.000 junkier i DK. Og hvor mange har røget hash - 1 million? 2? Altså nogen må jo ryge det, eftersom der omsættes for 1 milliard om året.
De mennesker den gode TH har behandlet har jo alle foretaget overgreb - og fantasier starter jo et eller andet sted - og disse mennesker har så ikke kunne stoppe deres fantasi, før end den endte i overgreb - men det havde de formentlig gjort under alle omstændigheder. Børneporno, har formentlig udsat tidspunktet.
Men er de så ikke pædofile mere efter behandlingen, eller har de bare fået styr på deres impulskontrol?
Med hensyn til at dæmme op for børnepornografi - tja, det kan vi nok, men ikke fjerne det.
Det er kontrabande, og som sådan skal det nok finde vej, og med flere penge involveret, på grund af større risiko…
Ak, ja - der er meget råhed til i verden…
Denne kommentar er anbefalet af:
marie arby
Vi kan godt forsøge at præcisere det med ytringsfrihed. Det du citerer handler om at man kan blive stillet til ansvar for sine ytringer, men det er noget helt andet end at ytringerne er forbudt. Den skelnen er der mange der ikke gør - eller de ønsker ytringer forbudt fordi de kan virke stødende.
Alt kan virke stødende på folk, der er indstillet på at blive stødt. Hvis det skal være kriteriet, får vi travlt med at lave forbudslove. Og der står mange på spring for at bruge deres “krænkelse” til at lukke munden på andre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Var det korrekt handlet af Information at bringe denne tegning ud til en langt videre kreds, end tegneren ellers kunne gøre sig håb om at nå?
Jeg har kommenteret andetsteds: http://gnashingofteeth.wordpress.com
Hvor skal grænsen for beskyttelsen af børnene gå, ville disse billeder ikke være omfattet af et forbud:
http://www.victorianweb.org/art/illustration/beard…
http://dimterr.net/gallery/images/ab14.jpg
http://ninglundecember.files.wordpress.com/2008/03…
http://www.psyx.dk/katolsk/7-kirkerude01.jpg
http://www.psyx.dk/katolsk/7-jesuskontakt01.jpg
Per Holm Knudsen.
Du har - helt relevant - fundet Beardsleys gamle tegninger frem.
Men hvad med Informations egen tegning? Vi må antage, at tegningen er repræsentativ for artiklens emne - ellers er den misvisende at bringe.
Spørgsmålet er derfor: Skal den tegning forbydes? I så fald kan Information ikke i fremtiden bringe en lignende artikel.
Hvis man vil forbyde pornografiske tegninger med børn, så kunne man jo godt få den tanke, at sex er værre end døden, idet der jo ikke tales om at forbyde tegninger eller fotos eller film med mord på både børn og voksne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vort samfund individer er, skønt relativt individualitetstolerante, ikke parat til at skelne mellem diagnose og sygdom.
Psykiatriske diagnoser opregner tiltrækninger og frastødninger. Praksis HAR DØMT, om disse tiltrækninger og frastødninger er civilisationsopretholdende eller ej, dvs. “normalitet” eller “sygdom”. Lovgivning opdaterer praksis - afgør med fornuft, hvad der er overgreb og hvad ikke - og som stramning i moderne tid: “med intention om at begå ulovlighed og i besiddelse af redskaberne til at udføre det” (no pun intended ift. denne debatstreng).
Men i den almindelige borger blandes det hele ofte sammen til én stor pærevælling: Den diagnosticerede (inden for en kategori placerede) er et sygt indvidid (negativt ideal) som retmæssigt kan udelukkes fra samfundskontakt (domsfældelse).
Der er så mange tiltrækningsdiagnoser - ‘filier - og selvom danskere overordnet set er tolerante over for forekomsten af seksualpraksis, vi ikke forstår, byder vores socialnetskultur os at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv. (Tag ikke fejl - det er ikke normen i alle kulturer!) Derfor er vi ligeglade med, at folk skærer sig i kønsdelene, underkaster sig fastspænding, brændmærkning, ydmygelse, men forsøger at trække en grænse på den positive side af tvivlen, dér hvor det forekommer at en deltager umuligt i sit inderste kan være gået frivilligt med til det.
Det er det her “friviligt”, vi forsvarer - ud fra et samfundsmæssigt ideal.
For at man kan dømme i en sag om sex med børn, voldtægt, tortur, skal overgrebet etableres. Hvad voldtægt angår, skal vi ikke langt tilbage, før de oftest mandlige politimænd og dommere i mange tilfælde automatisk antog, at kvinden selv havde andel i voldtægten; siden tippede bevisbyrden over på manden, og nu er man i stand til at skelne imellem planlagt og uplanlagt voldtægt, enkeltstående tab af impulskontrol og recidivisme. Vi har fået nye diagnoser på overgrebsmanden, mens undersøgelsen af kvinden stort set stadig kun består i at etablere, om hun mente sit nej eller ej. Vi betragter endnu kvinden som den svagere part, som vi, samfundet, skal beskytte, og indregner ikke i nogen væsentlighed psykiske spil, der kammer over i tab af kontrol. Og hvis vi endelig gør, forsøger vi med statslige midler som tvangsbehandling også hér at beskytte dem, vi vurderer ikke formår at forsvare/passe på sig selv - hvilket af individet ofte (ikke uforståeligt) opfattes som overgreb!
Hvad ang. sex med børn er der sat en aldersgrænse på hvornår det pr. definition er et overgreb. Under denne alder har samfundet ved lov afgjort, hvad der er frivilligt; kønslighed under denne grænse behøver ikke at blive debatteret - det ER pr. definition et overgreb, hvis ikke på barnet, så i hvert fald på samfundets opfattelse af, hvad der er hensigtmæssigt og rigtigt.
For at ikke at inspirere til skabelse af mere børnepornomateriale omfatter denne lov også “nydelse” af fotomateriale, fordi billeder ofte ikke lyver om, at et overgreb finder sted. Men som med alt andet, ser vi ikke det, der er på billederne, men dén person vi selv er. Og vurderer de andre efter, hvor vi selv passer ind i helheden. Balancen er hårfin - politikere retfærdiggør egne studehandler, de selv lovgiver imod, præster misbruger kordrenge, fordi de mener overordnet selv at gøre mere godt end ondt osv. osv.
En tidligere politimand i denne streng siger det så ganske fornuftigt: Det handler om impulskontrol - eller ikke. Og med etablerede diagnoser, der fastholder pædofile i et fysisk/psykisk område, de angiveligt aldrig vil kunne slippe for - på samme måde som en alkoholiker altid er alkoholiker, uanset at han/hun drikker eller ej - kommer lovgivning i de fleste tilfælde ikke til at handle om ret og fejl, men grundlæggende om impulskontrol: Den enkeltes formåen hvad angår at modstå uberettiget berigelse, som angivet og søgt begrænset af lovgivningen.
Uberettiget berigelse. Det lyder rigtig klinisk, gør det ikke? Især når vi taler om noget så følelsesladet som overgreb på børn. Men det er også samme stive system, og individers ubevidste anerkendelse af lovgivningen, der forhindrer forskning i forståelse af menneskelige impulser. Den mest almindelige og ÆLDSTE holdning er, at mangel på forbud skaber anarki, kaos, destruktion. Om end der er en fremvækst af det modsatte - at opvækst i kærlighed og omsorg skaber “naturlige” grænser, “naturlig” forståelse for, at andre ønsker den samme fred og smertefrihed, som vi selv. Men vi tror ikke rigtig helt på den, gør vi vel?
Jeg er uden nogen tvivl i mit sind ikke ene om at blive vakt af impulser til det ene og det andet - et strålende smukt barn vækker dyret i mig, men jeg holder impulsen til at besidde og eje og bedække i ave. Ikke nødvendigvis fordi jeg hader min egen impuls, og dermed mig selv, men fordi at forsøge at udleve den vil bringe mig i fare. Det samme kunne gøre sig gældende med impulsen til at stjæle, manipulere, slå ihjel, slå mig selv ihjel, bedrage, snyde, kontrollere… fortsæt selv. Mine grænser er ikke velprogrammerede godt nok til automatisk at skabe væmmelse - som Kubricks “A Clockwork Orange” var et forsøg på at illustrere - men jeg har impulskontrol. Hårdt tillært i takt med tilkomsten og anerkendelsen af egne fysiske, følelsesmæssige, mentale behov. Jeg holder mig tilbage fra at gøre dét, som vil skade mig. Selvom en del af mig ønsker at udleve det.
I mine egne øjne mangler jeg ikke empati - forståelse af, at en overskridelse af min impulskontrol kan være andre til skade. Jeg er samtidig klar over, at jeg bevæger mig på tynd is alene ved at tale om det. Det er én af de ting, som enhver ønsker skal være helt automatisk i andre - så de ikke bliver en trusset for >mig<. Men hvis man i samfundsdebatten etablerer impulskontrol som det grundlæggende, er det muligt at samtale om de områder, mennesker impulsivt trækkes imod. Og på dén led bliver lovgivning vejledende snarere end begrænsende. Og strengt kulturbåren, uddannelses- og indsigtsbåren, snarere end universel.
Lad mig smide lidt mere på bålet: I Indien var - jeg ved ikke, om det findes længere - en kultur, hvor drenge og piger havde sex med hinanden fra 9-årsalderen og opefter. Med hinanden, ikke med voksne. Og pigerne var fra barnsben af optrænet i via kropskontrol at forhindre graviditet. Det var givet en del af en karmasutra-kultur, som opfatter den seksuelle akt som en åndelig ting. (Tjek det selv ud). I mange krigerkulturer blev og bliver, hvad vi opfatter som, seksuelt umodne børn, giftet bort og betragtet som slægtens mødre (hvad vi i dag sempler som “fødemaskiner”) - fordi drengebørn betød familiens overlevelse. I dag overlever vi med et kompliceret maskineri af teknologisk baseret fødevareproduktion, beskyttet af love og regler og societal programmering, og behøver ikke mange (drenge)børn. Men vi vurderer disse fremmede samfund ud fra vores egen nødvendighed - blindt og uden forståelse for disse samfunds behov. Og selvom “kærligheden” har fået højstatus i vores kultur, nægter vi at anerkende, at der ud af sådanne foreninger kan opstå eller være kærlighed - fordi vi anser “kærlighed” som et udtryk for menneskelig “modenhed”. Altså, noget der har med alder og erfaring at gøre.
Hør, at jeg IKKE siger, at der VAR eller ER kærlighed i sådanne foreninger, men at det ikke kan udelukkes. På samme måde som at det ikke kan udelukkes, at forældre elsker deres egne børn, men at det ikke er sikkert, at de gør det.
Så, når vi vurderer pædofiles behov og mulige manglende impulskontrol, og dermed hvad pokker vi skal stille op med de grafiske fantasier om kærlighedsbetingede foreninger børn og voksne imellem, gør vi klogt i at ikke at tage for givet, at vi faktisk ved, hvad vi taler om. Fordi sandsynligheden er, at vi gør mere skade på os selv som art ved ikke at ville leve med smerten og uvisheden, end vi på længere sig kan opnå af fordele ved blot at forbyde det, vi ikke forstår.
Jeg foreslår, at vi IKKE forbyder de grafiske tegneserier - fordi de netop er fantasier, og dermed også er et indblik i forestillingen om noget ideelt - men samtidig, og dét er ekstremt væsentligt, benytter lejligheden til at give flere midler til regulær forskning i og oplysning om netop betydningen af impulser og impulskontrol. Det kunne fint følges op af mainstreamTVshows, som handler om impulskontrol, og konsekvenser af ikke at styre sine impulser, på godt, og på ondt, set med ikke-fordømmende øjne.
Og det er med en vis klump i halsen, at jeg sender dette af sted, og håber at blive forstået.
Kenneth Krabat - Du er hørt og forstået… Forstår også godt din klump i halsen, der skal en del til frivilligt at udstille sig selv som uhyre. Desværre går der nok lang tid før man begynder at anerkende folk der overskrider opfattelser af acceptabel opførelse under begrebet ‘mennesker’. Tror nu bare ikke det hjælper på det, at folk får smidt billeder af det de frygter i hovedet (det inkludere også mediernes fremlæggelse…) Men der mangler en saglig diskussion på området. Jeg har boet nogle år i Storbritannien, hvor konsekvenserne for pædofile er voldsomme, men har også oplevet pædofile som blev accepteret af små, men varsomme, samfund. Åben kommunikation, forståelse og lidt (selv)-indsigt. Men vi kommer ikke videre, som jeg tror din pointe er?, hvis vi begraver det. Hverken med forbud eller uafklaret accept.
Kenneth Krabat
Du er inde på noget væsentligt, med disse psykiatriske diagnoser som jeg er enig med dig i, nemlig at seksuelle afvigelser alle dage har været et problem at definere som noget psykiatrisk, og at tiden for nogle diagnoser har indhentet disse - homofili - f.eks., der i dag anses som en ufarlig “afvigelse fra normen”. (Sådan har det ikke altid været.)
Der er imidlertid det alvorlige faktum, at de allerfleste børn der indgår i seksuelle forhold med voksne, tager psykisk skade af det.
Og det sker hvad enten der er tale om et direkte fysisk overgreb, eller det sker ved et psykologisk overgreb - via forførelse eller på lignende måde.
Hvad børn derimod ikke tager skade af, er at indgå de børneseksuelle normale sammenhænge med jævnaldrene børn. Det er et led i deres normale udvikling - men det inkluderer ikke voksne, idet magtforholdene så bliver skæve.
Da vi som samfund definerer børn på en bestemt måde, under henseende til deres alder og udvikling, og har valgt (indtil videre) at lægge en modenhedsgrænse på 15 år, hvorefter de anses for delvist voksne - påhviler det jo samfundet - eller rettere befolkningen som helhed, alle, at beskytte disse børn og unge mod overgreb af enhver art, der kan skade dem, idet de anses for at være “svagere” end os voksne, med hensyn til erfaring og modenhed og øvrig udvikling.
Det er det samme retslige princip der bruges når voksne slår børn under 15 år - de er stort set altid sagesløse, uanset hvor dumme og frække de måtte have været.:-)
Sådan har det kke altid været i Danmark, hvor det helt op til forrige århundredeskifte, var tilladt at udnytte børn som arbejdskraft 6-8 timer om dagen.
Du har ret i, at pædofili har været almindeligt accepteret, f.eks. i de græske bystater, hvor frie mænd ofte tog en ung mand eller flere under deres vinger til oplæring.
Jeg har imidlertid oplevet det samme i Danmark, og har konstateret, at de unge mænd ikke havde det så godt med det bagefter.
Herfra er kun at sige, at jeg ikke fordømmer pædofile, ligesom jeg heller ikke fordømmer folk der fantaserer om at begå bankrøveri.
Det er iværksættelsen jeg tager afstand fra, fordi det skader andre mennesker.
Og lige præcis derfor, kan jeg ikke se andet end at grafiske fremstillinger - animationer, selvfølgelig IKKE skal forbydes - der er ikke nogen der kommer til skade af det.
Så for herfra stor respekt for at ville stå frem, og fremme en dialog om et vigtigt emne, så vi kan frigøre os for fordomme.
Jeg takker for en vis forståelse ift. på mit indlæg, men er så nødt til at spørge om, hvad det er, I synes jeg står frem med?
Hvis jeg nu skriver JEG, og dét betyder min fulde og hele anerkendelse af og indsigt i alt, der er mig, så har JEG ingen interesse i hverken sex med unge mennesker, vold, mord, brand, selvmord, bedrageri, tyveri, eller nogen anden form for overgreb, der måtte manifestere sig som tanke. Men det forhindrer ikke en del af mig - som JEG kender som “ulven” - i at udvise en grådighed og en vildskab, som på én og samme tid er grænseløs hunger OG aggressivt forsvar mod fare. INDE i mig. Forestillinger. Imødegåelse af frygt, sult, begær med kontrol. Forestillinger om kontrol.
Den anden “halvdel” af mig er dén, der muliggør, at JEG kan have impulskontrol. IKKE lade indre forestillinger og billeder udtrykke sig i den YDRE verden, hvor I andre befinder jer.
Som Ulven er aggressiv, grådig, impulsdrevet, sig selv nok, og mørk, er den anden del uselvisk, tålmodig, ufrygtig, og lys. Jeg abonnerer normalt ikke på kristen ikonografi, men i mangel af bedre kalder jeg den Englen.
Jeg opfatter mig selv som heldig, at JEG har Englen. At JEG Rummer Englen. Men vil samtidig understrege, at der ikke er noget helligt i denne betegnelse. Englen er ikke en omstændighed, som for mig formilder det faktum, at en del af mig i bund og grund er et dyr, et væsen uden for civilisationens fællesskabsprogrammeringer - ret og simpelt en anden art end menneskene, som ikke har menneskers velbefindende for øje.
Min forståelse af - som helhed - at stå på et udviklingstrin imellem det dyriske og det tempererede, konstant i kamp for at holde sammen på mig selv og ikke forfalde til dyrets impulser, >så det bliver umuligt for mig at overleve i menneskenes samfund<, MENS jeg arbejder på at opnå en synsfri integration af mine to diamentrale modsætninger, kan jeg sagtes både se forklaret og redegjort for og eksemplificeret i sindsforskning og kunsten. Der er ikke noget nyt i det. Intet nyt overhovedet. Men det er så samtidig også dét, der gør det så imperativt for mig, at det bliver muligt at tale om det - for i mine øjne står vi hver især alene med vore tanker sådan at forstå, at vi er i hænderne på vores kulturs programmeringer om rigtigt og forkert, UDEN mulighed for at finde forståelse for de tanker, der kommer til os, som gør os ondt, fordi vi opfatter dem som uønskede.
En af begrænsningerne er, at folk i almindelighed mener, at det at have tanker, “fantasier”, “forestillinger” om dit og dat er en Handling, som er betinget af “Frivillighed”: Altså, “jeg” tænker. Vi kender den som “cogito, ergo sum” - som i mine øjne er sludder og vrøvl og et lukket loop. Vi bliver til - af vore tanker. Tankerne komme til os, og vi kan ikke gøre en skid andet end at forholde os til dem, når de kommer - for at martre os, eller berige os.
Jeg undskylder for filosofi-sidespringet, men vi har virkelig et problem som samfund. På den ene side funderet på humanisme, på den anden side uden forståelse for, at humanisme ikke er et statisk, men et dynamisk begreb, der fordrer konstant samtale - snarere end fastholdelse af forne tiders funktionalitet eller forsøg på at afskaffe det. Humanisme er måske nok et filosofisk begreb og som sådan begrænset af sin egen oprindelsestid, men det er samtidig også en samlivsformular, der søger det bedste for de fleste. Altså, menneskelivets overlevelse i mindst mulig smerte.
I 25 år er jeg blevet martret af mine egne tanker, af den mørke aggression, som min Ulv repræsenterer. Og har været ude af stand til at anerkende de gode ting, jeg gjorde for og med andre mennesker. Fordi min kultur ikke har fælles-anerkendte mekanismer til at bibringe mig forståelse for nødvendigheden af mørket.
Mørkets nødvendighed! Prøv lige at servere dén for hr. og fru Danmark! Men uden forståelse for og af det iboende mørke er kampen tabt.
Sådan ser jeg på det. Fordi jeg ser, at flertallet har det som jeg, i større eller mindre grad. Dem, der mister grebet om impulskontrollen, læser vi om i overskrifterne. Alle andre får lov at fægte selv,, hver for sig alene. Med skammen over overskridelser undertrykt. Uden selvindsigt i trangen til nye overskridelser. Fordi vi ikke taler sammen om det, der dukker op inde i os. Sådan lidt manifestagtigt sagt er kampen for at udvikle sig til et helt menneske en fælles kamp.
Tilbage på sporet: Jeg kan mærke, at det har hjulpet ud over alle grænser at få sagt, hvad jeg sagde: Fantasier og forestillinger kommer til mig. Jeg har impulsivt lavet overskridelser og overgreb i mit liv. Jeg har hadet mig selv for mine overskridelser. Jeg har sat stærkere og stærkere halsbånd på min mørke side. Men i dag forstår jeg - i dag-i dag - at min mørke side er en del af min overlevelse. Den er uden for den menneskelige, den danske kultur, og den beskytter mig. Samtidig med, at dens væsen bringer mit liv i fare inden for rammerne af den danske kultur. Endnu ikke inden for den menneskelige kultur som helhed, og forhåbentlig aldrig.
Det er muligvis enden på min karriere som digter. Denne integration, som er ved at ske. Vreden og tvivlen og selvhadet har affødt megen eftertanke og vist mig meget. Men jeg er ikke så bange længere. Bange for at andre ikke vil elske og anerkende mig.
Fordi jeg begynder at kunne det selv.
Kenneth Krabat, reagerer på udsagnet ‘- et strålende smukt barn vækker dyret i mig, men jeg holder impulsen til at besidde og eje og bedække i ave.’
Har ikke selv den impuls,så må gå ud fra du mener pædofile tendenser.
For det første finder jeg det frastødende at folk kan tænde på den slags ting, og er overrasket over at hjemmesiden er lovlig… når det er sagt, er det svært at bedømme hele situationen.
Mange helt unge børn bruger internettet som en del af deres hverdag, og man kan ikke udelukke at de ville kunne ende med at se denne hjemmeside, og vil være uforstående overfor dennes indhold. Det frygter jeg.
På samme tid er jeg i tvivl om hvorvidt hjemmesiden er en god måde at holde krænkerne fra at begå overgreb, og om det kan tilfredsstille deres fantasier. Når man lytter til eksperterne får man af vide, at det har den modsatte effekt.
Jeg mener dybest set at animeret børneporno burde være ulovligt, da børneporno i det hele taget er ulovlig.
Fantasier med pædofilt indhold bør jo så også forbydes - da det jo kunne få fantasiernes ophavsmænd m/k til at føre dem ud i virkeligheden.
( og gi’ ikke den virkelige venstrefløj skylden for censurbestræbelserne - den har ofte nok påpeget
at teori: Betragtning - uden nogen praksis: Gøren,
det er
kun skolastik, og at tiltagene imod den slags film/fantasier’s evtuelle handlingsfølger jo højest kan være lappeløsninger på de samfundsforhold der foråsager dem - altså kun symptombehandling.
Og hvad med matematikerne og datalogerne de perverse svin - uden betænkeligheder forestiller de sig f.eks. mængder såsom: Mængden af alle mulige bitfølger af længden seksten Gigabyte, på trods af at nogle af de bitfølger med sikkerhed - hvis kørt gennem en mediaplayer vil fremvise inhold der bestemt ikke vil være for sarte sjæle - og som ikke alle vil have træk af animation - mange af dem vil være ens med egentlige filmoptagelser. Ovennævnte mængde rummer for så vidt enhver mulig film der kunne lagres på DVD-skiver.
Ja ud med de syge tegneserier. Der er ingen grænser for de pædofiles tåbeligheder.
Konsekvensen af et forbud mod fiktive fremstillinger har vidtrækkende perspektiver. Hvorfor så ikke også forbyde ” Døden i Venedig”, “Dreamchild” og “Lolita”..? For slet ikke at tale om”Rank Xerox”.
Eller James Joyce´s Ulysses..? Fantasier om sex med en handicappet mindreårig. Av for Katten!
Mit behov og interesse for animeret og tegnet børneporno er lige så ligegyldigt som mit behov af latterliggørende tegninger af Mohammed. Men i debatten kan jeg høre puritanistiske mørkermænd der truer vores ytringsfrihed. Den uindskrænkelige ytringsfrihedens riddere, hvor er i nu ?
@maria Arby: “Kenneth Krabat, reagerer på udsagnet ‘- et strålende smukt barn vækker dyret i mig, men jeg holder impulsen til at besidde og eje og bedække i ave.’ Har ikke selv den impuls, så må gå ud fra du mener pædofile tendenser.”
Nej. Det mener jeg ikke.
Det næste er vel at forbyde politiske sites , der ikke falder i den brede folke mængdes smag.
og jøderne dem kan vi også forbyde ved lov .
vi kan jo lave en lov omkring hvorfor de ikke er mennesker .
Interessant er dette jo, netop fordi der i seksual-undervisningen netop bruges billeder og tegninger mm. af unge mennesker som er mere eller mindre afklædte. Og jeg ved, som indvandrer-lærer, at f.eks. i en bog, der bruges på DanskUddannelse 3, ja der er det et billede, en tegning, af et barn (en pige) som tager brusebad. Bare for at sige, at vi lynhurtigt kan komme ud for, at materiale til undervisning også måske vil falde ind under dette forslag.
Og seksuelt misbrug af børn er en veder-stygge-lighed, og bør straffes hårdt.