Danmark skal spare sig ud af krisen. I næste måned fremlægger regeringen en plan for, hvordan de offentlige budgetter kan skæres til, så de overholder EU’s konvergenskriterier. I dag udgør det offentlige underskud fem-seks procent af BNP, og det skal bringes ned på højst tre. I går afslørede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sine tanker om, hvordan det skal ske, og der bliver tale om en hård sparekur. Regeringen lægger op til nulvækst i de kommunale budgetter, hvilket reelt er skrappe nedskæringer, og næste års finanslov vil byde på betydelige besparelser. Som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) sagde efter regeringsseminaret på Havreholm Slot, så er det som med et overtræk på den private kassekredit, at man kan vælge blot at lade stå til og så løber der renter og renter og renter på, eller man kan skære budgetterne til og betale af på gælden. Og gælden er vokset betragteligt sidste år og vil også gøre det i år. Som regeringen ser økonomien lige nu, så er der kun de to muligheder. Dermed overser de - helt bevidst - den tredje. For de der kan huske Espersens forgænger Bendt Bendtsen, så var en af hans foretrukne metaforer, at det ikke gælder om at skære kagen til, men om at bage en større kage. Det vil sige at forøge indtægterne. Den mulighed er røget ud af det konservative katalog.

Offentlige indtægter kan forøges på to måder. Enten ved at sætte skatterne op eller at foretage investeringer, som sætter ledige i arbejde eller styrker indtjeningen i erhvervslivet. Sparestrategien, som Løkke Rasmussen entydigt lægger op til, er altså tidligere blevet opfattet som defensiv. Og det er den fortsat. I den nuværende situation kan offentlige nedskæringer næsten ikke undgå at forøge ledigheden, fordi langt den største del af den offentlige økonomi består af lønninger. Den anden store post er overførselsindkomster - SU, folkepension, dagpenge m.m., som regeringen næppe kan røre uden at blive meget upopulær. Sammenligningen med kassekreditten i privatøkonomien går sikkert kommunikativt rent ind. Når der er underskud, må man spare! Men samfundsøkonomisk er det ikke så enkelt. Alt efter hvor Danmark befinder sig i en konjunktur- cyklus, så er midlerne forskellige, og nedskæringer på nuværende tidspunkt kan være direkte skadelige for økonomien.

Løkke Rasmussen understregede, at man nu må koncentrere sig om krisen på kort sigt. En ting ad gangen. En underlig, men også meget bekvem logik, fordi det betyder, at regeringen slipper for at diskutere efterløn, beskæringer af dagpengene og andre ubehagelige sager, som alle økonomer mener skal til for at løse de langsigtede ubalancer i økonomien. De konservative havde igen rejst debatten om efterlønnen kort før Havreholm-seminaret, og statsministerens afvisning af at diskutere den langsigtede økonomiske udfordring, kan kun ses som en irettesættelse af den konservative leder. Nu skal der spares og ikke reformeres. Havreholm bød på smalhals og mere havregrød end røde bøffer til danskerne. bew