Hvis du sender hemmelige e-mails til elskerinden, er du selv ude om, hvis din hustru finder ud af det. Sådan må man tolke internetgiganten Googles officielle holdning til udenomsægteskabelige aktiviteter efter en udtalelse fra topchefen Eric Schmidt. »Hvis du har gang i noget, du gerne vil holde hemmeligt, så skulle du måske slet ikke gøre det i første omgang«, sagde Schmidt i et nyligt interview til tv-stationen CNBC.
Sociolog Nils Zurawski, Hamburg universitet, er stifter af forskningsnetværket Surveillance Studies og udtaler til Information: »Schmidts udtalelse er fræk og uforskammet. På den måde bestemmer Google indirekte, hvad vi må og ikke må, og på den måde også, hvad de ønsker, at vi gør. Det kan ikke tillades under demokratiske betingelser«.
Schmidts kontroversielle syn på gængse forestillinger om privatlivets fred faldt som et svar på stigende kritik af Googles omfattende indsamling af informationer om deres brugeres adfærd på nettet. Enhver der benytter Google-relaterede produkter såsom den berømte søgemaskine, blogs, Youtube og Gmail efterlader nemlig spor og informationer, som virksomheden i stort omfang anvender til kommercielle formål.
Googles appetit på informationer om sine bruger genererer nu politisk opmærksomhed i Tyskland. For nylig udtrykte den liberale justitsminister Sabine Leutheusser-Schnarrenberger (FDP) sin bekymring for Googles »Gigantomani«. Blandt andet har Leutheusser-Schnarrenberger, der er kendt for sit standhaftige forsvar for individuelle rettigheder, langet ud efter koncernens igangværende projekt med at scanne millioner af bøger uden at skele til ophavsretslige spørgsmål. Samtidig har justitsministeren ytret sin betænkelighed ved funktioner som ved de virtuelle kort Google Earth og Google Street View.
Sidstnævnte kortlægger større byers gadesystemer, som derefter kan opleves på internettet i et førstepersonsperspektiv. Billederne har Google selv optaget ved hjælp af en bil med seks kameraer monteret på taget, men ifølge Leutheusser-Schnarrenberger er det ikke umuligt, at Google dermed kan anklages for krænkelse af privatlivet.
Senest har Google udviklet teknikken ‘Goggles’, som blev lanceret i december sidste år. Her tillader avanceret software, at fotografiske optagelser fra eksempelvis et kamera på en mobiltelefon lynhurtigt sammenlignes med en enorm billeddatabase, som konstant forøges for at forbedre teknologien. Jo flere indsamlede billeder, jo bedre kan teknologien ‘genkende’ en række virkelige objekter såsom stjernekonstellationer og historiske bygninger og derefter stille informationer om de genkendte objekter til rådighed for den heldige indehaver af Googles software.
Ny offentlighed
Udbredelsen af oplysninger om himmellegemer er næppe noget, der får borgerrettighedsgrupper til at råbe vagt i gevær, men inden længe vil teknologien bag Goggles være i stand til at genkende ansigter på vildtfremmede mennesker, som affotograferes på gader og stræder. Tænker man tanken til ende, vil en persons blotte ansigtstræk kunne røbe mere eller mindre fortrolige oplysninger om vedkommende - fra Facebook-konto, til e-mailadresser og politiske skriblerier i blogformat - alt afhængig af hvad der findes på nettet. Hvis teknologien bliver allemandseje, vil der være tale om en hel ny form for offentlighed.
Google har forsikret kritikere om, at teknologien ikke vil blive misbrugt og at man vil respektere gældende lovgivning på området. Det drejer sig ikke om overvågning og misbrug, men om at forbedre produktet for alle involverede. På trods af forsikringerne drog den amerikanske sociolog Richard Sennett i et interview i ugemagasinet Der Spiegel en hård sammenligning mellem Google og den østtyske efterretningstjeneste Stasi:
»Stasi var en organisation som Google. De indsamlede uhyre mængder af information om DDR-borgerne. De vidste ikke, om de skulle bruge alle informationerne, men selve det at indsamle dem blev et formål, sådan at staten havde alle date. Sådan er ånden. Ikke blot hos Google, men også i andre teknologier. Man samler informationer, fordi en eller anden måske vil anvende dem på en eller anden måde. Derfor findes dette dataoverskud. Og den bagvedliggende idé er altid at opnå magt gennem detaljeret viden om andre mennesker«.
For Google er kritikken ubelejlig af flere grunde. På den ene side har firmaet ry for at være et græsrodsbaseret og idealistisk foretagende, der i modsætning til det mere monopolistisk anlagte foretagende Microsoft kæmper den lille mands sag. ‘Don’t be Evil’ hedder koncernens naivt simple slogan således.På den anden side kan Google svært respondere på selve kernen af kritikken, idet indsamlingen af oplysninger om brugernes vaner er en essentiel komponent i den unikke teknologi, der ligger til grund for firmaets succes.
Marketingsstrategier
Baseret på informationer om den enkelte brugers tidligere søgeresultater, opholdssted, alder og køn og lignende personlige data, kan Google nemlig skabe unikke søgeresultater, som i forbløffende grad matcher den enkelte brugers individuelle præferencer. Både brugeren og virksomheder profiterer således af Googles omfattende informationsdatabase, vil koncernen hævde.
Ifølge sociolog Nils Zurawski er den begrundelse imidlertid utroværdig:
»Det handler om kundernes interesser, men ikke deres egentlige ønsker. Kundernes interesser bruges udelukkende som orienteringspunkt for egne eller reklamepartneres marketingsstrategier.«
Der er ingen tvivl om, at Googles lovpriste teknologi har et uset kommercielt potentiale i en tid, hvor annoncering og reklamer i stadigt stigende grad retter sig mod snævert definerede målgrupper. I 2008 bestod 97 procent af Googles samlede omsætning på 21,8 mill. USD af reklameindtægter.
‘Don’t be Evil’ lyder Googles berømte motto. Med topchefen Eric Schmidts udtalelse in mente er man fristet til at spørge, om mottoet udtrykker firmaets værdigrundlag, eller om det i virkeligheden er en ildevarslende formaning til det stadigt voksende antal af brugere, der samtykkende afgiver deres personlige data til Google.
Ifølge Nils Zurawski er der ingen tvivl. Firmaet bør selv underlægges overvågning for at undgå misbrug:
»Google kan i sidste ende ikke kontrollere sig selv. At påstå andet er bluff og marketingsstrategi«.
Kommentarer
-øhm-
Amazon.com gør det samme. På basis af hvad man f.eks. har købt eller set på, foreslår den selv, hvile film, spil og dvd’er man vil være interesseret i.
Jeg finder dette meget praktisk - især fordi det er MIG, der har afgivet de oplysninger, der skal til.
For at skrive her på Information (og andre websteder) skal man være registreret bruger. Og ja, al teknologi kan misbruges. Men det vigtigste er at folk selvhar givet tilladelse til at f.eks. google eller microsoft kan bruge informationerne.
Hvis man mener at man ved at scanne en persons ansigt kan få adgang til alle informationer om vedkommende f.eks. e-mail-konto, har man altså læst for mange science-fiction comics…
Mht. elskerinden - er læren så ikke den, at hvis man vil holde f.eks. elskerinden hemmelig, ja så må man ringe til hende….eller sense en sms…og ikke skrive e-mails… Og uanset hvad, så bliver det opdaget på et tidspunkt alligevel…I dag bliver det måske opdaget hurtigere end i gamle dage (20 år siden), men det bliver opdaget.
Og jeg forstår ganske enkelt ikke folks frygt for et projekt som ‘goggles’. Det er jo ganske glimrende, hvis man f.eks. er på besøg i Paris, tager et billede af Eiffeltårnet, så kan få lynhurtigt få data og information om dette berømte tårn.
helt ærlig!
Er det så vigtig information google sidder ind med?
Er det ikke lidt overdrevet at være SÅ bange.
Schmidts kontroversielle syn på gængse forestillinger om privatlivets fred…
Hah, dygtigt twistet citat, uanset at det er twistet mange steder efterhånden. Der er intet nyt i, at Google, Facebook m.fl. gemmer masser af data - begge reelt (ikke PR-mæssigt, reelt) udelukkende for at tilbyde de features, folk bruger hver eneste dag uden at tænke over det.
Hvad Eric Schmidt i sidste ende gjorde opmærksom på med “hvis du har gang i noget”-citatet er, at under USA’s Patriot Act - og under dansk terrorlovgivning for den sags skyld - er realiteten dén, at alle disse data kan - og skal - stilles til rådighed for ordensmagten, hvis de beder om det.
Der er ikke så meget som et hint af, at det er hans mening, at det er helt fint. Blot at det er realiteterne i dagens overvågningssamfund. Hvor der i øvrigt er nok af anden dataindsamling, som brugerne ikke har givet - eller ville give - samtykke til.
Hvis Sennett, Zurawski m.fl. har et problem med dét, burde de tage det op der hvor problemet reelt er. Nemlig i lovgivningen og de enkelte regeringers kapitalisering på en stor andel af borgernes overdrevne paranoia og frygt for terrorangreb og andre overgreb.
Fangede Stasi egentlig ret mange statsfjender?
Selvfølgelig er der røget nogle stykker uberettiget i fængsel, men i betragtning af, at murens fald ikke (mig bekendt) blev fulgt af sensationshistorier om løsladelse af hundredetusinder af politiske fanger, så tror jeg egentlig at deres eneste succes var, at de holdt sig selv i arbejde.
Jeg har nærmest en oplevelse af, at Stasi samlede små-intimiderende oplysninger om person A, som man så brugte til at tvinge A til at fremskaffe små-intimiderende oplysninger om B, osv.
Nok ikke meget forskelligt fra det arbejde som vort hjemlige PET bedriver, i deres heroiske kamp imod “terrorismen”.
Og hvordan sikrer sådan en tjeneste sig, at den får sine bevillinger uden bøvl? Naturligvis ved at forsyne magten med information om deres politiske modstandere, - noget-for-noget er jo sådan et dejligt princip ;-)
Ro på - vi bruger da også bare der universalmidlet over alle unversalmidler:
For også den problematik løses jo når kommunismen engang overtager også hele Google-foretagenet.
Der skal værnes om privatlivets fred - men der er vel en forskellig situation / holdning alt efter om det er pressen, der går over stregen i forhold til en konkret person, eller en myndighed der samler oplysninger.
Folk med sorte penge i skattely ( og deres advokater) er f eks stærkt interesserede i , at myndighederne har det så svært som muligt med at “krænke privatlivets fred”?
Kendte personer har det svært med journalisters krænkelse af deres privatliv ?
Hvis man ikke har sorte penge eller er kendt, så har man egentlig sit privatliv i fred ?
Ja Google ved rigtig meget om os. Heldigvis er der forskellige muligheder for at kaste grus i maskineriet. Eksempelvis kan man ved at udvide sin Firefox-browser med et par tilføjelser gøre sit til, at Google bliver forvirret:
- [url=http://www.mrl.nyu.edu/~dhowe/trackmenot]TrackMeNot[/url] indføjer tilfældige Google-søgninger mellem ens egne søgninger, så mønsteret bliver mudret
- [url=https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/60333]Google Sharing[/url] sender ens Google-søgninger til andre brugere, som har samme udvidelse tilføjet, så de kan foretage forspørgslen på ens vegne og dermed bidrage til at formudre Googles billede af, hvad man har gang i
- [url=http://noscript.net]NoScript[/url] giver dig mulighed for selv at bestemme hvilke hjemmesider, der må køre programmer i baggrunden som eksempelvis Googles program til generering af statistik over besøgende på hjemmesiden.
Den tyske justitsministers advarsel mod Googles indsamling af massive mængder af data om individet er en kærkommen påmindelse om, at der ude i Europa stadig findes liberale kræfter, som ikke har glemt, hvad de liberale frihedsidealer går ud på. I Danmark er de fleste liberale tilsyneladende optaget af en mere merkantil tilgang til liberalismen periodisk afbrudt af lidt burkabashing og andre former for retspolitiske knæfald. Den kommende svenske kommissær for juridiske anliggender - Cecilia Malmström - er endnu et eksempel på en europæisk liberal, der har indset den snigende fare ved akkummuleringen af store mængder data om borgernes færden og søgen på nettet. Senest har hun [url=http://www.svd.se/nyheter/utrikes/malmstrom-vill-se-over-datalagringsdirektivet_4114647.svd]udtalt sig skeptisk om EU’s datalogningsdirektiv[/url], der som bekendt påbyder medlemslandene at tvinge deres teleudbydere til at gemme massive databaser over borgernes besøg på netsteder, afsendte emails, sms’er og førte telefonsamtaler.
Tyskland [url=http://www.edri.org/edrigram/number5.22/german-retention-law]indførte denne lovgivning[/url] til ikrafttræden i 2009. I modsætning til i Danmark, er lovgivningen imidlertid blevet udfordret ved domstolene af 35.000 borgere, som har lagt sag an for at få lovgivningen omstødt, da de finder den forfatningsstridig. I det danske bananmonarki har man ikke sådanne muligheder.
Det interessante er imidlertid, at den [url=http://www.earthtimes.org/articles/show/299490,germans-take-government-to-court-over-data-retention—summary.html]tyske forbundsminister for retslige anliggender - Sabine Leutheusser-Schnarrenberger - er blandt de 35.000 borgere, som har lagt sag an ved domstolene for at få omstødt lovgivningen[/url]. I mellemtiden er hun så blevet justitsminister. Det skal blive interessant at se i hvilket omfang hendes udnævnelse har “gjort hende bevidst om andre nødvendige politiske hensyn” i forhold til lovgivningen om datalogning. Hendes udtalelser om Google kunne tyde på, at det ikke er tilfældet, men omvendt er det selvfølgelig altid bekvemt at kunne kaste med sten mod andres glashuse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi prøver lige igen med korrekt HTML-kode:
Ja Google ved rigtig meget om os. Heldigvis er der forskellige muligheder for at kaste grus i maskineriet. Eksempelvis kan man ved at udvide sin Firefox-browser med et par tilføjelser gøre sit til, at Google bliver forvirret:
- TrackMeNot indføjer tilfældige Google-søgninger mellem ens egne søgninger, så mønsteret bliver mudret
- Google Sharing sender ens Google-søgninger til andre brugere, som har samme udvidelse tilføjet, så de kan foretage forspørgslen på ens vegne og dermed bidrage til at formudre Googles billede af, hvad man har gang i
- NoScript giver dig mulighed for selv at bestemme hvilke hjemmesider, der må køre programmer i baggrunden som eksempelvis Googles program til generering af statistik over besøgende på hjemmesiden.
Den tyske forbundsministers advarsel mod Googles indsamling af massive mængder af data om individet er en kærkommen påmindelse om, at der ude i Europa stadig findes liberale kræfter, som ikke har glemt, hvad de liberale frihedsidealer går ud på. I Danmark er de fleste liberale tilsyneladende optaget af en mere merkantil tilgang til liberalismen periodisk afbrudt af lidt burkabashing og andre former for retspolitiske knæfald. Den kommende svenske kommissær for juridiske anliggender - Cecilia Malmström - er endnu et eksempel på en europæisk liberal, der har indset den snigende fare ved akkummuleringen af store mængder data om borgernes færden og søgen på nettet. Senest har hun udtalt sig skeptisk om EU’s datalogningsdirektiv, der som bekendt påbyder medlemslandene at tvinge deres teleudbydere til at gemme massive databaser over borgernes besøg på netsteder, afsendte emails, sms’er og førte telefonsamtaler.
Tyskland indførte denne lovgivning til ikrafttræden i 2009. I modsætning til i Danmark, er lovgivningen imidlertid blevet udfordret ved domstolene af 35.000 borgere, som har lagt sag an for at få lovgivningen omstødt, da de finder den forfatningsstridig. I det danske bananmonarki har man ikke sådanne muligheder.
Det interessante er imidlertid, at den tyske forbundsminister for retslige anliggender - Sabine Leutheusser-Schnarrenberger - er blandt de 35.000 borgere, som har lagt sag an ved domstolene for at få omstødt lovgivningen. I mellemtiden er hun så blevet justitsminister. Det skal blive interessant at se i hvilket omfang hendes udnævnelse har “gjort hende bevidst om andre nødvendige politiske hensyn” i forhold til lovgivningen om datalogning. Hendes udtalelser om Google kunne tyde på, at det ikke er tilfældet, men omvendt er det selvfølgelig altid bekvemt at kunne kaste med sten mod andres glashuse.
Denne kommentar er anbefalet af:
»Hvis du har gang i noget, du gerne vil holde hemmeligt, så skulle du måske slet ikke gøre det i første omgang«
Dette er måske at af de mest uhyggelige citater jeg har hørt. Jeg frygter dog ikke google specielt meget, tvivler på at der vil komme et tidspunkt hvor google vil have reel magt over mig grundet oplysninger, og hvis dette skete vil jeg nok bare sørge for at de ingen oplysninger kunne få.
Dermed ikke sagt at det ikke er forkasteligt, det er utroligt at så meget information ikke skal være frit tilgængeligt for folk.
Google’s indsamling af data er i småtingsafdelingen i forhold til Echelon-netværket.
Hurtig introduktion til Echelon se Wiki:
http://da.wikipedia.org/wiki/ECHELON
I fremtiden vil krige blive udkæmpet mellem virksomheder og lande. Google vil fx få sin egen efterretningstjeneste og lande som Kina vil fortsætte med at hacke dem, idet de ser Google som for stor en magtfaktor, givet Googles tendering mod alvidenhed. Det bli’r en syret tid.
Her har Google fanget mig på vej hjem fra Netto, med cykelvognen fuld af varer: http://is.gd/6IWiu. OK, de har sløret mit ansigt, men jeg har da ikke bedt om den her rejse ind i Cyber Space!
Tyskernes reaktioner på Google er i mine øjne reaktionære. Ja, Google indsamler data, og ja, Google scanner gamle bøger, og ja Google fotograferer gader og byer - men det sker med helt andre motiver end Stasi - og i det hele taget er sammenligningen en anelse tarvelig: man sammenstiller noget nyt og uformet med noget gammel og velkendt. Men bevares, det får da sikkert folk med hang til ænstelse over det farlige internet til at samle sig bag “fjenden”. Med hvilke motiver? At sprede angst og usikkerhed omkring et firma, som f.eks. i modsætning til de dybt konservative tyske mediehuse og forlag - gerne vil arbejde hårdt for at stille viden til rådighed. Også selvom det ikke med det samme kaster af sig. Mange af Googles projekter er ikke lavet for at tjene penge - og
Google forstår måske bedre end noget andet firma internettet og den økonomi, der hersker i netværk - og som ikke nødvendigvis hænger sammen med snæver fokus på kortsigtet indtjening. Tyske politikere burde lære af Google, i stedet for at sprede unødig angst. Dermed ikke sagt at Google skal have fripas eller mulighed for at gøre hvad de vil - det skal selvfølgelig følge de samme ret restriktive regler som andre europæere - individer, organisationer og virksomheder - lever under når det gælder adgang til viden, ophavsret og pricacy. Men det der paranoia hjælper ingen.
Det er altså noget af et dilemma. Hvis jeg tænker frem i tiden, så ville jeg da forestille mig, at apparater - i hvilken form dette måtte være - ville hjælpe mig med oplysninger om mine omgivelser. Hvilken frugt er dette? Hvilken type frø? osv.
Men hvordan kommer vi derhen, hvis vi lægger disse begrænsninger på informations-indsamlingen?
Man kunne måske påtvinge en form for anonym informationsindsamling, hvor alle informationer om hvem der indsendte de pågældende data, slettes.
Et relateret problem som jeg ser, er at vores efterretningstjenester allerede overhaler Google, og med langt grimmere motivation. Hvis dette problem skal løses, så skal det løses på helt basalt niveau, og her skal en begrænsning af efterretningstjenesterne være en del af løsningen.
