Et udbredt politisk ræsonnement er dette: Man må rykke sig værdipolitisk til højre, hvis man vil have indflydelse i dagens Danmark, for det er dér, der er stemmer at hente. Store dele af venstrefløjen accepterer derfor dominerende traditionelt højreorienterede værdiorienteringer som politisk vilkår. Skal man gøre sig gældende, må man signalere stram indvandrerpolitik og være tough on crime, og man skal bruge en nationalistisk retorik.
Socialdemokraterne og SF kender logikken: S har fulgt den i en årrække efterhånden, og SF har på det seneste fulgt den med stor vælgersucces. Man vil helst ikke begå politisk selvmord ved at tale denne dominerende diskurs imod, og det kan i hvert fald slet ikke komme på tale at påpege den politiske nationalisme som grundlæggende problematisk.
En tilsyneladende bekræftelse af denne logiks gyldighed findes i Enhedslistens og Radikale Venstres forsvindende vælgertal. Kun disse to partier holder fast i en forældet idealisme, der fratager dem enhver mulighed for reelle input til den politiske dagsorden.
Et humant samfund
Bag store dele af venstrefløjens hengivelse til den højre-drejede værdiorientering ligger selvfølgelig idéen om, at man skal starte med at erobre magten ‘på realistisk vis’, hvorefter man da kan søge at ændre tingene til det bedre i egen retning. Som Villy Søvndal formulerer det: »At gå på kompromis med sine idealer er ikke det samme som at give afkald på dem« (Politiken 5. januar 2010).
Selvfølgelig ikke, men er det en god strategi?
På kort sigt, givetvis. Men på længere sigt er strategien ikke bare dårlig, den er fatal for det projekt, centrum-venstre egentlig står for: Et humant velfærdssamfund.
Et banalt men undervurderet problem ved denne alt for simple logik er det åbenlyse faktum, at man på væsentlige områder kommer til at give køb på sine egne grundværdier, når man kopierer sin modstanders politik: Om det er en borgerlig eller en centrum-venstre-regering, der administrerer eksempelvis 24-års-reglen, er som sådan ligegyldigt. Den er stadig en anti-humanistisk pseudo-løsning på det alvorlige problem med tvangsægteskaber og et brud på menneskers ret til at blive gift.
Ved at hoppe på den højre-nationale værdipolitiske vogn accepterer man værdispørgsmålenes afgørende status i moderne politik. Dette er en vigtig politisk erkendelse. Men man negligerer fuldstændig de institutionaliserede værdiers formbare natur. Man lader sig passivt regere af en dominerende værdi-diskurs i stedet for aktivt og søge at præge meningsdannelsen. Præmissen synes at være, at man kun kan have reel indflydelse ved at være i regering; en forestilling, der fuldkommen negligerer et klart mod-eksempel, der ligger lige for: nemlig at Dansk Folkeparti nærmest har domineret den danske værdipolitik de sidste 10 år uden at have været i regering. Nogle ville sige, at regeringen nærmest har ladet sig regere af DF’s idealer.
Mod til at tænke
Når man som f.eks SF i disse dage i pragmatikkens hellige navn hopper med på en højre-nationalistisk retorik, så har vi ikke bare at gøre med en klog vilje til kompromis: Man bidrager til at stadfæste en bestemt værdiorientering som det nødvendige politiske udgangspunkt - man bidrager til at normalisere den. Således er man med til at opretholde det, man ellers gerne skulle bekæmpe. Det er ikke pragmatik, det er decideret dårlig strategi, hvis altså politisk substans er målet og ikke kun muligheden for formel indflydelse.
Centrum-venstre kunne være langt mere offensiv i udviklingen af en alternativ måde at tale om tingene - anerkende værdi-diskursernes afgørende status i moderne politik, men aktivt søge at præge debatten frem for at lade sig køre rundt i manegen. Dette kræver selvfølgelig modet til at tænke langsigtet, hvilket synes at være politisk svært at mobilisere. Men det er ikke desto mindre en nødvendig forudsætning for reelle politiske forandringer i mere human retning.
Når de borgerlige blæser til kulturkamp, bør centrum-venstre samle handsken op. Ikke for at hoppe med på den højredrejede og nationalistiske vogn og dermed reproducere et samfundsproblem - som S og SF har tendens til det i øjeblikket - men ved at tage sin kritisk-humanistiske arv seriøst og udvikle en selvstændig globalt orienteret værdipolitik. Politiske værdier skal i et demokrati hverken forsvares eller missioneres. De skal opretholdes og udvikles i en kritisk debatkultur. En sådan kan ikke eksistere, hvis selv oppositionen af strategiske hensyn accepterer modstandernes måde at tale om problemerne på.
Søren Engelsen er cand.mag. i filosofi og samfundsfag (ph.d.-studerende i filosofi pr. 1. februar)
Kommentarer
Glimrende artikel af Søren Engelsen. Søvndalismen er en historisk fejltagelse. Det er en fatal strategi for det projekt, centrum-venstre står for.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det samme gælder også for liberalister i regeringen.
V og K har solgt ud af ideologi, og kører totalitær lovgivning.
Måske skulle der indføres en republik, med en forfatningsdomstol, der skulle sikre borgerrettigheder, samt indføres en klausul om at man maksimalt sidder 10 år i tinget, så er det ud og lave noget fornuftigt igen.
Venstrefløj og højrefløj er lige svage for tiden. Skal man virkelig selv til at gå ind i politik?
Med venlig hilsen Lennart
Denne kommentar er anbefalet af:
Lennarts forslag lyder som en forkølet kopi af Enhedslistens politik - den opererer dog vist nok kun med en syv-års periode.
Jeg mene Thomsen har ret…
Okay, måske er jeg enig, men hvad er det lige centrum-venstre står for.
Og hvad er centrum-venstre egentlig?
Helle Empörung:
.”Okay, måske er jeg enig, men hvad er det lige centrum-venstre står for.”
Det kommer nok an på hvem du spørger.
Hvis du skulle finde på at spørge Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal så er centrum-venstre nogenlunde det samme som det man kan læse i Dansk Folkepartis parrtiprogram. Det er en blanding af en hel masse nationalt plus en lille smule af det sociale.
@Helle
“Okay, måske er jeg enig, men hvad er det lige centrum-venstre står for.”
Det er helt enkelt en etikette for, hvad angår den politik som man almindeligvis vil sige går fra midten til og med den politiske venstrefløj.
“Og hvad er centrum-venstre egentlig?”
Kort sagt: Socialiberalisme.
Socialdemokratisme om man vil.
Måske havde jeg håbet på et lidt mere venstreorienteret svar.
Men dér er jeg nok lidt gammeldags.
@Helle
Mener du et lidt intellektuelt svar, som egentlig intet svar byder ind med?
Et kulturradiakalt svar om man vil.
Der smuttede lige nogle reaktioner ind imellem.
‘Socialdemokratisme’ var nu ikke lige det, jeg håbede på.
Men hvad; “You can’t always get what you want”, som der var en musikgruppe. der engang sang.
Bondepartiet Venstre har ført an ved hele tiden at påstå at den førte politik er baseret på midterpolitik, alt imens de uofficielt har ført god borgerlig/liberal politik/, ualmindeligt godt støttet af pressen, der støtter regeringen i alt, uanset hvor meget venstrebønderne tumler rundt i møddingen
At tale med to tunger har været Fogh strategi siden valget 2001 og 8 år med regeringen har vist at det er lykkes til fulde.
Stille og roligt er folk blevet vænnet til at tænke som velnærede borgelige. Mange almindelige lønarbejdere er sågar blevet små-aktionærer i kraft af medarbejderaktier og er dermed begyndt at tænke og agere som små egoistiske kapitalister, uagtet at deres aktie formue er i virkeligheden er ubetydelig, og at de ville være på røven hvis de blev fyret.
At oppositionen nu vil gøre tricket efter, bare med omvendt fortegn kan vel ikke undre. At føre socialdemokratisk/socialistisk politik fra dag et får man ikke regeringsmagten af, og kun ved at videreføre den tomme snak om bred konsencus, samarbejde og snak om “midterpolitiken” alt i mens man i det stille ændrer retningen, kan man (måske) ændre holdningen i befolkningen til igen at være mere solidarisk og ikke som i dag snæversynet egoistisk.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Helle
Fair nok. Ordet er dog - i øvrigt ligesom kulturradikal et meget flyvsk ord, som defineres helt forskelligt fra person til person.
Mere eller mindre selektivt. Og derfor kan det være svært af afgrænse det.
