Det har været skingert, har det. Vi har svinet hinanden til. Ved kaffebordene, i aviserne og fra Folketingets talerstol. Talt forbi hinanden, misforstået og afsporet. I de sidste mange år har der været én altoverskyggende debat i Danmark - debatten om dem og os. Men nu er den danske indvandrerdebat døende.
Det er ellers nærmest blevet vores brand i resten af verden, der har talt om ‘danske tilstande’ med et gys. Venstrefløjen har råbt om 30’ernes Tyskland og den indre svinehund, og højrefløjen om halalhippier og pladderhumanister. Men noget tyder på, at vi efterhånden er ved at blive mætte.
»Tonen er en helt anden i dag,« siger debatredaktør på Ekstra Bladet, Marianne Hjort.
»Den voldsomme indvandrerdebat er helt forsvundet, og vi ser ikke længere umotiverede angreb på muslimer eller indvandrere i almindelighed. Det er en døende debat.«
Marianne Hjort har været debatredaktør på Ekstra Bladet i 28 år og en væsentlig del af indvandrerdebatten er løbet over hendes daglige sider. Og den har været voldsom, bedyrer hun. Fra dengang midt i 90’erne, hvor tonen for alvor blev hadsk og burkadebatter, racismeparagraffer, 24-årsreglen, gruppevoldtægter, stormoskéer fyldte det hele. Eller hvor der bare var en generel mistro til mennesker, der er brune i huden eller hejser Dannebrog til fest.
»I dag skal der være en helt konkret sag, før folk reagerer, men selv i de tilfælde - som irakernes førtidspensioner, minaretdebatten eller burkadebatten, der har kørt i dette efterår - har den kun været i live en dag eller to. Før kunne den vare måneder. For eksempel da tørklædedebatten kom op første gang, hvor det føltes, som om den kørte i årevis,« siger Marianne Hjort, der forklarer, at der også i langt højere grad kommer indlæg, der tager muslimerne i forsvar i dag.
»Før debatten brød ud, var det helt forbudt at sige noget som helst kritisk om indvandringen i det offentlige rum, og jeg tror, de sidste års heftige debat har fungeret som en ventil for mange. Nu er folk så faldet lidt ned, og vi møder også mange flere indvandrere i vores hverdag - på tv, i Ikea og 7-Eleven. Det giver vel også en større tolerance.«
I dag er Ekstra Bladets læsere meget mere optaget af den sociale ulighed, skattereformen og den stigende polarisering af samfundet, fortæller Marianne Hjort. Og så er de blevet stærkt kritiske over for Kongehuset. Det var helt uhørt for få år siden.
Debatredaktørens iagttagelser stemmer fuldt overens med de vælgerundersøgelser, der er foretaget i løbet af 2009, forklarer valgforsker og professor Jørgen Goul Andersen fra Århus Universitet. Indvandrerspørgsmålet er røget langt ned ad listen på vælgernes dagsorden og ligger nu og roder nede på en 7. plads i 2009, hvor kun otte procent af befolkningen peger på det som det vigtigste problem for politikerne at tage hånd om. Få år tidligere syntes 23 procent, at det var det vigtigste. Op er rykket de økonomiske og sociale problemer.
»Det skal ses i lyset af, at det i de seneste år er gået rigtig godt med integrationen,« siger Jørgen Goul Andersen.
»Både beskæftigelsen og uddannelsen af nydanskere er gået særdeles godt. Og her under krisen har det også vist sig, at det ikke er dem, der ryger først ud af arbejdsmarkedet.«
Et overskudsfænomen
Indvandrerdebatten har gennem 00’erne været stærkest i lande som Norge, Østrig, Holland, Danmark og Norditalien, påpeger Jørgen Goul Andersen, og fælles for de områder er, at økonomien har haft det godt.
»Derfor kan jeg være tilbøjelig til at betragte indvandrerdebatten som et overskudsfænomen - et eller andet skal man jo tale om, når der ikke er andet at hidse sig op over.«
Det døende debatklima har ifølge Jørgen Goul Andersen også fået politikerne til at ændre tonen. Senest i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, hvor han markerede et stilbrud ved at henvende sig direkte til indvandrerne med ordene: Der er brug for jer alle sammen.
»Jeg kan godt forstå, hvis Pia Kjærsgaard bliver lidt bekymret over det. Historisk set har det været partierne med yderstandpunkterne, der har kapitaliseret på den her debat, så hvis der ikke er problemer, må man jo opfinde dem selv.«
Således har man gennem efteråret kunnet opleve et Dansk Folkeparti, der har skruet op for den hårde retorik. For nylig eksemplificeret ved den underligt tavse håndtering af Lars Hedegaards generaliserende udtalelser om muslimers forhold til deres døtre. Tidligere på året forsøgte partiet desuden at sætte gang i debatter om stormoskéer, tørklædeforbud, minareter og offentlige madordninger ved at kræve, at mindst 20 procent af de kommunale børnehavers mad skulle bestå af svinekød. Den slags provokationer har tidligere fået både venner og fjender af partiet til læserbrevsspalterne, men debatten er stort set udeblevet og folkestemningen forblevet den samme.
Og det er ikke bare Dansk Folkepartis fløj, der har forsøgt at mobilisere forargelse og provokation. Også den politiske venstrefløj har været særdeles aktiv i sin fordømmelse af danskernes forhold til indvandrerne. Som i efteråret, da VerdensKulturCentret på Nørrebro afholdt en stor konference om muslimernes levevilkår i Danmark med deltagelse af en række eksperter, professorer, forfattere og meningsdannere, der normalt betragtes som tilhørende venstrefløjen.
Arne Hardis fra Weekend Avisen overværede mødet og kunne efterfølgende fortælle at »professor på Københavns Universitet Jørgen Nielsen kan slet ikke holde ud at bo i Danmark på grund af racismen og længes tilbage til Birmingham, hvor han i øjeblikket er bosat. Filminstruktør Christian Braad Thomsen mener ikke blot, at Danmark er et racistisk samfund - han ved det - og endelig fastslår Politikens Rune Engelbreth med samme styrke, at racismen og diskriminationen netop nu eksploderer i landet«.
Heller ikke de dystre samfundsdiagnoser affødte megen debat i avisernes læserbrevsspalter.
En diffus debat
Udlændingedebatten har ændret sig fra at være den store, altomfattende samfundsdebat til en mere diffus diskussion. Først og fremmest i kraft af, at der er skabt enighed i de afgørende elementer i den stramme udlændingepolitik på tværs af de politiske partier, mener politisk kommentator Erik Meier Carlsen, der har fulgt den danske udlændingedebat tæt i mange år og skrevet flere bøger om den.
»Før 2001 var vi i den situation, at det var kontroversielt at sige, at omfanget af indvandrere var et problem. Det blev set som et racistisk udsagn, hvis man satte spørgsmålstegn ved selve antallet, og hvis man sagde, at målet i sig selv var at reducere det antal. Men siden 2001 har vi været igennem en fase, hvor det synspunkt er blevet bredt accepteret, endda helt ud til de radikale og SF,« siger Erik Meier Carlsen og giver sig til at opremse de centrale dele af Dansk Folkepartis krav, der blev gennemført allerede i de første 100 dage af Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode. Eksempelvis 24-årsreglen og afskaffelsen af de facto-flygtningebegrebet. Siden er den del af udlændingepolitikken blevet en etableret politik på tværs af partierne.
»Hele det opgør har i de senere år gjort udlændingedebatten mindre markant og mere diffus. Nu er selve udlændingespørgsmålet ikke det helt store emne længere, i stedet kører den fra sag til sag,« siger Erik Meier Carlsen, der påpeger, at sagerne altovervejende har handlet om kultur: om spisevaner, minareter, stormoskéer, burkaer og terrordebat. Det er sager, der er til at tage og føle på, sager, der er helt håndgribelige for den almindelige dansker og dermed har stor symbolværdi for et parti som Dansk Folkeparti, der prøver at profilere sig på ny.
»Dansk Folkeparti er selvfølgelig udfordret af den nye politiske situation, for hvad nu? Er partiet blevet overflødigt? Deres projekt er gået fra at være kontroversielt til alment accepteret blandt partierne, og det er en risikabel situation at være i for et parti, der har vundet så meget ved at være bannerfører for et kontroversielt synspunkt. Det er derfor, Dansk Folkeparti vil være tilbøjeligt til at opsøge nye konfliktflader,« siger Erik Meier Carlsen og fremhæver, at debatten i dag først og fremmest bliver ført blandt eliten og i aviser som Weekend Avisen og Information, mens den ikke har den store gennemslagskraft i den brede befolkning.
Begge fløje bekymret
Men uanset hvordan Dansk Folkeparti sætter sejlene, forbliver debatten kort og ofte også elitær. Det kan være svært at se, hvorfra debatten skal blusse op igen, når selv ikke den vedblivende terrortrussel, de provokerende udmeldinger og ikke mindst EF-domstolens Metock-dom fra forrige sommer, der var et voldsomt slag for den danske udlændingelov, for alvor får danskerne op af stolene. Det bekymrer den nationalkonservative historiker Morten Uhrskov Jensen, der er forfatter til bogen Det delte folk om den danske udlændingelov.
»Der sprang en bombe med Metock-dommen i 2008. Den underminerer helt den stramme udlændingelov fra 2002, og tilstrømningen af indvandrere begynder snart at ligne den, der var før 2002,« siger Morten Uhrskov Jensen.
»Det betyder reelt, at stramninger som 24-års-reglen nu næsten er uden effekt, og derfor kan det virkelig undre mig, at ingen tilsyneladende ønsker at diskutere indvandring længere. Det finder jeg dybt bekymrende.«
Hvor Erik Meier Carlsen ser afmatningen i lyset af en generel politisk konsensus, mener Morten Uhrskov Jensen, at politikerne igen ønsker at lægge låg på debatten. Han beskylder især regeringspartierne for at tie debatten ihjel.
»Venstre og konservative har simpelthen ikke villigheden til at diskutere emnet mere. De forholder sig ikke til problemet, og så er det klart, at det bliver svært at komme igennem med noget som helst. Vi ser altså et Folketing, der - ud over Dansk Folkeparti - ikke er villigt til at foretage sig noget som helst. Det er ikke et emne på dagsordenen. Situationen begynder at minde om tidligere tider, og jeg ved ikke, hvad Venstre og Konservative håber på. Håber de på, at det bare går væk af sig selv? Lige som Nyrup-regeringen gjorde det i 90’erne.«
Bekymringen er lige så stor hos den radikale Manu Sareen, der er integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Men her er analysen en helt anden.
»Grænserne for hvad en politiker kan tillade sig at sige har rykket sig rigtig meget. Hver gang Dansk Folkeparti får muligheden, forsøger de at rykke grænserne endnu mere,« siger Manu Sareen. Han mener, vi er blevet døve for det grimme i sproget, og han ser flere og flere politikere forsøge at overhale Dansk Folkeparti indenom.
»Men hver gang ser vi et Dansk Folkeparti, der er villigt til at gå et skridt endnu videre. De kan altid finde en vej, der er lidt mere skinger, men debatten om dem fylder mindre og mindre,« siger Manu Sareen
»Det mest uhyggelige for mig er, at vi har en hel generation af børn, der er vokset op i det her debatklima. De mørke børn er vokset op i et miljø, hvor de er blevet omtalt på den værst tænkelige måde - og det får en betydning, for deres oplevelse af det land, de er vokset op i. Omvendt er de hvide børn vokset op i et miljø, der kun har hørt de brune omtalt som problemer. De kan ikke åbne en tv-avis, uden at nogen taler om muslimer, alle taler om muslimer til middagsselskaber selv i kredse, som vi kommer i. Så selv om vi ikke taler om det mere, er det der hele tiden. Vi ser det bare ikke.«
Kommentarer
Afmatningen i den danske udlændingedebat skyldes først og fremmest at den har fået kappet sine rødder og mistet sine næringskilder.
Den danske, østrigske, hollandske osv. værdikamp er en kopi af den nekonservative værdikamp som George W. Bush fik udbredt til resten af den vestlige verden i 2001.
Nu hvor amerikanerne har kastet den neokonservative og islamofobiske værdikamp på historiens mødding har medløberne i Europa mistet deres rygstød og legitimitet. Det er derfor de så småt begynder at visne.
Hvor er det typisk at nationalromantiske journalister kun forsøger at finde nationalt funderede forklaringer på et internationalt fænomen.
Hvor er det dog provinsielt.
Dem der har udtalt sig har vist ikke læst de indlæg der har været bare de sidste 14 dage.
Eller også er der tale om decideret af-sensitivering.
For debatten er prøcist lige så hadsk og fjentlig som den nogensinde har været.
@Marianne Mandoe
Højrefløjens netbaserede stormtropper i dette forum er heldigvis ikke repræsentative for diskursen i Danmark.
Når statsminiseteren i sin nytårstale afbalancerer den sædvanlige indvandrer-bashing med udgangspunkt i værdikæmpernes yndligsbegreber som “parallelsamfund” og “sammenhængskraft” med ytringer der med god ret kan tolkes som imødekommenhed, så er der faktisk tale om noget, der minder om et paradigmeskifte fra staministeriets side.
….provinsielt ja, men dog positivt,
hvis Anders Foghs “Får og Bukke” retorik skrottes.
Bedre sent end aldrig, at man er banket ind i
KVALMEGRÆNSEN!!
At Morten Uhrskov Jensen, nationalkonservativ historiker, er bekymret over udviklingen, kan jeg kun se, som et yderligere plus. Det er ikke nogen skam, at blive arbejdsløs!
@Marianne Mandoe
Sidste krampetrækninger fra skrigeskinkerne.
Lad os lægge dem på is!!!~…..~~*~~
Jeg synes faktisk at Goul Andersens synspunkt er lidt interessant, altså at indvandrerdebatten er et overskudsfænomen. Når man ser på, hvem der har kapitaliseret på denne debat, kan man undre sig over, hvad der mon skal blive af en Rune Engelbreth Larsen, hvis den yderste højrefløj pludselig ikke høres så meget længere. Hvis det hele pludselig begynder at handle om reel politisk kamp, fremfor for blot debat om debatten og såkaldt “værdikamp”. En skikkelse som Larsen har absolut intet at byde på, når det drejer sig om spørgsmål om de materielle vilkår, eksempelvis miljø, økonomi, arbejdsmarked osv. Han er intet uden Pia og imamer. Så det er klart at han og hans lige netop nu opruster for at holde den rendyrkede værdikamp ved lige, selv om modstanderens tidligere alliancepartnere er ved at løbe trætte. Pia Kjærsgaard er Larsens karriere.
Thorsten Lind :
.”….provinsielt ja, men dog positivt,
hvis Anders Foghs “Får og Bukke” retorik skrottes.”
Naturligvis er det positivt at værdikæmperne er ved at blive trængt i defensiven. Selv er jeg for tiden af og til på nippet til at rejse mig op og råbe Hurra! af mine lungers fuld kraft. Eksempelvis da Lars Hedegaard for nyligt fik læsterlige tæsk for udtalelser, der for kort tid siden ville være gået upåagtet hen.
Min brug af ordet provinsielt var rettet mod journalisterne Lasse Lavrsens og Malin Schmidts analyse.
De forsøger at forklare en George W, Bush inspireret neokonservativ ininternational politisk konjunktur ved udelukkende at se på danske forhold. Det ER provinsielt.
Per Thomsen
Du er dog en uforbederlig optimist.
Indvandrerdebatten tilsyneladende på vej ud.
Indvandrerdebatten er mange ting, men en ting er meget dansk og det er den islamiske vinkel, og det er den der er på vej ud. Mestendels fordi vi, ligesom den øvrige del af den vestlige verden, har behov for et Brain Boost - import af hjerne fra ulandene.
FN har beregnet at al vestens u-landshjælp opvejes af værdien af vores hjerneimport fra u-landene…og nu skal Danmark være med i denne udnyttelse.
Vibeke Nielsen, du behøver ikke bekymre dig så meget om Rune Engelbreths karriere - han har et solidt forfatterskab om helt andre emner end hadet til indvandrere, f.eks. den danske natur, som han netop har behandlet i en bog, samt selvfølgelig diverse idéhistoriske emner som f.eks. i hans glimrende bog om renaissancen.
Peter Hansen, der er ikke mange penge og meget medieopmærksomhed i bøger om renaissancen…
Den ekstreme venstrefløjs netbaserede stormtropper er blevet parasitter på deres egne vrangforestillinger om fremmedhad i Danmark.
Kasseret af historien og rationaliteten, måtte de tilbageværende, forstenede modstandslommer, efter 1989, se sig om efter nye måder at dekonstruere demokratiet på.
Valget faldt (blandt andet) på etniske minoriteter. Disses påståede forfærdelige livsvilkår (bolig, uddannelse, sociale ydelser, jobs og demokrati), benyttes som et ideologisk våben til at inkriminere politiske modstandere og undergrave befolkningens tillid til samfundets institutioner.
Men hvor er den rygende pistol; den overvældende bevisbyrde for de absurde påstande om udbredt fremmedhad i Danmark?
Ikke eksisterende, naturligvis - som alle statistikker og undersøgelser af emnet klart understreger.
Så de væver lidt, og fremmumler noget om “institutionel og strukturel racisme”. Men der er stadig kun tale om et postulat, i bedste fald løseligt baseret på nogle obskure sociologers rigide, “universelle” teorier.
En mindre detalje som virkeligheden, forstyrrer ikke de der har set “det røde morgengry”, og lever af den varme luft deres egne “teorier” udsender.
Hehe, hvor er det dog dejligt, at der stadig lever danskere, der ikke forstår og anerkender, at de selv lever i en social-liberal stat med tryk på social - en skatteprocent på op mod 60% og overførselsindkomst til studerende, sygemeldte og andre driverter. Føj for en kommunistisk røverhule. Det fantastiske er der på trods af dette stadig findes mennesker, der kan kigge på en dansker, der tror på det social(istisk)e element i den danske model og være stolt omend bekymret, og kalde dem “forstenede modstandslommer, efter 1989, se sig om efter nye måder at dekonstruere demokratiet på. “. Det synes jeg da er dejligt - godt der er plads til stemmer af den slags, så vi har mulighed for at se proportionerne i debatten og det hele ikke bare blive socialdemokratisk (+/-) indavlsdebat.
Men når det så er sagt må det jo være på sin plads at påpege, at du tager fejl. Det må trods alt høre til rollefordelingen.
Der skal ikke ret meget diskursanalytisk falkeblik til at se ændringerne i debatten om indvandring, muslimer og flygtninge - og sammensmeltningen af begreberne. Det kan du iagttage kvantitativt, men - mere interessant - kvalitativt, både i taler fra folketingets talerstol, i dagspressen, i kunsten og alverdens andre steder. Samtidig er det jo enkelt at se på Dansk Folkepartis stemmeprocent, hvor en stor del af stigningen må siges at basere sig på debatten.
Så dér er den, den rygende pistol. Man må gerne prøve at gemme den ved at henvise til statistikker, der kan vise at grundlaget for diskursændringen ikke er til stede, men det ændrer ikke på noget. Det gør det måske mere uhyggeligt, men det ændrer ikke på noget.
Så ræverød eller polarblå - diskursen har rykket sig, statistikker eller ej. At artiklen her så påpeger at noget måske er på vej i den anden retning er jo bare glædeligt! Både for de røde og for de blå.
Den kvantitative debat er på vej ud , den kvalitative på vej ind. På dette punkt.
Eksempelvis ‘burkadebatten
statistik og ligeret er på vej ud i den debat,
bæredygtighed og humanitet på vej ind
- også selvom der ikke lige flyder burkaer rundt i det lokale gadekær, men dog en hel del nikabber or tilhørende tænkning. Så debatten fortsætter fordi det er tænkeligt. Og uafklaret. Lissom hehe : debatten om superstrenge. Et eller andet er der nemlig jo. At afklare.
Når man ser på de ståsteder som på nuværende tidspunkt indtages, er det forståeligt at venstrefløjen ønsker indvandrerdebatten hen hvor peberet gror. I - igen eksempelvis burkadebatten i frisk erindring - står nemlig tilbage, at:
der IKKE er noget at forsvare.
Slet ikke noget venstrefløjsk :)
Kun noget at lægge afstand til.
Sammen med de andre altså.
Grænsen for antagon-romantik og den simple dumheds grænse er således nået..
Nu er så ‘indvandrere’ een ting, noget helt andet den nye højreekstreme tykke dreng i klassen : .
Mankan ligesågodt indstille sig på, at den specifikke del-debat om islamiske ‘krav’ og ‘særposituioner’ vil fortsætte. Til evig tid eller enden på skidtet. Ja, de fleste arbejdende, ikke-muslimske indvandrere vil glæde sig over udviklingen, Det islamiske miljø derimod, vil ikke lade sig glemme af avisforsiderne og beslutningstagerne.
Det bærer naturligvis i retning af, at offentlige myndigheder ikke må bære masker, og at børn skal spise hvad der bliver serveret af børnehaven i børnehaven basta. Der er bare en masse støj på linjen. Og er DEN støj på vej ud - skal det da kun bydes velkommen. men det tror jeg ikke : Det ahistoriske proletariat er derude med deres burkaer og deres diskurser og ikke mindst deres rettigheder. Hårdt tilkæmpede påstår de … men det var som regel deres bedstefar i cigarrullernes fagforening der kæmpede.
Øhee, nej - så taler vi ikke mere om det.
Det store spørgsmål er imidlertid, om vi lærte noget af det?
Det vi gjorde det næppe.
At denne tossedebat overhovedet kunne blive så langvarig, voldsom og skabe så megen ubehag og mismod - til ingen verdens nytte - skyldes ene og alene, at Andres Fogh var emotionelt forståelsesdøv og ganske uegnet som landsfader.
Anders Fogh valgte at lade Pia sætte sin dagsorden.
Anders Fogh kunne have løst mange af problemerne, hvis han var påbegyndt og havde medvirket til at skabe en politisk begavet indvandrerpolitik.
Det mangler vi fortsat at få, og arven efter Fogh regimet, kommer vi til at bøde for mange år endnu.
Denne kommentar er anbefalet af:
øh nej - debatten er aldeles ikke på vej ud. Den har snarere ændret form. Hvis man f.eks. ser man på hvor mange indlæg der er Engelbrechts blog, på Uhrskovs blog, og hvor mange kommentarer der er på EB til et emne om indvandrere, f.eks. burka, minareter mv. så er det altså stadig som fylder helt ekstremt meget - i kommentarerne altså. Også her på Information er indvandring, muslimer, mm. et af tidens helt store emner. Mange kommentarer kommer der, når emnet er indvandring.
Og helt ærligt - betydningen af at der kommer mange indvandrere til landet (Danmark altså) er overvurderet. Mon ikke det snarere var kvaliteten af de indvandrere, dvs. flygtninge (læs: muslimer) man ville stoppe.
Der er jo ingen der tænker på at en tysker der arbejder som sosu-assistent er indvandrer, ej heller over at en svensker, der arbejder som ekspedient i Fields (stormagasin i København) er indvandrer. Og rent faktisk kan det nogen gange være svært at skelne en italiener fra en mexicaner -som en dansk politimand havde en smule svært ved forleden dag i den københavsnke byret.
Det nye er at f.eks. på Uhrskovs blog, eller tidligere på Nicolai Sennels blog, eller i kommentarerne på EB, og Politiken, ja der kommer der nu flere og flere kritiske røster imod f.eks. Uhrskovs udsagn om dette eller hint. Og hvor der f.eks. for fem år siden var mange kritiske indlæg om alle muslimer at de var sådan og sådan - ja så kan selv de mest kritiske poster være fyldt med et eller to eksempler på at man kender muslimer, som….eller man kender indvandrere….hvor det går godt…
Jeg har hele tiden ment at danskerne var et pragmatisk folk; når blot de kom til at møde den smilende somaliske 15-årige pige (med tørklæde) i Fakta, eller den mandlige dygtige tyrkiske ekspedient i Ikea eller
Mht. venstrefløjen er det ikke personerne, der valgte at muslimerne (islam) skulle være den nye hovedfjende efter 1989/1990 - valget blev truffet for os. OG hvem traf dette valg. Jo, det gjorde EB reelt, da de i 1996 (et år efter dannelsen af et vist parti, nemlig Dansk Folkeparti) udsendte et tillæg med titlten ‘de fremmede’, hvor de opregnede adskillige tilfælde af misbrug og svindel med offentlige kroner. I stedet for at se det som menneskers udnyttelse af systemet - valgte EB at se det som udtryk for de fremmedes religion, nemlig Islam.
Og i de efterfølgende 10-12 år har vi så diskuteret og diskuteret og diskuteret. Og ja, det er måske stilnet en smule af, men det ændrer altså ikke ved, at alting alligevel er anderledesend for 10-12 år siden. Synspunkter som en vis Jonni Hansen fra Greve kom med dengang kommer nu fra et parti, som sidder i Folketinget. Mennesker helt ind i SF er optaget af en skelnen mellem dem og og, om det er så mellem demokrater og ikke-demokrater. (at sætte en skel her er præcist lige så ødelæggende som at sætte skel mellem danskere og fremmede, uanset om de er tyskere eller muslimer).
Det undrer mig nogen gange, hvordan i al verden de vestlige frie samfund overlevede 1970erne, hvor der i den grad var (endnu) mere grund til at være bekymret over f.eks. ikke-demokrater end der i dag.
Og det på begge poltiske fløje…
Enig med Karsten Aaen i at det var den danske presse i almindelighed og Ekstra Bladet i særdeleshed der har det primære ansvar for den ulyksalige “indvandrer-debat”.
Danskerne er af natur ikke mere racistisk og fremmedangste end svenskerne, tyskerne eller andre vi normalt sammenligner os med.
Det er vores journalister og politikere til gengæld…
Jeg synes i blander tingene sammen. Men det skyldes nok, at det fortsat er typer som Uhrskov og Engelbreth, der er ensidigt fokuseret på værdikamp og deres egne karrierer som debattører, der sætter dagsordenen og agerer ordstyrere i debatten.
Hvis man ser på eksempelvis rettigheder og lønninger, så bliver der både i lovgivning og i praksis skelnet mellem, hvor folk kommer fra og ikke mellem om de er muslimer eller ej. Så et eller andet sted er der noget, der hikker i debatten. Det er som om den ikke rigtigt handler om indvandrenes problemer, men mere om minareter, middagsretter og hovedbeklædninger - altså om skik, brug og æstetik, fremfor det helt basale, nemlig økonomisk levegrundlag, retssikkerhed og muligheden for at udfolde sig i et demokrati.
Hvornår er “integrationsydelsen” eller den skaldede løn som polske håndværkere går til i Danmark for eksempel sidst blevet debatteret af en type som Engelbreth? Om jeg begriber at man kan kalde den levebrødsdebattør venstreorienteret….
Denne kommentar er anbefalet af:
Casper Knudsen:
Hvis du havde ulejliget dig med at læse første sætning i mit indlæg, ville du også vide at min beskrivelse dækker “Den ekstreme venstrefløjs netbaserede stormtropper”, som de optræder her på siderne.
Der er bestemt ikke tale om personer der blåøjet og idealistisk “tror på det socialistiske element i den danske model”, men derimod personer der med brede ideologisk drevne generaliseringer, udnævner alle medborgere med et standpunkt til højre for Enhedslisten, til forhærdede racister, xenofober og nazister. (Jvf.fx. trådene http://www.information.dk/221569 og http://www.information.dk/telegram/221633)
At debatten har ændret sig over tid, og at DFs vælgertilslutning har været stigende, skulle være “den rygende pistol” der beviser udbredt fremmedhad i Danmark, er jo helt og holdent dit postulat.
Debatter der ikke udvikler sig over tid, er vel egentlig bare ligegyldige, kønsløse monologer fremført af meningsfæller, hvis eneste formål er at bekræfte hinandens holdninger (lidt i stil med “debatten” i Sverige). Men sådan foretrækker du det måske?
I det mindste håber information, at der ikke skal tales mere om det.
Personlig tvivler jeg på, at det er helt så nemt at afskrive DF.
Jeg tillægger ikke de neokonservervative eller diverse journalister den store indflydelse i udviklingen i indvandrerdebatter.
Det er min oplevelse, at der frem til 2000 var en tilstand af, at det var ‘forbudt’ at have en kritisk holdning til indvandring og islam, og hvis man gav udtryk for kritiske (ikke positive) holdninger, blev man straks slået i hartkorn med Dansk Folkeparti. Derfor tiede mange.
Jeg tilskriver ikke Dansk Folkeparti meget godt, men det har igennem de sidste ti år været muligt at debattere indvandring og islam uden at blive tilskrevet alt muligt.
Mon ikke dette “debatunderskud” er ved at være dækket? Mon ikke Dansk Folkeparti selv har indset det og skruer op for retorikken for at holde meningsmålingerne? Mon ikke A, B, C og F har nået den konklusion, at den skringre debat er ved at være en tabersag i befolkningen?
Det kunne være, at Dansk Folkeparti igen blev landsbytossernes parti?
Der bliver flere og flere indvandrere og muslimer og derfor kommer der mere og mere opmærksomhed om problemet.
I forhold til det styre muslimerne vil indføre, forsvinder forskellen mellem Thøger og Pia. Jeg tror en dag alle danskere vil forene sig i kampen for vores land og værdier, det er bare et spm. om folks reaktionsevne.
Peter Hansen, hvad er det for et styre muslimerne vil indføre? Jeg kender en del muslimer; nogen af dem stemmer på EL, andre på Socialdemokraterne eller andre højreorienterede partier.
Det kan godt være, at indvandrerdebatten er ved at dø ud, men det skyldes jo ikke nødvendigvis, at danskerne har skiftet holdning til emnet og er blevet mindre bekymrede eller mindre indvandrerkritiske. For nu at bruge den pænest mulige betegnelse for fænomenet.
Som artiklen også er inde på, så har den indvandrerkritiske fløj jo storsejret i debatten med det resultat, at også venstrefløjen har tilsluttet sig store dele af den indvandrerkritiske politik. Og det er jo klart, at når der er politisk konsensus om et område, så dør debatten også mere eller mindre ud.
Vi bruger jo f.eks. heller ikke megen tid og energi på at debattere folkepension, men det betyder jo ikke, at danskerne mener, at emnet er uvæsentligt. Årsagen er i stedet, at ingen politiske partier ønsker at ændre på folkepensionen.
Hvis danskerne var begyndt at blive mindre bekymrede og mindre indvandrerkritiske, så ville man vel også forvente, at Dansk Folkepartis vælgertilslutning var vigende. Og det er jo ikke tilfældet.
Så mon ikke bare indvandrerdebatten er slumret hen og vil vågne op igen, når/hvis venstrefløjen på et tidspunkt begynder at udfordre den nationalkonservative konsensus, som der p.t. er skabt, fordi venstrefløjen basalt set har tilsluttet sig de nationalkonservative synspunkter?
Altså når/hvis venstrefløjen annoncerer, at man egentlig mener, at det er en menneskeret at bo i sit eget fædreland sammen med sin ægtefælle og sine børn, og at VKO´s yderst restriktive og komplicerede familiesammenføringsregler derfor skal ændres til noget, som basalt set går ud på, at familiesammenføring med ægtefælle og børn tillades, hvis den i Danmark bosiddende er dansk eller nordisk statsborger?
