Det er de andre, der tager fejl

Politisk udstilling trækker især bukserne af den øvrige kunstscene

5/6

Lige så fantastisk Thierry Geoffroy aka Colonel er, når han folder sig ud i sine Critical Runs, Emergency Rooms og andre performancekoncepter, lige så forfærdelig er han, når han prøver at gebærde sig på den traditionelle kunstscene med fysiske værker og ophængninger.

En lille indrammet note fra Politiken om at »hver femte frygter terror, når de flyver« er typisk for udstillingen. »Terror er god for klima«, har Thierry tilføjet med kuglepen. Altså et lille finurligt indgreb, der på pubertær vis vender tingene en lille smule på hovedet og ikke afslører meget andet, end at manden ikke er indfødt. Det er nuttet, uden humor og ikke ligefrem æstetisk i balance. Men der skal meget mere til for at pille Thierry af listen over Danmarks vigtigste kunstnere. Den del af udstillingen, der kan ses nu, er Thierrys evaluering af COP15 og trods alt for størstedelens vedkommende artefakter, der kan linkes direkte til hans egentlige virke.

Et af Thierrys væsentligste bidrag til samtidskunsten er påmindelsen om, at det ikke er kunstens spillerum, der forhindrer, at den tager aktuelle samfundsproblemer under behandling. Når samtidskunsten igen og igen virker distanceret fra det omgivende samfund, er det derimod en kombination af tidens krav om produktion og kunstnernes samfundsmæssige indsigt, der begrænser dem, og intet andet. Løkke-metaforen om livet som en fabrik, hvor der skal produceres, optimeres og sælges, er så at sige kommet i vejen for at turde sætte sig selv på spil og deltage aktivt i debatten. For er der noget, der kan skræmme kunderne væk, er det kritik, kant og uenighed.

Dagsaktuel kunst

Artistes De Garde åbnede den 4. december som et sted, hvor der hver dag skulle frembringes kunst, der handlede om noget dagsaktuelt og kun fik en levetid på 24 timer. Mange kunstnere og flere aktivistgrupper deltog, blandt andre Yes Men, der brugte stedet som filmstudie til en prank med Canada. Resterne af det projekt, en falsk udgave af Bella Centers ’Plenary Room’, kan stadig ses.

De værker, der ellers er ladt tilbage, er alle af Thierry. Et af dem, We are ab-stract, med et fotografi på en bølget tagplade, der forestiller en løbende og filmende Thierry, og et print af det lange manifest for Critical Runs, handler om de berømte løbeture, hvor folk debatterer imens, hvilket både giver en glimrende simulation af nødvendigheden af at debattere, det får vores hjerter til at banke og sveden til at løbe, samt af den strenge nødvendighed ved at debattere, fordi problemerne er så store, at vi er nødt til at løbe, enten for at komme væk eller for at nå at løse dem. Og som altid i Thierrys værker indeholder de et element, der forvolder stor kvalme hos eliten. De kan ikke lide kunst, der er politisk aktuel, de kan ikke lide kunst, der ikke er gearet til et salg, og de kan i hvert fald heller ikke fordrage at bevæge sig hurtigt. (Hvilket Thierry pudsigt nok har lavet en meget intern tagplade om i værket Expose Destroy, hvor forbrugerismen og klimaet kobles elegant sammen med kunstsamleri gennem billeder af møbelklassikere på indlandsisen i reklamer for 3 Falke Møbler, der har den kendte samler Ole Faarup som ejer).

Thierry demonstrerer i Artistes De Garde, at man sagtens kan tage livtag med noget aktuelt uden at ende som Kørner, der prøver at være politisk og neutral på samme tid. Og i den forbindelse cementerer Thierry, at de selvcensur-frygtende politikere kan ånde lettet op. De skal ikke være bange for, at relevant kritik af muslimer skulle blive holdt tilbage. Det er helt andre boldgader, i hvert fald billedkunstneres kritik bevæger sig i.
Et andet bed, Thierry pisser på, er det, hvorunder en af de romantiske forestillinger om kunstneren er begravet. For Thierry lever faktisk sit projekt. For ham er kunsten ikke en karrierevej, det er ikke en identitet, han har tilvalgt, det er noget, han er født til.

Men upåvirkelig er han selvfølgelig ikke. Om han vil det eller ej, er han også med i de kollektive drømme om institutionens anerkendelse, hvilket ses i værket Strategic activism, hvor han fuldstændig lader sin ellers så kølige distance vige ved mødet med den danske kongefamilie. Det er faktisk lidt kvalmende at se på. Men Thierry er vel også kun et menneske. (Selv om han er halvt fransk)

Thierry Geoffroy/Colonel: ’Artistes De Garde’ på Galleri Poulsen, Frederiksholms Kanal 4, København K til den 22. januar

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu