Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger nu op til et forbud mod, at lærere kan bære de muslimske klædedragter niqab eller burka i de danske skoler. Han understreger, at regeringen stadig arbejder på at nå frem til det rette forslag - men hans holdning er klar:

»Det er ikke antallet, der er problemet. Hvis min søn bliver undervist af en lærer i niqab, er jeg ligeglad med, om det er en skæbne, han deler med tre eller 300. Én niqab er én for meget,« sagde Lars Løkke Rasmussen i går på sit pressemøde.

Men selv bare en enkelt niqab eller burka kan være svær at finde bag katederet i de danske skoler.

»Jeg kender ingen eksempler og har aldrig hørt om det,« siger formand Anders Balle fra Skolelederforeningen - og tilføjer, at han i øvrigt aldrig kunne drømme om at ansætte en lærer, der gjorde.

»Selvfølgelig skal man ikke undervise i burka - lige som man ikke skal undervise med et håndklæde over hovedet. Dét, tror jeg, ville enhver skoleleder være enig i,« siger Anders Balle

Heller ikke friskoler

Heller ikke hos friskolernes lærerforening har næstformand Uffe Rostrup nogensinde hørt om eksempler på det, som regeringen nu vil lovgive imod.

»Selv ikke på de københavnske og århusianske muslimske friskoler har jeg nogensinde hørt om nogen, der bærer burka eller niqab. Og jeg har også svært ved at forestille mig, at nogen ville finde det særligt hensigtsmæssigt i undervisningen,« siger Uffe Rostrup.

Alligevel tyder alt nu på, at dét, der begyndte som et konservativt forslag om et generelt burkaforbud i det offentlige rum, nu munder ud i indskærpede regler over for de danske skoler.

Lars Løkke Rasmussen ønskede på sit pressemøde i går ikke at gå i detaljer om, hvordan de omstridte klædedragter skal undgås. Han vil afvente et samlet forslag fra et embedsmandsudvalg. Men efter flere dages diskussion om, hvorvidt en optælling fra Københavns Universitet af burka- og niqab-bærere nu også er retvisende, understregede han, at antallet ikke er det afgørende.

»Det afgørende er, at det kvindesyn, den klædedragt repræsenterer, er vi afgørende imod. Det danske samfund hviler på at være et positivt samfund, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde«, sagde han og understregede, at hverken burka eller niqab »hører hjemme i det danske samfund«.

DF begejstret

Meldingen bliver modtaget med begejstring fra Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard.

Men skal der indføres et forbud mod skolelæreres niqab- og burkabrug, så skal det også gælde for sagsbehandlere, sygeplejersker, læger, dagplejemødre, hjemmehjælpere og alle mulige andre offentlige ansatte, kræver hun.

»Kunne vi forestille os vores gamle mor blive hjulpet af én med burka på? Nej - det må gælde for alle,« siger hun - men roser samtidig Lars Løkke Rasmussen for endelig at melde klart ud i værdidebatten.

Grundlovsstridigt

Hos Socialdemokraterne, der efter en intern diskussion endte med at tilslutte sig et forbud mod tørklæder hos dommere forrige år, understreger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen, at han støtter regeringens modstand mod tilhyllede lærere.

»Vi skal ikke være bange for at gribe til lovgivning, hvis det bliver nødvendigt - men jeg vil gerne lige se, om problemet overhovedet findes først. Jeg har en meget stor tiltro til, at man på de danske skoler er så fornuftige, at man aldrig kunne drømme om at ansætte en lærer iført burka og niqab,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen understregede på pressemødet, at alle tiltag, som regeringen kommer med, selvfølgelig skal holde sig inden for grundloven og de internationale konventioner. Og dét vil netop være problemet ved et generelt burkaforbud i folkeskolen, mener lektor i offentlig ret på Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Problemet i forhold til grundloven kommer, når det er rettet mod noget religiøst. Det skyldes, at grundloven lige som andre menneskerettigheder beskytter lige præcis ens religionsfrihed,« siger han til Radioavisen.

Og formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, advarer regeringen mod at gribe til lovgivning.

»I stedet for at lovgive om principper foretrækker vi, at man giver skolerne frie tøjler til at løse det, hvis der opstår problemer ude på skolerne med sådan noget som påklædning og burkaer«, siger han til Ritzau.

Afsporer skoledebat

Hos Venstres Ungdom møder udmeldingen fra statsministeren skarp kritik. VU-formand Jakob Engel Schmidt siger direkte, at »burkadiskussionen udtrykker det værste i ‘os og dem-tankegangen’«.

»Hvis vi har en folkeskole, der skal være inddragende for alle her i Danmark, så må vi også acceptere, at der er nogle, der går anderledes klædt«, siger VU’s formand, Jakob Engel Schmidt, til politiken.dk.

Anders Balle fra Danmarks Skolelederforening sukker over tøjdiskussionen, som han betegner som en »ren pseudodebat« uden hold i virkeligheden.

»Det, der irriterer mig, at det tager energi ud af alt det, vi skal diskutere senere på måneden (når regeringen indleder sit ‘360 graders eftersyn’ af folkeskolen, red.). Jeg vil ikke håbe, at vi også her skal diskutere burkaer. Diskussionerne om skolens fremtid og indhold er altså meget, meget vigtigere,« siger Anders Balle.

Hos Danmarks Lærerforening er formand Anders Bondo Christensen helt enig.

»Jeg håber, at denne diskussion bliver ved det her - og så skynder vi os videre til noget vigtigere. Mere alvorligt kan jeg ikke tage det,« siger han.

Denne artikel er anbefalet af: