Udgifterne til Afghanistan-indsatsen stiger drastisk

Hvad koster det at være i krig i Afghanistan?

Det spørgsmål har folketingsmedlem Frank Aaen (EL) for nylig stillet forsvarsminister Søren Gade (V), der derpå har sendt spørgsmålet videre til Forsvarskommandoen (FKO).

Nu kender vi svaret: Mere end én milliard kroner i 2009, vurderer FKO. I forhold til forrige år er det en stigning på ikke mindre end 52 procent.

FKO når frem til beløbet på godt én milliard ved at gøre regnestykket op som »forskellen mellem udgifterne ved den hjemlige opgave og udgifterne ved den internationale opgave«. Milliarden er altså »nettomerudgifterne« for den danske indsats i Afghanistan sat i forhold til, at soldaterne i stedet spillede fodbold dagen lang i Oksbøl. Af forsvarsministerens svar fremgår det også med al ønskelig tydelighed, at nettomerudgifterne til Afghanistan er steget dramatisk år for år: 2004-05 steg udgifterne 30 procent, 2005-06 var stigningen 170 procent, 2006-07 steg udgifterne yderligere 30 procent, mens stigningen fra 2007-08 var på hele 87 procent. Gennemsnitligt set er stigningen år for år 73 procent.

Så hvad ligger der bag de voldsomme stigninger? Det korte svar er, at indsatsen er blevet mere omfattende og mere voldsom. Der er mere personel, lige som der skydes, køres og flyves mere og mere.

Hårdere krig koster

»Fra 2006 påbegyndtes opbygningen af styrkebidraget i Helmand. Denne opbygning er fortsat i 2007 og 2008,« forklarer FKO i en mail til Information.

»Stigningen af udgifterne fra 2007 til 2009 skyldes bl.a. udskiftning af enhedstyper samt begyndende konsekvenser vedr. nedslidningen af materiellet, der bl.a. medfører øgede transportudgifter til udskiftning af nedslidt materiel. Endvidere har den øgede intensitet i operationerne medført et øget ammunitions-, drivmiddel og reservedelsforbrug,« fortsætter FKO.

Desuden stiger udgifterne også grundet »øget behov for midlertidigt udsendelse af personel til støtte for den udsendte styrke, herunder til lejretableringer, psykologstøtte, teknisk støtte til rydning af miner og vejsidebomber, reparationer af materiel«.

FE ikke medregnet

I svaret præciserer FKO, at der alene i opgørelsen indgår »udgifter inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde«. Andre udgifter, som andre dele af det danske samfund må betale som følge af indsatsen, skal altså lægges oven i. Det gælder f.eks. udgifterne til Forsvarets Efterretningstjeneste, der har et stort, men ukendt antalt medarbejdere udsendt til bl.a. aflytningsopgaver i Afghanistan.

Det gælder også udgifterne til psykologbistand til de hjemvendte soldater og lægebehandling af de sårede. Her er reglen, at forsvaret betaler for behandling af personellet, indtil behandlingen overgår til det almindelige danske sundhedssystem, men i begge tilfælde skal udgifterne altså lægges oven i beløbet.

Også udgifterne til nyanskaffelse af materiel, der er slidt ned eller skudt i smadder i Afghanistan, kommer oven i. Som FKO formulerer det, så er »reparation og vedligeholdelse af materiel i missionsområdet« medregnet, hvorimod »genopbygning/ekstraordinær vedligeholdelse af materiel i Danmark efter endt brug samt erstatningsanskaffelse af tabtgået materiel« ikke er indregnet.

‘Mindst det dobbelte’

Søren Gades svar rummer kort sagt ikke oplysninger om Danmarks samlede udgifter til Afghanistan-indsatsen, og derfor har Frank Aaen stillet et opfølgende spørgsmål for at få oplyst »de egentlige udgifter vedrørende det militære engagement i Afghanistan uden fradrag for udgifterne ved den hjemlige opgave«. Gade bliver i det nye spørgsmål bedt om at at medtage alle afledte udgifter, herunder omkostningen i form af ekstra slid på materiel og afskrivning samt udgifter i forbindelse med behandling af soldater, der kommer til skade under udsendelse til Afghanistan.

Forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) vurderer, at de reelle udgifter til indsatsen må være på mindst det dobbelte af millliarden, mens John Dyrby Paulsen (S) bebuder en stribe uddybende spørgsmål til Søren Gade om baggrunden for den store stigning fra 2008 til 2009.

»Vi har et forsvar for at kunne gøre den slags ting her, så måden at gøre det op på er egentlig okay. Men vi må altså også have oplyst, hvor meget det tærer på det øvrige system,« mener Holger K. Nielsen, der minder om, at forsvaret for nylig fik tilført tre milliarder kroner ekstra fordelt over fem år.