De nedsatte sociale ydelser har store konsekvenser for børnefamilierne, viser ny forskning. Hvis den ene eller begge forældre får starthjælp eller nedsat kontanthjælp. så betyder det aflysning af fødselsdage, at barnet ikke kan gå til fritidsaktiviteter og at der ikke er råd til tøj, sko, mobil eller lignende. En tredjedel af familierne har også svært ved at betale boligudgifter, viser undersøgelsen om børnefattigdom.

Men de nedsatte ydelser betyder ikke kun, at børnene må lide nogle afsavn i en begrænset periode: De kan medvirke til social isolation, hvilket kan skabe problemer for børnene langt ud i fremtiden, forklarer professor i sociologi John Andersen, der har været med til at lave undersøgelsen.

»Når en tredjedel for eksempel ikke kan gå til fritidsaktiviteter og fødselsdage, så lever børnene i en knaphed og med nogle afsavn, der kan påvirke hele barnets sociale løbebane, fordi børnene får sværere ved at opnå anerkendelse og respekt fra andre børn,« siger John Andersen.

I Børns Vilkår, hvor de jævnligt får henvendelser fra børnene selv, oplever de ikke, at problemet er, om børnene får nye jeans eller nyt legetøj, fortæller formand Peter Albæk: »Det største problem for børnene er, hvis de ikke har råd til at gå til fødselsdage, invitere venner med hjem eller gå til fodbold, fordi de bliver afskåret fra fællesskabet. Så det bekymrende i den her undersøgelse er den sociale isolation, som de nedsatte ydelser skaber,« siger Peter Albæk, der også henviser til undersøgelser af alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af fattigdom.

52.000 børn ramt

Fra 2004 til 2007 har 52.000 børn været berørt af de nedsatte sociale ydelser. Børnefamilier er overrepræsenteret blandt de 70.000 personer, der i samme periode har været ramt af de nedsatte sociale ydelser, viser tal fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA).

Argumentet for starthjælpen, der blev indført i 2002, var at gøre det mindre attraktivt for indvandrere at søge mod Danmark på grund af høje sociale ydelser. Nedsættelsen af kontanthjælpen fra 2003 skulle gøre det mere attraktivt også at tage de dårligst lønnede job. Begge ydelser har til hensigt at gøre det mere attraktivt at søge i arbejde. Det er dog tvivlsomt om de nedsatte ydelser er med til at få folk i arbejde, mener John Andersen: »At få opbygget en selvtillid og nogle nye kompetencer er med til at få folk i arbejde. Sat lidt på spidsen, så kan det, at man bliver tilstrækkelig fattig rykke én længere væk fra at komme i arbejde.«

Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen kan sagtens se pointen med, at folk skal have en økonomisk gulerod for at komme i arbejde: »Men jeg er i tvivl, om de her familier ikke har andre problemer, der gør dem ude af stand til at få et job. Der er jo ingen mennesker, der frivilligt eller på grund af dovenskab kan leve med ikke at have råd til tøj og sko til deres børn,« siger Lisbeth Zornig Andersen.

Cand. polit. Finn Kenneth Hansen fra CASA, der har kortlagt de lave ydelser, forklarer, at 25-30 procent af de personer, der var på nedsatte ydelser i 2004-2007 kom i arbejde: »Men det er klart en helt anden situation nu, hvor arbejdsløsheden stiger. Mange af de her mennesker vil ikke komme i arbejde nu, fordi mange af dem er ufaglærte eller har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid.«

På bare et år er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 89.000 til 111.000 fuldtidspersoner i sommeren 2009. Hvor mange personer, der bliver ramt af den nedsatte kontanthjælp, bliver ikke opgjort centralt, men Finn Kenneth Hansen tipper på, at der bliver flere og flere. »De nedsatte ydelser har været et eksperiment, der har haft medvind, fordi det var opgangstider, men hos den store gruppe på nedsat kontanthjælp var beskæftigelsesfrekvensen selv i opgangstider meget lav (godt 20 procent, red.), derfor er det også vigtigt at følge nøje med i, hvad der sker nu,« siger Finn Kenneth Hansen.

RUC-professor John Andersen mener, at de nedsatte ydelser vil skabe yderligere sociale problemer: »De her ydelser er fattigdomsskabende. Børnene er topprioriteret i de fleste familier, så bag de her tal er, at de voksne også lider alvorlige afsavn, og flere familier stifter helt uholdbar gæld, der kommer til at følge familien.«

Ifølge den nyeste opgørelse fra RKI - landets største register over dårlige betalere - så steg danskernes gæld med ni procent sidste år.

Fakta

Starthjælp og introduktionsydelse henvender sig primært til flygtninge og invandrere. Kontanthjælpen nedsættes automatisk efter seks sammenhængende måneder på ydelsen. Starthjælpen blev indført i 2002, mens kontanthjælpsloftet blev indført i 2003.

Fra 2004-2007 har 70.000 personer været på nedsatte ydelser i kortere eller længere tid, og 52.000 børn under 18 år har været ramt af dem.

Kilde: CASA, marts 2009.