Især midt om natten:)
Det er vel momentum for retningsændring hvis det er skal ende med forførelse…
God artikel. Jeg ville måske tegne det lidt hårdere op, efter min mening har S og SF faktisk overhalet K og V højre om på mange punkter. Og det har sku chokeret sådan en gammel små gråhåret SF, som mig.
Så der er jeg så ikke mere. Jeg tror at både Enhedslisten og de Radikale står til et væsentlig bedre valg næste gang end man ellers ville have forventet.
Men det er jo ikke bare S og R der har solgt ud, Venstre er ikke længere et liberalt parti og de konservative er tilbage til tredivernes skråremme. De eneste der synes at trives er DF.
Men en forfatnings domstol, som led i et konstitueret Demokrati er vejen frem.
Hvis den seneste konspiration på borgen mod landes egne borgere, af ja stort set alle partier, så må vi altså have nogen til at beskytte os mod idioterne på borgen.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
“”Det er vel momentum for retningsændring hvis det er skal ende med forførelse…”
Hvis Atkins med ovennævnte bemærkning mener, der skal en ændring (change) til, så har han nok ret, men her - “Især midt om natten:)” - er det nok kun en våd drøm …
Men sov godt med:
http://www.youtube.com/watch?v=tGfJ0_KMiro
@Helle.
Jeg føler at der bliver lagt lidt an på den unge herre her..
“God artikel. Jeg ville måske tegne det lidt hårdere op, efter min mening har S og SF faktisk overhalet K og V højre om på mange punkter”
Jeg tror ligesom præmisen for artikelen, så er omdrejningspunktet for overstående også idealer. Altså at ideologi - skygger for det virkelige billede.
Vel har højrefløjen bevæget sig mod højre - især Socialdemokraterne og den sociale lidenskab er heller ikke den samme, men man skal heller ikke gøre tingene værre end de - trods alt.
Lidt ligesom Villy forleden i politiken: VK - få flere millionære og S og SF - få færre fattige. Så nemt er det jo heller ikke. Heldigvis. Ulighed kan være fint, det handler jo mere om bundniveauet.
Ro på.
Danske partier er helt rigtigt gået fra interesse partier - til markedspartier.
Centralismen er helt åbenlys. Alle slås om midtervælgernes gunst.
En del af forskellen ligger i pakkeløsning og påvirkningen af pakken.
Pakke 1 hedder Dansk Folkeparti.
Pakke 2 hedder De Radikale og Enhedslisten.
Hvad hvis det slet ikke er sandt at centrum-venstre partierne er blevet højreorienterede. Men det bare er noget i bilder jer ind fordi i gentager og gentager og gentager og gentager det igen og igen?
Man kan mane så mange ting frem bare ved at overfokusere på det. Jeg tror at hvis man handler mod det man tror er godt og fokusere på dette, så bliver verden også derefter. Naivt Ja - men også optimistisk. Alt godt - til jer alle!
Kan man ikke sige at Fogh Rasmussen selv er faldet i den grøft , som Søren Engelsen advarer venstrefløjen imod.
I mine øjne skal venstrefløjen blive bedre til at gøre deres alternative politiske forslag til debatemner i medierne. Fx forslog Jelved og Lykketoft i valgkampen 2005 et skatteloft, hvor en skat og afgift kunne ændres ved at andre skatter og afgifter blev ændret i den modsatte retning. Med andre ord man kunne godt undgå et højere skattetryk uden det tåbelige statiske skattestop som Fogh Rasmussen havde indført med DFs stemmer. I valgkampen 2005 udstillede Fogh Rasmussen med stort held dette skattelofts forslag som en katastrofe for Danmark. Men i den efterfølgende valgperiode indførte Fogh Rasmussen selv Jelveds og Lykketofts skatteloft, den eneste forskel var at Fogh Rasmussen vedblev at kalde skatteloftet et skattestop.
Venstrefløjen er i et limbo. Efter at arbejderbevægelsen i det store hele havde gennemført sit projekt i slutningen af det 20. århundrede, og ført flertallet af proletariatet op til status af middelklasse, prøvede først fagbevægelsen og siden socialdemokratiet at redefinere sin rolle i samfundet.
Men hvor det for fagbevægelsen lykkedes nogenlunde, fordi de havde A-kasseopgaven at falde tilbage på, så blev socialdemokratiet afvist gang på gang. Ikke fordi - som det påstås - at politikken er anakronistisk, men fordi den glorificerede arbejderklasse ikke længere ønskede at identificere sig med et “arbejderparti”.
Mange af de stemmebevægelser vi så fra slutningen af halvfjerdserne og op til idag, er rene protester imod socialdemokratiet, - CentrumDemokraterne, Fremskridtspartiet, DF, og nu senest en massiv tllslutning til SF. Og selv højrefløjen har ingen egentlig identitet, men definerer sig selv som enten “det nye socialdemokrati” eller “ikke-socialdemokratiet”.
Altsammen, fordi navnet “socialdemokratiet” virker anakronistisk for danskerne.
Men det betyder ikke, at der ikke er en stor venstrefløj i Danmark. Som de snævre meningsmålinger viser, så er der næsten dødt løb imellem højre og venstre, - og det på trods af, at venstrefløjen raver rundt som en brandert på jagt efter sjatter på et morgenværtshus.
Venstrefløjen, - dvs. SF og S - har sågar begge prøvet at ændre navn, for at score lidt bedre, men lige lidt hjælper det.
For den rigtige, - men desværre også utopiske - løsning vil være, at tage et skridt som ikke er set før i dansk politik: en sammenlægning af de to partier, under et nyt navn. Begge partier har for tung ballast i deres respektive historier, og de interne kustoder vil til enhver tid hindre en egentlig tilpasning til nutiden, ved at lade det hele gå op i diskussioner om partiets ånd, etc.
Der er masser af liv på den danske venstrefløj, og flertallet af den danske befolkning går stadig ind for en socialt ansvarlig politik, og er parat til at betale det, som den slags nu engang koster.
Men ligesom Hitler tabte, fordi han prøvede at føre krig på både øst- og vest-fronten på samme tid, så vil S & SF også tabe hvert valg, sålænge de prøver at føre venstrefløjspolitik med højrefløjsretorik.
Denne kommentar er anbefalet af:
Fra de gamle græske filosoffer og frem til dagens filosoffer er der sket nogle begrebsmæssige / konceptuelle ændringer i betragtningerne.
Hvad nu hvis vores koncepter venstre - højre / centrum-venstre og centrum-højre / liberalisme - statsstyring o s v er blevet forældede uden at vi har opdaget det. ?
Vi er gået fra et penge-styret til et viden-styret samfund uden at det har påvirket den demokratisk parlamentariske styreform - vi ser mere på personlige egenskaber end fine programudtalelser, når vi vælger politikere .
Vi er for de flestes vedkommende syltet ind i det hele via bl a vores pensionskasseinvesteringer .
Når jeg snakker løn, vil jeg have mere plus bonus o s v - men når jeg ser på pensionsforholdene, så ønsker jeg, at de virksomheder, min pensionskasse har penge i , kører en stram udgiftspolitik ( bl a holder lønnnen nede) og giver stort overskud.
Flere og flere “sidder” på begge sider af bordet via arbejdsmarkedspensioner , pensionopsparinger o s v - der er vist brug for nogle helt nye ideologiske tankesæt ??? Vi er på vej ind i den rene pragmatismes tidsalder -måske ?
Det er vist tid til lidt modvind i debatten:
Venstrefløjen (her tegnet af S&F), udadtil et projekt der drejer mod højre, men indadtil er det de samme gamle sange der synges.
I V&K er det det samme, de har forandret sig på overfladen, men blandt deres medlemmer er man ikke i tvivl - vi hvad vi vil og vi er på vej mod det.
Især V har været smarte, de gav befolkningen hvad de ville have, og under overfladen forvandler man stille og roligt Danmark til et liberalt dystopi (i min optik). Skattestoppet er et klasse eksempel på dette.
I S&F er det det samme, tankerne og ideologierne er ikke glemt, men for at kunne vinde i dagens politiske verden, er man nød til at give vælgerne noget de kan lide at høre og så kan man i kulisserne arbejde på noget andet. Det er ikke så langt fra den politik man så i 20’erne og 30’erne.
Come on, tage nu lige lidt mere realistiske briller på alle sammen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Robert Kroll
Er det ikke mere forskellen om samarbejde og fællesskab mod ens egne interesser. Dit indlæg bar præg af, at du først ser på egne interesser før du tænker på samfundets interesser.
Kære Dorte Sørensen.
Mit point er , at den gammeldags “rene ideologiske vare” ( socialisme, liberalisme , kapitalisme o s v) ikke mere er levedygtig og efterhånden dør ud (- ligesom kæmpeøglerne fra urtiden).
Det betyder ikke, at man bliver mere eller minder “human” / fælleskabsorienteret o s v - mennesket har stort set ikke ændret sig synderligt siden “Adam og Eva”, og det ændrer sig nok ikke synderligt i de næste tusinder af år,.
Robert Kroll
Ja samfundet har heldigvis ændret sig så der ikke i Danmark er så stor ulighed i MULIGHEDERNE til uddannelse, sundhed osv. som for 100 år siden. Denne udviklingen skyldes ikke mindst en stærk indsats fra de faglige organisationer i forening med et stærkt socialdemokrati.
Min frygt er nu at dette ret lige samfund er ved at smuldre med god hjælp fra OVK. Det mener jeg er en stor skam og vil derfor håbe at flere igen vil begynde at se fordelene ved at løfte i flok i stedet for at løfte alene.
Kære Dorte Sørensen.
Du har helt ret i, at grundlaget for dagens udmærkede Danmark kan tilskrives tidligere tiders socialdemokrati og fagbevægelse - men med den tilføjelse, at det var fordi både socialdemokratiet og fagbevægelsen dengang havde tilslutning fra et bredt flertal i befolkningen.
Det var altså befolkningens “vilje” der dengang på god demokratisk vis blev udført af socialdemokratiet og fagbevægelsen.
Idag ( her og nu) har socialdemokratiet og fagbevæglelsen ikke den samme brede politiske “folkevilje” i ryggen - og da det er folket, der på demokratisk vis ved tre valg har valgt “blå blok” ( VKO), så må S altså gå på ørkenvandring uden synderlig indflydelse.
Jeg tror ikke “samfundet smuldrer” af den grund - overordnet set er der ikke den helt store forskel på blå blok og rød blok - vi har stadig verdensrekord i skatte og afgiftstryk og vi har stadig verdens bedste indkomstudjævning ( lav gini koefficient) og fattigdommen ( under 50% af medianindkomsten)er internationalt set yderst lav.
Jeg er ikke forlovet med noget politisk parti - jeg stemmer forskelligt alt efter situationen - så jeg har ikke dybe følelser for nogen i hverken blå eller rød blok, og græder tørre tårer, når politikere klynker over manglende vækgertilslutning.
Kære Robert Kroll,
du starter med at påstå, at vi er gået fra et penge- til et videns-styret samfund, og så fortsætter du med at modbevise dit udsagn, ved udelukkende at snakke om penge.
Og det er jo naturligt nok, - højrefolk ønsker at camouflere og nedtone pengenes samfundsbetydning (stat, kommuner og regioner har ikke brug for flere penge, for at leve op til moderne krav, de skal bare blive dygtigere og mere effektive, - i.e. kapitalisere på deres viden), for at legitimere deres nedskæringer i offentlige budgetter.
Og den velstillede del af venstrefløjen prøver at glemme at de er blevet velstillede, og vil hellere tale om behovet for at udvikle et “videnssamfund” end om et “rigt samfund”.
Og så glider løgnen ligeså stille ned, og højrefløjens påstand om, at det er “ansvarligt”, når de skærer ned overfor samfundets svageste, når sygehuse bliver fastholdt på deres budget, mens politiet - uden dokumentation for hvor de har kvajet sig - får mange hundrede millioner i ekstrabevillinger, osv., - bliver taget for pålydende af medierne, og dermed ophøjet til de facto sandhed.
Men hvis VKOs adfærd skal kaldes ansvarlig, så foretrækker jeg en højere grad af uansvarlighed.
@Sven Karlsen kl 10.27:
Glimrende veloplagt, indlæg, som jeg kan anbefale.
En herlig sætning, som rammer plet på flere niveauer:
“Men det betyder ikke, at der ikke er en stor venstrefløj i Danmark. Som de snævre meningsmålinger viser, så er der næsten dødt løb imellem højre og venstre, - og det på trods af, at venstrefløjen raver rundt som en brandert på jagt efter sjatter på et morgenværtshus.”
Javist kan Danmark da prale af, at vi internationalt set ligger godt placeret blandt de lande der stræber efteret velfærdssamfund.
Men netop GINI-indexet er en ret grov målestok, og bare man ser på fordelingen af samfundsøkonomien blandt toppen og bunden, så er det ikke så rosenrødt: de nederste 10% får kun 2% af den fælles kage, mens de øverste 10% får 24% … for f.eks. Sverige har bunden næsten dobbelt så meget at gøre godt med (3,6%), uden at det koster toppen det store de har 22,2%).
Og det er tallene fra 2000, - med VKOs politik og det lille eventyr med boligpriserne, er det nok blevet væsentligt værre idag.
Mit indtryk er - i stil med Sven Karlsen - at ‘Centrum/Venstre’ forholder sig til ‘Socialdemokrati’ som evnesvag til åndsvag (undskyld …).
Altså korrekthedsnysprog. men der er mere i det.
Det burde demokratisk set være en dårlig samvittighed for socialdemokrater, at de bygger deres spinkle flertal fra tid til anden på et segment, som ville stemme på dem, om de så skød arme og ben af dem og placerede dem på en øde ø. Jeg tænker naturligvis på Enhedslisten.
Derfor var det sådan en historisk åbenbaring for mange S-folk med SR-samarbejdet. Hurra, der er andre end kommunister der støtter os :-) Dette hurra lever i dag videre i ‘centrum-venstre’s håbefuldhed.
Radikale som også bruger begrebet er falske. RVs positioneringer kan hverken kaldes centrum eller venstre uden i relation og samarbejde med netop S.
Og så er det primære problem med centrum/venstre-tænkningen ikke så meget idealer, hensigter, men :
dens ulidelige tøven - grænsende til afvisning - til at foretage nogen kvalitative anseelser af noget som helst udover at de selv er (indsæt selv officielle og eksistentielle dobbeltplusord efter ønske) end andre.
Idealer beskriver C/V også desværre oftest i et relativistisk nysprog, som man skal gå et par skridt på afstand fra før man indtager . Misbrugene af begreber som racisme og humanisme er voldsomme, og vel efterhånden velbeskrevne. Og uviljen til selvransagelse ekstremt lav af lidt samme årsag som hos tyskerne i mellemkrigstiden hehe : ‘fvi har jo de højeste uddannelsesniveauer’. Ja den er god….
Venstrefløjen døde af åndssnobberi.
Da solidariteten med samfundets bund indskrænkede sig til ren fordelingspolitik, fandt samfundets bund andre græsgange - græsgange hvor de ikke dagligt blev fornærmet - nemlig DF.
Som DF-vælgere får de nu dagligt bekræftet, at åndssnobbernes foragt for de mentalt mindrebemidlede ingen grænser kender.
Den moro man for 100 år siden havde med at fremvise folk med forskellige handicaps på markedspladser, vendte tilbage.
Helt dumme er de jo altså ikke. Forfængeligheden vejer bare tungere end mageligheden.
Hellere gå lidt mere sulten i seng uden at være blevet fornærmet, end at gå i seng lidt mindre sulten, men med en dårlig fornemmelse af at være blevet “set ned” på.
Det viser jo også, at “åndssnobberne” ikke er så mentalt veludrustede som de selv tror.
Pia har rent faktisk holdt dem uden for enhver form for indflydelse i 9 år.
9 år til - så kan en hel generation af ikke-VKO politikere være “gået tabt”.
Kig lige på de radikale, Jelved svingede med håndtasken og fik nogle højreradikale til at gå til højre, meget - til højre. Resten af det nu lille parti
måtte ty til det gamle husråd: “Når du ikke kan klare dig på anden måde, så sig sandheden”. Men - det kunnen vælgerne ikke lide, de ville have - løfter. Derfor - er Villy en vendekåbe - og Helle tavs, vælgerne - vil have, og de kan huske, hvad de vil have, så - en dag bliver de to - også nød til at bruge det gamle husråd.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er en ret underlig debat, de to partier ( Det radikale Venstre og Enhedslisten)der holder på deres ideer bliver straffet af vælgerne, mens alle de partier der løber efter dagens debatemner bliver belønnet. Danskerne er ellers kaldt et oplyst folk, jeg må indrømme, at jeg er begyndt at tvivle.
Håber at oppositionen bliver bedre til at komme igennem med deres forslag, så flere i den danske befolkning kan se at der er et brugbart alternativ til OVKS nedbrydning af vor velfærdsstat.