Forstår ikke helt hvilken verden du lever i Henrik Moltke: “Mange af Googles projekter er ikke lavet for at tjene penge”. Google er en milliardvirksomhed med investorer, de gør selvfølgelig intet, som de ikke har til hensigt at tjene penge på. Det er jo imod loven at gøre andet når de er børsnoterede.
Ang. om Google kan bruge oplysningerne. Igen, de er en milliardvirksomhed, hvordan er de blevet det, hvis de ikke tjener penge på det, de gør?
Jeg er lblevet lidt bekymret mht. emailkontoen hos Googles Gmail. Jeg synes generelt at servicen er god, men man kan da undre sig over hvad Google opnår ved at tilbyde gratis mailkonti med ubegrænset serverplads.
Udover at være gratis med ubegrænset plads udmærker gmail sig ved at det er nemt at tilgå sine emails hvor som helst der er en pc med internetadgang. Kontoen kan benyttes af div. mailklienter som Outlook og Thunderbird m.m.
Men-det er stort set umuligt via sin mailklient at slette sine mails. De står permanent i filmappen:”Alle e-mails” på googleserveren. Man kan tilsyneladende få lov til at slette sine mails ved at logge ind vis sin webbrowser, men det går ikke uden sværdslag idet flere nagscreens spørger om det virkeligt er sandt at man vil slette sine mails når der nu er masser af plads.
Jeg vil gerne om man så kan være sikker på at emailen er slettet og ikke blot spist af Google? Hvad hvis man ikke mere vil bruge gmail. Fjernes kontoen så eller mener Google at den tilhører dem i al evighed ligesom facebook forsøgte?
Hvis nogen spørger hvorfor jeg fandt det vigtigt at slette mails permanent kan jeg oplyse at det drejede sig om spam af tvivlsom udenlandsk karakter.
Torben Skov spørger: “Jeg vil gerne om man så kan være sikker på at emailen er slettet og ikke blot spist af Google? Hvad hvis man ikke mere vil bruge gmail. Fjernes kontoen så eller mener Google at den tilhører dem i al evighed ligesom facebook forsøgte?”
Jeg kan ikke give dig et endeligt svar, men ifølge Wikipedias engelsksprogede opslag om Gmail, så har Google oplyst, at det kan tage op til 60 dage for Google at “skylle” slettede emails ud af deres systemer og at der herefter stadig godt kan ligge kopier af disse emails i Googles backupfiler. De siger ikke noget om, hvor vidt der gemmes kopier af mails til andre formål.
Jeg gætter på, at Google ikke har brug for at gemme kopier af alle emails for at danne de nødvendige profiler om vores interesser. Men det er nok ikke helt utænkeligt, at de modtagne mails bliver kørt igennem en maskine, som danner en interesseprofil om os på baggrund af registrering af de emner, som vores mail-korrespondance handler om. I hvert fald har Google for nylig lanceret reklamer, som ikke bliver aktiveret på baggrund af nøgleord på en hjemmeside, men som derimod tager afsæt i Googles oplysninger om vores interesser. Læs evt. mere om Googles interesse-baserede reklamer her.
Der ligger vel i krititkken af Googles overvågning et helt grundlæggende spørgsmål om hvad fordele og ulemper, der er for os som individuelle borgere når vi accepterer, at f.eks Google registrerer meget af vores gøren og laden. Principielt er viden jo godt men det kan jo også misbruges og for den enkelte borger er fordelene ved Googles overvågning nok temelig marginale, mens det nok for eksempel mere er store firmaer, der høster fordelene.
Hvis man ikke kan se det problematiske i Googles overvågning, så kan man jo stille spørgsmålet om hvorfor man så eventuelt skulle have noget imod, at efterretningstjenester overvågede os nærmere, eftersom det jo også kan legitimeres med, at det bare ville være for at sikre os mod evt. terrorisme. Ligesom nogen sikkert vil sige, at Googles overvågning tjener til, at firmaerne bliver bedre til, at tjene os som forbrugere.
Til syvende og sidst drejer det sig jo om, i hvor høj grad folk skal have lov til at bevæge sig uovervåget rundt i samfundet og om, at risiciene ved for meget overvågning måske i sidste ende kan være en del større end de fordele nogen synes det umiddelbart medfører.
@ Søren Rehhoff
‘for den enkelte borger er fordelene ved Googles overvågning nok temelig marginale, mens det nok for eksempel mere er store firmaer, der høster fordelene.’
Det er jo ikke helt rigtigt, for det er den fordel, som de store firmaer får, som er med til at financiere de gratis services som Google yder, og som vi er rigtig mange som er glade for. Personligt er jeg da 100 % græsk-katolsk i forhold til hvor mange af mine emails som de har liggende på lager - hvem pokker skulle læse dem, og hvorfor? Når folk er bange for overvågning, har jeg tit en fornemmelse af at de føler, at der sidder nogen - altså en person - og holder øje med dem i det skjulte. Det er selvfølgelig helt urealistisk, alene fordi det ville være en million gange for resurcekrævende. Den ‘overvågning’ som sker via Google sker automatisk og i digital form, der er ingen som holder øje med det eller i det hele taget interesserer sig for det enkelte individ. Så hvis dette kan kaldes overvågning, er det i hvert fald ikke personlig overvågning, idet det er nogle livsmønstre som bliver registreret og ikke personen som sådan. Jeg har svært ved at se hvordan dette kan skræmme nogen.
Til gengæld er jeg vældig begejstret for Googles mange tjenester - har netop siddet og udvekslet billeder af vores driveways med en god ven i Alaska via Google Maps Streetview. Det er sgu da genialt!
@ Kim Møller-Elshøj
Hvis Google ikke har lov til at publicere et billede, hvor du og din indkøbsvogn er med, selvom de slører dit ansigt - så må det vel medføre, at ingen medier, hverken aviser eller tv, i fremtiden må offentliggøre optagelser gjort i det offentlige rum, uden først at have fået skriftlig tilladelse til samtlige personer som er med. Det er jo en helt umulig situation. Google er ikke mere invaderende end de øvrige medier, det er bare en ny form, som vi lige skal vænne os til.
Grænserne for misbrug er lige så vide som vores fantasi tillader os. Det vil blive misbrugt og bliver det også i langt højere grad de fleste med rette er villige til at acceptere. At tro andet er naivt.
I DDR vidste man hvem i det mindste hvem det var der overvågede.
Hvis vi lige ser bort fra Google og myndighederne, har du så et overblik over hvem der ellers indsamler dine data og evt. til hvilket formål?
Som Aksel Glasbjerg også antyder er det er nok værd at bemærke at data man selv har accepteret og sagt ja til at udlevere og hvad der ellers er pligt til ifølge gældende lovgivning, kun er en mindre del af den samlede mængde det er muligt at finde frem til på enhver given person.
Hvad en adgang til at manipulere data med kan afstedkomme kan man jo så tumle lidt videre med… Men du kan være sikkert på at interessen er der.
En lille opfølgning på mit indlæg i det ovenstående om den tyske retssag mod EU’s datalogningsdirektiv:
Den tyske Forbundsdomstol har netop afsagt kendelse om, at den massive opbevaring af data om alle borgeres surfen på internet, brug af email, sms og telefon er et massivt krænkende indgreb i borgernes privatliv og derfor forfatningsstridig. Dommerne har ifølge en artikel i Berlingske Tidende beordret myndighederne til øjeblikkeligt at foranstalte sletning af de ophobne data:
http://www.business.dk/tech-mobil/dommere-siger-ne…
http://www.zeit.de/politik/deutschland/2010-03/kar…
http://www.bmj.bund.de/enid/763c3b89015213482f6be2…
Det er godt at se, at der ude i Europa stadig findes uafhængige institutioner, der kan vogte om borgernes frihedsrettigheder. Herhjemme har vi desværre ikke samme uafhængige instans til at beskytte borgerne mod de massive indskrænkninger i borgernes frihed og ret til et privatliv, som skiftende folketingsflertal har gennemført i det seneste årti.