Eller at man egentlig mener, at Danmark som et rigt land har en forpligtelse til at være med til at løse denne verdens flygtningeproblemer, også selvom det er både dyrt og besværligt. Og at Danmark derfor skal tilslutte sig den fælles flygtningepolitik i EU, som bl.a. kan komme til at indebære en form for fordeling af flygtninge mellem de enkelte EU-lande og dermed flere nye flygtninge i Danmark end vi ellers har modtaget siden 2002.
Man kan måske også sige det sådan, at debatten er døet ud, fordi venstrefløjen med Helle Thorning Smidt og Villy Søvndahl i spidsen har ØNSKET at den skulle dø ud, idet de ser emnet som en forhindring for at kunne overtage magten i Danmark. Og at denne taktik rent faktisk ser ud til at virke, i hvert fald et stykke hen ad vejen.
Griber lige fat her : Lars Hansen :
‘Altså når/hvis venstrefløjen annoncerer, at man egentlig mener, at det er en menneskeret at bo i sit eget fædreland sammen med sin ægtefælle og sine børn, og at VKO´s yderst restriktive og komplicerede familiesammenføringsregler derfor skal ændres til noget, som basalt set går ud på, at familiesammenføring med ægtefælle og børn tillades, hvis den i Danmark bosiddende er dansk eller nordisk statsborger?’
Glem det der menneskeret. Uløseligt forbundet med FN-organisationen, er begrebet for en tid på det dybe internationale højres hænder. Vi finder på noget andet ……
Jae familiesammenføring burde være en selvfølgelighed som det ideelt beskrives.
Jae, gældende regler er ganske stride i mange enkelttilfælde. Men vi bør bibeholde dem en rum tid endnu, for de er lidt højtravende sagt en ‘terror-bekæmpelse’. Og årsagerne til det ligger tilbage i 80’erne og 90’erne.
I de år satte socialdemokratiet meget liberale principper for indvandring, som de rigtige liberale partier naturligvis ikke decideret opponerede mod.
Men man fik automatisk asyl hvis man sagde man var ‘terrorist’ for eksempel. Aha - altså ‘reelt forfulgt’ og truet af strenge tredjeverdensstraffe … hehe…
Samtidig forfulgte man en lysende plan om, at danskere skulle alle akademiseres med 12-15 års skolegang, medens importerede ‘sorte’ mennesker skulle plukke bomulden og tømme skraldet ud.
Ganske som vi plejer ikke ? - dog med den nye hurdle, at disse importer skulle kunne sende tjente penge tilbage til deres familier i 3de verden.
Var vist egentlig ikke tænkt at de skulle komme her , men ….bobbob .. så kom 68’erne til fadet, og de skulle sørme have fez og vandpibe lige hjem i stuen. Kan I huske indvandrer-‘debatten’ 1989 : ‘Arabere ?’De laver sådan noget dejlig mad…..og har sexet hudfarve.’
Det ufaglærte arbejdsmarked udviklede sig dog ikke som i LO’s planlægning, og ved årtusindskiftet stod vi - og andre NV-europæiske lande med - med en meget skævvredet indvandring, domineret af A :islam, B: analfabetisme og C: masser af ond vilje. Altsammen naturligvis socialt smitsomt så at sige. Og der er vi så nu.
Det tager et par generationer at reparere på. Alle tre nævnte faktorer skal være for nedadgående inden man kan overveje ‘ligerets-liberale holdninger’ på indvandrer området igen. Ellers kommer det til at knibe med de tre faktorers eliminering. Specielt da islam - den bliver tung at barbere ned.
Ikke i vores tid. De kolde kendsgerninger derom.
I 1983 vedtog en borgerlig VK-regering en indvandringslov, som betød, at man havde et retskrav på at få sin behandlet, hvis man kom til Danmark. Man havde vist også krav på en advokat mv. Folk kom så til Danmark - fra Bosnien, fra Iran, fra Irak mv. - ingen i 1983 havde vel forudset at der blot 10 år senere udbrød borgerkrig i det tidlligere Jugoslavien?
Der er altså forholdvis få arabere i Danmark. De fleste arabere er palæstinensere, og selv der er man vist i tvivl om de er arabere? Irakerne er araberne, iranerne er derimod persere. Hertil kommer en mængde tyrkere, pakistanere (som vel reelt næppe heller er arabere?) - snarere asiater?)
og andre folk.
Omkring år 1990 var der jo stort set ingen diskussion - undtagen når folk var vrede over at nogle fik gamle cykler de kunne cykle på, så de kunne komme til sprogundervisning.
Og nej, man forfulgte ikke en plan om at alle skulle have 12 års skolegang; det var vist noget VK-regeringen fandt på?
Og til Vibeke Nielsen
Jeg vil hjertensgerne debattere og diskutere
integrations-ydelse. Problemet er at visse personer afviser dette totalt med henvisning til, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og holdningen hos de samme personer er at hvis de polske håndværkere er tilfredse med deres skaldede løn, ja så er der ingen problemer. Visse personer har sat sig totalt på indvandrer-debatten; derfor handler den f.eks. om værdier, om æstetik, om minareter, om svinekød i børnehaver eller ej mm.
Og nej, odd, islam er skam ikke problemet. En veluddannet og højt-uddannet muslim er lige så integrerbar som en veluddannet dansker. Og rent faktisk var det SR-regeringen som i 1998-1999 gennemførte, at sprogundervisningen af indvandrere blev landsdækkende. Og også gennemførte tilknytningskravet…
LO og DA gennemførte i år 2000 en reform af erhvervs-uddannelse, Reform 2000, hvor meningen klart var at lokke flere unge med (bedre) boglig baggrund over i erhvervs-uddannelserne, fordi man allerede vidste på det tidspunkt, at der blev brug for mange flere fygtige faglærte mennesker. Denne plan lykkedes dog aldrig.
Og alle mennesker, der kommer fra Arabien (hvad det så end er?) er altså ikke analfabeter…
Karsten Aaen, jeg vil naturligvis lige kommentere de steder, hvor dit indlæg berører mit lige foregående ;-)
Jae, det var en K-ledet regering der præsiderede over den lov fra 1983 du nævner. Men det er så hyppigt nu om dage at udelade det faktum om dansk politik i 80’erne, at den ganske bredt var sanktioneret, styret eller ihvertfald ‘alternativ-flertals betinget, af partiet S, der også selv havde overladt tøjlerne uden valg. 1983-loven er et tidligt tilfælde, som iøvrigt havde den langsigtede virkning, at Fremskridtspartiet overtog socialdemokraternes tidligere nationalt skeptiske indvandringspolitik, og omvendt socialdemokraterne overtog den liberalt-monetære tilgang.
Du vil gerne knipse den væk i ebn one-liner : hele den socialdemokratiske vision om vidensssamfundet, der humanistisk åbner for at tredjeverdens-folk kan tjene penge i den rige verden efter evcne og behov. Fordi det kiksede og i dag kan beskrives tilbageskuende som jeg lidt humoristisk-morbidt gjorde. Men den går ikke. Forventningerne til den vision, læringsinstitutioner og aktivering hånd i hånd, var ganske voldsomt og blev forsøgt realiseret i Nyrups sidste år, men da var toget kørt, og analfabeterne (fra mange steder, jaja, ikke kun arabien) hobede sig op i ‘ghettoerne’.
Det gik ikke så elegant, men du skal ikke fornægte !!
Det var en god plan, mand, på papiret.
LO og DA gennemføret …. ? Det er sikkert rigtigt at realismen indfandt sig omkring 2000 også for arbejdsmarkedets parter. Lidt i sidste øjeblik, måske ^^ - men det er ret officielt i dag, at det ufaglærte arbejdsmarked er den mindre del…
Hvad angår mine tre ‘betingelser’ så vil du gerne holde islam ude deraf.
Det er der med indløbne erfaringer næppe grund til at hoppe på tungen for at gøre. Jeg antager ikke at der findes et u-politisk, profet-frit, islam hvor troen er ‘nok’. Det er ikke påvist nogen steder. Det modsatte demonstreres hver evige dag. Så det forbliver et væsentligt punkt.
Det er altid noget at anerkende de to andre. Så vil man bare i sit arbejde mned dem støde på islam igen og ogen i Danmark i dag. Og vil på et tidspunkt bemærke de sære sammenfald.
Onde viljer er i æteren. Dem kan man ikke udrydde, men man kan undgå voldsomme triggere - brutale diktatorer eksempelvis. Og også her er sammenhængen i de seneste årtier med ‘debatten omkring islam’ og dens deltagere - fra Abdul Wahids steninger over Nyrups svinehund til alle skældsordene i blog-land, — svær at komme udenom.
@odd bjertes
Fordi man gennem 18-19 år førte en asylpolitik, som de fleste i dag er enige om var forfejlet, behøver man jo ikke at lade dette gå ud over sine egne borgeres ret til at bo i eget fædreland med deres familie. De to ting har jo ikke noget som helst med hinanden at gøre.
Og hvor man med stor rimelighed kan hævde, at beskyttelse af flygtninge er en international opgave, hvor Danmark alligevel kun kan yde et beskedent bidrag, så er og bliver det dog ret ekstremt at landsforvise sine egne borgere, alene fordi et flertal af yderst subjektive årsager ikke billiger deres valg af ægtefælle.
Men heldigvis har vi jo EU til at sikre vores grundlæggende menneskerettigheder, så i bund og grund er det jo kun af begrænset betydning, at de danske politikere vælger at fastholde deres latterlige regler.
For de mennesker, der bliver ramt af dem, medfører det trods alt ikke andet end lidt besvær og udgifter med at flytte til et andet EU/EØS-land i 10 uger og herefter tilbage til Danmark igen.
Og dette er jo ikke nogen social eller menneskeretslig katastrofe, men blot et fjollet spild af både borgeres og myndigheders tid.
Lars Hansen, det sete afhænger af øjnene der ser.
Presset på arrangerede fupægteskaber er stort : FRA den tredje verden (eller bare Kievs red light kvarterer) TIL Nordvesteuropa, specielt Danmark, I den tredje verden hvor moderne tider har tilsikret at børnedødeligheden er hovsa-dalet fra 70 til 0.2 %.
Det er nødvendigt at bibeholde disse regler indtil konturer og konsekvenser af Medittarain-unionen er aflæst og bedømt.
Det er da rigtigt at det muligvis kan blive afgjort for os af EU i Berlusconis interesse. Den kan man så støtte. Men jeg springer over.
@Peter (ny) Hansen
Hvordan vil du løse ‘problemet’? (Underforstået: uden at smide folk ud af landet, for det er det samme bortkastelse af et problem)