Sjældent har der været så meget brug for en forandring, ja, lad os bare kalde det en revolution i dansk politik og sjældent har der været så meget trængsel på midten. Revolution, hvorfor nu det? For at få folket med, hele folket. Idet et alt for fragmenteret samfund er i far for at miste sammenhængskraften og det demokratiske grundlag. Den fare har det socialdemokratiske projekt op gennem forrige århundrede forskånet os for, men med den borgerlige bloks ( læs: DFs) mellemkomst er den vendt tilbage og vi er på en måde der hvor vi var for 100 år siden, dvs. styret at pragmatisk og dermed ikke særlig idealistisk politik, uden noget større socialt projekt i sigte. Men der vil selvfølge komme en reaktion på tingenes tillstand, før eller siden, og lad os antage at S&SF (muligvis med DF ind over) er den mest sandsynlige revolutionsgarde og at en sammensmeltning (som det har været nævnt) er mulig, hvad skulle vi da kalde det nye fokets parti? Nåe, ja: Folkets Parti eller hvorfor ikke bare Folkepartiet?
En pessimist er altid optimist.
Hvor herligt, at leve i en tid, hvor gode gamle begreber (værdier?) byttes om - hensynsfuldhed, retfærdighed, rimelighed, sandhed, sund fornuft o.m.a. - og se historiske fakta skifte plads fra venstre til højre i politik.
Det må være et kærkomment filosofisk tilfælde.
Socialisters solidaritet omfatter også tolerancen over for anderledes troende, men vender sig mod religøse konfessioners magt i samfundet.
Asmaa Abdol-Hamid taler De sorte Fårs sag og krænker hverken kristne eller kapitalister med sine udtalelser, men de kristne vil hellere bryste sig af et kors, og hun er for dem tilmed kvinde, hvorved de selv udstiller sig kvindeundertrykkende.
Som det fremgår af Enhedslistens hjemmeside, er mange medlemmer socialister, og intet medlemskab bygger på overtro, men er frigjorte til arbejde for lighed og tolerance. Ingen kender vejen, hvorfra og hvortil vi går.
Og måske anser ”venstrefløjen” ikke kirken eller personlige religiøse overbevisninger som vigtige nok at føre kamp imod, i bestræbelserne for at fremme ”den socialistiske dagsorden”. Der er andre og vigtigere ting at bruge krudtet på, i et samfund hvor det ikke ligefrem er kirken der er den værste undertrykkelsesfaktor
Engelsen skriver: “tage sin kritisk-humanistiske arv seriøst og udvikle en selvstændig globalt orienteret værdipolitik”
Muhaha, ved Engelsen ikke at politikere vælges?
En værdipolitik må nødvendigvis funderes i vælgernes vædier og hverdag.
Ellers kommer vi netop ud i projekter som EU hvor vælgerne stemmer nej og Ellemand mener vælgerne er dumme!
Eller ud i kulturrelativisters kamp for et multikulturelt samfund hvor idealistiske projekter er vigtigere end borgeres udfordringer og bekymringer i hverdagen.
Kære Per Diepgen,
al politisk ideologi er, - ligesom religion - overtro, og dermed bygger ethvert medlemsskab af en politisk forening (uanset hvilken) naturligvis på overtro. ;-)
Selv om man måske er den humanistiske venstrefløjs sidste uslukkede lys, så er der alligevel ikke meget at håb at hente hos selv parlamentarikerne i Enhedslisten: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1251585.ece
Dette var dråben der fik mig til at miste troen på at noget parti kan prædike revolutionære budskaber i et parlament uden selv at blive korrumperet af den magt det giver at få mulighed til at komme til orde fra Folketingets talerstol.
Nu er jeg i stedet søgt tilbage til rødderne for at finde årsagen til at det ‘gik galt’ allerede dengang, for resultatet ser vi jo ganske glimrende i dag. Amputeret velfærdsstat og alt hvad det fører med sig: biler til alle (familier), dyr kollektiv transport, umyndiggørelse og formynderpolitik, fremmedhad etc…
http://projekter.aau.dk/projekter/fbspretrieve/175…
Når det drejer sig om at træffe det politiske valg, - at finde det parti man vil sætte sit kryds ved - så hjælper det utroligt meget at anerkende at hverken højre eller venstre alene kan skabe et godt og succesfuldt samfund.
Formålet med demokrati er nemlig ikke, at vi skal arbejde os frem til en erkendelse af, at den ene eller den anden side er det eneste saliggørende, men derimod at demokratiet sikrer en pluralisme i lovgivningsmagten, som tilser at alle bliver lige godt (eller dårligt) stillet.
At forlange purisme af et parti i dagens Danmark er endvidere omsonst, al den tid at intet parti har udsigt til at kunne erobre magten i ensom majestæt, - så uanset om det utopiske parti eksisterede, som opfyldte dine krav til punkt og prikke, så ville disse idealer alligevel blive forurenet ved indgåelse af de nødvendige alliancer for at opnå magten.
jeg er venstreorienteret, men ville nødigt leve i et samfund, hvor venstrefløjen ikke konstant blev udfordret af højrefløjen. Vekselvirkningen imellem højre- og venstre-regeringer sikrer også, at begge sider konstant må stræbe efter at optimere resultatet af deres ledelse, når de sidder i regeringssædet, for begge fløje ved, at der altid er en dynamisk flok på den politiske midte, som hverken stemmer efter partiloyalitet eller politiske idealer, men som kan vindes af den fløj der finder det bedste slogan eller den kønneste kandidat, eller som har været i stand til at latterliggøre den modsatte fløj på tilstrækkelig humoristisk måde.
Så tag ikke krydset så slemt, sæt det i nærheden af din politiske overbevisning, og glæd dig så under alle omstændigheder over, at dit kryds er ligeså meget værd som Skibsreder Møllers … og husk på, at han nok skal huske at sætte sit!
Denne kommentar er anbefalet af:
Hørt!
Måske man burde indføre demokrati, måske endda vægtet demokrati, hvor det ikke er nok at kunne tælle til 90.
Hvad med et system hvor en vedtagelse med kun 90 mandater betyder at næste gang skal der 91 mandater til, og man kan kun tælle baglæns når noget er vedtaget med 178 mandater (så er der også plads til der altid er imod). Slut på blokpolitikken, og det er ikke de 5% af befolkningen der ikke kan læse og skrive som bestemmer landets politik.
Man har allerede indskrænkninger i afstemningen, især kræves dobbeltafstemning ved grundlovsændringer. Men endvidere kunne foreslille sig og foreslå, at vigtige sager, såsom udenrigspoltik eller hele sociallove, kræver mindst 50% af alle folketingsmedlemmers stemmer (og ikke som i tilfældet Iraqkrig kun 68), måske i visse tilfælde endog mere end halvdelen af stemmerne for at være vedtaget. Man kan derved stadig bevare princippet om parlamentarismen.
Det er ren socialisme, når man får en madpakke med, men som skældsord, er det ikke bedre end populisme.
Jeg er farveblind ( også rent politisk ),
men jeg savner sgu´de ræverøde,
for at balancere tingene i et sort politisk landskab.
Socialdemokratiet og SF har skrottet deres idealer,
for at kopiere DF. ( er piratkopiering lovligt?)
De eneste nogenlunde anstændige partier R og EL,
har kamikazekurs mod spærregrænsen.
Så hvis man er træt af det politiske landskab,
kan man jo trøste sig med, at det bliver kun værre.
Om føje år vil Et-parti-staten være en realitet.
Allerede nu kræver det mindst, en politisk kommentator, for at forklare nuancerne i magtbegæret…..såh politikerleden den er kronisk,
men her gælder behandlingsgarantien desværre ikke.
Så kære venstrefløj…hent inspiration i musikken..
Det er på tide at vende tilbage til RØDDERNE…..!
Der er et voldsomt behov for, at befolkningen igen ser politikerne som deres repræsentanter, fremfor deres vogtere.
Det vil bedst kunne gennemføres, hvis vi gik fra forholdstalsvalg, der lyder demokratisk på papiret, men blot er en sær matematisk milimeterretfærdig foreteelse, til valgkredse, hvor relationen mellem vælgere - alle vælgere - og repæsentanten sikrer et arbejde for konkrete løsninger på reelle problemer. Så ville vi f.eks. nok kunne undgå, at vælgere i egne med få eller ingen indvandrere, bekymrer sig så meget om noget, de stort set ingen erfaringer har med.
Oprør
http://www.youtube.com/watch?v=K49EBoQcaNw