Universitetsrangliste er ren prestige

Statsministeren har en drøm om at få et dansk universitet i top ti i Europa. Men ranglisten måler ikke universiteternes og forskningens kvalitet på en objektiv måde. Man kan ikke sætte universiteternes kvalitet på ét tal, lyder kritikken

»I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top ti i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.«

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i november 2009. Men målsætningen kritiseres fra flere sider, bl.a. fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

»Jeg er skeptisk over for den der top ti-snak. Jeg tror ikke, man kan måle god forskning på den måde. Det er en lidt kommercialiseret måde at betragte det på. Forskning er en meget mere kompleks størrelse,« påpeger partiets forskningsordfører Jesper Langballe.

Politikerne vil måle alt

Målsætningen om et universitet i top ti er en del af en generel tendens, hvor politikerne ønsker at måle alting. Det forklarer Claus Emmeche, som er lektor på Københavns Universitet og redaktør af bloggen Professorvælde, hvor han debatterer forskningspolitik.

»Løkke sagde på landsmødet, at det er hele Danmark, som skal måles på den der måde. At vi skal være et af de stærkeste, rigeste og sundeste lande i verden. Det har at gøre med konkurrence mellem europæiske lande.«

Karen Siune, leder af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, underbygger hans pointe. På centret forsker man i, hvordan man skaber god forskning.

»Politikerne vil helst have ét tal, som siger noget temmelig voldsomt. Derfor vil de gerne have en plads på en rangliste.«

Københavns Universitet ligger i dag nr. 15 i Europa og nr. 51 i verden, mens Aarhus Universitet er nr. 20 i Europa og nr. 63 i verden på Times Higher Educations rangliste.

Der er imidlertid rejst kritik af ranglisten fra flere sider. For det første er halvdelen af vægtningen baseret på, hvordan forskere og arbejdsgivere opfatter de enkelte universiteter. Altså kriterier, som man ikke kan måle objektivt.

Ikke objektiv sandhed

Ranglisten er desuden blevet kritiseret for at være tendentiøs.

»Det, man engang imellem kritiserer Times Higher Education for, er, at citations-baserne har flest engelsksprogede tidsskrifter med. Det skaber en skævhed, så de universiteter, der ligger i den engelsksprogede verden, har en fordel,« fortæller Jens Storm, analysechef i Universitets- og Bygnings-styrelsen.

Samtidig bliver målemetoderne ændret hvert år. Det betyder, at en ændring op eller ned ikke nødvendigvis skal tages som udtryk for, at universitetets kvalitet er forbedret på et enkelt år, skriver Times Higher Education på deres hjemmeside.

Jens Oddershede, formand for Rektorkollegiet, uddyber.

»Københavns Universitet flytter sig for eksempel lidt op og ned fra år til år, og det er fordi, nogle af variablerne er blevet ændret.«

Fra 2010 vil måden, hvorpå ranglisten opgøres, atter blive ændret. Det er derfor usikkert, hvor både Københavns Universitet og Aarhus Universitet vil ligge på næste års rangliste.

Uenighed om toptimål

Claus Emmeche mener ikke, man kan se ranglisten som et retvisende udtryk for universiteternes kvalitet.

»Det er jo en endimensional skala, som sammenfatter utroligt mange parametre og dimensioner af de enkelte universiteter. Det er nogle underlige, indirekte sammenligninger. Fra et videnskabeligt eller forskningsmæssigt synspunkt giver ranglister mellem universiteter ikke megen mening,« siger Claus Emmeche.

Karen Siune har årtiers erfaring med studier i forskningspolitik. Hun mener, at der først og fremmest er prestige forbundet med regeringens målsætning om top ti.

Derudover vil dygtige universiteter kunne tiltrække flere forskningsbevillinger fra udlandet. Og endelig håber man at få en økonomisk gevinst ud af den investering i forskning, som der skal til for at få et universitet i verdensklasse, fortæller Karen Siune.

Det var da også de positive effekter for resten af samfundet, Lars Løkke slog på i sin tale.

»Stærke faglige og forskningsmæssige miljøer smitter positivt af på hele samfundet. På de øvrige uddannelser, på virksomhederne og på resten af samfundet.«

Hos oppositionen er man dog ikke overbevist.

»Jeg ved ikke, om det er en god idé med top 10-målet. Jeg har ikke noget imod, at man gerne vil have, at vi klarer os godt internationalt. Men det er jo en prioritering på bekostning af en række andre ting,« siger Radikale Venstres forskningsordfører Marianne Jelved.

Videnskabsminister Helge Sander (V) maner dog til besindighed.

»At vi nu har fået et konkret mål, ændrer ikke på den overordnede strategi om, at vi skal have uddannelse og forskning af højeste kvalitet i Danmark,« siger ministeren i et skriftligt svar.

Hos universiteterne selv er man ikke begejstret for målsætningen, fortæller Jens Oddershede.

»Jeg synes, ranglisterne er meget overfladiske. Jeg mener, det er godt at have ambitioner for universitetssektoren, men lige præcis den ambition, som Lars Løkke har meldt ud, synes jeg ikke er den bedste.«

Fakta

Times Higher Education udgiver hvert år en liste over de bedste universiteter i verden. Placeringerne foretages ud fra disse kriterier:

Forskere fra hele verden rangerer universiteterne efter hvor gode, universiteterne er inden for forskernes eget fagområde. Tæller 40%.

Arbejdsgivere fra hele verden rangerer universiteterne efter, hvor gode kandidater, universitetet uddanner. Tæller 10%.

Antal forskere pr. studerende. Tæller 20%.

Hvor ofte universiteternes forskeres publikationer bliver citeret. Tæller 20%.

Antal undervisere fra andre lande. Tæller 5%.

Antal studerende fra andre lande. Tæller 5%.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu