Efter den globale nedtur på klimatopmødet i København drejer det sig nu om handling frem for forhandling. Danmark og Danmarks nye klima- og energiminister må i arbejdstøjet for at sikre hurtige og konkrete fremskridt på vejen mod et fossilfrit samfund.
Danmark må levere sit substantielle bidrag til at bremse den globale opvarmning før de to grader, der er smertegrænsen i Copenhagen Accord, klimaaftalen fra COP15.
Det er den fælles besked til Lykke Friis fra en række hjemlige ngo’er, brancheorganisationer, rådgivningsfirmaer og energiforskere, som Information har konsulteret. Og ministeren ved det godt.
»Nu peger pilen på os selv,« sagde Lykke Friis her i avisen i mandags.
Der er nok at tage fat på, hvis man skal tro klima- og energisektorens fagfolk:
Der mangler stadig en handlingsplan for, hvordan Danmark når målet om 20 pct. CO2-reduktion i 2020 i de sektorer, der ikke hører under EU’s kvotesystem.
Der mangler en plan for, hvordan Danmark vil klare sin del, hvis EU beslutter at øge det fælles CO2-mål fra 20 til 30 pct. reduktion i 2020.
Der mangler et langsigtet mål for Danmarks CO2-reduktion i 2050 og et tidspunkt for Danmarks definitive udstigning af den fossile æra.
Der mangler en plan for, hvordan Danmark lever op til EU-målet om 30 pct. vedvarende energi her i landet i 2020.
Gå forrest
»Som et rigt i-land er vi ikke blot forpligtet til at gå forrest. Det vil også være en forudsætning for, at vi kan bevare vores relative standard,« siger Jonas Møller, specialkonsulent i byggeriets brancheorganisation, Dansk Byggeri.
Han ser COP15 »som et klart signal om, at de enkelte lande ikke kan eller skal vente på global enighed om, hvem der skal forpligtes til at gøre mere end andre, og hvornår det skal ske.«
I energisektorens brancheorganisation Dansk Energi er direktør Lars Aagaard enig.
»Det politiske niveau viste med eftertryk, at det ikke evner at løfte opgaven baseret på den nuværende tilgang,« siger han om klimatopmødet i København.
Aagaard mener som andre adspurgte fagfolk, at det for den hjemlige regering nu handler om via bl.a. incitamenter og afgifter at fremme omkostningseffektive grønne løsninger, så det demonstreres nationalt og internationalt, at ‘den rene vej’ er den mest attraktive, og så Danmark lever op til sine konkrete klima- og energiforpligtelser.
Løsningerne findes, påpeger fagfolk.
»Vi har udredninger nok, der viser, at man rent teknisk og med samfundsøkonomisk fordel vil kunne formindske CO2-udslippet med 40 pct. i 2020,« siger Klaus Illum, energianalytiker i firmaet Ecoconsult.
»Den politiske opgave er nu at udmønte den samfundsøkonomiske fordel ved at nedbringe CO2-udslippet i privatøkonomiske fordele for forbrugere og virksomheder. Hvis man ikke finder hensigtsmæssige løsninger til dén opgave, kører alt videre i samme spor, måske med lidt flere lavenergipærer og nogle flere vindmøller hen ad vejen,« mener Klaus Illum.
Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace, vil stimulere omstillingen ved at bremse olie- og gaseventyret i Nordsøen. Han henviser til, at atmosfæren ifølge klimaforskerne kun kan tåle afbrænding af 25-40 pct. af de allerede kendte globale reserver
»Mon ikke Danmark som et af verdens rigeste lande burde gå i spidsen med hensyn til at lade yderligere fossile reserver forblive i jorden,« siger han.
Planer, tak
Kataloget af teknologier og styringsredskaber findes, men der mangler planer for omstillingen på centrale områder, påpeger eksperterne.
»Der er sagt mange fornuftige ting fra politikerne om, at vi skal gøre noget, og der er ved at være en god ide om, hvor vi skal hen. Men vi savner planer og handling bag ordene,« siger energiforsker Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet.
Han efterlyser bl.a. årstallet for, hvornår statsminister-ambitionen om at forlade de fossile energikilder skal være realiseret.
»Det årstal har indflydelse på, hvad vi skal gøre allerede i dag, herunder hvilke investeringsprogrammer der skal sættes i værk,« siger Brian Vad Mathiesen.
Civ. ing. Hans Henrik Lindbo, partner i rådgivningsselskabet EA Energianalyse, supplerer:
»Vi har nu energi- og klimamålsætninger for 2020, men ingen mål for tiden efter. Det bør være et særdeles vigtigt emne for politikerne i den kommende tid.«
Specialkonsulent Jonas Møller siger:
»Dansk Byggeri støtter den overordnede målsætning om, at Danmark skal være CO2-neutralt senest i 2050.«
Både Hans Henrik Lindbo, Brian Vad Mathiesen og Det Økologiske Råd peger i det kortere tidsperspektiv på behovet for en national varmeplan.
»Med udfasningen af fossile brændsler og reduktionen af den danske naturgas i Nordsøen er der stort behov for, at kommunerne får fastlagt, hvor der forventes udbygget med fjernvarme, og hvor der forventes at skulle bruges varmepumper. En sådan udmelding vil forhindre en række fejlinvesteringer, hvis den sker så snart som muligt,« anfører Det Økologiske Råd.
Samme vurdering har direktør Jørgen Abildgaard, konsulentfirmaet Econ Pöyry.
»Efter vores opfattelse vil der ske nogle meget væsentlige strukturændringer på opvarmningsområdet de kommende 40 år, som man må tage med i sine overvejelser, før man begynder en hovedløs udbygning med mere fjernvarme,« siger Abildgaard.
I øjeblikket sker udbygningen mange steder uden ordentlig sammenhæng med varmebesparelser, installation af solvarme m.m., og det giver betydelig risiko for at investere forkert.
»Det eksisterende grundlag er forældet, når det gælder varmeplanlægning. Måske har man simpelthen tabt kompetencen i en del kommuner, og derfor er der brug for en central indsats: et varmesekretariat og en varmeplan for hele landet,« siger Brian Vad Mathiesen.
På kredit
Danmarks klimaforpligtelser skal delvis klares via EU’s CO2-kvoteordning, hvor der lægges loft over, hvad den enkelte danske virksomhed må udlede. Men over halvdelen af CO2-udledningerne kommer fra den ikke-kvoteomfattede sektor, dvs. fra transportsektoren, landbruget og boliger med olie- eller gasfyr. Hidtil har regeringen satset på at nå målet her ved bl.a. omfattende køb af CO2-kreditter i øst- og u-lande: Man investerer i klimavenlige projekter i udlandet og får til gengæld ret til at opretholde hjemlige CO2-udledninger.
»Der mangler klarhed over, hvordan regeringen vil nå 2020-forpligtelsen for den ikke-kvoteomfattede del af økonomien. Det forlyder, at staten vil købe CO2-kvoter i udlandet for at komme billigere i mål frem for at reducere herhjemme. Men hvor meget? Svaret på det spørgsmål har jo konsekvenser for forventningerne til reduktioner inden for individuel boligopvarmning, transport og landbrug,« siger Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Hans Henrik Lindbo mener, at den energipolitiske indsats frem mod 2020 bør have som ambition »at ændre indsatsen fra kreditkøb til hjemlige tiltag, bl.a. som en forberedelse af målene efter 2020.«
Miljøorganisationen NOAH foreslår én samlet klimalov for at sikre, at der rykkes, og at de enkelte initiativer koordineres.
Transporten
Fagfolk ryster på hovedet af, at der på det vildtvoksende transportområde stadig ikke ligger en klimahandlingsplan, som sikrer sammenhæng i beslutningerne.
»Det er barokt, at der bruges milliarder på en ny jernbane til Ringsted, når man så samtidig billedlig talt hiver passagerne ud af togene ved at udbygge Køge-motorvejen,« siger trafikforsker Per Homann Jespersen, RUC.
Han finder det tilsvarende svært at forstå, at regeringen har udsat den omlægning af bilbeskatningen, der af hensyn til miljøet skulle gøre det dyrere at køre.
Hos Dansk Energi vil man gerne bidrage til en hurtig udrulning af en ny infrastruktur til elbiler i form af servicestationer, hvor batterier skiftes eller oplades. Men for at berettige de store investeringer skal man have mange elbiler hurtigt, og det forudsætter vished for elbilernes fortsatte afgiftsfritagelse. Den vished har regeringen ikke leveret.
»Vi mangler klarhed, og det haster,« siger Aagaard.
I dag mener en række fagfolk, at dynamikken i omstillingen ikke længere ligger hos regering og folketing.
»Politikerne halter alvorligt bagud i forhold til alle andre dele af det danske samfund. Både det nationale og det internationale politiske niveau er på bagkant af udviklingen, og deres tøven vil gøre den forestående udvikling dyrere og mere besværlig end ellers. Der er mange skåltaler, men meget lidt reel handling,« siger Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito.
Hos Dansk Byggeri ser man samme udvikling, men sætter sin lid til, at netop kraften nedefra kan præstere, hvad de centrale beslutningstagere har svært ved.
»Vi ser stadig flere eksempler på, at aktører overalt i samfundet har opgivet troen på, at vi blot skal afvente en stor og forkromet national strategi, der foreskriver, hvem der skal gøre hvad og i hvilken rækkefølge,« siger Jonas Møller.
»Vi ser en stigende tendens til, at husstande, virksomheder, kommuner og andre begynder at handle på eget initiativ. Og det er formentlig også de vigtigste forudsætning for, at vi på sigt kan leve op til den overordnede målsætning.«
Stop for ny olie- og gasefterforskning
Klimaforskere siger, at 75 pct. af de kendte fossile reserver skal forblive i undergrunden og ikke brændes af, hvis den globale opvarmning skal holdes under de to grader, der er grænsen i klimaaftalen fra COP15.
Lav en samlet varmestrategi
Der sker i disse år markante ændringer i varmeforsyningen og varmebehovet. Skal private og offentlige fejlinvesteringer undgås, må en plan sikre, at indsatsen for varmebesparelser, fjernvarmeudbygning og etablering af solvarme, varmepumper m.m. spiller sammen.
Sæt dato for, hvornår oliefyr og oliefyrede varmecentraler skal være væk
Olien i Nordsøen rinder ud, og klimaet kan ikke tåle afbrændingen. Alene afvikling af olie til opvarmning kan reducere olieforbruget med en tredjedel. De sidste anlæg bør være væk om højst 15 år.
Lav bedre tilskudsordning for boligejere, der vil af med olie- og gasfyr
I dag kan man få tilskud til at udskifte det gamle oliefyr med et nyt i kombination med solvarme. Det kan forlænge bindingen til den fossile energi. Et ændret tilskud skal gælde både ejere af olie- og gasfyr og kun gives, hvis de vil stoppe helt med fossil varmeenergi og skifte til sol, varmepumper el.lign.
Forpligt det offentlige til at gå foran med solvarme
I dag skal man ’overveje’ solvarme ved offentlige nybygninger. Det er et svagt incitament, som bør erstattes af mere målrettede regler – som i Skive hvor solvarme er blevet normen ved offentlig ny- og ombygning.
Stram Bygningsregle-mentet, så nybyggeri bruger mindre varme
Fra 2012 skal der kun kunne bygges energieffektive boliger i lavenergiklasse 1 og fra 2015 kun passivhus-boliger. Og få så lige formuleret den for længst bebudede passivhus-standard.
Lav ejendomsbeskatningen om, så den styrker isolering
Boligejere skal inspireres til at efterisolere ved f.eks. nedslag i ejendomsskatten efter husets isoleringsgrad. I dag straffes ejere, der lavere udvendig isolering, fordi det på papiret øger boligens areal og dermed beregningsgrundlaget for skatten.
Giv tilskud til energioptimering af ejendomme uden for fjernvarmeområder
I disse områder er varmekilden ofte olie eller gas. For at nedbringe behovet og gøre det muligt at dække det med vedvarende energi må boligisolering og energibesparelser i disse områder prioriteres højt via tilskud.
Drop skatteministerens forslag om forringet økonomi for solceller
Lovforslaget, som netop nu er i høring, ødelægger økonomien i at producere el med solceller i vinterhalvåret. Det må tages af bordet .
Sæt mere fart på biogassen
Målet om at halvdelen af husdyrgødningen skal bruges til biogas i 2020, er i fare. Man kan enten øge afregningsprisen for strøm produceret med biogas eller lægge en afgift på gyllespredning, så landmanden hellere vil betale for at få gyllen aftaget af et biogasanlæg.
Lav en klimaplan for landbruget
Landbruget står for en femtedel af drivhusgasudledningerne. Regeringens plan Grøn Vækst er imidlertid kun en delvis og meget lidt ambitiøs plan for reduktion af udledningerne fra erhvervet. Potentialet er ifølge fagfolk fem-seks gange større.
Lav plan for vindmølleudbygning på land efter 2012
Både kommuner, elselskaber og vindmølleindustri er usikre på fremtiden, fordi de politiske aftaler om vindkraftudbygning på land kun gælder for de nærmeste to år. Der er hårdt brug for vindkraftmål for tiden frem til 2020
Gør vindkraft mere konkurrencedygtig
Strøm fra danske vindmøller har en lavere afregningspris end i vore nabolande. Det frister hjemlige elselskaber til at opføre vindmøller andre steder. Der er brug for en harmonisering af danske priser på vindmøllestrøm med priser i nabolandene.
Afskaf erstatningsordningen for vindmøllenaboer
Ordningen modarbejder målet om mere vind på land, fordi potentielle mølleejere afskrækkes ved udsigten til at få projektøkonomien undergravet af store erstatninger til naboer.
Indfør intelligente elmålere
Et fleksibelt elforbrug sikrer optimal udnyttelse af det elproducerende system og muliggør hurtigere indfasning af mere vindkraft. Forudsætningen er landsdækkende indførelse af fjernaflæste elmålere. Det kræver politiske beslutninger.
Sæt nye rammer for kommuneplanerne
Transportafstandene skal nedbringes ved byplanlægning, der mindsker kørsel mellem hjem og arbejde. Nye rammer må stimulere kommuner til at planlægge klimavenligt.
Gør afgiftsfritagelsen for elbiler permanent
Ingen ved i dag, hvor længe fritagelsen for registreringsafgift gælder for elbiler – det skaber usikkerhed og blokerer for effektiv og hurtig omstilling
Hold fast i kørselsafgifter
Skatteministeren vil udskyde den aftalte indførelse af en kørselsafgift i 2015 med henvisning til tekniske problemer. Hvis det ikke blot er en undskyldning, så start med et enklere system med en kilometerafgift plus en trængselsafgift omkring de store byer.
Sænk priserne i kollektiv trafik
Prisstigningerne i den kollektive trafik er ødelæggende. I dag kan det være fire gange så dyrt at køre en strækning i bus eller tog som i bil, de faste omkostninger ved bilen ikke medregnet. Det kollektive systems konkurrenceevne bør sikres med tilskud, finansieret ved f.eks. kørselsafgifterne.
Stop nye motorvejsprojekter
Biltrafikken er siden 2000 steget med 12 pct. Trafikmængden skal ned, ikke stimuleres med nye motorveje. Motorvejsmilliarderne skal i stedet overføres til forbedring af den kollektive trafik.
Lav grøn afgiftsreform
Afgiftssystemet er i dag kompliceret, ulogisk og ikke effektivt nok til at sikre CO2-reduktion og energibesparelse. Der er brug for en reform, der hænger bedre sammen og kan skabe mere finansiering til tilskudsordninger for grønne løsninger.
Gør energiforskningen langtidsholdbar
I dag er det uvist, om det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har penge i 2011. Det gør forskningen i bl.a. vedvarende energi usikker og kortsigtet. Strategien skal være mere langsigtet og pengene flere.
Saml hele den politiske indsats i en ny klimalov
For at sikre sammenhæng og skabe fodslag og opbakning bag de mange initiativer kunne indsatsen tilrettelægges, vedtages og koordineres via en samlet dansk klimalov.
Kommentarer
“Man investerer i klimavenlige projekter i udlandet og får til gengæld ret til at opretholde hjemlige CO2-udledninger.”
Og der kom den: Svinkeærindet, udvejen, bagdøren.
Alle ideerne i faktaboksen bør følges op.
Hvor ville det dog være skønt hvis medierne havde lidt mere fokus på væsentlige problemer som miljø, klima og energiforsyning, i stedet for at fokusere på afledningsmanøvrer som burkaer og skolemad.
Hvis vores regering og folketing ville lade være med at spilde tiden på alle mulige uvæsentlige afledningsmanøvrer, og medierne kunne bide dem lidt mere i haserne, ville det afføde lidt mere respekt fra mig.
Lige nu ser jeg kun inkompetente, dovne politikere og presse.
Tja, så ved vi hvad fremtiden bringer, afgifter, afgifter og atter afgifter. Det er vel sådan nogenlunde det eneste middel politikerne kender, men så er det jo godt at bankdirektøren har fået 450.000 i skattelettelse, men det vil nok køre noget mere ondt hos de mindre bemidlede, but who cares!
John,
Er første gang du har hørt om CO2 kvote ordningen? Som du nok ved, er forurening af luften ikke et lokalt problem, derfor giver det faktisk god mening at bruge pengene der hvor effekten er størst og hvor lande ganske simpelt ikke har råd til selv at indføre energibesparende foranstaltninger. Det har intet at gøre med bagdøre eller lignende. Hvorfor ikke bruge en million i Polen for eksempel når den million vil reducede udledning af CO2 dobbelt så meget som en million i Danmark ville gøe det?
Listen her er i øvrigt lang og fin, men utroligt kostbar. Der er ingen tvivl om at skatterne skal et ordentlig nøk op hvis den skal følges op med handling - og nej, lidt ekstra skat på bankerne batter ikke noget i den sammenhæng.
@ Niklas Monrad
Det er rigtigt, at der er positive muligheder i kvoteordningen. Der er bestemt god fornuft i at investere i miljø-teknologi i lande som Polen (og Indien, Kina osv).
Et stort potentielt (og sandsynligt, frygter jeg) scenarie er dog, at virksomhederne i for høj grad køber sig til business-as-usual-løsningen. Som det så mange gange er blevet nævnt i debatterne her, er det på ingen måde - uanset antallet af vindmøller osv - muligt at producere nok energi til at opretholde det nuværende forbrug. Derfor er det nødvendigt med en mere radikal ændring, hvor vi addresserer selve systemet og overproduktionen, hvis vi reelt vil opnå bæredygtighed.
Dette er grunden til at jeg også er meget skeptisk overfor kvoteordningen som et middel til at løse klimaproblematikken. Den vil være et udmærket tillæg, men den store ændring skal komme fra forbrugsomlægninger og -reduktioner, som man ikke kan købe sig fra på den lange bane.
Ved at give halv-grønne sovepuder til virksomhederne udskyder vi bare en problematik, som vi - både af langsigtet konkurrencemæssige og af økologiske hensyn - burde komme igang med at få arbejdet på med alvor.
@Niklas Monrad: “Er første gang du har hørt om CO2 kvote ordningen?”
Nej, desværre ikke. Måtte det derimod være sidste gang. Lad mig nøjes med at give følgende 3 citater fra James Hansens bog “Storms of My Grandchildren, The Truth About the Coming Climate Catastrophe and Our Last Chance to Save Humanity”:
“Global phaseout of fossil fuel carbon dioxide emissions is a stringent requirement. Proposed government policies, consisting of an improved Kyoto Protocol with more ambitious targets, do not have a prayer [det vil sige, har ikke en chance] of achieving that result. Our governments are deceiving us, and perhaps conveniently deceiving themselves, when they say that it is possible to reduce emissions 80 percent by 2050 with such an approach.”
“A perverse effect of the cap-and-trade floor is that altruistic actions become meaningless. Say that you are concerned about your grandchildren, so you decide to buy a high-efficient little car. That will reduce your emissions but not the country’s or the world’s; instead it will allow somebody else to drive a bigger SUV. Emissions will be set by the cap, not by your actions.”
“If your government comes back and tells you that it is going to have a ‘goal’ or ‘target’ for carbon emission reductions, even a ‘mandatory’ one, you know that it is lying to you, and that it doesn’t give a damn about your grandchildren.”
Casper,
Tak for dit afbalancerede svar.
Jeg anser ikke kvote ordningen for at være en total løsningsmodel, men blot et skridt på vejen til et renere globalt samfund som jeg tror på og som jeg også ønsker.
Forbrugsomlægninger og -reduktioner.
Ja, det første kan jo referere til et utal ting. For eksempel udvikling af lettere materialer, som er mindre energikrævende at flytte - biler for eksempel - udvikling af forbrændingsmotoren så den bruger mindre benzin, udvikling af batterier og en reduktion af deres vægt så de bliver en god kilde til fremdrift. Udvikling af et intelligent forsyningsnet. Alt dette er jo forbrugsomlægninger der er baseret på teknologisk udvikling og som vil lede til lavere energiforbrug og dermed CO2 udslip. Tag cyklen i stedet for bilen når du skal til bageren er en anden. Hold ferie i Danmark i stedet for i Kina en tredie og vi kan blive ved.
Når det kommer til reduktioner er det jo pludselig noget helt andet. Hvad er det vi skal reducere vores forbrug af, og hvem skal bestemme hvad der skal reduceres? Sætter vi bare energiskatterne op alene for at reducere forbruget vil det betyde reduceret konkurrence evne på alt vi producerer og lede til øget import (og dermed transport udledninger) og øget lokal arbejdsløshed.
Af de ovennævnte tiltag i artiklen vil mindst tretten af dem lede til enten øgede skatter eller højere direkte udgifter for befolkningen. Begge dele vil lede til øget arbejdsløshed.
Hvis vi vil reducere det generelle forbrug ved at skabe en stat med en lavtbeskæftiget befolkning som ingen købekraft har, er det for så vidt en holdning man har ret til. Man skal bare stå ved at det er sådan det er, og det er det som er konsekvensen af ens forslag til en renere verden.
Der har tidligere været forsøg på at revolutionere mennesket, at gøre det til en bedre race. Det er i mine øjne mislykkedes totalt hver eneste gang.
Evolution og teknologisk udvikling har gang på gang vist at kunne løse langt de fleste problemer og det vil også ske denne gang. Politisk evolution såvel for en forbrugsmæssing evolution.
Vil der være mennesker, fauna og flora som kommer til at lide nød i denne process? Ja, som altid.
John,
Det var pænt af dig at oversætte for mig, men ganske unødvendigt.
Der er mange mennesker som er vilde med at fortælle os “the truth” og som siger de vil “save humanity” og at NU er det sidste chance. Min erfaring siger mig, at man skal være yderst skeptisk over for den slags mennesker.
Sjovt nok vil du faktisk finde adskillige repræsentanter for den amerikanske olieindustri som vil læne sig meget tæt op ad den argumentation som James “Messias” Hansen bruger. Det kan da give stof til eftertanke ikke sandt?
@Niklas Monrad: Jeg synes, at det er en skam, at du ringeagter(?) James Hansen ved at indføje et “Messias” i hans navn.
Tja John, og jeg mener han inviterer til det med sit sprogbrug ..
‘Tja John, og jeg mener han inviterer til det med sit sprogbrug ..’
Har du læst hans bog, siden du udtaler dig så sikkert om hans sprogbrug?
@Erik Rolfsen Nissen: “Har du læst hans bog, siden du udtaler dig så sikkert om hans sprogbrug?”
Jeg tænkte noget nær samme tanke, men orkede egentlig ikke engang spørge Niklas Monrad.
@Niklas Monrad
Tak for dit svar - det er en interessant problematik.
“Hvad er det vi skal reducere vores forbrug af, og hvem skal bestemme hvad der skal reduceres?”
Jeg ser mange muligheder for at påvirke det samlede overforbrug. Energi-beskatning alene ser jeg ikke som en løsning, netop af den grund at den slags udbudskontrol vil forværre vores konkurrenceevne i det globale system, dog mener jeg at det kunne være interessant at diskutere en mere differentieret beskatningsmodel, der giver endnu større incitament for bæredygtige energiløsninger.
Jeg er mere tilhænger af beskatning på næste led ved eksempelvis affaldsbeskatning, der vil gøre eksempelvis over-indkøb af fødevarer urentabelt for butikkerne. Dette vil give give reduktion på både transport -og produktionssiden. Det vil naturligvis ramme forbrugeren på udbuddet, hvilket naturligvis kan give prisstigninger.
Samtidig er der også mulighed for at beskatte transportsektoren. Dette giver åbenlyse fordele i form af CO2-reduktion, men også i form af incitament til lokal produktion.
Begge dele vil i udgangspunktet give sig til udtryk i form af prisstigninger for forbrugeren, men jeg mener samtidig, at det er løsninger, hvor der findes et lokalt produceret eller mere bæredygtigt alternativ, som således vil blive mere konkurrencedygtigt, hvorved forbrugeren får lige adgang til det ikke-bæredygtige og det bæredygtige alternativ. Så ja - der vil blive højere udgifter for forbrugeren, som dermed vil have lavere købekraft, men det er - ganske som du selv påpeger - det vil ved enhver reduktionsløsning være resultatet. Derfor handler det om at sigte mod løsninger, der støtter et mere bæredygtigt alternativ, der er lige for. Altså eksempelvis en ændring af indkøbsmønstre på grossist/butiks-plan.
Det er ganske rigtigt, at teknologien bliver en kernespiller i en omstillingsproces, men samtidig er det også en farlig logik at fokusere på den alene. Den teknologiske løsning er i høj grad markedsbaseret, og en tro på at markedet vil tage de nødvendige skridt i det rette tempo ud af miljø- og bæredygtighedshensyn alene er meget, meget lille hos mig. Derfor skal de ikke bare stilles overfor incitamenter, men også begrænsninger.
Iøvrigt undrer jeg mig over den nedladende, olmt sarkastisk tone, der evig og altid skal eksistere i mange af de her debatter. Ærlig talt forstår jeg ikke hvor den kommer fra (udover fra nogle få kværulanter, der typisk også får deres kommentarer slettet) og det forekommer mig unødvendigt.
‘Kernegruppen’ af debattørerne her på siden er relativt lille, så man skulle måske mene at folk kunne tage sig lidt i nakken og begrænse sig lidt i mængden af de spydigheder, der jo i virkeligheden kun har interesse for debattøren selv. Men det er jo et relativt frit forum, så jeg kan jo kun appellere til fornuft og almindelig dannelse…
@Niklas Monrad
‘Listen her er i øvrigt lang og fin, men utroligt kostbar. Der er ingen tvivl om at skatterne skal et ordentlig nøk op hvis den skal følges op med handling - og nej, lidt ekstra skat på bankerne batter ikke noget i den sammenhæng.’
Jeg mener, at alle elementer på listen bør analyseres og afprøves ud fra en vurdering af deres langsigtede bæredygtighed, og det kan godt være, at det bliver endda meget dyrt.
Men spørgsmålet er, om alternativet (dvs. lade stå til) ikke bliver meget dyrere?
Måske kan det lade sig gøre at beregne og prognosticere, hvad der vil ske med samfundet, når de fossile brændsler ikke mere kan hentes op af jorden i det omfang efterspørgslen kræver? Vil forbruget overhovedet kunne erstattes af vedvarende og bæredygtige energikilder? Husk på, der på globalt plan afbrændes 85 millioner tønder olie hver dag (og det er kun olie, som er en højpotent energikilde).
Måske kan det lade sig gøre at beregne, hvor meget afbrændningen af de tilgængelige reserver af olie, kul og gas vil betyde for miljø og bæredygtighed i form af indvirkning på biosfæren og ændringer i de fysiske omgivelser og atmosfærens sammensætning og de heraf følgende konsekvenser for livet på Jorden (inklusive menneskenes liv)?
Det er et regnestykke man bør forsøge sig med før man begynder at argumentere for, at business as ususal er den billigste løsning. Jeg tror, at de, som er rigtig gode til at regne måske skulle lave nogle opstillinger og kalkuler herom.
Men cost-benefit er ikke alt her i livet. Der er stadig noget, som ikke kan gøres op i penge. Der er noget, man kan miste, som ikke kan købes tilbage for penge. Der er noget, der er uerstatteligt.
Man kan overveje, om den menneskelige civilisation - i hvilken form den nu end forefindes - er blandt disse uerstattelige sager og dermed ikke kan gøres op i penge.
Erik og John,
Lagde John ikke tre citater fra bogen her på siden, eller har jeg misforstået noget?
Erik,
Du får det næsten til at lyde som om jeg afviser at vi skal reducere vores forbrug af kulstof baseret brændsel, men det gør jeg jo ikke.
Det jeg siger er, at panik løsninger, eller fantasier om revolutionære omlægninger af vore samfund ikke er løsninger jeg kan støtte. Ja, jeg vil nærmere advare imod den.
Jeg ved der er mange som nærer en form for principielt afsky for vores industrialisrede og teknologiserede verden. (og det er let at finde utallige eksempler på vores verden’s dårligdomme) Mange af disse mennesker mener at have fundet det ultimative argument for afviklingen af det bestående samfund. Og de bliver ledt forledt til ekstreme standpunkter når mænd som J.H. bruger dommedagslignende udtryk.
Jeg mener ikke at det er befordrende hverken for en afbalanceret debat eller for dialog, tværtimod. Tryk avler som bekendt modtryk, og vi er nærmest havnet i en burka-lignende diskussion.
Du har ret, vi kan ikke gøre alt op i cost benefit analyser, men vi kan da i det mindste sørge for, at vi ikke smider penge ud ad vinduet, for at tilfredsstille politiske standpunkter og for at understøtte indenrigs politikse drillerier.
Faktum er, vi aner ikke om vi overhovedet kan gøre nogen forskel på det globale klima. Nogen påstår vi kan, andre påstår vi ikke kan. Der er ingen præcedens.
Vi har intet andet end et meget vagt håb at binde i halen på de penge vi skal til at give ud og det er på tide at flere mennesker indser dette.
Den menneskelige civilisation siger du, som om den er på vippen til at gå under. Det er den jo ikke. Hverken ved 2, 4 eller 8 ekstra grader. Der er bare under konstant forandring, så som alt andet.
Så vidt jeg kan se, ligger citaterne her stadig, hvis det er disse:
Citat start:
Nej, desværre ikke. Måtte det derimod være sidste gang. Lad mig nøjes med at give følgende 3 citater fra James Hansens bog “Storms of My Grandchildren, The Truth About the Coming Climate Catastrophe and Our Last Chance to Save Humanity”:
“Global phaseout of fossil fuel carbon dioxide emissions is a stringent requirement. Proposed government policies, consisting of an improved Kyoto Protocol with more ambitious targets, do not have a prayer [det vil sige, har ikke en chance] of achieving that result. Our governments are deceiving us, and perhaps conveniently deceiving themselves, when they say that it is possible to reduce emissions 80 percent by 2050 with such an approach.”
“A perverse effect of the cap-and-trade floor is that altruistic actions become meaningless. Say that you are concerned about your grandchildren, so you decide to buy a high-efficient little car. That will reduce your emissions but not the country’s or the world’s; instead it will allow somebody else to drive a bigger SUV. Emissions will be set by the cap, not by your actions.”
“If your government comes back and tells you that it is going to have a ‘goal’ or ‘target’ for carbon emission reductions, even a ‘mandatory’ one, you know that it is lying to you, and that it doesn’t give a damn about your grandchildren.”
Citat slut.
Hej Niklas.
‘Du får det næsten til at lyde som om jeg afviser at vi skal reducere vores forbrug af kulstof baseret brændsel, men det gør jeg jo ikke.’
Det tror jeg såmænd ikke, men jeg reagerede på dine betragtninger om omkostningsniveauet ved omstilling til andre energiformer, hvilket jeg uanset hvad ikke tror er noget, der er omfattet af nogen form for valgfrihed.
Jeg anbefaler blot, at man også prøver at lave en kalkule over, hvad prisen er, hvis den nødvendige omstilling ikke sætter ind betids nok. Jeg vil godt minde om, at den amerikanske regering i 2005 offentliggjorde Hirsch-rapporten (Peaking of World Oil Production: Impacts, Mitigation, and Risk Management), som - trods indædt politisk modstand - anbefaler at omstillingsprocesserne fra den nuværende brug af energi til vedvarende (og muligvis bæredygtige) energiformer bør indledes 10 til 20 år før peak-oil (se iøvrigt her: http://en.wikipedia.org/wiki/Hirsch_report ).
Det er vurderingen i denne rapport, at jo længere man venter med denne omstilling desto højere bliver omkostningerne, og måske ligger det implicit, at de en dag - hvis man venter længe nok - ikke vil kunne gennemføres i en omfang, som befolkningen givetvis vil forvente. Omstillingsprocessen fra fossile brændsler til vedvarende og bæredygtige energiformer kræver nemlig meget energi, og det er ikke så helt givet, at denne energi også vil være til rådighed i fremtiden. Og det skulle jo gerne være sådan (og bliver det aldrig) , at man ikke bruger mere energi til fremstilling af energi end den energi, man får ud af det i den anden ende.
Jeg skal ikke være påstå, at jeg er så klog, at jeg kan sige, om den ene civilisation er bedre end den anden. Om f.eks. den industrialiserede, vestlige civilisation er ebdre end alt andet, der eksisterer. Det forholder jeg mig ikke til, og jeg ved af personlig erfaring, at den kan være behagelig at leve i.
Det, der er interessant i sammenhængen er, om den pågældende civilisation er bæredygtig på langt sigt, og her kan man jo berettiget have sine tvivl, hvad angår specielt den vestlige civilisations (og Kinas, etc. for den sags skyld) på sigt er bæredygtige civilisationer.
Jeg kan anbefale læsning af Cattons bog Overshoot for en uddybende vurdering heraf.
Hvad angår temperaturstigninger, så mener jeg man skal være yderst forsigtig med at vurdere, hvorledes vi kan håndtere de forskellige temperaturstigninger, du nævner. Et udstrakt forsigtighedsprincip må være et grundelement, da vi slet ikke kender konsekvenserne af en temperaturstigning på f.eks. 2 eller 4 grader.
Min personlige vurdering er, at der må stilles spørgsmålstegn ved, om mennesket er tilstrækkeligt fleksibelt til at tilæpasse sig og kunne håndtere konsekvenserne af temperaturstigninger på flere grader - SAMTIDIG MED at vores tilgang til billig og rigelig energi svinder og en dag helt hører op.
Jeg vil ikke kalde dette en pessimistisk tilgang. Jeg vurderer det selv som en form for realisme, hvis udfald jeg ikke vil være sikker på, men nogle skal såmænd nok klare sig gennem flaskehalsen/nåleøjet.
Erik,
Logikken tilsiger at vi vil nå et tidspunkt for peak-oil.
Der har været adskillige dommedags profetier også på det område.
Problemet er bare, at det tidspunkt et blevet forudset for derefter at blive udskudt gang på gang i takt med at ny teknologi for det første har givet os mulighed for at finde flere felter, bore både dybere og mere horisontalt og givet en højere udnyttelsessgrad af eksisterende felter.
Du må heller ikke glemme, at klodens samlede energi forbrug per GDP enhed faktisk blev reduceret med næsten 40% mellem 1990 og 2005. (http://earthtrends.wri.org/text/energy-resources/v…)
Der er mange der ikke bryder sig om at høre dette, men markedet er faktisk glimrende istand til at sørge for en gradvis overgang til andre energiformer (inklusive a-kraft). Det eneste der skal til er en tilstrækkelig prisstigning på olie. Ekstreme udsving bør vi dog så vidt muligt undgå.
I mangel på en global afgift på olie, må udbud og efterspørgsel diktere prisen. Det jeg siger er, at vi ikke gør nogensomhelst en tjeneste ved at forringe vores konkurrence evne ved at drive skatter og afgifter op på egen hånd. Høje energiafgifter i Europa har reduceret vores forbrug ja, men det har blot betydet at øvrige forbrugere har nydt godt af et relativt højere udbud af olie til en lavere pris, og de har så udledt den CO2 vi sparede ..
Vi er nødt til at se fremad, vi ved at olien slipper op en dag, og vi skal indstille os på den dag og ikke lade os overraske, det ville være dumt.
Men at tro at vores teknologiske niveau på nuværende tidspunkt eller inden for blot ganske få år vil være istand til at løse et muligt CO2 problem er at stikke folk blår i øjnene. I forhold til grønne energi former er vi teknologisk set på det stade olie industrien var en gang i begyndelsen af det 19 tallet.
‘Der er mange der ikke bryder sig om at høre dette, men markedet er faktisk glimrende istand til at sørge for en gradvis overgang til andre energiformer (inklusive a-kraft). Det eneste der skal til er en tilstrækkelig prisstigning på olie. Ekstreme udsving bør vi dog så vidt muligt undgå.’
Markedet kan klare mange ting, men markedet er jo ikke Gud, og jeg tror ikke på, at markedet kan håndtere en situation, hvor ophentningen af fossile brændsler ikke kan følge efterspørgslen fordi vores civilisation er ‘smurt ind i olie’, hvis man må bruge det udtryk.
Du er jo også selv i tvivl, for dels siger du, at markedet skal klare en gradvis overgang til andre energiformer, men samtidig siger du, at nogen må sikre, at prisudsving på olie ikke bliver for stor.
Hvem er det, der skal blande sig i markedsmekanismen??
Hvad angår omstillingen til andre energiformer vil jeg tillade mig at henvise til denne analyse, som sætter et par ting i perspektiv (også A-kraft).
Hvad angår peak-oil begrebet finder jeg, at der er tale om ret sikre videnskabelige kendsgerninger og ikke noget med dommedagsprofetier. Helt nøgternt, da olien er en finit ressource, hvor olieproduktionen vil nå et toppunkt og derefter falde. Desuden er al den let tilgængelige olie hentet op og det vil blive stadigt dyrere at skaffe sig adgang til resten. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt det findes, men om markedsmekanismen siger, at det er for dyrt at hente op. Ud fra den logik vil olien aldrig slippe op.
For nærmere om peak-oil vil jeg tillade mig at henvise til nedenstående artikel og Hubbert præcise forudsigelser om olieproduktionens toppunkt i en række amerikanske stater (ramt på årstal). Siden da er olieproduktionen i USA faldet uden ophør og USA importerer i dag halvdelen af sit forbrug på 20 millioner tønder olie dagligt. Denne analyse må formodes også at gælde globalt:
http://en.wikipedia.org/wiki/Peak_oil
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad angår omstillingen til andre energiformer vil jeg tillade mig at henvise til denne analyse, som sætter et par ting i perspektiv (også A-kraft).
Beklager, her kommer referencen:
http://www.postcarbon.org/new-site-files/Reports/S…
Denne kommentar er anbefalet af:
Virkelig god artikel giver et godt overblik over hvad der skal gøres.
Dog synes Jeg der, som sædvanlig mangler fokus på kødforbruget, som i Danmark er større per person end i USA. og når FAO går ud og siger husdyrproduktion står for 18 procent af verdens samlede drivhusgasudslip … hvor al transport kun er 13 procent, må det være på sin plads med nogen bud på hvordan dette reduceres. Her mine bud:
Støtte ordninger til foder fjernes.
Alle offentlige institutioner skal tilbyde billigere vegetarmad, som er mere end bare en salat.
Afgift på kød og mejeri produkter, så det for sin reelle pris.
- det er ikke landbruget der kan løse det problem, for der ikke nogen gode tekniske fix til at fjerne metan fra kvæget… forbruget skal bare ned
Tusind tak for denne artikel og efterfølgende kommentarer. Det er dejligt at vide at så mange er opsatte på at finde mulige veje til en bedre verden for vores efterkommere. Det er en enorm udfordring vi står over for og det ville være rart, i det mindst, at vide at vi rolig kan stole på vores politikere. Men det kan vi åbenbart ikke.
Efter nøje gennemgang af ovenstående sidder jeg for alvor og tænker mit. Hvad har fhv. klima- og energiminister (og sandsynligvis kommende EU klimakommissær) Connie Hedegaard helt konkret bedrevet, udover kreativ CO2 bogføring? Ifølge artiklen efterlader hun et Danmark, hvor der mangler planer for stort set alt mellem himmel og jord.
Det er derfor mit håb at ikke kun den nye minister, men vi alle sammen snart kommer i arbejdstøjet (bedre sent end aldrig). Og som artiklen også er inde på skal vi nok ikke forvente langsigtede og visionære planer fra politikernes side. Vi må selv vise vejen for politikerne og planerne (store som små) må vi selv diske op med alt imens vi ikke skal gøre os håb om at få tilskud til ditten og datten. Det bliver nok, som debattøren Mads Kjærgård påpeger, ”afgifter, afgifter og atter afgifter”, først og fremmest for den mellemstore og den lille mand, men sådan er livet, det er altid den lille mand der betaler (og den lille mand i den tredje verden betaler den allerhøjeste pris må vi ikke glemme).
Så lad bankdirektøren få de 450.000 i skattelettelser, jeg tror bestemt ikke han bliver lykkeligere af den grund.
Erik,
Jeg ville sætte pris på om du ikke lagde mig ord i munden så dine betragtninger om Gud må stå for din egen regning.
Du tror ikke på at at udbud kan følge efterspørgsel. Nej, sommetider bliver efterspørgsel faktisk dikteret af udbud. Et lavt udbud i forhold til høj efterspørgsel betyder prisstigning, der er med til at reducere efterspørgslen. Det er præcis det som markedsmekanismer handler om.
Når noget bliver for dyrt begynder vi at se os om efter alternativer. Og du har fuldstændig ret når du siger at olien aldrig vil slippe op, den sidste del vil nemlig være for dyr at hente op.
Prisudsving på olie kan faktisk skyldes en mængde forskellige faktorer. Du husker sikkert også 70erne, hvor OPEC straffede vesten. Der blev markedsmekanismen sat ud af spillet. Eller når nationalistiske regeringinger næger udenlandsk investering i deres olieindustri, med den følge at deres felter ligger underudviklede - jævnfør Rusland, Venezuela. Kuwait og Mexico. Markedsmekanismer er igen sat ud af spillet.
Hvad jeg prøver at sige er, at alt for mange mennesker tror vi med en snuptagsløsning kan få et grønt paradis på jord. Jeg siger, at der er ingen nemme, hurtige løsninger.
Vi er nødt til at accepetere, at udvikling tager tid, og at det ikke nytter at smide penge ud ad vinduet bare fordi vi er blevet utålmodige og har fået moralske skrupler over verdens udvikling igennem de seneste århundreder.
Hvis Vesten i morgen holdt op med at fyre med kul og olie, ville begge dele blive så billige at forbruget ville eksplodere i udviklingslandene.
Den eneste måde markedsmekaninsmerne funktionelt kunne sættes ud af kraft ville være med en årligt stigende global CO2 afgift. Men prøv at få olieproducenter, udviklingslande og USA med på den ..