Opslag til denne artikel

Emneord:naturkatastrofer, overtro
Personer:Immanuel Kant, Madonna
Organisationer:FN, Røde Kors, UNICEF
Steder:Haiti, Indonesien, Lissabon, New Orleans, Port-au-Prince, Portugal, San Francisco, USA

Den 1. november 1755 - på Allehelgensdag - lagde en frygtindgydende kombination af jordskælv og tsunami Portugals hovedstad, Lissabon, i ruiner. Mange af de største kirker gik fuldstændig til grunde og med dem talrige fromme troende. Den kataklysmiske omvæltning blev en ansporende faktor for to bemærkelsesværdige bestræbelser: Den Europæiske Oplysning og udviklingen af seismologien. Voltaire og Rosseau var blandt de mange, som ræsonnerede sig frem til, at ingen tænkelig guddom kunne have ønsket eller forordnet udslettelsen af det katolske Lissabon, mens andre tænkere - deriblandt Immanuel Kant - begyndte at fundere over, hvilke naturlige årsager sådanne begivenheder kunne have.

I dag kan vi med stor præcision udpege den forkastning, som løber under Atlanterhavet og stadig udsætter Portugal og andre lande for risici. Det tog kun et par generationer at formulere en brugbar teori om kontinentaldrift. Vi ved i dag, at vi lever på en afkølet planet med et vulkansk indre, som er usikkert belagt med en yderst tynd skorpe af tektoniske plader, der bestandig gnider sig mod hinanden. Jordskælv og tsunamier må vi altså lære at leve med. Det er idioti at spørge til, hvis skyld de er, eller hvorfor de sker. Jordens tynde skal har forstrakt og forskubbet sig i millioner af år - længe før der udviklede sig syndige mennesker - og det vil den blive ved med, længe efter at vi har forladt scenen. Geologiske forskydninger har ikke mindste sammenhæng med menneskelig adfærd, så alle troende kan roligt slappe af.

Skyldes sodomi

Alligevel er fristelsen for stor for de fromme. Og hvor ville de også være henne, hvis så voldsomme og forfædende ting alene havde naturlige og rationelle forklaringer? Der må da ligge en guddommelig hensigt bag?

Efter Krakatoas titaniske udbrud i 1883 gennemførte Indonesiens muslimer en stor og i vidt omfang succesrig kampagne for at rekruttere forfærdede lokale til deres islamiske bodfærdighed. Også religiøse ledere fra vor egen tid havde travlt med at udlægge 2004-tsunamien teologisk. Engang blev det sågar hævdet vidt og bredt, at jordskælv skyldtes ‘sodomi’, men San Francisco står der stadig, og da det sidste større skælv ramte byen - det var i 1906 - var den en hel del mere heteroseksuel end i dag. Orkanen Katrina oversvømmede store dele af New Orleans, men fandt det på en eller anden måde passende at skåne det ‘lastefulde og usædelige’ Franske Kvarter.

Som så ofte før, her i USA, var den første præst på banen en ondartet nar ved navn Pat Robertson, som rask væk forkyndte på Christian Broadcasting Network, at haitanerne for længe siden indgik en pagt med Satan for at indforskrive lidt diabolsk bistand i deres kamp mod fransk imperialisme. Implikationen var åbenlys: På grund af denne formædelighed måtte Gud 200 år senere nødvendigvis tage livet af underernærede spædbørn i Haitis slum (Han tog for øvrigt også livet af Port-au-Princes ærkebiskop, Joseph Serge Miot ved at lade dennes katedral falde ned om ørene på ham, men nu anerkender Pat Robertson jo ikke katolikker som sande kristne, så ironien her er måske til at overse.)

Robertson henviste til en begivenhed, som skal have fundet sted 14. august 1791, da en stor vodoo-ceremoni siges at være afholdt blandt Haitis slaveoprørere. Efter at have ofret en sort gris til deres ‘sorte Madonna’, Ezili Danto, besluttede slaverne sig for at afkaste de kristne hvide herskeres åg. Episoden blev angiveligt startskuddet til den revolte, som under Toussaint L’Ouvertures karismatiske ledelse førte til, at franske tropper og slaveejere blev fordrevet fra Haiti og verdens første sorte republik blev oprettet.

Katolsk overtro

Det kunne måske have været en nyttig ‘Pagt med djævlen’, hvis ikke det var fordi, at vodoo og beslægtede religiøse fusionsprodukter ikke har meget med satanisme at gøre. De er rettere en lokal og afrikaniseret afart af katolsk overtro, som i vidt omfang tager afsæt i samme helgenverden, som blev hyldet i Lissabon på hin fatale dag i 1755. Og er der overhovedet nogen enkeltfaktor, der kan forklare Haitis uhyrlige elendighed fra uafhængigheden og frem til i dag, så er det just denne religiøse kultdyrkelses fremtrædende rolle i samfundslivet.

Vodoo fastholder haitianerne i evig frygt. Åndeverdenens indbildte nærhed kujonerer dem til apati. Det var præcis dette forhold, som gjorde det muligt for ‘Papa Doc’ Duvaliers og hans ikke mindre grusomme søns Tonton Macoute-regime at køre hele landet som deres eget private gangsterherredømme i årtier. Men glem venligst ikke, at Moder Teresa gæstede Port-au-Prince i 1981 for at få overrakt den haitianske Légion d’Honneur af ‘Baby Doc’ himself. Og i september 1992 kunne den eksilerede præsident Jean-Betrand Aristide - med rette - fordømme Vatikanet fra FN’s talerstol for at opretholde den eneste ambassade, der stadig anerkendte fortsat post-Duvalier diktatur. Siden endte også Aristides version af religiøs populisme i sørgelig fiasko.

Hold Gud udenfor

Vel må man påskønne det ihærdige hjælpearbejde, som lige nu ydes af mange kristne hjælpeorganisationer i Haiti, men kunne de dog ikke holde Gud udenfor? Langt den største byrde bæres for øvrigt af ikke-religiøse foretagender som UNICEF og Røde Kors (som kan lyde kristent, men ikke er det). Og af De Forenede Staters luftbårne brigrader, som er finansieret af skatteyderne i en sekulær republik. Det næste vitale stadium - efter den akutte kriseindsats - må være at befri Haitis befolkning fra frygten for heksedoktorer af alle afskygninger og at uddanne hatianerne i den familieplanlægning, de så stærkt behøver. Lad os se, hvor godt Guds mange partier kan klare den sag.

I mellemtiden vil jeg indtrængende opfordre alle læsere til at handle i sand humaniær ånd og give så meget I kan afse til en af de hjælpeorganisationer, som lige nu knokler på Haiti. Og hvorfor ikke donere til den helt nye - og helt sekulære - hjælpegruppe, Non-Believers Giving Aid? Det er blot at følge dette link: http://givingaid.richarddawkins.net/

© The New York Times Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen